Kære 
 

Nye ansigter i bestyrelsen

På CISUs generalforsamling 6. april i Odense  var der valg til fire pladser i bestyrelsen. Forperson Katrine Skamris, Ghana Venskab, og Katja Thøgersen Staun, Dialogos, var på valg, og der var to ledige pladser, idet Vibeke Tuxen, Verdens Skove, og Claus Hedegaard-Jensen, Periamma, trådte ud af bestyrelsen.

 

Både Katrine Skamris og Katja Thøgersen blev genvalgt, mens Sofie Hansen, Afrika Kontakt, og Tobias Simonsen, KFUM-Spejderne, blev valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.

 

Efter valget lavede bestyrelsen en midlertidig konstituering, der betyder, at Katrine Skamris og Rune Bruun fortsætter som forpersoner frem til det første bestyrelsesmøde 6. maj, hvor bestyrelsen vil lave en egentlig konstituering.

Læs den fulde nyhed og se samlede liste over opstillede kandidater her. 

CISUs Initiativpris 2019 går til Skoleliv i Nepal

På CISUs generalforsamling 6/4 blev CISUs Initiativpris vanen tro uddelt til en organisation, der har ydet en særlig indsats for oplysning og engagement. I 2019 gik den til Skoleliv i Nepal, og det skete på utraditionel vis.

Tidligere er prisen givet på generalforsamlingen efter en beslutning i bestyrelsen, men som noget nyt havde bestyrelsen indstillet tre forslag, som de fremmødte på generalforsamlingen stemte om.

Skoleliv i Nepal var nomineret for deres jordnære oplysningsaktiviteter, der gør afstanden mellem Danmark og Nepal kortere. 


Læs den fulde indstilling på CISUs hjemmeside her. 

Syv dage til deadline: Skal jeres organisation med på Kutteren Anton?

Igen i år stiller CISU og Levende Hav Kutteren Anton til rådighed som platform for CISUs medlemsorganisationer på Folkemødet.

Her kan man lave mindre arrangementer, hvor man viser sin organisations arbejde frem. Det kan være alt fra debatter til quizzer til mini-teater. Kun fantasien og den begrænsede plads på kutteren sætter grænser. 

For at komme med skal man downloade og udfylde dette skema og sende det til Kim Jensen på kj@cisu.dk inden 17. april.

 

Læs meget mere om CISUs deltagelse på folkemødet her.

Få succes med fortalervirksomhed

Den 25. april i København er der fyraftensmøde om fortalervirksomhed, og hvordan man kan forbedre det, ved at analysere styrker og svagheder, ved det nuværende fortalerarbejde. 

På mødet vil der blive gennemgået to redskaber, man kan bruge til at identificere, hvilken kapacitet man som organisation med sin partnerorganisation har behov for. 

 

Fyraftensmødet er henvendt til folk, der har grundlæggende kendskab til fortalervirksomhedsarbejde, og nu ønsker at øge og styrke indsatset. Det er oplagt for organisationer med større bevillinger eller program-organisationer. 

Læs mere og tilmeld dig fyraftensmødet her.

 

Skaf midler og medlemmer til din organisation: Fyraftensmøde om digital fundraising

Den 7. maj i Aarhus og 8. maj i København har CISU inviteret fundraising-ekspert Kim Skytte Graae til at undervise i, hvordan man kan fundraise og hverve medlemmer digitalt. 

Fyraftensmødet bliver fyldt med konkrete eksempler på, hvordan andre har haft succes med digital fundraising, og så får man mindst seks forslag med hjem til organisationen, som kan optimere medlemshvervning.

 

Kim Skytte Graae, har mere end 15 års erfaring med fundraising. Han har siddet i organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, WWF Verdensnaturfonden og København Zoo.

Han er blandt andet initiativtager og projektleder på Folkekirkens Nødhjælp’s ”Giv en ged”-kampagne, der i 2006 gav danskerne muligheden for at give velgørenhed i julegave.

 

I 2015 var han med til at starte Fundraisingbureauet, der hjælper de danske NGO’er med at optimere deres digitale fundraising med abonnements- og betalingsværktøjet www.onlinefundraising.dk

 

Fyraftensmødet koster 50 kr, og fyldes op efter først til mølle princippet. Meld din organisation til i god tid, og vær sikker på at komme med. 
Man tilmelder sig her. 

 

Fyraftensmøde om global dannelse og verdensmål

Kom til fyraftensmøde om global dannelse og verdensmålene. 

Verdensmål 4.7 handler om, at alle skal have den viden og de evner, de behøver for at støtte op om global bæredygtig udvikling.

 

Mål 4.7 har pustet nyt liv i diskussioner om, hvorfor det er vigtigt at fremme global dannelse, og hvordan man kan gøre det. Både inde og uden for det formelle skolesystem.

Det handler dette fyraftensmøde om, og formålet med mødet er at afsøge potentialer for samarbejde omkring implementeringen af mål 4.7 i Danmark.


Mødet er arrangeret af CISU, MUNDU og Bridge47.

Få mere information og tilmeld dig på CISUs hjemmeside.

Se invitationen som PDF her.
 

Andre nyheder

Ny podcast-serie: Afrikas Millennials – Katastrofe eller potentiale?

Ghana Venskab, der er medlemsorganisation hos CISU har med midler fra CISUs oplysningspulje og Danidas oplysningsmidler lavet en podcast om unge i Ghana. 

Afrikas befolkning er ung – 60% er under 24 år – , den hurtigst voksende i verden og kun adskilt fra Europa af middelhavet. Det giver grobund for trusselsscenarier, men er der mere i den historie? Hvem er Afrikas millennials, hvad drømmer de om og hvad har de at byde på?

 

Anders Guldberg og Caroline Nørkjær har besøgt Ghana i Vestafrika og talt med unge iværksættere, meningsdannere, politikere og helt almindelige unge. I podcastseriens fem episoder får vi sat navn, ansigt og historier på unge ghanesere og deres bidrag til at forandre Ghana og skabe en plads for sig selv. Det er ikke nemt, men deres historier vidner om potentiale og håb.

 

Du kan høre podcasten nu på www.ghanavenskab.dk/podcast eller på Itunes og Spotify. 

 

Kom med på en transformativ læringsrejse

Netværket Bridge47 inviterer til en “transformative learning journey with the aim of tackling the root causes of global crises through education” Træningen er for ansatte i civilsamfundsorganisationer, der arbejder med oplysning og global dannelse (det, der lige nu på engelsk kaldes Global Citizenship Education (GCE)) både inden for og uden for det formelle skolesystem. Læs mere og ansøg om at komme med her. Der er frist 7.april.  

 

 

Kommende ansøgningsfrister i CISU

 

Udviklingsindsatser under Civilsamfundspujen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er den 11. september 2019.


Alle andre indsatser under Civilsamfundspuljen har løbende ansøgningsfrist. 
 


CISUs Oplysningspulje har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er den 30. april 2019 kl. 12.00. Derudover har den løbende frist.

Husk at bestille rådgivning i god tid - der er altid mest pres på umiddelbart inden ansøgningsfristerne.

 

 


 

Kommende kurser og arrangementer i CISU


 

The 'Calendar' module could not be found
Medlemsorganisationernes opslagstavle

På CISUs hjemmeside har medlemsorganisationer mulighed for at lave opslag, der kan interessere andre medlemsorganisationer.

De kommer automatisk med her i nyhedsbrevet:

The 'Calendar' module could not be found
Arrangementer hos CISUs medlemsorganisationer

Har din organisation et arrangement til kalenderen, kan du indtaste det her.

 

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementer i kalenderen, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet.

 

The 'Calendar' module could not be found

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk eller journalistpraktikant Rebecca Birch Roulund på reb@cisu.dk.

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk