ForsideAktueltInput til Verden 2030

Udenrigsministeriet har igangsat arbejdet med en ny udviklingspolitisk strategi, som skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, som udløber i 2021.

 

I den forbindelse har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen inviteret civilsamfundet og andre interessenter til at komme med bidrag og input til, hvad den nye strategi skal indeholde.

Læs Udenrigsministeriets nyhed om igangsættelsen af strategiarbejdet her.


Alle har haft mulighed for at skriftlige bidrag til Udenrigsministeriet.

 

CISU har også samlet input fra medlemsorganisationer og deres partnere. Resultatet er som pdf til download her og herunder som tekst, hvor du også finder bidrag fra organisationer.

 

Bidrag til Verden 2030

 

CISU fælles skriftligt bidrag vedrørende indhold i en ny udviklingspolitisk strategi

 

Aarhus den 5. februar 2021  

 

CISU – Civilsamfund i Udvikling er en sammenslutning af mere end 270 folkelige, danske organisationer, der alle er engagerede i udviklingsarbejde. Medlemsorganisationerne har mere end 1.8 mio. medlemmer, over 500.000 bidragsydere og mere end 300.000 frivillige og repræsenterer således bredden og dybden i dansk udviklingssamarbejde. Her kan man se, hvilke organisationer der er medlem af CISU.  

Den nuværende udviklingspolitiske og humanitære strategi - Verden 2030 - har dannet en god ramme for dansk udviklings- og humanitært arbejde over de seneste år. Samtidig peger erfaringer samlet siden 2017 på, at der i lyset af ændringer i verden omkring os er behov for at opdatere den. CISU og medlemsorganisationerne har derfor set frem til, at arbejdet med indhold til en ny udviklingspolitisk strategi skulle starte. Derfor har vi med interesse fulgt høringen i Folketinget den 28. januar 2021 og ser frem til også at afholde en debatkonference om indhold i strategien for civilsamfundsorganisationer den 25. februar 2021. 

Vi sætter pris på traditionen med at inddrage civilsamfundet og andre interessenter, men ser også gerne en længere og endnu mere inddragende og transparant høringsperiode, når der foreligger et udkast til strategien. Dette vil blandt andre give mindre og særligt frivilligbaserede organisationer bedre mulighed for at bidrage. 

Da der ikke foreligger et udkast til strategien, forholder dette skriftlige bidrag sig til erfaringer fra

Verden 2030 og diverse andre inputs. Herunder et medlemsmøde i januar 2021 med mere end 60 deltagere fra CISUs medlemsorganisationer, skriftlige input til CISUs fælles høringssvar fra 39 medlemsorganisationer, input fra CISUs bestyrelse samt erfaringer indsamlet gennem en medlemsundersøgelse af CISUs medlemsorganisationer i 2019 om det folkelige engagement i det danske udviklingssamarbejde og en ny medlemsundersøgelse om aktuelle temaer, hvor 135 organisationer har svaret, inden undersøgelsen lukker om en uge.  

Flere af CISUs medlemsorganisationer indsender egne høringssvar til en ny udviklingspolitisk strategi. Dette høringssvar fra CISU fokuserer primært på civilsamfundsstøtten og de områder indenfor udviklingssamarbejdet, som er fælles for et flertal af medlemsorganisationerne. 

 

På første side præsenteres vores overordnede input til den nye udviklingspolitiske strategi. De enkelte synspunkter uddybes fra side 3 og frem.   

 

Anbefalinger fra CISU til en ny udviklingsstrategi   

1. Overordnede synspunkter

 

1a. Den danske udviklingsbistand skal fremme demokrati, være rettighedsbaseret og fattigdomsorienteret og bidrage til at bekæmpe ulighed

1b. Udviklingsbistanden skal være dybere forankret omkring opbygning af stærke civilsamfund.

1c. Klimakrisen kræver større fokus på at bekæmpe og afbøde konsekvenserne af klimaforandringer i verdens fattigste lande.

1d. Udvid mulighederne for at arbejde i nexus mellem udvikling og humanitært arbejde.

 

2. Fremtidig støtte til civilsamfundet

 

2a. Et aktivt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund er en grundpille i et konsolideret demokrati og et mål i sig selv.

              2b. Strategien skal fremme ligeværdige partnerskaber.

2c. Lokaliseringsdagsordenen skal gennem puljeordninger understøtte, at partnerskaber udvikles nedefra.

2d. Udvidelse af civilsamfundets råderum i det globale syd skal være en hjørnesten.

2e. Giv mulighed for strategiske ydelser i et langsigtet perspektiv for at fremme bæredygtig forandring.

 

3. Fremtidig støtte til puljeordninger

 

3a. Udviklingssamarbejde skal sikre både bredde og dybde i resultater ude i verden.

3b. Strategien skal styrke danskernes folkelige engagement i udviklingssamarbejdet

3c. Et øget engagement kræver mindre politisk styring og forenkling af unødvendige krav til danske civilsamfundsorganisationer.

3d. Oplysningsarbejde er en vigtig del af udviklingssamarbejdet

 

1. Overordnede synspunkter  

1a. Den danske udviklingsbistand skal fremme demokrati, være rettighedsbaseret og fattigdomsorienteret og bidrage til at bekæmpe ulighed

Dansk udviklingspolitik skal fortsat fremme demokrati og være rettighedsbaseret og fokusere på at løfte mennesker ud af fattigdom. Det er særligt vigtigt at understrege i en tid, hvor bistands- og indenrigspolitik i højere grad end tidligere kobles sammen.

Det er i den sammenhæng helt afgørende, at vi tænker Leave No One Behind-princippet, som også er en del af 2030-dagsordenen, med i en ny udviklingspolitisk strategi. Dette betyder også, at det er vigtigt at have fokus på minoriteters rettigheder – for eksempel i forhold til køn herunder særligt kvinder og børn samt rettigheder relateret til eksempelvis trosfrihed og seksuel orientering. Endvidere er det vigtigt at forholde sig til unges muligheder.

Coronakrisen har skubbet flere mennesker ud i fattigdom og øget den globale ulighed. Derfor er det også vigtigt, at vi får de fattigste med og bidrager til at mindske uligheden igen i en retfærdig genopbygning af verden efter coronapandemien.  

Civilsamfundet skal i denne forbindelse tænkes med som en vigtig aktør i at få de mest sårbare med og støtte processer, som fremmer menneskerettighederne.  

Udviklingsbistanden skal fokusere på at understøtte udvikling, der hvor fattige er, og dermed forebygge migration forårsaget af for eksempel klimaforandringer og fattigdom.  

1b. Udviklingsbistanden skal være dybere forankret omkring opbygning af stærke civilsamfund. Det danske demokrati og det velfærdssamfund, Danmark i dag nyder godt af, står på skuldrene af de mennesker, der igennem historien har engageret sig i et utal af foreninger såsom idrætsforeninger, bestyrelser for vandværker, menighedsråd, fagforeninger og meget, meget mere. Netop vores særegne danske erfaringer med at opbygge et aktivt og mangfoldigt foreningsliv - og dermed et civilsamfund der sikrer borgeres rettigheder - gør, at Danmark kan gøre en stor indsats ude i verden.

Danmark og danske civilsamfundsorganisationer gør en stor indsats for at styrke civilsamfundet i det globale syd, men vi kan gøre meget mere. Udviklingsbistanden skal i endnu højere grad fokusere på at opbygge stærke civilsamfundsaktører ude i verden, som kan videreføre aktiviteter, der fortsat understøtter demokrati og forbedrer verdens fattiges liv, også når den danske støtte rinder ud.  

1c. Klimakrisen kræver større fokus på at bekæmpe og afbøde konsekvenserne af klimaforandringer i verdens fattigste lande.  

Klimaforandringerne er en global udfordring, der i stigende grad rammer de fattige lande. En af de mange udfordringer er, at klimaforandringerne accelererer eksisterende konflikter og får flere mennesker til at flygte eller migrere fra deres hjem.  

Det kan vi ikke ændre på den korte bane. Derfor glæder det os, at ministeren for udviklingssamarbejde i sin tale til høringen i Folketinget fremhævede et ønske om, at strategien vil sætte klima og den grønne dagsorden i centrum og ligeledes nævnte vigtigheden af klimatilpasning og modstandsdygtighed overfor klimaforandringer.

Vi tilslutter os, at den nye strategi bør have et langt stærkere fokus på klimahandling, som i højere grad skal målrettes de fattigste og mest marginaliserede mennesker.  

Vi foreslår, at det sker i samarbejde med civilsamfundet igennem et større fokus på klimatilpasning til de mennesker, som er hårdest ramt, da civilsamfundet har en særlig evne til at nå ud til netop de mest sårbare og styrke resiliens ikke bare nationalt men også lokalt - helt ned til lokale husstande.  

Når Danmark støtter klimaforebyggelse med dansk udviklingsbistand, skal forebyggelsen også være fattigdomsorienteret. Vil man eksempelvis anlægge grøn energi i et udviklingsland, bør man undersøge mulighederne for at gøre det til den fattigste del af et lands befolkning. Samtidig er det vigtigt, at man inddrager lokalbefolkningen og sikrer, at der ikke sker negativ indvirkning på menneskerettighederne. 

For at sikre indsatsernes bæredygtighed skal bistanden også understøtte lokale klimatilpasningsløsninger, støtte lokale organisationer til at give input til nationale klimaplaner og styrke folkelige klimabevægelser. 

Alt dette kræver desuden, at Danmark lever op til den internationale aftale om at bidrage med nye og additionelle klimamidler.   

1d. Udvid mulighederne for at arbejde i nexus mellem udvikling og humanitært arbejde.

Verden er blevet mere skrøbelig. Med flere og flere langsigtede humanitære kriser er det vigtigt, at der er mulighed for at lave indsatser, der bremser kriserne nu og her, samtidig med det er muligt at lave udviklingsindsatser, der sikrer, at kriser ikke opstår. Mennesker, der lever i områder med langvarig krise, har brug for nødhjælp, men også fortsat skolegang til deres børn og styrket resiliens for at modstå krisen.  

Med Verden 2030 er vi kommet et stykke med nexus-tilgange og opgøret med silotænkningen i udviklingsbistanden, men vi er ikke i mål. I den nye strategi skal humanitært arbejde og langsigtet udvikling tænkes endnu bedre sammen. Særligt i forhold til hvordan nexus kan operationaliseres i praksis, eksempelvis gennem netop arbejdet med resiliens og konflikthåndtering.  

CISU understøtter udviklingssamarbejde forstået som udviklingsorienteret såvel som humanitært arbejde. Nexus er derfor vigtigt for CISUs medlemsorganisationer og næsten halvdelen af dem har en del eller det meste af deres arbejde indenfor nexus. Nexus-tilgangen skaber synergi og sammenhæng på tværs af indsatser for deres målgrupper og udvider deres muligheder for at handle. Derfor er det vigtigt, at også mindre og mellemstore civilsamfundsorganisationer fortsat har mulighed for at arbejde i nexus i samarbejde med deres lokale partnere. 

 

2. Fremtidig støtte til civilsamfundet

2a. Et aktivt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund er en grundpille i et konsolideret demokrati og et mål i sig selv.

Et stærkt civilsamfund er en dansk kerneværdi. Civilsamfundet er grundpillen i udviklingen af det danske samfund med samarbejde mellem private, offentlige og civile aktører.  Civilsamfundet går på tværs af og understøtter de tre sektorer, f.eks. som arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer i forhold til den private sektor, brugergrupper som fx patientforeninger samt som skole- og institutionsbestyrelser i forhold til den offentlige sektor og organisationer indenfor civilsamfundsområdet.  

En ny strategi skal derfor fortsat anerkende vigtigheden af at inddrage et mangfoldigt civilsamfund i Danmark for at udvikle rettighedsbaseret, demokratisk global udvikling. Dette kan understøttes ved at øge støtten til civilsamfundets langsigtede udviklingssamarbejde samt ved at give muligheder for nye samarbejder mellem civilsamfundet og firmaer fra den private sektor og fx forskningsinstitutioner i den offentlige sektor

Strategien bør desuden have fokus på at styrke civilsamfundets rolle i det globale syd for at fremme ligeværdige partnerskaber og demokratiudvikling nedefra og op. 

2b. Strategien skal fremme ligeværdige partnerskaber.  

Det ligeværdige partnerskab handler om at arbejde med ligesindede organisationer, der oftere er sagsfunderet, fagligt baseret og baseret på en legitimitet af medlemmer bestående af samme minoritet eller faglige fokusering. Det er vigtigt at understøtte sådanne horisontale partnerskaber mellem ligesindede snarere end mere vertikale partnerskaber drevet fra toppen med skiftende strategier. Det er desuden vigtigt, at partnerskaber også involverer sociale bevægelser og løsere organiseringer ofte med et særligt fokus på unge, da drivkraften bag social udvikling ofte udspringer fra disse.  

Der er behov for en øget investering i det mangfoldige civilsamfund for at sikre, at det er borgernes stemmer, der er med til at forme de samfund, som skal leve videre i fremtiden. Der er ikke behov for én enkelt løsning – der er behov for mange og manges løsninger. Det bidrag skal Danmark fortsat understøtte med den diversificerede støtte til forskellige civilsamfundsnetværk, der arbejder med mange typer af relationer og samarbejde, så det bliver de manges fælles engagement, der står stærkt.  

Puljer bør kunne skabe bedre mulighed for, at ansøgere kan tænke langsigtet og sikre den nødvendige omstillingsparathed i en foranderlig fremtid. Derfor er det centralt at sikre og udvide de åbne og universelle puljer, der kan medvirke til et globalt fælles engagement omkring bæredygtige løsninger, der responderer med de manges løsninger på de globale kriser. 

2c. Lokaliseringsdagsordenen skal gennem puljeordninger understøtte, at partnerskaber udvikles nedefra.

Danske organisationers stærke relation til lokale parterne gør det muligt at støtte deres partnerorganisationer i at udvikle deres egne prioriteringer og arbejdsformer. Det ser CISU som en væsentlig del af lokaliseringsdagsordenen, som vi derfor er positivt stemte overfor.

Lokaliseringsdagsordenen handler om i stadig højere grad at sikre, at lokale partnere i praksis er i kontrol over for eksempel egne prioriteringer, strategier og ressourcer.  

Det kræver stadig bedre rammebetingelser for at støtte lokale partnere fleksibelt, så partnerskabet bidrager til et reelt shift in power.  

Puljeordningernes særlige fokus på partnerskaber kan spille en klar rolle i denne proces, da ligeværdige partnerskaber kan bidrage til styrkelse af det lokale civilsamfund til at fremme rettigheder i demokratiske processer og samtidig gennem udviklings- og humanitære indsatser bidrage til at konkrete forbedringer i folks livsvilkår

2d. Udvidelse af civilsamfundets råderum i det globale syd skal være en hjørnesten. Civilsamfundet er under pres i hele verden. Det angribes med dødstrusler og med mere subtile taktikker som overvågning og digitale smædekampagner.  

Danmark bør gå forrest i at støtte det aktive, mangfoldige og uafhængige civilsamfund. Udviklingsstrategien skal gøre det muligt, at der kan skabes direkte alliancer og samarbejde mellem det stærke danske civilsamfund, der historisk har kæmpet for rettigheder her i Danmark, og civilsamfundsorganisationer, bevægelser, interesseorganisationer og andre sammenslutninger, som ligeledes i dag kæmper for disse grundlæggende frihedsrettigheder rundt om i verden.

Ifølge CIVICUS – World Alliance for Citizens Participations ’State of Civil Society Report 2020’ er det kun 3 % af verdens befolkning, der lever i egentlige åbne samfund. Den tendens er blevet forværret under corona-krisen, når regeringer har brugt krisen som påskud for at begrænse råderummet og handlefriheden for civilsamfundet.

De opbyggelige kræfter består langt hen ad vejen af både stærke, lokale civilsamfund og dynamiske sociale bevægelser med mere uformel ledelse og organisering.  

I en ny udviklingspolitisk strategi skal vi derfor også fortsat styrke opbakningen til lokale civilsamfund, sociale bevægelser og rettighedsforkæmpere, der står i front, når krisen rammer. Samtidig skal en ny udviklingspolitisk strategi have større fokus på det civile råderum – også efter coronakrisen – og understøtte de bredt tilgængelige støtteformer, der direkte sikrer en modstandsdygtighed og handling over for de indskrænkninger, som forventes at fortsætte efter corona pandemien er aftaget. Det skal sikre, at bæredygtig udvikling af og støtte til civilsamfundet, sociale bevægelser og rettighedsforkæmpere holder ved. 

2e. Giv mulighed for strategiske ydelser i et langsigtet perspektiv for at fremme bæredygtig forandring.  

Det er vigtigt, at det også i en ny udviklingspolitisk strategi er muligt for civilsamfundsorganisationer at kombinere kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed med understøttende strategiske ydelser.

Strategiske ydelser er ydelser, der er med til at underbygge civilsamfundets kapacitet og evne til at udføre fortalervirksomhed. Desuden bidrager de direkte til målgruppen og rummer såvel faglige som tekniske input rettet mod målgrupper. Det kan dreje sig om faglige metoder og processer, såsom udviklingen af innovative pædagogikker, træning af bønder i nye landbrugsmetoder eller faglig undervisning om nye sundhedspraksisser. Strategiske ydelser kan dog også i begrænset omfang – særligt i humanitære kriser - være mere håndgribelige såsom renovering af bygninger og levering af udstyr, men kun når det har et strategisk formål i forhold til partnerens rolle som civilsamfundsorganisation.

Strategiske ydelser, organisatorisk kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed kan i samspil med hinanden adressere de grundlæggende årsager til fattigdom og undertrykkelse af menneskerettigheder.

Samtidig viser erfaringer, at udviklings- og humanitære aktiviteter har de største og mest varige forandringer, når fortalervirksomhed kombineret med kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer er understøttet af netop relevante strategiske ydelser.  

3. Fremtidig støtte til puljeordninger

3a. Udviklingssamarbejdet skal sikre både bredde og dybde i resultater ude i verden.  Som nævnt ovenfor ser CISU udviklingssamarbejde som både inkluderende langsigtet udvikling og humanitære indsatser. Civilsamfundsorganisationer skal igennem puljeordninger kunne søge om støtte til - i samarbejde med deres partnere - at gennemføre indsatser i alle lande på DAClisten og indenfor alle verdensmål. Dette skal være muligt ud fra en bred vifte af støttemodaliteter. 

Behovet for udviklingsindsatser er stort i mange fattige lande, og der er danske organisationer, herunder medlemsorganisationer i CISU, som er aktive og har opbygget langvarige og solide partnerskaber igennem mange år i langt de fleste af dem. Danmark risikerer at miste både vigtige fattigdomsreducerende resultater og folkeligt engagement i udviklingssamarbejdet, hvis vi skal forlade nogle af landene. 

Leave No One Behind-princippet bag verdensmålene betyder, at alle 17 mål skal nås for alle mennesker i verden. Målene hænger sammen, og sammen med verdenssamfundet har Danmark forpligtet sig på at arbejde for, at vi når dem alle. Hvis det skal lykkedes, er det helt afgørende, at det fortsat er muligt for danske civilsamfundsorganisationer at lave indsatser indenfor alle 17 verdensmål i samarbejde med deres partnere i det globale syd. Et snævert fokus på enkelte mål kan få konsekvenser for opnåelsen af andre. Vi anbefaler derfor også, at der et styrket fokus på sammenhængen mellem målene.

3b. Strategien skal styrke danskernes folkelige engagement i udviklingssamarbejdet Civilsamfundsstøtten kan mere end at understøtte, at folk i fattige lande kan engagere sig i en bæredygtig global udvikling ude i verden. Den kan også engagere danskere og skabe globalt udsyn og solidaritet. Erfaringer fra dette globale engagement kan samtidig bidrage til opretholdelsen af den kollektive bevidsthed om de demokratiske værdier i vores eget samfund.

Mange danskere engagerer sig allerede i arbejdet med at forandre verden, og det engagement er en forudsætning for organisationernes eksistens. Men det betyder også meget mere end det. Hvis vi skal sikre den folkelige opbakning til udviklingsbistanden og realisere en ny udviklingspolitisk strategi ude i verden, skal vi sikre et fortsat globalt engagement. 

Mange organisationer vil gerne styrke og udvide deres arbejde med at engagere danskere, men oplever, at det er svært at skaffe midler til det.

Derfor bør den nye udviklingspolitiske strategi sikre gode rammer og mulighed for langsigtet økonomisk støtte til organisationernes engagementsarbejde. Det kunne for eksempel være i form af lønninger til mobilisering og koordinering af frivillige eller udgifter i forbindelse med afholdelse af mellemfolkelige aktiviteter.

 

3c. Et øget engagement kræver mindre politisk styring og forenkling af unødvendige krav til danske civilsamfundsorganisationer. 

I de seneste år har der været en stigning i politiske fastsatte mål – herunder danske interesser og sikkerhedspolitik - som udviklingsbistanden skal leve op til. I en ny strategi er det vigtigt, at man i højere grad giver plads til indsatser, der er i modtagerlandenes og de fattiges interesser. 

Bæredygtige udviklingsresultater bygger på langsigtet engagement og samarbejdsindsatser, der responderer på dagsordener og prioriteter lokalt. Dog er langsigtede strategiske mål i stigende grad blevet undermineret af kortsigtede politiske prioriteter udmøntet i midlertidige puljer og særbevillinger. Samtidig indebærer særbevillinger meget ekstra administrativt arbejde for ansøgende organisationer, som kunne være brugt bedre til at lave udviklingssamarbejde. 

Det kan være yderst demotiverende for engagementet både i Danmark og resten af verden, når frivillige foreninger, civilsamfundsorganisationer og andre aktører skal omstille og omprioritere indsatser, de er dybt engageret i, på baggrund af hastigt skiftende politiske prioriteter. 

Udviklingsstrategien skal være en løftestang for et større, bredere og mere mangfoldigt folkeligt engagement i udviklingssamarbejdet - både i Danmark og i resten af verden. Det kan den blive, når der arbejdes for en forenkling af krav og procedurer til det mangfoldige civilsamfunds engagement i udviklingssamarbejdet. Der bør være en skarp proportionalitet mellem bevillingsstørrelser og krav til bevillingshavere - så der også ved mindre bevillinger (og i mindre dele af større bevillinger) er plads til en større risikovillighed. 

Dette kan både skabe flere innovative løsninger, mindske tærsklen for, at folk kan engagere sig i udviklingssamarbejdet, samt skabe grobund for, at danske organisationer i samarbejde med partnerorganisationer gensidigt kan vokse i partnerskabet, opbygge kompetencer og på den måde skabe gode og bæredygtige resultater. Vi må ikke drukne engagement i papirbunker.

3d. Oplysningsarbejde er en vigtig del af udviklingssamarbejdet

En højere grad af oplysning er et vigtig led i en større grad af folkeligt engagement. Det mellemfolkelige engagement fører både til bedre resultater ude og større opbakning hjemme, og derfor er folkeoplysning en vigtig byggesten i dansk udviklingssamarbejde. Derfor bør oplysning også tænkes ind i en dansk udviklingspolitisk strategi og ligeledes bakkes op med midler, der kan sikre nuanceret oplysning. 

Koblingen af midler til oplysning med krav om nuancer i oplysningsarbejdet og refleksion over hvordan, formidlingen udstiller mennesker og problemstillinger kan sikre, at oplysningsarbejdet på nye måder kan fremme engagement, opbakning og stærke resultater i det mellemfolkelige udviklingssamarbejde.

Ved at stille midler til rådighed for oplysning om udviklingssamarbejdet og knytte krav til anvendelsen af dem, kan vi sikre en nuanceret tilgang til oplysningsarbejdet. Dette bidrager til en perspektiverende og facetteret kommunikationen og giver informeret basis for den vigtige offentlige diskussion om hvad vi vil med og opnår fra udviklings- og humanitært arbejde. 

 

Vi ser frem til fortsat at bidrage med input til indholdet i en ny udviklingspolitisk strategi. 

 

På vegne af CISUs medlemsorganisationer

 

Katrine Skamris  

Forperson i CISU – Civilsamfund i Udvikling  

 

 

 

Consultation on Denmark’s New Foreign Development Policy

Ulandshjælp fra Folk til Folk-Humana People to People – UFF-Humana

in cooperation with DAPP Zimbabwe and ADPP Guinea Bissau

 

UFF-Humana thanks for the opportunity to contribute to this important process and welcomes and supports the mottos “Building Back Better”, “Leaving No-one Behind” and “Helping more people better” as well as the broad approach to all the Sustainable Development Goals (SDGs).

 

About us and our approach:

 

UFF-Humana and our partners have decades of close cooperation. Our partners are present on the ground and work primarily in poor rural communities, with a holistic approach to development – combining humanitarian interventions with long term development. We work in close cooperation with many different public and private partners: local leaders, rural councils, provincial authorities, private businesses, governmental authorities and national and international partners. 

 

We believe that Development Cooperation has traditionally had an overwhelming focus on growth and although economic growth is indeed important, it is essentially only a mean for enlarging people’s choices. A fundamental pillar behind expanding those choices is building human capabilities. In this regard, the cornerstone of all our work is the implementation of projects that strengthen capacities and transfer knowledge and skills so that people can benefit fully from the development strategies and thereby escape from poverty. Our approach builds on sustainable community-based solutions 1) self-organizing initiatives (by focusing on empowerment and capacity building, we ensure the that communities can self-organize and leverage the projects that best adapt to their needs, always having families and communities as the centre of change); 2) environmental sustainability; and 3) a focus on those most in need. Some examples of this kind of projects are: Farmers Clubs, Child Aid, Total Control of the Epidemic (TCE), Total Control of TB, HOPE, and Communal to Commercial Farmer. Locally we promote the development of sustainable community structures like Women’s Clubs, water-point committees, Village Action Groups, Internal Savings and Lending Clubs, Health Clubs in the community and in schools, Core Groups of students, Building Brigades, etc. Project leaders live with the communities so that they have they live the reality of the people they intend to assist.

 

Priority Areas for Cooperation

 

After analysing the current challenges of the countries where we operate and the general lines of work of the Danish Cooperation, we have identified the following key areas, which we believe Danish Civil Society could greatly contribute to;

 

  • Humanitarian interventions with long-term development actions (e.g. assist people when natural or man made disasters hit and help to get people back on their feet’s in the long run);
  • Climate Change Adaptation & Mitigation, particularly concerning agriculture and blue economy – early action on food security and climate smart agriculture.
  • Gender (SRHR & SGBV) to be addressed as an independent area and not only as a cross-cutting issue, in line with the EU Gender Action Plan III.
  • WASH & Health: clean water, sanitation, hygiene and health in general: Targeting HIV/AIDS, TB, malaria and COVID19 and other epidemics, which will become more frequent in time to come. Securing access to basic health for all.
  • Interventions specifically focusing on orphans and vulnerable groups – including children, youth, young girls, women and disabled.
  • Education & Jobs: improvement of VET education and strengthening partnerships among VET providers, public authorities and the private sector and promote entrepreneurship capacities.
  • Green Transition: practical translation of the Green Deal in partner countries, including the development of renewable energy sources and the creation of green jobs.
  • Digitalisation in Africa (e.g. connectivity, digital skills, digital services, digital entrepreneurs, etc.)
  • Attending refugees. Prevention of refugee creating situations in the first place and creation of opportunities for those hit by this disaster.
  • Youth: address issues affecting youth such as access to training (VET); inclusive environments (youth engagement; inclusive Education; participation; opening civic space etc.), employability (bridging the gap between employer needs and training curriculum, employment creation); exchange programs; promoting tacit knowledge and innovation.

 

Lastly, we would like to stress the importance of joint programming and joint implementation between EU institutions and EU Member States as a tool to maximise coherence and efficiency in the area of development cooperation.

 

 

 

 

Bidrag til udvikling af Udenrigsministeriets nye udviklingspolitisk strategi

 

Baggrund for input

Friluftsrådet er paraply for 85 natur- og friluftsorganisationer i Danmark og har et mangeårigt engagement i undervisning om og formidling af natur og bæredygtighed rettet som børn og unge. 

I kraft af rollen som paraplyorganisation har Friluftsrådet stort fokus på at understøtte civilsamfundsorganisationer. Organisationens primære virke er i Danmark, men det er en prioritet for Friluftsrådet at bringe vores kompetencer i spil internationalt i forhold til særligt demokrati og bæredygtig udvikling. Som led heri har organisationen i mange år arbejdet for at styrke civilsamfundsorganisationer i Afrika og Belarus. 

Friluftsrådet har i mange år implementeret det internationale Eco-Schools program i danske skoler, som i Danmark kendes under navnet Grøn Skole. Vores erfaringer og kapacitet på området har vi brugt som afsæt for at udvide Grøn Skole arbejdet til Østafrika, hvor Friluftsrådets kapaciteter, erfaringer og faglighed indenfor Uddannelse for Bæredygtig Udvikling blev bragt i spil i partnerskaber med Afrikanske civilsamfundsorganisationer, myndigheder og UNESCO. I Belarus har Friluftsrådet ydet afgørende støtte til at opbygge et netværk og paraply for miljøorganisationer ved hjælp af organisations erfaringer og kompetencer, som paraply der på demokratisk vis varetager medlemmers og borgerens interesser i en komplekst og vanskeligt politisk set-up. 

Styrket strategisk brug af (ikke-ulands) civilsamfundsorganisationer 

Ud fra de nævnte erfaringer advokerer Friluftsrådet for at Udenrigsministeriets i den nye udviklingsstrategi inkluder en civilsamfundsstrategisk målsætning om at bruge flere danske organisationer som Friluftsrådet, der har deres kernevirke in Danmark, men som kan gavne internationale udviklingsdagsordner med deres færdigheder. Herigennem skabes synergieffekter med de nationale programmer, hvorved forankringen og ejerskabet i befolkningen til den danske udviklingsbistand styrkes. 

Disse organisationer har følgende overordnede komparative fordele: 

  1. Stærkt faglig kompetence, som beriger samarbejdspartners indsatser i det Globale Syd
  2. Stærkt lokal forankring, som gavner engagement i udviklingsarbejde hos borger i Danmark, der ellers ikke er engageret eller har kendskab til Danmarks udviklingsindsatser i verden.
  3. Godt potentiale for udveksling af erfaringer, partnerskaber og møde mellem mennesker
  4. Stærke organisationsdemokratiske strukturer og kompetencer til at udvikle netværk og paraplyfunktioner, der styrker partnerorganisationernes virke, bæredygtighed og struktur.  

 

Ovennævnte vil støtte i særdeleshed Udenrigsministeriets tiltag at engagere flere borger i udviklingsbistand og udbedre kendskab til dem der ikke er engageret i en ulandsorganisation i forvejen. 

 

 

                                                                                                                                                     Scandiagade 13   DK-2450 København SV

                                                                                                                                                               Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14) 

                                                                                                                                                fr@friluftsraadet.dk   www.friluftsraadet.dk

 

 

 

The Child Protection Network in Denmark
www.childprotectionnetwork.dk

- bidrag og input til den nye udviklingspolitiske strategi

 

Leave No One Behind

The Child Protection Network er et dansk netværk, der samler store og små danske børnefaglige civilsamfundsorganisationer. Sammen med vores partnere i Syd har vi det til fælles, at vi fokuserer på de mest usynlige i verden - børnene. Netværket blev dannet i forbindelse med vedtagelsen af ​​FN's resolution om barnets rettigheder i 2019, der for første gang nogensinde fokuserer på børn uden forældrebeskyttelse. Det var en anerkendelse af, at situationen for denne gruppe af børn, som har været eller er i fare for at miste forældreomsorg kræver en særlig opmærksomhed. Børn tæller mere end en tredjedel af den globale befolkning og mere end halvdelen af befolkningen i de fattigste lande. 47% af den globale befolkning, der kæmper for at overleve på mindre end $ 1,9 om dagen, er børn. I mange lande har mere end 10% af disse børn mistet en eller begge forældre. Verdensmålenes ambition om at få alle med bør derfor også betyde at denne usynlige, sårbare og marginaliserede gruppe prioriteres.

FNs Resolution om Barnets Rettigheder fremhæver vigtigheden af forebyggelse af familiens sammenbrud og appellerer til aktører om at arbejde tværfagligt – og det er netop det danske netværks styrke i civilsamfundsarbejdet i både Nord og Syd. Gennem et stærkt engagement og fokus på de mest sårbare bestemmes og sikres de bedste mulige implementeringsstrategier og den fortsatte synlighed på resolutionens vigtighed.

Netværket kan tilslutte sig de foreløbige udmeldinger fra Udviklingsministeren om for eksempel et øget fokus på kvinder og pigers rettigheder, seksuel og reproduktiv sundhed, uddannelse, jobskabelse samt støtte til civilsamfund og ungdomsbevægelser, men vi savner et tydeligere fokus på børn og deres familier. Vi mener, at de målsætninger som den danske udviklingsstrategi ønsker at opnå, er tæt knyttet til de vilkår børn gives i barndommen.  Det er vanskeligt at sikre piger og kvinder retten til at bestemme over egen krop, hvis de har været udsat for psykisk og fysisk vold og overgreb i deres barndom. Det er også svært at gøre børn til ressourcestærke borgere, hvis de på grund af fattigdom har mistet deres primære beskyttelse, familien, og derfor ender med at vokse op på gaden med kriminalitet, prostitution og stofmisbrug. Ligeledes er det udfordrende at opnå bæredygtige resultater for unge på beskæftigelsesområdet, hvis de aldrig har gået i skole eller blevet oplært i et fag. Børn har behov for og ret til beskyttelse. Derfor bør den kommende udviklingspolitiske strategi også eksplicit henvise til Børnekonventionen som fundamentet for at sikre alle børns rettigheder.

På vegne af:

Child Protection Network in Denmark (www.childprotectionnetwork.dk)

(100% for Børnene, ATOS, CKU og SOS Børnebyerne)

 

En ny, dansk udviklingspolitisk strategi med styrket fokus på Agro-økologi

- for fødevaresikkerhed, beskæftigelse og klimaomstilling

 

Medunderskriverne af dette notat anbefaler, at DANIDAs nye udviklingspolitiske strategi (2021-24) prioriterer Agro-økologi i det fremtidige bilaterale og multilaterale samarbejde med fokus på at styrke udviklingslandenes fødevaresikkerhed, beskæftigelse og klimaomstilling.  

 

Baggrund

Dansk og international forskning, FAO, FNs klimapanel (IPCC), og Committee on World Food Security fremhæver agro-økologiske landbrugsmetoder som et effektivt redskab i kampen mod sult og fattigdom i det globale syd. Agro-økologi giver større og mere stabil fødevareproduktion blandt millioner af smålandbrug, der udgør størstedelen af befolkningen og beskæftigelsen i verdens fattigste lande. Agro-økologi bidrager samtidig til opbremsning af tre forbundne globale kriser: klimaforandringer, migration og tilbagegangen i biodiversitet.

 

Derfor prioriterer IFAD, FAO og andre internationale udviklingsinstitutioner i stigende grad agro-økologi som redskab, ligesom de første nationale udviklingsstrategier for systematisk fremme af agro-økologi har set dagens lys i Tyskland, Frankrig og Schweiz. Men Danmark er til trods for sin styrkepositioner inden for økologi og landbrug fraværende og bruger mindre end én procent af udviklingsbistanden på agro-økologi. Det dokumenteres i rapporten ”Sustainability starts from the ground” af Folkekirkens Nødhjælp (2020), som anbefaler en opprioritering af agro-økologi i Danmarks kommende udviklingsstrategi for at bekæmpe sult, fattigdom og klimaforandringer.

 

Anbefalingen understøttes af forskning, som viser at let anvendelige agro-økologiske metoder, som sædskifte, kompostering, effektiv brug af husdyrgødning og kvælstofsamlende planter afgrøde-diversitet og integration af træer styrker jordens frugtbarhed. Større afgrødeudbytter og brug af skovlandbrugs-systemer reducerer behovet for skovfældning for mere landbrugsjord. Tilpasning til lokale økosystemer, jord med øget frugtbarhed og integration af flereårige og permanente afgrøder gør fødevareproduktion mere robust overfor klimaforandringer. Jorden holder bedre på vand i tørre perioder og er mindre udsat for erosion ved tungt regnskyl, som forbindes med klimaforandringer. Samtidig giver agro-økologiske metoder mere stabile og større samlede høstudbytter af varierede afgrøder, som giver bedre næring og højere husstandsindkomster, der betaler for skolegang og øger velstand og økonomisk uafhængighed hos småproducenter, som oftest er kvinder. Der er tale om en lavrisikoproduktion, der ikke forudsætter dyre indkøb eller import af sprøjtemidler eller kunstgødning, og som derfor er velegnet til de typisk meget små landbrug i udviklingslande.

 

På denne baggrund har flere af Danmarks partnerlande eksplicit udtrykt ønske om en styrket udvikling af agro-økologi, primært som strategi for fødevaresikkerhed, men også som strategi for klimaresiliens og økonomisk udvikling. Økologiske fødevarer, som er én gren af agro-økologi, er nemlig en sektor med stor vækst, samt beskæftigelses- og eksportpotentiale. Især opbygning af den økologiske værdikæde og certificering giver adgang til et globalt økologisk marked, der nærmer sig 100 mia. euro, og hvor prisniveauet er gunstigt.

 

Danske og østafrikanske NGO’ers indsatser for udvikling af agro-økologi i Østafrika har netop resulteret i vedtagelsen af en progressiv økologilov i Uganda (2020), der indeholder klare mål og indsatsområder for en koordineret udviklingsindsats for økologisektoren, rettet mod landbruget, investering i værdikæder, vidensopbygning, øget kapacitet i civilsamfundsorganisationer og bedre governance. En målrettet dansk indsats fra DANIDA og CISU samt forskere, private virksomheder, investorer og NGOer vil kunne yde et vigtigt bidrag til at Uganda lykkedes med implementeringen af dette ambitiøse, nationalt forankrede udviklingsinitiativ.

 

Danske NGOers indsatser for udvikling af agro-økologi i Sydøstasien har tilsvarende givet konkrete resultater i form af stiftelsen af Vietnams første økologiske landsforening (Vietnam Organic Agriculture Association) samt udviklingen og implementeringen af den første anerkendte mærkning af økologiske afgrøder i Vietnam og senest også vedtagelse af en decideret økologilovgivning.  

 

En opprioritering af agro-økologi i Danmarks udviklingsstrategi vil dermed være stærkt forankret i både forskning, global markedsudvikling, danske styrkepositioner og partnerlandes egne udviklingsprioriteter. Det vil også bygge videre på positive danske resultater med agro-økologi i Østafrika og Sydøstasien. Prioritering af agro-økologi i både bilaterale udviklingspartnerskaber og i CISU vil bidrage positivt til danske udviklingsmål: klimaomstilling, beskæftigelse, ligestilling, et styrket civilsamfund og en opbremsning i massemigration drevet af manglende mad og muligheder. 

 

Anbefalinger

  • At DANIDAs strategi 2021-24 indeholder et markant ”Agro-Økologi Initiativ” der skal understøtte forsat udvikling af agro-økologi i partnerlande i samspil med DANIDAs programsamarbejdslande, dansk erhvervsliv og civilsamfundet.
  • Det anbefales dertil at DANIDA lancerer nogle pionérinitiativer i partnerskabsaftalerne med fx Uganda, Tanzania, Myanmar og Vietnam, med fokus økonomisk- og rådgivningsbistand til understøttelse af implementering af relevant lovgivning, herunder målrettede indsatser for udbredelse af effektive agro-økologiske metoder i landbruget, samspil med biodiversitetstiltag, styrket kapacitet i civilsamfundsorganisationer samt udvikling af værdikæden med henblik på økonomisk udvikling, beskæftigelse og eksport.

 

Forslag til centrale elementer i Agro-Økologi Initiativet:

 

  1. Udbredelse af agro-økologiske metoder og producentsamarbejde via NGO capacity building i partnerlande. Herunder opskalering af fx dansk/afrikanske samarbejde om Farm Family Learning Groups, og tilsvarende tilgange fremhævet af African Union Commission som effektive strategier for videndeling og forbedring af landbrugsmetoder i småbrug.
  2. Mobilisering og styrkelse af kritiske værdikæder i et nært samarbejde mellem danske og lokale virksomheder, NGOer og multilaterale aktører, samt støtte til interventioner, der fremmer investering, iværksætteri, kooperativer, samt lokal forarbejdning, og -beskæftigelse.
  3. Fremme af markedsudvikling og eksport, herunder styrket organisering af markedssamarbejde og udbredelse af kost-effektiv produktcertificering.  
  4. Understøtte og udbrede effektive nationale lovgivning og policy implementering i partnerlande, med udgangspunkt i partnerskabssamarbejde med Uganda, Tanzania og Vietnam, herunder assistance med udvikling af policy, administrative set-up, og samspil med civilsamfund og lokale myndigheder.
  5. Løbende evaluering, og fremme af best practices på tværs af danske partnersamarbejdslande og i internationale fora, hvor agro-økologi prioriteres, herunder FAO, IFAD og African Union.

 

 

Agricultural Development Denmark Asia (ADDA)

Fair Trade Denmark

Naturmælk

Organic Denmark (Økologisk Landsforening)

Salling Group

Thise Mejeri

 

DANSK FOLKEHJÆLP

Bemærkninger til høring om Danmarks nye udviklingspolitiske strategi

2. februar 2021

I forlængelse af Udenrigsudvalgets høring om ny udviklingspolitisk strategi d. 28. januar har Dansk Folkehjælp følgende bemærkninger til konsolideret høringssvar fra CISU:

  1. Danmark bør fortsat prioritere midler i den statslige bistand til udvikling af det kommunale selvstyre i det Globale Syd. Det er - i Afrika, Asien og Latinamerika som i Danmark – kommunerne, der har ansvaret for en lang række basale serviceydelser til borgerne, herunder sundhed, uddannelse, socialpolitik, rent vand osv. Danske civilsamfundsorganisationer har etableret gode relationer og partnerskaber med civilsamfundet i Syd, som bidrager væsentligt med mobilisering, organisering og kapacitetsopbygning af rights-holders. Men resultater i form af mere og bedre service er omvendt betinget af et kommunalt system, hvor duty-bearers har både teknisk og finansiel kapacitet til at løfte opgaven, herunder en øget folkelig inddragelse i den politiske beslutningsproces på lokalt plan. Støtten til democratic governance og det kommunale selvstyre, som Danmark har en lang tradition for, bør derfor indskrives under temaet ”Demokrati og Menneskerettigheder”.
  2. Den nye strategi skal skabe reelle muligheder for internationalt engagement for mindre aktører i det danske civilsamfund. Derfor bør strategien eksplicit bekende sig til forenklings- og afbureaukratiseringsinitiativer – overordnet såvel som i den del af strategien som omhandler kanalisering af udviklingsbistand gennem civilsamfundet og de danske NGO’er.
  3. Det anbefales, at der i udmøntningen af strategien tilstræbes, at så lille en del som muligt af støtten gennem danske civilsamfundsorganisationer fordeles via sær- og tillægsbevillinger. Den nye strategi bør afløse disse, idet de i praksis indebærer en urimelig stor administrativ byrde for ansøgende organisationer. I stedet bør midlerne afsættes som en del af basisbevillingen til de organisationer, der i øvrigt på forskellig vis bidrager til strategiens målsætninger. Det vil eksempelvis være naturligt at inkludere midler til klimaforandringsinitiativer i basisbevillingen. Midler til klimatiltag og andre ønskværdige politikker (folkeligt engagement, minoritetsrettigheder osv.) skal med andre ord fordeles i faste, eksisterende støtteformer og ikke på ad hoc basis i en myriade af mindre puljer og bevillinger.

Input til CISU

Nedenstående er Diálogos’ input til en kommende udviklingsstrategi

 

Øget støtte til civilsamfundets langsigtede udviklingsarbejde

Der er en stor gruppe mindre civilsamfundsorganisationer, der laver projekter med fokus på langsigtet udvikling baseret på gode partnerskaber. Mange af disse partnerskaber har målgrupper i skrøbelige kontekster, der ellers kan være udfordrende at nå, og som sjældent har adgang til støtte fra den nationale regering. Derfor er det vigtigt at øge støtten til civilsamfundets humanitære indsats og udviklingsarbejde i den kommende udviklingsindsats.

 

Sikre adgang til midler for mindre civilsamfundsorganisationer

Det skal sikres, at mindre danske NGO'er får mulighed for at søge de mange midler, som Danmark lader store multinationale organisationer for eksempel GEF og EU administrere.

Der skal være adgang til midler uden for megen bureaukratiske ansøgnings- og administrative retningslinjer. 

 

Kobling til forskning, uddannelse og oplysning

Civilsamfundet implementerer mange indsatser, der er billige og kan have store effekter. Det skal være let at koble forskning til indsatserne for at dokumentere effekterne og støtte udveksling mellem forskere og uddannelsesinstitutioner i indsatsområder og i Danmark.

 

Køn, mænd og drenge synliggøres, så det tydeliggøres, at ligestilling ikke kun handler om piger og kvinder

Det bør fremgå, at ethvert arbejde for ligestilling må inkludere begge køn - sammen eller hver for sig - og emner som køn, maskulinitet og femininitet som det fremstår i vores kultur, hvad det betyder for drenge og piger og for deres muligheder som voksne. Kun ved også at inddrage mænd og drenge kan vi mindske vold mod piger/kvinder, undgå tidlige ægteskaber og mindske antallet af teenagegraviditeter.

 

Engagement

CISUs puljer skaber folkeligt engagement lokalt i projektområderne og i Danmark. Vi har en stærk tradition for at engagere os i frivillige organisationer, der er baseret på mellemfolkeligt engagement, arbejder effektivt og værdibaseret for gode resultater i det globale Syd. Ekstra ressourcer kan få stor betydning ude, og hjemme skaber civilsamfundets engagement større forståelse af Verden og vigtigheden af empowerment i befolkningen.

 

 

På vegne af Diálogos

 

Margrethe Smidth

3.februar 2021

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Verden 2030

Høringssvar til UM

 

Det lille danske civilsamfund skal bevares

Civilsamfundets organisationer nævnes i Verden 2030 som afgørende aktører, men der ses ikke en refleksion over forskelligheden i det danske civilsamfund, og hvorledes denne understøttes. Det lille civilsamfund er mangfoldigt og arbejder tilsvarende med små civilsamfundsorganisationer i Syd. Her løftes væsentlige dagsordener med afsæt i de grundlæggende menneskerettigheder og som oftest med et særligt blik rettet mod de allermest sårbare samfundsgrupper i Syd. Forudsætningen for stærke partnerskaberne er imidlertid, at de små organisationer i Danmark er i stand til at yde den nødvendige støtte og ressourcemobilisering.

Det lille civilsamfund i Danmark er desværre et miljø, som er tiltagende under pres. Civilsamfundet lider under den markant faldende finansiering fra private fonde, men også under at vores vilkår er ringere end de store organisationer i de offentlige puljer. Mange små civilsamfundsorganisationer kan derfor ikke overleve på kort og mellemlang sigt, hvis ikke man ændrer funding-modaliteterne. Det må og skal være muligt for civilsamfundsorganisationer at have mindre sekretariater med faglig kapacitet og med tilsvarende administrativ støtte. Det er i dag således, at det er overordentlig svært at opretholde rimelige ansættelsesvilkår blandt små organisationer. Disse ansatte er afgørende for at facilitere frivilligheden, men også for at sikre den nødvendige fagligt-tekniske bistand til projekterne. Lige nu falder små udviklingsorganisationer mellem flere stole. Ungdomsorganisationer kan skaffe de afgørende løn- og driftsmidler gennem DUF, og organisationer, som har en betydelig mængde projekter i Danmark, kan del-finansiere deres arbejde i Syd med de midler. De store organisationer fungerer på en helt anden måde, hvor mange er i store føderationer og i øvrigt har betydeligt flere frie midler i deres Danida-finansierede projekter, end de små organisationer i CISU-regi har. Små udviklingsfaglige organisationer kommer derfor i klemme. Ønsker man mangfoldighed, faglighed og et reelt civilsamfundsmiljø skal modaliteterne indtænke dette.

Det er danske kerneværdier med et stærkt civilsamfund. Vi foreslår derfor, at Verden 2030 anerkender væsentligheden af det mangfoldige civilsamfund i Danmark, og specifikt anerkender også det lille civilsamfund, i forhold til at bidrage til visionerne i Verden2030.

Leave Noone Behind / Menneskerettigheder i centrum

Ingen skal være ladt tilbage skrives i den nuværende 2030 strategi – men fokus kommer hurtigt på skattesystemer, konflikt og naturkatastrofer. Her er det afgørende at pointere, at i mange lande kan udsatte være marginaliserede af mange årsager, og ikke alene konflikt (krig) og naturkatastrofer. Det kan være stigma, psykisk sygdom, fattigdom, køn og flere andre årsager, som alle bunder i manglende respekt for og implementering af grundlæggende menneskerettigheder. Her spiller det danske civilsamfund en afgørende rolle for at støtte processer, som fremmer menneskerettighederne.

 

På vegne af:

100% for Børnene

4FairLife

ARD – Art Research Dialogue

ADDA

Aktion Børnehjælp

Crossing Borders

Dansk Vietnamesisk Forening

GAME

IGF - Danmark

IMCC (International Medical Cooperation Committee)

IUG (Ingeniører uden Grænser)

Fair Trade Danmark

Periamma / Ggaba - Support Disabled Children

Skoleliv i Nepal

TUG (Tandsundhed uden Grænser)

Ubumi Prisons Initiative

Ulandsforeningen Svalerne

Høringssvar vedr. Udviklingspolitisk strategi 2021

Arbejdsgruppen for Leg og Læring opfordrer til at

  • 50 % af udviklingsbistanden bør være multinational
    Danmark har tidligere haft stor indflydelse internationalt gennem en meget aktiv udenrigspolitisk indsats i de multinationale organisationer. Dette arbejde bør revitaliseres.
    Multilaterale indsatser kan bibringe meget mere gennemgribende og grænseoverskridende indsatser i kraft af størrelsen og den beslutningskraft, der ligger bag.
  • Alle uddannelsesinitiativer evalueres for den pædagogik, der planlægges anvendt.
    Selvom et uddannelsesinitiativ blot er understøttelse af f.eks. bygning af skoler o.lign. bør den pædagogik, der planlægges anvendt evalueres og stilles krav til. Det er ikke nok, at børn kommer på skolebænken, det er også nødvendigt, at de rent faktisk lærer noget – dvs. mere end blot at kunne plapre noget af sig udenad. Pædagogikken bør bygge på metoder, der understøtter børnenes eget engagement, kreativitet og bygge på at udfordre deres nysgerrighed. På engelsk kaldes denne tilgang Playful Learning.
    Udenadslære, som bærende princip, bør ikke understøttes, da det er dræbende for al kreativitet og initiativ.
    Uddannelsesinitiativer bør understøtte brug af lokale kulturelle elementer som eventyr (litteratur), sange, sanglege, dans og musik.
  • Alle former for leg og spil bør fremmes
    Leg og spil fremmer den menneskelige udvikling på mange måder. For børn kan det udvikle motorik, indlæringsevne, kreativitet og innovation.
    I legen sker der en socialisering, der hvor rivalisering ikke fremmes, fremmes evnen til at acceptere medspilleres gevinster og fremgang. Dermed fremmes forståelsen af at skulle følge ’spillets regler’, hvilket er basis for at kunne indgå i f.eks. demokratiske processer. At spille spil er dermed en forudsætning for indlæring af demokratiske principper.
    Støtte til udvikling og produktion af spil og lege baseret på lokal kultur bør indgå som element i erhvervsstøtteordninger
  • Børn i alle aldre bør være fokusgruppe
    I sidste strategi blev der lagt mere vægt på unge end tidligere. Dette bør ændres således, at der kommer fokus på børn fra fødslen af. Den menneskelige udvikling sker i høj grad i de første tre år af barnets levetid. Derfor bør en indsats for denne aldersgruppe opprioriteres.
    Støtte og uddannelse af forældre bør bygge på de ovennævnte pædagogiske principper. Vi understreger atter, at i al opdragelse og uddannelse bør lokale kulturelle elementer være bærende.
  • Fordelingen af udviklingsmidler bør tilgodese civilsamfundsindsatser.
    Når civilsamfundet engageres betyder det, at flere får viden om forhold rundt omkring i verden og dermed bedre forstår nødvendigheden af det mellemfolkelige samarbejde på alle planer. I civilsamfundsindsatser sker der mange møder mellem folk fra Danmark og andre kulturer og det er i disse møder, at en væsentlig udvikling sker i og med, at der udveksles viden, udvikles ideer og nye løsningsforslag opstår.
    I dette arbejde bør udsendelse af fagfolk indenfor forskellige specialområder gives større opmærksomhed.

 

 

  • I civilsamfundsindsatser bør der tillades flere besøg fra udenlandske partnere i Danmark
    Besøg fra vores partnere i Danmark vil give en større grad af ligeværd i arbejdet. De vil lære om Danmark og vores levevis, hvilket kan sætte mange forhold i perspektiv. Det vil også fremme samtalen om demokrati og medborgerskab.
    Besøg i Danmark betyder eksponering til vores rige tilværelse og vil give anledning mange overvejelser om fordelingen af goderne i verden, overvejelser der er nødvendige for at skabe de strukturelle forandringer, der er nødvendige for at ulighederne kan rettes op.
  • Krav til erhvervsstøtte
    Ved bevilling af erhvervsstøtteprojekter bør der stilles krav om, at i tilfælde af udsendelse af danske specialister skal der være et program for uddannelse af lokale specialister mm. som led i projektet. Det vil muligvis betyde, at erhvervsprojekter bliver forlænget, men målet bør være at vedligeholdelse mm. kan udføres af lokal ekspertise.
  • Sektorerhvervsstøtte til turisme og pædagogik
    Sektorprogrammer indenfor turisme og pædagogik bør etableres med lokalbefolkningerne som primær målgruppe. Lokal turisme er fuldstændig uopdyrket.
    Det samme gælder for det pædagogiske område, hvor forældres investeringer i deres børn så godt som 100 % går til betaling af dyre kostskoler med en meget ringe pædagogisk tilgang til begrebet læring. Disse midler kunne langt bedre anvendes til indkøb af legetøj, spil, til deltagelse i klubber og sport osv. En del af indsatser i den pædagogiske sektor bør være gennemgang og reformulering af modtagerlandenes uddannelsespolicies og læreplaner for skoler og uddannelsesinstitutioner.

Forslagene omkring pædagogiske indsatser, børn og undervisning baserer sig på erfaringer og analyser opnået gennem konkrete projektindsatser i Tanzania

Mvh

Arbejdsgruppen for Leg og Læring
post@watoto.dk

Kontakt evt. Michael Arbirk tlf. 7121 5694

Fra Dansk Blindesamfunds side har vi følgende input, der ligger i forlængelse af anbefalinger, der i anden sammenhæng er rejst af Danske Handicaporganisationer:

 

  • Dansk udviklingspolitik bør centreres om, at alle skal kunne bidrage til en bæredygtig fremtid. Marginaliserede og underrepræsenterede mennesker skal inddrages, have mulighed for at bidrage og opnå del i udviklingen på lige fod med andre. På trods af, at Danmark støtter Verdensmålene og princippet om Leave No One Behind, er der fortsat store befolkningsgrupper, som ofte står uden for udviklingen. Det skaber ulighed og eksklusion, koster samfundet økonomiske såvel som menneskelige ressourcer og sætter varige spor. Det gælder i særlig grad mennesker med handicap, der ofte hører til blandt de, der er mest marginaliserede. Mennesker med handicap udgør 15 % af verdens befolkning og findes i alle målgrupper.
     
  • Vi anbefaler derfor, at den kommende strategi sætter rammen for, at Danmark får en Leave No One Behind-handlingsplan der sikrer, at mennesker med handicap systematisk inkluderes i dansk udviklingssamarbejde og humanitære indsatser. Med en sådan handlingsplan vil dansk udviklingssamarbejde og humanitære indsatser bygge på de uudnyttede potentialer, som disse mennesker udgør, og diskrimination, eksklusion og ulighed vil kunne mindskes.

 

  • En handlingsplan bør tage udgangspunkt i, at situationen for marginaliserede mennesker er kompleks, og for mange er situationen forværret med Covid-19. Netop denne kompleksitet er med til at forårsage, at inklusion af marginaliserede mennesker, ikke mindst mennesker med handicap, sjældent fanges ind på tværs af strategier, udviklings- og humanitære indsatser. Netop på grund af den eksisterende marginalisering er der behov for at adressere specifikke forhold for mennesker md handicap, som ikke håndteres ved generel inklusion. Hvis mennesker med handicap alene refereres til i generelle strategier og politikker, så er der stor risiko for, at deres rettigheder og behov ikke bliver tilgodeset (jf. FN’s tidligere special rapporteur Catalina Devanda-Aguliar i en rapport fra juli 2020, A/75/186-E-A/75/186). Det skal følgeligt bl.a. sikres, at danske midler alene bidrager til løsninger, der er tilgængelige, ligesom der skal sikres budgettering af inklusion, herunder af mennesker med handicap.
     
  • Hvis vi skal lykkes med at ændre, at alt for mange lades i stikken på grund af marginalisering, skal der – som dokumenteret af FN  (UN Flagship Report 2018) - sættes klare, målbare målsætninger, som der kan følges op på løbende. Målene og tilhørende indikatorer bør afspejle den kombinerede tilgang, så der både indsamles data på tiltag, der sikrer at Leave No One Behind implementeres på tværs, samt på specifikke målrettede tiltag. Det er følgeligt nødvendigt at dataindsamling i langt højere grad disaggregeres, både for at situationen for marginaliserede grupper afdækkes i relation til forskellige indsatser, for at identificere udfordringer og forskelle, og for at synliggøre i hvilket omfang mennesker, der er marginaliserede af forskellige årsager, nås i de enkelte indsatser og på tværs. Den udviklingspolitiske strategi bør således sikre forpligtelsen på, at der sættes mål for samt indsamles disaggregerede data på marginaliserede grupper, så implementering af Leave No One Behind i dansk udviklingssamarbejde og humanitære indsatser kan monitoreres.
     
  • En handlingsplan for operationalisering af Leave No One Behind vil kunne sætte en fælles dagsorden samt ramme for, hvordan større og mindre organisationer kan arbejde sammen på området. I forlængelse heraf er det væsentligt, og i tråd med FNs Handicapkonvention, at der sker en systematisk konsultation af organisationer af mennesker med handicap - også i Syd. Organisationer af mennesker med handicap er væsentlige aktører i lokaliseringsdagsordnen, og kan bidrage med værdifuld viden og indsigt. Der skal derfor sikres gode rammer for meningsfuld deltagelse i identifikation af barrierer, behov og løsninger, der derved kan sikre gode, konkrete og relevante løsninger. Mennesker med handicap bør indgå i projektfora med henblik på monitorering. Tillige skal det sikres, at dansk udviklingssamarbejde fortsat bidrager positivt til at skabe og sikre tilstrækkelig kapacitet hos organisationer af mennesker med handicap i Syd til at indgå meningsfuldt. I mange tilfælde, særligt i det globale Syd, kan sådanne organisationer være svage.

København

02/02/2021

 

Diversitets og inklusionsanbefalinger til den nye danske udviklingspolitiske og humanitære strategi

 

Danmark har en stolt tradition for at støtte kvinder og pigers rettigheder gennemdansk udviklingspolitik. Det er vigtigt at Danmark i sin nye udviklingspolitiske strategi benytter sig af muligheden for at positionere sig som en stærk global leder på kønsmæssig ligestilling, som er baseret på en intersektionel, inkluderende og bred forståelse af køn og ligestilling som inkluderer seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika (SOGIESC).

 

Danmark som global leder i kampen for LGBTIQ+ rettigheder

Danmark er internationalt anerkendt som foregangsland i kampen for menneskerettigheder, og bør fortsat bruge sin internationale profil til at fremme LGBTI+ rettigheder, herunder via UPRmekanismen. Danmark bør fortsat udnytte sin internationale position til at forsvare LGBTI+ rettigheder i globale forhandlinger og relevante multilaterale fora samt støtte FNs rapportør på området. Det skal ske med henblik på at beskytte LGBTI+ personer mod vold og diskrimination baseret på seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Derudover Danmark bør udnytte alle tilgængelige muligheder for at fremhæve LGBTIQ+ samfundets sårbarhed også når det kommer til deres interaktion med staternes sikkerhedsenheder og i forhold til deres ustabile forhold med tilbageholdelser.

 

Inkluderende mainstreaming af køn

Vi støtter et fokus på kønsmæssig ligestilling i den nuværende danske udviklingsstrategi, samtidig med at det skal fortsætte med at være et stærkt og selvstændigt prioritetsområde i den nye udviklingspolitiske strategi. Derudover er vi enige i definitionen af køn i den Strategiske Ramme for Ligestilling, Rettigheder og Diversitet i Dansk Udviklingssamarbejde fra 2014. En ny dansk strategi for det udviklingspolitiske samarbejde skal dog tage udgangspunkt i en mere intersektionel, inkluderende og bred forståelse af køn og ligestilling, som dermed udvides til at inkludere kønsidentitet, kønsudtryk, seksuel orientering og kønskarakteristika.

Desuden skal den mere inklusive forståelse af kønsmæssig ligestilling integreres på alle niveauer af danske udviklings- og humanitære interventioner, inklusive indsatserne inden for klima, sundhed, sikkerhed og demokrati.

 

Finansiel støtte til feministiske organisationer og LGBTIQ+ (lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans, intersex, queer personer) organisationer  

I 2017-2018 udgjorde den globale udviklingsbistand og -støtte til LGBTIQ+ relaterede indsatser og hjælp fra donorlande 0,04% eller mindre end 4 øre af hver 100 danske kroner brugt på udviklingsbistand. Det er derfor vigtigt at opretholde et fokus på støtte til CSO’er i en tid, hvor der er et stigende pres på civilsamfundet og anvende en intersektionel tilgang, som fokuserer på mobiliseringen og inklusionen af LGBTIQ+ personer.

Humanitær bistand skal være intersektionel i sin tilgang og indeholde øremærket bistand til LGBTIQ+ miljøer. Under Covid19 pandemien har størstedelen af den humanitære støtte ikke nået LGBTIQ+ personer på grund af eksisterende diskriminerende lovgivning i mange lande. Dette øger LGBTIQ+ personers sårbarhed mere og går direkte imod forpligtelserne til ikke at lade nogen i stikken.  DANIDA skal stærkt overveje at øremærke 5% af støtten inden for menneskerettigheder, demokrati og kønsmæssig ligestilling til støtte til projekter, der fremmer LGBTIQ+ rettigheder, såvel som 2% af støtten til humanitær bistand inklusive støtte og sikkerhed til LGBTIQ+ personer.

 

Samarbejde med civilsamfundet

Beskyttelse af menneskerettigheder nødvendiggør ekstensivt samarbejde og tilbagevendende dialog med civilsamfundet. Grupper af mennesker, der som oftest står uden for beslutningsprocesser, bør indgå som et tværgående hensyn i ethvert projekt eller indsats inden for international udvikling. Disse grupper inkluderer kvinder, LGBTIQ+ personer, sexarbejdere, personer, der lever med handicap, personer, der lever med hiv, oprindelige folk, etc. Det er afgørende, at underrepræsenterede grupper fra starten indgår i alle typer indsatser, selvom disse ikke er hovedmålgruppen. Ellers udelukkes de ofte utilsigtet.

Danmark skal styrke LGBTIQ+ gruppers aktive deltagelse og meningsfulde inddragelse i den internationale udviklingsindsats. Det er vigtigt, at LGBTIQ+ grupper er deltagere og medskabere i internationale udviklingsindsatser på lige fod med andre, så de også kan præge og forme dem. Der skal være tale om meningsfuld inddragelse, hvor deltagerne spiller en aktiv rolle fra begyndelsen i definitionen af egne behov og løsningsmodeller, frem for blot at være passive støttemodtagere i foruddefinerede rammer. Det er samtidig afgørende at styrke disse grupper og deres repræsentative organisationer i at indgå kvalificeret i arbejdet med de problematikker, de selv betragter som mest presserende i deres hverdag.

 

Nultolerance over for diskrimination

Vi hilser nultolerancen over for korruption i den nuværende danske udviklingspolitiske strategi velkommen. Vi anbefaler, at denne bliver udvidet til at inkludere en nultolerance over for seksuel udnyttelse, misbrug og chikane såvel som en nultolerance over for forfølgelse, stigmatisering og tilbageholdelse af rettigheder for LGBTIQ+ personer. Dette skal gælde for alle organisationer, der varetager udviklingssamarbejde, som har base i Danmark, samt politiske fonde og andre NGO’er, som modtager støtte fra Udenrigsministeriet og giver bevillinger til lokale organisationer i partnerlande.

 

Betingelser for og forpligtelser til civilsamfundet

Udenrigsministeriet skal generelt give mindre bistand, assistance og have mindre økonomisk samarbejde tilgængeligt for regeringer i lande, der forfølger LGBTIQ+ personer. I stedet for skal mere bistand og støtte omdirigeres til NGO’er, virksomheder og fagforeninger i regionen. Der skal navigeres med forsigtighed gennem passende lokal vejledning og tilpasning for at sikre, at retfærdiggørelsen af at omdirigere bistanden ikke på nogen måde leder til en forværring af situationen, skaber risici eller andre ufordelagtige effekter for LGBTIQ+ personer.

 

 

Med venlige hilsen,

Action Aid Danmark

AIDS-Fondet

Sex & Samfund

LGBT+ Danmark

 

En opfordring til både den nye udviklingspolitiske strategi og den nye civilsamfundsstrategi:

 

Styrk Syd-aktører, ikke blot projekter og aktiviteter

 

”Foreningsdanmark” bliver Danmark ofte kaldt, og ingen kan være i tvivl om, at det demokrati og det velfærdssamfund, Danmark i dag nyder godt af, står på skuldrene af de ufatteligt mange ’aktivister’, der – uden at kalde sig ’aktivister’ har lagt et utal af timer og engagement i menighedsråd, bestyrelser for vandværker, idrætsforeninger, brugsforeninger og meget, meget andet. Det er det, vi kalder et stærkt og ukueligt civilsamfund. Og det er det, mange udviklingslande savner.

 

Danmark og danske civilsamfundsorganisationer gør en stor indsats for at styrke civilsamfundet i Syd. Men vi kan gøre det bedre. Alt for meget af støtten er projektstøtte rettet imod at finansiere aktiviteter. Aktiviteter er vigtige. Men det er, som læren fra ”Foreningsdanmark” illustrerer, endnu vigtigere med stærke aktører: at foreningerne, NGOerne eller hvad vi nu kalder dem, er stærke og kan føre aktiviteterne videre, når den danske støtte rinder ud.

 

Situationen er ofte den, at danske NGOer søger projektstøtte og skal overbevise om, at den danske støtte vil gå til aktiviteter, der ikke ville blive gennemført uden den danske støtte. Der er strikse regler til at forhindre, at den danske støtte ’bare’ går til drift af partneren i Syd, og det er svært at søge støtte til aktiviteter, der har til formål at udvikle partneren som organisation. Det er på mange måder fair. Men konsekvensen er ofte, at det ’danske projekt’ bliver større end den Syd-NGO, der skal udføre det. Krav om at afrapportere om projektmidler og projektaktiviteter tapper partnerens kræfter, og det går ud over deres mulighed for at holde styr på egen økonomi og forening. Resultatet kan blive, at Syd-NGOen direkte svækkes af projektet, og at operationen (læs projektet) lykkedes, men patienten (læs Syd-partneren) døde – eller blev efterladt i en ringere forfatning end før.

 

Forslag:

Åben mulighed for, at også mindre organisationer via CISUs udviklingspulje kan søge om støtte til partnerskabsaftaler – gerne op til 5 år – med deres partnere i Syd. Det vil:

  • Sætte fokus på den helt nødvendige kapacitetsopbygning af Syd-organisationer
  • Skabe en fleksibilitet, der er helt nødvendig i fattige og konfliktramte lande, hvor konteksten kan ændre sig fuldstændigt fra dag til dag

 

Det virker grotesk, at en organisations størrelse skal være kriteriet for, om den kan opnå programstøtte. For en lille organisation – både i DK og i Syd – kan projektstøtte på op til 5 mio. kr. betyde, at ’barnet er større end forældrene’, altså at projektet er større end de organisationer, der skal gennemføre det. Netop i sådanne situationer vil en partnerskabsaftale – der naturligvis også skal beskrive aktiviteter – være relevant.

 

På vegne af Gambia Media Support (GAMES)

 

Jesper Heldgaard, næstformand

Ny udviklingspolitisk strategi – høringssvar fra Ghana Venskab

 

Arbejdet med at lave en ny strategi for Danmarks udviklingsbistand er sat i gang, og vi fulgte interesserede med i høringen i Folketinget 28 januar 2021. Ghana Venskab sætter pris på den danske tradition for konsultation med civilsamfundet og andre interessenter, men da der ikke foreligger et udkast til strategien, forholder vores kommentarer sig indtil videre til høringen og diverse andre inputs. I den forbindelse hæftede vi også blandt andet ved, at formand for Udviklingspolitisk Råd Anne Mette Kjær fremhævede betydningen af efterspørgselsdrevet, langsigtet og tålmodig bistand. Ifølge Anne Mette Kjær så har forskning, erfaring og evalueringer vist, at den form for bistand virker. Det er også vores erfaring.

 

I vores hjørne af ulandsbistanden – civilsamfundsstøtten – er der i dag gode muligheder for at lave netop den form for bistand f.eks. som program under Civilsamfund i Udvikling (CISU). Programmodaliteten gør det muligt at støtte vores partnere på en strategisk og efterspørgselsdrevet måde, fremfor at gå fra projekt til projekt. Det håber vi fortsat vil være en prioritet i strategien og dermed også, at der ikke vil ske en større styring af, hvor vi arbejder, og hvad vi arbejder med. Kombinationen af programmodaliteten og vores stærke relation til lokale partnere gør det muligt at støtte vores partnere i Ghana i at udvikle deres prioriteringer og arbejdsformer. Det ser vi som en væsentlig del af lokaliseringsdagsordenen, som vi hilser velkommen.

 

Civilsamfundsstøtten kan også noget andet, nemlig engagere danskerne og skabe globalt udsyn. Vi har igennem tiden været med til at sende hundredevis af danskere til Ghana – efterskoleelever, pensionister, kandidatstuderende og mange andre, og dermed i mange tilfælde skabt et livslangt engagement som kommer til udtryk på mange forskellige måder. Det er forudsætningen for vores forenings eksistens, men det betyder meget mere end det. En ny udviklingsstrategi kan kun realiseres, hvis vi sikrer et fortsat globalt engagement og dermed opbakning til ulandsbistanden.

 

Wesselsgade 2, st.

2200 København N

Telefon: +45 353539232

E-mail: info@globalaktion.dk www.globalaktion.dk

 

København 3/2 2021

Global Aktions høringssvar forud for den kommende udviklingspolitiske strategi

Vi befinder os globalt i en række indbyrdes relaterede kriser, som COVID-pandemien både har synliggjort og forværret. I lyset heraf er vi i Global Aktion glade for at kunne give input til Danmarks kommende udviklingspolitiske strategi, som skal være med til at finde progressive løsninger på disse kriser. Da der endnu ikke foreligger et regeringsudspil til strategien, vil vi her præsentere de erfaringer, vi som civilsamfund har gjort os med den nuværende udviklingsstrategi, Verden 2030, og den retning den kommende strategi bør gå.

Overordnet kan det siges, at hverken vi i Global Aktion eller vores samarbejdspartnere var tilfredse med Verden 2030; strategien byggede på en blind tro på, at vejen til udvikling går via markedsbaseret, profitorienteret vækst og fremme af danske erhvervsinteresser. Da man valgte at inddrage verdensmålene i strategien, fandt vi det problematisk, at man kun udvalgte de dele af SDG’erne, som var politisk opportunt; navnlig var fraværet af SDG 10 om reduktion af ulighed problematisk. Bekæmpelse af verdens ulighed er centralt for bæredygtig global udvikling. Verden 2030 var altså en strategi, som på én gang fremsatte et prisværdigt mål om at gøre udviklingsbistanden overflødig og samtidig umuliggjorde dette ved ikke at adressere ulighed, men i stedet tilstræbe en nyliberal, markedsdrevet globalisering, krydret med ’frihandel’ og ’fremme af private investeringer’. Vi og vores partnere har kæmpet imod dette i årtier, da det i stedet for at fremme bæredygtig udvikling skaber en ulige omfordeling af samfundets ressourcer fra flertallet til fåtallet – og på den måde forværrer eksisterende uligheder og uretfærdigheder og skaber øget fattigdom.

I Global Aktion mener vi, at udvikling handler om solidaritet og globalt ansvar, hvorfor fokus ikke bør være egeninteresser, hverken nationale eller kommercielle. Derfor ønsker vi en strategi, der fokuserer på demokrati, miljø, rettigheder, lighed og fattigdomsbekæmpelse samt kohærensen mellem udvikling og tilstødende politikområder. Vi vil nedenfor først fremlægge nogle pejlemærker for selve udviklingspolitikken, dernæst pejlemærker for de relaterede politikområder, som udvikling må forstås i lyset af.

 

Anbefalinger til den danske udviklingspolitik

Erhvervslivet skal ikke være den centrale udviklingskatalysator

I Global Aktion mener vi grundlæggende, at det er statens rolle at sikre politiske, sociale og økonomiske rettigheder, og vi ser ikke, at private virksomheder hverken kan eller tidligere har vist i stand til at udfylde denne rolle – hverken i Danmark eller i det Globale Syd. Denne sikring af rettigheder skal ske i samspil med civilsamfundet, som modsat den private sektor ikke er styret af profithensyn. Vi vil kraftigt fraråde, at strategien forlader sig på illusioner om, at danske virksomheder partout skaber reel udvikling; danske investeringer i fattige lande giver ikke sikkerhed for, at teknologi og kompetencer overføres, og at lokale arbejdspladser skabes. Foruden fraværet af positive forandringer skaber danske virksomheder ofte direkte negative forandringer, når de begår krænkelser og korruption i udviklingslande. Det gør de ustraffede, hvilket understreger behovet for bindende lovgivning om nødvendig omhu. Derfor finder vi det problematisk at bygge udvikling op omkring erhvervsstøtte, som gør Danmark selv (i form af danske virksomheder) til den største modtager af dansk udviklingsbistand – det er ikke måden at få mest og bedst mulig udvikling for pengene i udviklingsbistanden.

 

Offentlig-private partnerskaber skal respektere basale rettigheder 

I Global Aktion er vi kritiske over for offentlig-private partnerskaber, som man bl.a. ser det i IFU. IFU skal som minimum stille krav til privatsektoren, så dennes ageren ikke krænker menneskers rettigheder, skader miljø og klima eller gør brug af korruption. Disse krav skal også omfatte leverandørkæder. IFU skal derudover ifm. med lån til private virksomheder som minimum kræve, at der overføres teknologisk viden til udviklingslandet, så der sker en kapacitetsstyrkelse lokalt. Desuden bør Folketinget tage kontrollen med IFU tilbage.

 

Klimaretfærdighed skal være en hjørnesten i strategien

Det er fuldstændig afgørende, at klimakrisen står centralt i udviklingsstrategien, hvorfor SDG 13 er meget vigtigt. Men mange forestillede løsninger på krisen er på én gang blinde for den globale ulighed og med til at forværre den gennem grøn ’land grabbing’ og megaenergiprojekter, som indføres hen over hovedet på lokalbefolkningen. Klimakrisens fødevaresikkerhedsproblemer søges løst qua promovering af det industrielle landbrug, som er en af hoveddrivkræfterne bag klimakrisen. Udviklingsstrategien bør i stedet sigte på at styrke global og lokal fødevaresikkerhed ved at fremme madsuverænitet, dvs. lokalsamfundets ret til selv at definere og have kontrol med deres egne mad-, jordbrugs- og fiskerisystemer. Dermed skal dansk udviklingsbistand støtte småbønders kamp for at gøre sig økonomisk uafhængige af input såsom frø, maskiner, gødning, kemikalier mv. fra multinationale agro-virksomheder. Fremme af madsuverænitet vil desuden modarbejde biodiversitetskrisen såvel som risikoen for klimaflygtninge i massivt omfang.

 

Udviklingsbistand til mellemindkomstlande skal begrænses

Uligheden er især stor og voksende i mellemindkomstlande, og det kan civilsamfundets arbejde være med til at modvirke. Når det er sagt, mener vi generelt ikke, at udviklingsmidler skal bruges i mellemindkomstlande, der selv har ressourcer til at bekæmpe fattigdom; i disse lande er ulighedsbekæmpelse et politisk spørgsmål. Derfor anbefaler vi, at udviklingsbistanden fortrinsvis rettes mod lavindkomstlande, men i de tilfælde, den bruges i mellemindkomstlande, består i at styrke demokrati og civilsamfundets råderum, så der skabes rum for at kæmpe politiske kampe imod ulighed. Vælger man at rette udviklingsbistand mod mellemindkomstlande, skal det sikres, at det danske civilsamfund kan arbejde med projekter i disse lande finansieret af udviklingsbistanden.

 

Danske egeninteresser i at forebygge migration skal ikke trumfe udviklingshensyn

Bevægelsen mod at basere dansk udviklingsbistand på danske egeninteresser viser sig også ved at forsøg på at begrænse migration over Middelhavet har vist sig at trumfe hensyn til udvikling. Udviklingspolitik skal handle om udvikling, ikke om migrations- og asylpolitik. Derfor bør udviklingsbistanden prioriteres efter reelle udviklingshensyn, ikke ud fra geografisk placering ift. migrationsmønstre og slet ikke til at dække udgifter til asylsystemet i Danmark.

 

Undgå lokalisering af CSO-puljer, bortset fra i lande med meget stærke og demokratiske civilsamfund

Det har været nævnt, at Danida eller danske ambassader mere direkte skulle støtte lokalt civilsamfund, evt. via lokale fonde – såkaldt lokalisering, hvor den danske partner skrives ud af formlen. Det er ikke uproblematisk; er det politisk smart, at den danske stat støtter civilsamfundsgrupper, der ofte er i opposition til de lokale regimer? Et partnerskab mellem en Nord- og Syd-CSO har den styrke, at Nord-partneren beskytter Syd-partneren. Det er ikke vores erfaring, at Danida eller danske ambassader er særlig gode til at håndtere overgreb på civilsamfundsaktivister i det Globale Syd. Når der er overgreb på aktivister, er der brug for larm, ikke stille diplomati. I Global Aktion ville vi ønske, at danske ambassader generelt var mere aktive over for lokale myndigheder ifm. overgreb. Lokale CSO-fonde er desuden udfordret i kraft af, at den lokale administration er relativt høj, de CSO’er, der arbejder med mere politiserede problemstillinger, har svært ved at få støtte, og fondene kan være mere eller mindre på linje med det lokale regime med de udfordringer, det kan give.

 

Støtte til folkelige, sociale bevægelser kræver ændringer i administrative krav og risikovillighed

Der er fra politisk side udtrykt ønske om muligheden for partnerskaber med sociale og folkelige bevægelser i det Globale Syd. Det vil være en god udvikling, men der er en række problematikker, som man skal tage højde for. Det vil kræve stor risikovillighed, da disse bevægelser ikke har internationalt anerkendte revisorer, ofte er i konflikt med de lokale myndigheder, har svage administrative ledelseskompetencer og ikke vil kunne leve op til dokumentationskrav.

 

Tilbagerul kommercialisering af det danske civilsamfund

Den kommercialisering som krav om egenfinansiering, medlemstal, monitorering og evalueringer har betydet, har ikke gavnet den folkelige opbagning til danske NGO’er. Det fremmer de partnerskaber, der er lettest at finansieret, fremfor de partnerskaber der tager udgangspunkt i Syd-partnerens kampe. Det handler om penge i kassen og synlighed og i mindre grad om at sætte en politisk dagsorden, der er udviklet i samarbejde med partnerne i det Globale Syd. Således svækkes den rolle som vagthund, som det danske civilsamfund skal have herhjemme.

 

Kun udviklingsbistand skal tælles med som udviklingsbistand

Selvom om en kvantitativ diskussion om andelen af BNI brugt på udviklingsbistand er vigtig, er det essentielt, at vi også diskuterer kvaliteten; altså hvad der kan defineres som udviklingsbistand, og hvad udviklingsbistanden kan bruges på. Danmark skal ikke bryste sig af at leve op til FN’s mål om 0,7 %, hvis den kommende strategis definition af udviklingsbistand – herunder danske handels- og sikkerhedsinteresser – er fordrejet til ukendelighed. Et vigtigt pejlemærke for hele det danske beløb bør være, at det bidrager til fattigdomsbekæmpelse og/eller fremme af demokrati og civilsamfund. Derfor er det kritisabelt, at erhvervsfremme for danske virksomheder, dansk migrations- og asylpolitik samt lån, som den danske stat får tilbage med renter, benyttes til at opnå det efteragtede 0,7%-mål. Ligeledes skal det understreges, at den kommende strategi bør sikre, at klimabistand til udviklingslande bliver reelt additionel i stedet for at bygge på udregningsmetoder, som i sidste ende dræner klimabistanden fra de generelle udviklingsmidler.

 

Fokus på at bekæmpe ulighed skal erstatte det enøjede fokus på økonomisk vækst Som nævnt indledningsvist havde strategien Verden 2030 et enøjet fokus på markedsdrevet økonomisk vækst og meget lidt fokus på reduktion af ulighed til trods for, at uligheden i mange lande er eksploderet i løbet af de seneste årtier. Udelukkende at fokusere på økonomisk vækst koncentrerer imidlertid midlerne på færre og færre hænder, da væksten i sig selv sjældent kommer den generelle befolkning til gode. Denne problematik er særligt synlig på globalt niveau, hvor væksten ender i uhæmmet kapitalflugt, omfattende skatteunddragelse og spekulative gevinster, som dræner verdens fattigste økonomier. I Global Aktion ser vi civilsamfundet som en bærende kraft i at sikre redistribuering af nationale ressourcer og dermed en bekæmpelse af øget ulighed, hvorfor civilsamfundet udviklingsfokus, ikke investorers og kapitalfondes profitfokus, skal præge udviklingsstrategien.

 

Udviklingspolitikkens kohærens med andre politikområder

I en verden, hvor globaliseringen har skabt dyb økonomisk integration mellem Danmark og resten af verden, er det fuldstændig afgørende, at udviklingspolitik og -bistand ikke ses isoleret, men som et politikområde, der er tæt forbundet til andre politiske spørgsmål. Derfor vil en udviklingsstrategi, som ikke anlægger strategiske overvejelser om udviklingspolitikkens kohærens med andre politikområder, føre til både utilstrækkelige og selvmodsigende politik.

 

Dansk klimahandling skal ikke være på bekostning af det Globale Syd 

Danmarks rolle i klimabistand begynder ikke uden for landets grænser: klimakrisen er forårsaget af verdens rigeste lande, herunder Danmark, men dens konsekvenser mærkes først og hårdest i det Globale Syd. Derfor er reduktion af danske drivhusgasudledninger (territorielle såvel som forbrugsopgjorte) i overensstemmelse med Parisaftalen en essentiel forudsætning for bæredygtig klimabistand til udviklingslande. Samtidig er det nødvendigt, at indenrigsklimapolitiske tiltag ikke sker på bekostning af social og miljømæssig bæredygtighed i det Globale Syd. Det har eksempelvis været tilfældet med offsetting-projekter, som lader Sydlande ’betale’ for Nordens overforbrug ved at pålægge dem reduktionsansvaret. En grøn omstilling baseret på en stadigt stigende udvinding af råstoffer i det Globale Syd vil øge uligheden og begrænse disse landes miljømæssige og ressourcemæssige råderum, hvorfor det ikke kan betragtes som en retfærdig løsning på klimakrisen. Andre løsninger som offsetting via træplantning og biobrændsler indebærer en meget høj risiko for ’land grabbing’ og andre negative sociale og miljømæssige konsekvenser for lokalmiljøet. Den danske satsning på bioenergi som vedvarende energikilde bør også stoppes i dette lys; Danmark bruger allerede i dag langt over sin andel af den begrænsende mængde bæredygtigt areal til bioenergi. Den nylige fremkomst af CO2-fangst som et led i Danmarks klimastrategi vil højst sandsynligt yderligere forværre den udvikling: de billigste former for CO2-fangst er biologisk baserede, og vil derfor påkræve sig enorme arealer af frugtbar jord verden over. En egentligt bæredygtig klimapolitik vil også indebære streng klimaregulering af den danske finanssektor, som hvert år investerer milliarder i fossilenergi og industrielt landbrug.

 

Handelspolitikken må ikke begrænse mulighederne for udvikling

Vi har med den siddende regering været vidne til en åbning af dialogen om handelspolitik, som tidligere har glimret ved sit fravær. Det er prisværdigt, og i forlængelse heraf vil vi i Global Aktion understrege, at handelspolitik skal tænkes med i enhver udviklingsstrategi. Vi mener dog bestemt ikke, at måden at gøre det på, er at bruge handelsliberalisering som et udviklingspolitisk værktøj. Frihandel har de sidste ca. 40 år været en hjørnesten i den økonomiske udnyttelse af det Globale Syd på flere måder. Liberaliseringen af told og kvoter og begrænsningen af aktive industripolitikker har konkurrenceudsat økonomier i det Globale Syd med udviklingsstop og arbejdsløshed til følge. I udviklingslande med svage skattesystemer har toldnedsættelserne fjernet afgørende offentlige indtægter til sundhed og uddannelse. Frihandlen fastholder landene i bunden af værdikæderne, gør dem enormt sårbare over for råvareprissving og fører til et ræs mod bunden i arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder. Alt dette er slemt nok, men frihandelsaftaler handler i dag om mere end told og kvoter. Patentregler, som hæmmer livsvigtig adgang til medicin og frø for småbønder, privatisering af velfærdsydelser, særrettigheder til verdens største selskaber gennem ISDS-mekanismer, og deregulering af kapitalbevægelser har indgået i frihandelsaftalerne, som har sat den brede befolkning under pres. Frihandel har i nogle tilfælde (om end ikke alle) medført økonomisk vækst på aggregeret plan – men denne vækst er hverken kommet almindelige mennesker i udviklingslande eller naturen til gode. I stedet er uligheden blevet øget og velfærden udhulet. Samtidig har handelspolitikken ført til afskovning og givet særrettigheder til fossilindustrien midt i en klimakrise – et problem, som er særligt presserende ifm. EU-Mercosur-aftalen, som den danske regering bør modsætte sig. Det er vigtigt at se på de rammerne om udvikling, og dem er handelspolitik én af – men frihandelspolitik er en del af problemet, ikke løsningen.

 

Virksomheder skal kunne holdes ansvarlige for deres ageren globalt 

Virksomheder, herunder danske, nyder en udbredt beskyttelse, når de investerer i det Globale Syd. Beskyttelsen sker dels grundet korruption og svage retssystemer; dels grundet multinationale selskabers vidtgående rettigheder og manglende forpligtelser; og dels grundet udlicitering pga. fraværet af kædeansvar. Danske virksomheders krænkelser af arbejdstager- og almene menneskerettigheder foregår lige nu i nogle tilfælde på næster lovløse præmisser. Derfor må Danmark kigge i Frankrigs, Finlands, Storbritanniens og flere andre europæiske landes retning og tage væsentlige skridt hen imod at regulere brugen af billig arbejdskraft. Vores nationale (over)forbrug tilvejebringes med underbetaling, og danske virksomheder har til fulde forstået, at man må ud, hvor der ikke er nogen, som kigger, hvis man skal have udgifterne længst muligt ned og overskuddet desto længere op. Derfor er en lov om nødvendig omhu afgørende for både håndhævelse af arbejdstagerrettigheder og bekæmpelse af ulighed og fattigdom. En lov om nødvendig omhu skal sikre, at arbejdere ikke betales ned til en tredjedel af en leveløn, men rent faktisk kan forbedre deres liv ved at arbejde. Den skal sikre, at arbejdere kan organisere sig og selv kræve deres ret, og den skal sende et tydeligt signal om, at vi ikke accepterer jagten på fagforeningsaktive i profittens navn. Udover national lovgivning på området bør Danmark engagere sig i arbejdet for EU-lovgivning på området såvel som for en multilateral traktat om menneskerettigheder og erhverv.

 

Gældskrisen i det Globale Syd bremser udvikling og må håndteres

Mulighederne og barriererne for bæredygtig udvikling i det Globale Syd må i høj grad ses i lyset af det gældsforhold, som mange fattige lande er fanget i. COVID-19 har eskaleret dette problem, så vi nu står i en situation, hvor adskillige lande er i decideret gældskrise og tvinges til at prioritere rige, udenlandske kreditorer over befolkningernes sundhed. Samtidig kan disse lande, modsat Danmark, ikke finansiere corona-udgifterne gennem attraktive, lavt forrentede lån, men har historisk endt med at betale mere i renter, end de har modtaget i udviklingsbistand. Gældens tømning af statskasserne og det konstante behov for vestlige valutaer til at afbetale har tvunget landene til at fremme sårbare, råvareorienterede eksportøkonomier fremfor varig økonomisk udvikling. I Global Aktion mener vi derfor, at en progressiv gældspolitik er fornuftig udviklingspolitik: der er behov for både annullering og omstrukturering af statsgæld, etablering af adgang til likviditet på mere rimelige vilkår, stop for krav om nyliberal såkaldt strukturtilpasning ifm. med gældshåndtering, samt tilbagerulning af den finansielle deregulering, som forhindrer mange lande i enhver indflydelse på egen monetære politik.

 

 

Med venlig hilsen 

Birgitte Ringgaard Diget

Forperson i Global Aktion

Aarhus, 25/01-2021

Impact Designs

True Byvej 25, 8381 Tilst

info@impactdesigns.dk

 

Input til ny udviklingspolitisk strategi

Der er især ét nyt område, som CISU bør arbejde for kommer med i den nye udviklingsstrategi: sociale ydelser (social protection). Det er et område, hvor der sker rigtig meget i disse år, men hvor både det danske Udenrigsministerium og de danske NGOer hidtil har været totalt fraværende. Sociale ydelser er helt uomgængelige i forhold til de fleste af de områder CISU lægger op til at prioritere:

Nexus: Ideelt set bør nødhjælp i fremtiden primært gives gennem de nationale sociale sikkerhedsnet (se ’shock-responsive social protection’). Det kræver, at der investeres massivt i at støtte udviklingslandene i at udvide adgangen til sociale sikkerhedsnet (etablering af Social Protection Floors jf. Verdensmål 1.3), herunder både universelle ydelser som folkepension, børnepenge og ydelser til handicappede, samt forskellige former for fattighjælp (conditional/unconditional cash transfers). Det er især det første der i øjeblikket mangler støtte til, og hvor Danmark burde være toneangivende. Danmark bør derudover presse på for at nødhjælp som udgangspunkt gives som kontakte overførsler i stedet for fødevarebistand. Det understøtter lokale markeder, som derfor bedre kan danne grund for jobskabelse. Udover sociale ydelser bør en fremtidig nexus-tilgang fokusere på at skabe nye jobs og indkomstmuligheder for flygtninge i udviklingslandene ved at skabe nye markeder og forretningsmodeller, som også bidrager til miljømæssig bæredygtighed (f.eks. markeder for solceller, eller insekt-baseret protein mv.).

Klima: velfungerende sociale sikkerhedsnet er helt essentielt for både at beskytte mennesker mod konsekvenserne af klimaforandringer i form af klimarelaterede katastrofer, og for at sikre at de har de nødvendige ressourcer til at tilpasse sig klimaforandringerne (se f.eks. FAO: Managing Climate Risks through Social Protection).

Ulighed: reduktion af ulighed kræver en aktiv fordelingspolitik, hvor både skatter og overførsler bidrager til omfordeling. Især universelle ydelser som folkepensioner og børnepenge er helt uomgængelige for at reducere både fattigdom og økonomisk ulighed. Men i øjeblikket er der faktisk i flere afrikanske lande flere fattige efter skatter og overførsler end før, fordi skattesystemet er regressivt og størstedelen af befolkningen ikke har adgang til nogen former for overførselsindkomster.

Støtte til overførselsindkomster bør derfor indgå under allerede nævnte potentielle temaer som klima og flygtninge/migration, men bør også være et bærende element i et, indtil videre tilsyneladende manglende, tema om ulighed/sociale rettigheder (sammen med de to andre centrale sociale sektorer uddannelse og sundhed).

Endelig bør strategien fastslå at den danske støtte til overførselsindkomster, hvad enten det er i form af nødhjælp eller udviklingsbistand, skal være rettighedsbaseret – dvs. der skal være krav om gennemsigtighed og accountability, hvilket ikke er tilfældet i mange af de nuværende cash transfer programmer.  

Mvh.

Rasmus Schjødt

Bestyrelsesformand, Impact Designs

rasmus@impactdesigns.dk

Input til CISU’s høringssvar til udenrigspolitisk strategi fra Kvinderådet

 

Støtte til kvindeorganisationer er støtte til demokratisk udvikling

I Kvinderådet ser vi med stor bekymring på, at kun 1% af den samlede støtte til kvinders rettigheder ender i lokale kvindeorganisationer.[1] SGD mål 5 er ifølge EU et af de tre dårligst finansierede verdensmål.[2] Det på trods af, at årevis af dokumentation viser, at solide fremskridt for kvinder skal være forankret i lokale bevægelser for at være varige og bæredygtige,[3] og FN kalder investeringer i ligestilling for en ”multiplikator på tværs af SDG’erne.[4] Støtte til ligestilling er ikke bare støtte til kvinder: det er støtte til demokrati, velfærd og frihed for alle i modtagersamfundet, uanset køn.

Derfor foreslår vi en ny fond, der med rodfæstning i det danske civilsamfund, kan kanalisere penge direkte til partnere i syd, der arbejder med en bred vifte af ligestillingsspørgsmål, såsom politisk organisering, demokratiske beslutningsprocesser og vold mod kvinder. En pendant er Danidas AmplifyChange-program, der siden 2016 har bidraget til en styrkelse af bevægelser for SRSR og LGBTIQ-rettigheder. AmplifyChange har ifølge UM’s egen evaluering af årene 2016-2019 være ekstremt succesfuld i at bygge alliancer og kapacitetsopbygge, så mindre, aktivistiske organisationer har kunnet skalere op og gøre sig gældende i politiske processer.[5] Den danske kvindebevægelse sidder på et væld af erfaring om organisering af kvinder og feminister for politisk forandring, og har ofte et tæt kendskab til kvindebevægelser i syd. Denne viden aktiveres slet ikke nok i dag, selvom ligestilling er et eksplicit fokus for dansk udviklingspolitik.

Her kan Danmarks pionerrolle på ligestillingsområdet virkelig rykke noget med en innovativ lokaliseringsdagsorden, forankret i civilsamfundet.

 

 

[1] https://www.awid.org/news-and-analysis/only-1-gender-equality-funding-going-womens-organisations-why#:~:text=The%20latest%20figures%20from%202016,own%2C%20context%2Dspecific%20solutions.

[2] oin-2020-17-final_en.pdf (europa.eu)

[3] https://www.sfu.ca/content/dam/sfu/politics/FeministMovement/Working%20Paper%202.pdf

[4] https://sustainabledevelopment.un.org/content/documents/2325Knowledge%20Management%20Strategy%20for%20Localizing%20SDGs%20at%20National%20Levels.pdf

[5] https://um.dk/~/media/um/danida-en/amplifychange%20programme%202021-2023.pdf?la=en

Februar 2021

 

 

Operation Dagsværks input til udviklingspolitisk strategi 2021

 

Operation Dagsværk (OD), der er Danmarks globale elevbevægelse, håber, at den nye udviklingspolitiske strategi vil styrke unges engagement i det danske udviklingsarbejde. 

 

OD mener, at alle unge har ret til en grundlæggende uddannelse, og siden 1985 har vi arbejdet ud fra devisen Oplysning- Stillingtagen- Handling​                  ​, hvor unge frivillige udvikler og gennemfører oplysningskampagner målrettet eleverne på de danske ungdomsuddannelser og derigennem engagerer dem i udviklingsproblematikker og unges ret til uddannelse. Eksempelvis vælger cirka 16.000 elever på de danske ungdomsuddannelser at handle ved at arbejde på Dagsværkdagen til fordel for et uddannelsesprojekt ude i verden.

 

Operation Dagsværk køres af eleverne på de danske ungdomsuddannelser. Det er eleverne, som vælger årets projekt. Det er eleverne som sidder i bestyrelsen. Det er eleverne, som arbejder på Dagsværkdagen, og det er udelukkende på grund af 35 års elev-engagement og interesse i udviklingspolitik, at Operation Dagsværk i samarbejde med adskillige danske udviklingsorganisationer har kørt 33 uddannelsesprojekter rundt om i verden.

__________________________________________________________________________________

 

 

Udviklingspolitikken bør understøtte uddannelse for bæredygtigt udvikling, handlekompetence og engagement hos børn og unge

 

Grobunden for fremtidens folkelige opbakning til udviklingsarbejde ligger hos børn og unge. Det er derfor centralt, at børn og unge gennem uddannelsessystemet og i fællesskaber dannes til at være kompetente og handlekraftige mennesker, der kan være med til at understøtte en bæredygtig udvikling. 

Elever på de danske skoler og ungdomsuddannelser bør derfor opnå faglig viden om- og indsigt i nogle af de globale problemstillinger, som præger vores tid. De bør blive uddannet til at tage medansvar og til at kunne takle og agere på såvel lokale, nationale som globale udfordringer.

Undervisningsministeriet og UNESCO-kommissionens ’Strategi for Danmarks UNESCO-arbejde 2019-2022’ understreger Danmarks forpligtelse til at sikre at alle børn og unge uddannes i bæredygtig udvikling: ”Inden 2030 skal alle under uddannelse have tilegnet sig den viden og de​      færdigheder, som er nødvendige for at fremme en bæredygtig udvikling og for at være rustet til at handle​”.  

Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) har til formål at udvikle børn og unges kompetencer, så de kan bidrage til at løse verdens udfordringer og deltage i udviklingen af en retfærdig og bæredygtig udvikling. Med verdensmålene har Danmark forpligtet sig på, at alle elever bliver undervist i UBU og

 

 

 

Operation Dagsværk - Studiestræde 24, 3. th. - 1455 København K

CVR NR: 75 75 32 17 - Mail: ​od@od.dk Telefon: (+45) 33 11 45 40 Hjemmeside: ​www.od.dk  

tilegner sig de færdigheder, som er nødvendige for at fremme en bæredygtig udvikling lokalt, nationalt og globalt. Herved skal der skabes debat blandt unge om ligestilling, ulighed mv. - denne debat sker oplagt i relation til de samme problemstillinger i udviklingslande for at skabe perspektiv og refleksion. Samtidigt danner UBU fundamentet for forståelse af- og opbakning til det danske udviklingsarbejde. 

De danske civilsamfundsorganisationer spiller her en central rolle ift. at understøtte bæredygtig udvikling (UBU) med input til uddannelsessystemet i form af  materialeproduktion samt oplæg/workshops. Uddannelsessektoren er afhængig af disse input. Mange organisationer vil gerne prioritere samarbejdet med uddannelsessektoren og understøtte børn og unges engagement i udviklingsarbejdet, men oplever, at det er svært at skaffe midler hertil - især i form af langsigtet støtte, der kan sikre strategiske  partnerskaber på tværs. 

Derfor bør den nye udviklingspolitiske strategi sikrer gode rammer og mulighed for langsigtet økonomisk støtte til organisationernes oplysnings- og engagements-arbejde samt et solidt samarbejde mellem Udenrigs-og Undervisningsministeriet. Dette for at sikre synergien mellem de to ministeriers ressortområder.

 

Operation Dagsværk foreslår, at følgende indgår i den kommende udviklingspolitiske strategi:

  • Fokus på uddannelse for bæredygtig udvikling, oplysnings- og engagementsarbejde, der sikrer, at elever på de danske skoler og ungdomsuddannelser opnår faglig viden om- og indsigt i  globale problemstillinger og dermed bliver i stand til at understøtte en bæredygtig udvikling med opbakning til det danske udviklingsarbejde. 
  • At civilsamfundsorganisationer uden partnerskabsaftaler sikres gode rammebetingelser og mulighed for langsigtet økonomisk støtte til deres oplysnings- og engagementsarbejde. 
  • At samarbejde og synergien mellem Udenrigs-og Undervisningsministeriet styrkes mhp. at sikre børn og unges faglige viden om - og engagement i globale og udviklingspolitiske problemstillinger.

 

 

 

 

 

Operation Dagsværk - Studiestræde 24, 3. th. - 1455 København K

CVR NR: 75 75 32 17 - Mail: ​od@od.dk Telefon: (+45) 33 11 45 40 Hjemmeside: ​www.od.dk  

Spedalskhedsmissionen 3. februar 2021

Til CISU

CISU - Civilsamfund i Udvikling • Klosterport 4x, 3. sal • 8000 Århus C

 

 

 

Høringssvar vedr. arbejdet med 

Danmarks udviklingspolitiske strategi

Fra den danske Spedalskhedsmission

Den danske spedalskhedsmission har årtiers erfaring i rettighedsbaseret arbejde blandt de mest udsatte på det Afrikanske kontinent og det Indiske subkontinent.

Udgangspunktet for høringssvaret er den nuværende udviklingspolitiske og humanitære strategi ”Verden 2030”.

