Kære 
 

Tak til deltagerne i medlemsundersøgelsen

For tre uger siden igangsatte CISU en stor medlemsundersøgelse om det folkelige engagement i Danmark omkring internationalt udviklingssamarbejde.

63 % af CISUs 276 medlemsorganisationer udfyldte det udsendte spørgeskema. Det vil vi gerne sige mange tak for!

Medlemsorganisationernes svar giver CISU vigtig dokumentation, når vi fortæller om det brede og mangfoldige folkelige engagement i Danmark omkring det internationale udviklingssamarbejde. Vi glæder os til at vise resultaterne til politikere og andre beslutningstagere, for eksempel når minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, besøger CISU den 13. december.

Spørgeskemaundersøgelsen skulle egentlig slutte mandag den 4.11. Men på opfordring fra et par organisationer, som gerne vil nå at være med, lukkes der først ned for besvarelser torsdag 7.11. kl. 10.

Digitale værktøjer: Styr på økonomien?

Dennes uges tip fra medlemsorganisationers gode erfaringer med digitale værktøjer handler om digitale værktøjer til økonomistyring.

Og som en ekstra bonus hører også en af CISUs medlemsfordele – nemlig rabat på et program til tidsregistrering.

Som medlemsorganisation hos CISU får man rabat på abonnement hos Ti­meOut, hvori man kan oprette koder jævnfør budgetlinier, og dermed styre budgettet i forhold til løntimer og løngrup­per. Desuden har TimeOut et modul til diæter og rejseafregning.

Find værktøjet her

 

Genopslag: Kandidater fra CISUs medlemsorganisationer til nyt medlem af Bevillingsudvalget (Civilsamfundspuljen)

Bevillingsudvalget for Civilsamfundspuljen består af syv medlemmer: Fire repræsentanter fra CISUs medlemsorganisationer, og tre fra større ikke-ansøgningsberettigede organisationer eller relevante faglige institutioner inden for det danske udviklingssamarbejde. Derudover er der fire eksterne Bevillingskonsulenter i bevillingssystemet. Ansøgningerne til Civilsamfundspuljen behandles af Bevillingskonsulenterne, som foretager en faglig og administrativ vurdering på baggrund af retningslinjerne for Civilsamfundspuljen. Derefter sender de en indstilling til Bevillingsudvalget, som behandler indstillingen og træffer den endelige afgørelse.

Fra 1. januar 2020 har Bevillingsudvalget brug for et nyt medlem som repræsentant for CISUs medlemsorganisationer, og CISU genopslår nu stillingen for at udvide ansøgerfeltet..

Medlemsorganisationer kan indstille en eller flere erfarne folk fra deres organisation til posten. Personer, der ønsker at komme i betragtning, kan således kun henvende sig via deres organisation. 

Læs mere her

Oplysningspuljen støtter otte aktiviteter

CISUs oplysningspulje har to årlige runder, og oktober-runden er netop afsluttet. Ansøgerne har nu fået svar, og for otte organisationer var de godt nyt. De fik nemlig bevilget midler for i alt ca. 185.000 kroner.

Man kan se et resume af de støttede aktiviteter på www.cisu.dk/oplysningspuljen.

CISUs oplysningspulje kan støtte med op til 25.000 kroner i de to årlige runder, men det er også muligt at søge et mindre beløb uden for ansøgningsfristen.

Man kan løbende søge støtte op til 10.000 kroner, så længe der er midler til det i puljen.

Hvem skal modtage CISUs initiativpris 2020?

Til CISUs generalforsamling den 18. april 2020 vil initiativprisen blive uddelt på samme måde som sidste år, hvor deltagerne på generalforsamlingen får mulighed for at afgøre hvilken kandidat, der skal modtage prisen og de 10.000 kr.

Allerede nu kan man indstille en organisation eller person, der har gjort noget særligt for at engagere danskerne i det globale udviklingsarbejde gennem oplysning eller politisk arbejde. Det gør man ved at skrive en kort begrundelse for, at netop denne person eller organisation fortjener en pris og sende den til stabsmedarbejder Ditte Marie Nørmark Andersen på dma@cisu.dk senest 10. januar 2020.

Vil man allerede nu sikre sig en plads til generalforsamlingen, hvor vi skal fejre CISUs 25 års jubilæum, så finder man tilmeldingen på: http://www.cisu.dk/25aar.

Læs mere om prisen på cisu.dk/initiativpris.

Andre nyheder

Roskilde Festival støtter unge stemmer
Fonden donerer et tocifret millionbeløb til projekter, der styrker unges handlemuligheder og skaber forandring. Der er ansøgningsfrist 28. november.

Danida Fellowship Research Centre – Calls for research grants 2020
Danida Fellowship har nu åbnet for ansøgninger til research og forskning. Der er ansøgningsfrist 31. januar 2020.

 

Indkaldelse af ansøgninger til civilsamfundssamarbejde på ungdomsområdet

Europæiske NGO'er og EU-netværk, som er aktive på ungdomsområdet, kan nu søge om driftstilskud. Ansøgningsfristen er den 19. november 2019 kl. 17.00

Kommende ansøgningsfrister i CISU

 

Udviklingsindsatser under Civilsamfundspujen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er den 11. marts 2020.


Alle andre indsatser under Civilsamfundspuljen har løbende ansøgningsfrist. 
 


CISUs Oplysningspulje har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er den 1. april 2020 kl. 12.00. Derudover kan man udenfor ansøgningsfristerne søge midler til pludseligt opståede muligheder for oplysningsaktiviteter.

 

Husk at bestille rådgivning i god tid - der er altid mest pres på umiddelbart inden ansøgningsfristerne.

 

 


 

Kommende kurser og arrangementer i CISU


 

The 'Calendar' module could not be found
Medlemsorganisationernes opslagstavle

På CISUs hjemmeside har medlemsorganisationer mulighed for at lave opslag, der kan interessere andre medlemsorganisationer.

De kommer automatisk med her i nyhedsbrevet:

The 'Calendar' module could not be found
Arrangementer hos CISUs medlemsorganisationer

Har din organisation et arrangement til kalenderen, kan du indtaste det her.

 

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementer i kalenderen, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet.

 

The 'Calendar' module could not be found


Vi udsender nyhedsbrev hver anden uge. Går der længere end det, inden du hører fra os igen, kan det derfor være en god idé at tjekke dit spamfilter. 

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på cb@cisu.dk. 

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk