ForsideAktueltHøring: Civilsamfundspuljens retningslinjer

Vær med til at påvirke de nye retningslinjer for Civilsamfundspuljen
 

Vi har i CISU arbejdet med at opdatere retningslinjerne for Civilsamfundspuljen. Det har vi gjort, fordi CISU har fået en ny strategi, som vi gerne vil afspejle i retningslinjerne. Det gælder især på to vigtige områder, nemlig klima, natur og miljø og lokalt ledede partnerskaber.

Vi vil samtidig gerne tage højde for de emner og ønsker, som rører sig blandt vores medlemmer og brugere af puljen. Det gælder især forenkling, klarere rammer for samarbejde med forskellige partnere samt at fremme risikovillighed, nye metoder og tilgængelighed for mindre organisationer.
 

Retningslinjerne er blevet grundigt gennemarbejdede og opdateret hele vejen igennem.

De vigtigste ændringer er:

  • Formål og principperne bag puljen er blevet tydeligere beskrevet (se kapitel 1). Principperne indgår nu direkte i vurderingen af alle indsatser.
  • Klima, natur og miljø: der er tilføjet et punkt om klima, natur og miljø i puljens formål, bæredygtighedsafsnittet er opdateret og bæredygtighed er nu et af de principper for puljen, som alle indsatser skal leve op til.
  • Lokalt ledede partnerskaber: afsnittet om ligeværdige partnerskaber er opdateret og er nu et af de principper for puljen, som alle indsatser skal leve op til. Alle indsatser vurderes også på, om de lever op til de lokale behov, ligesom der nu bliver mulighed for at budgettere med fleksible aktivitetsmidler (beskrives i budget- og forvaltningsvejledningen).
  • Små Indsatser kan nu søges op til 200.000 kr.
  • Skrøbelighed indgår nu i vurderingen af, om en indsats er relevant i den kontekst, den foregår i, og ikke som en særskilt kategori som tidligere.
  • Rammerne for samarbejde med forskellige partnere og aktører, for eksempel uformelle organiseringer, myndigheder og forskningsinstitutioner er blevet tydeligere forklaret.
     

Læs hele udkastet til de nye retningslinjer her. Eller fold dem ud kapitel for kapitel herunder.

 

BEMÆRK: Retningslinjer for programmer findes allernederst på siden.
 

Tirsdag d. 8. november holder CISU et online høringsmøde, hvor vi præsenterer udkastet til nye retningslinjer. Læs mere og tilmeld dig her.
 

Sidste frist for at indsende høringssvar er søndag d. 13. november 2022.

Retningslinjerne forventes lanceret 11. januar 2023 og træder i kraft 1. februar 2023, medmindre hørings- og godkendelsesprocessen giver anledning til ændringer.

 

Du kan komme med dit input i formularen herunder.

Vær opmærksom på, at dit input bliver offentliggjort med mindre du beder om det modsatte.
 

Du kan se de indkomne høringsbidrag allernederst på siden.

Sidste frist er søndag d. 13. november 2022.

 

 

 

Civilsamfundspuljens retningslinjer

Civilsamfundspuljen er en selvstændig støtteordning, som Udenrigsministeriet finansierer, og som CISU forvalter. Retningslinjerne for Civilsamfundspuljen udarbejder CISU i dialog med jer, CISUs medlemmer og brugere, og Udenrigsministeriet godkender dem.
 

Civilsamfundspuljen støtter indsatser udført i partnerskaber mellem danske civilsamfundsorganisationer, jeres partnere og andre aktører. På den måde giver Civilsamfundspuljens indsatser et folkeligt bidrag til den danske udviklingsbistand.

Værd at vide

De overordnede rammer for Civilsamfundspuljen er fastlagt af Udenrigsministeriet på baggrund af Folketingets beslutninger om det danske udviklingssamarbejde. Gennem ­Finansloven beslutter Folketinget hvert år, hvor stor Civilsamfundspuljen skal være.

 

Civilsamfundspuljen bygger på følgende strategier:

  • ”Fælles om Verden” – Danmarks udviklingspolitiske strategi understreger vigtigheden af et stærkt og uafhængigt civilsamfund, som er en grundpille i et demokratisk samfund og et mål i sig selv.

Strategien fremhæver værdien af civilsamfundet både i Danmark med det mangfoldige, brede og folkelige engagement i udviklingssamarbejdet, og ude i verden med lokalt forankrede civilsamfundsaktører.

Særligt fremhæver strategien civilsamfundets bidrag til at udvikle bæredygtige grønne løsninger, fremme rettigheder for alle og styrke modstandskraft i lokalsamfund samt behovet for at forsvare civilsamfundets råderum.

  • CISUs Strategi 2022-2025 ”Vi arbejder sammen for en bedre verden” fokuserer på at understøtte stærke folkelige organiseringer og fællesskaber, der arbejder for at sikre menneskers rettigheder, fremmer global retfærdighed og bæredygtighed, og modvirker årsagerne til fattigdom.

Mangfoldigt engagement og lokalt ledede partnerskaber skaber grundlaget for, at mennesker opnår basale rettigheder, gode sociale og økonomiske vilkår, og robuste lokalsamfund, som kan modstå og forebygge effekterne af forandringer i klima, natur og miljø.

  • ”FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling” består af 17 mål og 169 delmål, som verdens lande skal opfylde inden år 2030. Målene fokuserer blandt andet på at afskaffe fattigdom og sult, reducere ulighed, sikre god uddannelse og sundhed, anstændige jobs, bæredygtigt forbrug, ligestilling og bæredygtig økonomisk vækst. Verden og målene hænger sammen – mange udfordringer er globale – og derfor må alle verdens lande, institutioner, virksomheder og borgere arbejde sammen om at nå målene både i egne og andre lande.

Civilsamfundspuljens bevillinger vil typisk arbejde med et eller flere af de tematiske Verdensmål. Samtidig er mål 16 og 17 ofte gennemgående i forhold til, hvordan uddannelse, sundhed, bæredygtig energi eller mindre ulighed opnås – nemlig gennem partnerskaber, der inddrager borgere og andre aktører og styrker deres organisering, så de kan påvirke relevante beslutningsprocesser.

CISU registrerer indsatser under Civilsamfundspuljen i forhold til de Verdensmål, indsatsen relaterer sig til, og hvilke Verdensmål, medlemsorganisationer og bevillingshavere generelt arbejder med.

 

 

For at få støtte skal jeres indsatser stemme overens med formålet med Civilsamfundspuljen, der sigter mod at skabe forandringer både i modtagerlandene og herhjemme:

Bæredygtige forbedringer af fattige menneskers levevilkår, rettigheder, samfundsmæssige deltagelse og lige muligheder.

Robuste lokalsamfund, der kan modstå og forebygge effekterne af forandringer i klima, natur og miljø.

Stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund, der arbejder på flere niveauer, fra lokal organisering til globalt samarbejde.

Et stærkt folkeligt og frivilligt engagement, så danskere involverer sig aktivt i det danske udviklingssamarbejde og i opfyldelsen af FN’s Verdensmål.

Civilsamfundspuljen bygger på fem centrale principper, som jeres ansøgninger altid skal være i overensstemmelse med.

1.2.1 Menneskerettigheder

Civilsamfundspuljen baserer sin tilgang til udvikling på fundamentale menneskerettigheder, som skal respekteres, beskyttes og opfyldes.

Den menneskerettighedsbaserede tilgang fokuserer på at sætte folk i stand til at kræve deres rettigheder og drage ansvarshaverne (the duty-bearers) til ansvar. Ansvarshavere kan for eksempel være myndigheder på nationalt eller lokalt niveau, religiøse eller traditionelle ledere, virksomheder eller andre med indflydelse og mulighed for at tage beslutninger, der påvirker andre. Ansvarshaverne skal leve op til deres forpligtelser over for rettighedshaverne. 

Tilgangen fokuserer på at komme ulige magtforhold og ulige fordeling af ressourcer til livs. En menneskerettighedsbaseret tilgang har fokus på kapacitetsopbygning af mennesker og organisationer til at kunne kæmpe for egne rettigheder og lave fortalervirksomhed over for beslutningstagere. I FN’s Verdensmål står bekæmpelse af ulighed centralt, og mange af rettighedsprincipperne er indbygget både i målene og i indikatorerne for at måle fremgangen.

En menneskerettighedsbaseret tilgang hviler på fire grundlæggende principper:

 

Deltagelse: Systemer og procedurer skal sikre et stærkt og uafhængigt civilsamfund, hvor borgerne har adgang til information og får indflydelse på de beslutninger, som vedrører deres liv.

For Civilsamfundspuljens indsatser er det derfor et fundamentalt princip, at partnere og målgrupper bliver aktører i deres egen udvikling. Deltagelse motiverer til, at individer og grupper får ejerskab og selv bidrager til at holde ansvarshaverne til ansvar og sikre at forandringer opretholdes. Det er vigtigt, at målgrupperne er involveret igennem alle dele af en indsats og ikke kun som kilder til information i analyse og designfasen. 