 

 
 


Fra udviklingen i de områder vi har nær kontakt til gennem lokale samarbejdspartnere, for nuværende især Bangladesh, er det vores erfaring, at trods den udvikling og vækst der sker i mange af disse lande, er der store grupper af befolkningen, der i mindre grad er i stand til at drage nytte heraf. 

Ikke mindst udsatte grupper som handicappede er i de fleste tilfælde ude af stand til at tage del i mulighederne der opstår, når der, som i Bangladesh, bliver flere og flere arbejdspladser på baggrund af økonomisk fordelagtige produktionsmuligheder.

  1. Vi synes i udgangspunktet at den nuværende strategi ganske udmærket adresserer de væsentlige problematikker, hvor vi som en dansk baseret NGO kan bidrage. Den nuværende strategi er en god ramme at arbejde indenfor i et partnerskabsbaseret udviklingsperspektiv.

Den partnerskabsbaserede ramme for projektarbejde og udvikling kan udvikles yderligere gennem forøget fokus på udviklingen af aktive lokale civilsamfundsaktører. I Danmark har vi en tradition for og erfaring med fællesskabsbaserede netværk. Fællesskaber der har ført til andelsbevægelse, højskoler, uddannelse og en generel styrkelse af civilsamfundet.

I en kommende strategi tænker vi at dette perspektiv kan styrkes yderligere. Vores erfaring er, at fællesskaber på tværs af familierelationer, lokalitet og kulturelle grænser er med til at styrke et lokalsamfund og give mulighed for at udsatte kan få en plads og en rolle, fordi de kan blive en ressource frem for en byrde.

 

  1. Vi tænker, der er områder, der har fået en anden aktualitet, end da den nuværende strategi blev udarbejdet i 2016 – 
    1. Klima fokuseringen er blevet yderligere påtrængende i og med at klimaforandringernes konsekvenser er blevet tydeligere, og påvirker mennesker i endnu højere grad, især i skrøbelige lande, med fare for forøget fattigdom og klimamigration. Det fordrer øget behov for indsats med fattigdomsforebyggelse og rettighedsarbejde, da vi ofte oplever at forøget nød og fattigdom sætter rettigheds perspektivet under pres. 

Vi tænker en kommende ny strategi, skal have et særlig tydeligt fokus herpå.

 

  1. I takt hermed ser vi, at der sker der en kraftig befolkningstilvækst, der medfører yderligere pres på især udsatte grupper ift uddannelse og adgang til sociale rettigheder i lokalsamfundet.

 

  1. Den aktuelle corona krise har yderligere forøget presset på de udsatte grupper.  Konsekvenserne vil formodentlig have en varighed der er længere end for andre grupper i lokalsamfundene, fordi fattige handicappede i ringe grad er i stand til at benytte sig af samfundsrettede hjælpepakker eller nødhjælp. 
    1. de programmer og projekter spedalskhedsmissionen er været involveret i er målene at understøtte at målgrupperne bliver selvunderholdene og der igennem aktive, synlige og respekterede deltagere i det lokale samfundsliv.

 

Dette sker ikke kun, men ofte gennem virksomhed, der forudsætter salg af produkter eller services i lokalsamfundet. Som en konsekvens af dette vil en lock down situation, hvor handel og lokal interaktion reduceres, ramme den slags små virksomheds tiltag kraftigt, og igen kunne bringe den udsatte og familien ud i fattigdom og manglende underhold.

 

 
 


 

  1. Demokratiske processer og trosbaserede indsatser.
    1. I spedalskhedsmissionen lægger vi megen vægt på empowerment og opbygning af demokratiske strukturer i projektudviklingen med vores samarbejdspartnere. Det er genstand for løbende opmærksomhed hvordan selvhjælpsgrupper lykkes med at få opbygget demokratiske strukturer, der giver plads og indflydelse for alle. 
      1. det kulturelle setup kan lige demokratisk adgang for alle være en udfordring, men hvor en insisteren herpå ofte ses at medføre bemærkelsesværdige resultater, hvor ikke mindst handicappede uafhængigt af køn og socialt lag, får mulighed for indflydelse og for at komme til orde.

En fastholdelse af dette finder vi er særdeles vigtigt i en ny strategi.

 

  1. Trosbaserede indsatser viser sig mange steder at give afsæt for en indsats, der kan nå langt ud i et lokalsamfund, fordi der kan tages udgangspunkt i lokalt kendskab og lokale etablerede strukturer. Ofte vil lokale kirker have både netværk, administrative strukturer og kompetente medarbejdere, der kan være med til at skabe en platform for et kvalificeret udviklingsarbejde. Ydermere vil det, at arbejde med rettigheder og omsorg som regel være en integreret del af kirkers programmer, så der vil kunne ske viden- og kompetenceoverførsel

En ny strategi bør derfor kunne understøtte det potentiale, der ligger i at arbejde sammen i veldefinerede partnerskaber med lokale trosbaserede strukturer.

 

4.Resultater i fokus

 

a. Viljen til at lykkes skal understøttes tydeligt i partnerskabsbaserede programmer. Det er et aspekt hvor vores erfaring er, at når der stilles skarpt på målene og delmålene, sammen med vore partnere, og vi udviser gensidig respekt gennem klare forventninger til hinanden, så lykkes vi bedre.

 

Derfor er forventninger til fokus på resultater også anbefalelsesværdig som en væsentlig del af en kommende udviklingspolitik, en rammesætning, vi som NGO har brug for at have som en del af rammesætningen i samspillet med partnere.

 

 
 


Vi glæder os over en god og inddragende debat om en ny udviklingspolitik, og ser frem til et resultat, der kan sætte konstruktive rammer for et godt samarbejde mellem de offentlige donor instanser og de civilsamfundsdrevne organisationer.  

Rammer der kan fremme en indsats, der gør gavn og skaber merværdi for de mennesker, vi gerne vil understøtte i selv at kunne skabe sig værdige og selvunderholdene liv.

 

Jørgen Andersen

Formand 

Spedalskhedsmissionen www.spedalsk.dk

Mail: info@spedalsk.dk

D. 03.02.2021

FAIR Danmark

Birkedommervej 31, 3. sal.

2400 København NV

 

 

CISU - Civilsamfund i Udvikling Klosterport 4x, 3. Sal.

8000 Aarhus   

 

Høringssvar til CISU i forbindelse med udarbejdelsen af ny udviklingsstrategi

 

FAIR arbejder med uddannelse og it-adgang i Malawi. Det har vi gjort i 10 år, og vi anser derfor vores aktiviteter som langsigtede. Vi takker for muligheden for at komme med inputs. Her er nogle temaer, som vi interesserer os for at bibeholde eller styrke:

  1. Det er altafgørende, at der findes finansielle råderum, der kan styrke civilsamfundet partnerskaber og skabe robuste og bæredygtige programmer for uddannelse med informationsteknologi.
  2. Muligheden for at skabe stærke og langsigtede partnerskaber med unge, der har mindre erfaringer med organisatorisk og strategisk arbejde.
  3. Lighed og ligeværdigheden i partnerskabet, herunder især ved tildeling af rejsemidler fra CISU’s egen pulje. Vi anser viden som væsentlige i udviklingen af indsatser, og viden som noget som skal deles på tværs af landegrænser. Derfor anbefaler vi CISU, at have større lighed mellem organsisationer og partnerskabers mulighed for at rejse til hinandens værtsland, således viden kan udvikles og deles mere ligeværdig.
  4. Vigtigheden af Open Source teknologier og Open Educational Resources (OER)
  5. En grøn dagsorden, med fokus på såvel nationale som internationale incitamenter for at mindske spild i produktionskæderne, herunder i it-sektoren. Vi tror på, at den grønne dagsorden må ske gennem politiske incitamenter, således produkters levetid kan forlænges og skabe størst mulig værdi.

 

 

Vi står altid til rådighed med uddybning af spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

 

FAIR Danmark

1

Red Orangutangens kommentarer og anbefalinger til den nye udviklingspolitiske strategi

 

Red Orangutangen deltog med interesse i høringen den 28. januar omkring den nye udviklingspolitiske strategi og ønsker hermed at bidrage til strategiprocessen med vores kommentarer og anbefalinger.

 

Klima og biodiversitet

Vi finder det i Red Orangutangen utrolig positivt, at ministeren for udviklingssamarbejde i sin tale nævnte, at strategien vil sætte klima og den grønne dagsorden i centrum og i den sammenhæng nævnte vigtigheden af klimatilpasning, modstandsdygtighed overfor klimaforandringer, natur og miljø samt grøn genstart efter coronapandemien. Vi anbefaler i den sammenhæng, at bevarelse og genopretning af skove tænkes ind som en afgørende del af klimaindsatsen, med særligt fokus på de kulstof- og biodiversitetsrige tropiske skove og økosystemer såsom Indonesiens tørvemoser. Ødelæggelse og afbrænding af verdens skove er i dag den andenstørste årsag til menneskeskabt CO2-udledning, kun overgået af udledning fra afbrænding af fossile brændstoffer. Samtidig er det helt afgørende, at menneskelig udvikling, klima, natur og biodiversitet tænkes sammen. Vi står midt i den 6. masseuddøen af arter og ingen ved, hvor mange arter der skal udryddes før et økosystem kollapser. Som Inger Andersen fra UNEP påpegede, så betyder ødelæggelse af økosystemer en ødelæggelse af menneskets overlevelsesmuligheder. Vi ser det helt centralt, at udvikling ikke sker på bekostning af kloden eller kommende generationers muligheder for overlevelse og udvikling, og anbefaler at den nye udviklingsstrategi har fokus på klima- og biodiversitetskrisen som udgangspunkt for en bæredygtig udvikling med en rettighedsbaseret tilgang.

 

Dette er endvidere i tråd med verdensmålene. Alle 17 mål skal nås og alle 17 mål hænger sammen. Et fokus på enkelte mål kan få konsekvenser for opnåelsen af andre og vi anbefaler derfor, at der er et styrket fokus på sammenhængen og opnåelsen af alle 17 mål. Et stærkt fokus på klima og grøn vækst må derfor ikke stå alene, men ses i sammenhæng med alle øvrige mål, herunder SDG 15 – livet på land. Et sådanne fokus på SDG 15 har af flere omgange været vurderet som utilstrækkeligt af Globalt Fokus og 92-Gruppen[1].

 

Grøn genopbygning efter COVID-19 og forebyggelse af nye pandemier

COVID-19 har enorme konsekvenser for den globale udvikling og udgør både en sundhedskrise og en økonomisk krise. Krisen har især store konsekvenser for allerede marginaliserede og fattige befolkningsgrupper, og bidrager til at forværre ulighed og skubbe mange flere ud i fattigdom. Dette gælder også i vækstøkonomier som Indonesien, hvor en undersøgelse af det uafhængige forskningsinstitut Social Monitoring and Early Response Unit (SMERU) estimerede, at pandemien kan skubbe yderligere 19,7 millioner indonesere ud i fattigdom og øge fattigdomsraten til 16,6%[2]. Dette vil betyde en tilbagegang til 2004. Pandemien har også omfattende konsekvenser for klima og natur. Alene i Indonesiens første 20 uger af 2020 steg afskovningen med 50% i sammenligning med samme periode i 2019[3]. Marts var rekordhøj med en stigning på 130% i sammenligning med gennemsnittet for 2017-2019[4]. Dette er en konsekvens af manglende skovmonitorering og andre aktiviteter i skovene. Afskovningen medfører tab af vigtige levebrødsressourcer for landets millioner af oprindelige folk og andre skovafhængige samfund, og det bidrager til den globale klima- og biodiversitetskrise. Denne tendens ses desværre i mange regnskovsrige lande. Vi ser det derfor som yderst positivt, at ministeren i sin tale havde fokus på grøn genopbygning efter coronakrisen. Vores anbefaling er, at strategien har et bredt geografisk landefokus og omfatter indsatser til afbødning af de langsigtede konsekvenser af krisen.

 

COVID-19 pandemien har endvidere vist os alle, hvor vigtigt det er at bevare naturens balance og økosystemer for at forebygge fremtidige pandemier. Antallet af sygdomme, som stammer fra dyr er steget de seneste årtier, og meget tyder på, at det skyldes afskovning, urbanisering og klimaforandringer, der forstyrrer de naturlige økosystemer. FNs Miljøprogram (UNEP) vurderer, at 75% af alle nye smitsomme sygdomme i dag stammer fra dyr. For at beskytte mennesker mod nye vira og fremtidige pandemier, opfordrer FN og EU derfor til løsning af biodiversitetskrisen og klimakrisen. Vi anbefaler derfor stærkt, at den nye udviklingsstrategi bidrager til dette med et fokus på indsatser i områder med høj biodiversitetsrigdom og vigtighed i forhold til klimastabilisering.

 

Fremme af civilsamfundets rolle

Et stærkt civilsamfund er afgørende for genopbygningen efter corona-pandemien, såvel som i en overordnet udviklingskontekst. Et frit og aktivt civilsamfund er afgørende for at opbygge inkluderende samfund med effektive, ansvarlige og inddragende institutioner (SDG 16), såvel som partnerskaber for bæredygtig udvikling (SDG 17). I dette spiller danske civilsamfundsorganisationer en vigtig rolle, grundet mange års tæt samarbejde og kapacitetsopbygning af lokale partnere og indgående arbejde og kendskab til de mest udsatte målgrupper. Dette udgør en vigtig kapacitet i håndteringen af nationale kriser såvel som generelle udviklingsindsatser, der fremmer bæredygtig udvikling, som kommer selv de mest marginaliserede til gode. Vi mener derfor, at den nye udviklingsstrategi bør have fokus på at styrke civilsamfundets rolle for at fremme ligeværdige partnerskaber og demokratiudvikling nedefra og op, såvel som for at fremme folkeligt engagement i både Danmark og udviklingslandede. Derudover anbefaler vi, at civilsamfundets rolle ikke underlægges tematisk eller geografisk styring, men udgør et mål i sig selv.  

 

 

 

 

 

[1] Globalt Fokus og 92-Gruppen (Juni, 2020) SPOTLIGHT rapport. Udfordringer for Danmarks opnåelse af verdensmålene – i lyset af coronakrisen.

[2] Asep Suryahadi, Ridho Al Izzati and Daniel Suryadarma, SMERU Research Institute (August, 2020) Estimating the impact of COVID-19 on poverty in Indonesia, Routledge, Bulletin of Indonesian Economic Studies, Vol. 56, No. 2, 2020: 175–192

[3] Data fra Global Land Analysis and Discovery (GLAD) laboratory, University of Maryland (

som opererer et globalt varslingssystem for skovtab).

[4] Data fra Global Land Analysis and Discovery (GLAD) laboratory, University of Maryland (som opererer et globalt varslingssystem for skovtab), analyseret af Greenpeace