Ansvarlighed: I arbejdet med den menneskerettighedsbaserede tilgang, stilles ansvarshavere, som for eksempel politikere, lokale ledere og virksomheder, til ansvar for de politikker og handlinger, der berører mennesker og deres basale rettigheder.

For Civilsamfundspuljens indsatser gælder det samme. Når borgere viser tillid til organisationer ved at give dem et mandat, så har de en forpligtelse over for de målgrupper, indsatsen arbejder med, internt i organisationen og overfor samarbejdspartnere og donorer.

Ikke-diskrimination: Menneskerettigheder er universelle og gælder dermed for alle mennesker uanset køn, tro, race, etnicitet, politisk holdning og seksuel orientering. Det er derfor vigtigt at udsatte og marginaliserede grupper inddrages i udviklingen af deres samfund, inkluderes i beslutningsprocesser og får adgang til ressourcer og serviceydelser på lige fod med alle andre. Minoriteters og andre udsatte gruppers rettigheder krænkes oftere, ligesom kvinder og piger ofte er udelukket fra at deltage i samfundsudviklingen på lige fod med mænd og drenge.

Det er derfor vigtigt, at Civilsamfundspuljens indsatser er inkluderende og ikke diskriminerer særlige grupper. Med en menneskerettighedsbaseret tilgang vil indsatsen fokusere på, hvordan udsatte gruppers rettigheder kan styrkes, herunder deres adgang til ressourcer og muligheder for at ytre sig, organisere sig og deltage i beslutningsprocesser.

Åbenhed: Det er afgørende, at borgere har adgang information. Civilsamfundspuljen støtter civilsamfundets krav om informationsfrihed og om offentlighed i forvaltningen, om presse- og ytringsfrihed, og om mere gennemsigtighed, når ikke bare myndigheder, men også virksomheder og organisationer udøver magt.

De indsatser, Civilsamfundspuljens støtter, skal være tilsvarende transparente, så målgrupper kan få relevant information om indsatsen og mulighed for at klage.

 

1.2.2 Do no harm

Indsatser i Civilsamfundspuljen skal leve op til do-no-harm princippet, således at indsatsen hverken tilsigtet eller utilsigtet skader nogen.

Begrebet kommer fra den humanitære verden, men er også relevant, når man arbejder med udvikling, særligt når konteksten er skrøbelig. I et konfliktområde er en indsats ikke nødvendigvis neutral og er derfor potentielt skadelig, for eksempel hvis målgruppen eller andre bliver draget ind i eller blot eksponeret i konflikten.

For at undgå at skade nogen er det nødvendigt at analysere relationer, mulige konsekvenser og risici i den kontekst, man arbejder i. Målet er at minimere de uønskede negative påvirkninger og øge de positive påvirkninger på situationen. Det forudsætter godt kendskab til konteksten og en parathed til at tilpasse indsatsen til den konkrete situation undervejs.

Ved at have fokus på do-no-harm princippet også i fredstid sikrer du, at din organisation og jeres partner gør jeres bedste for at beskytte målgruppen og andre aktører, og at I med en effektiv risikovurdering kan stå til regnskab for jeres indsats.

1.2.3 Fattigdomsorientering

Civilsamfundspuljen er grundlæggende fattigdomsorienteret. Det vil sige, at Civilsamfundspuljen støtter de organiseringer, der enten direkte eller indirekte arbejder med at sikre fattige gruppers deltagelse, interesser og rettigheder.

Folkelig organisering af fattige og socialt marginaliserede kan omfatte løse grupper og egentlige organisationer, der arbejder for at forbedre deres egne forhold. Det kan også være andre civilsamfundsorganisationer, der arbejder på vegne af – eller sammen med – fattige og udsatte grupper. I og jeres partnere kan være fortalere for de fattige og socialt udsatte gruppers sag, eller I kan opbygge deres kapacitet til at organisere sig og mere effektivt kæmpe for egne rettigheder.

Fattigdom har flere dimensioner. Fattigdom handler ikke udelukkende om indkomst, men også om personlig sikkerhed, om adgang til ressourcer, så som uddannelse og jobs, sundhed, om adgang til land og vand, og om mulighed for at påvirke beslutningstagere. Mange er på forskellig vis fanget i én eller flere former for fattigdom, og ofte påvirker forskellige typer fattigdom hinanden. Det kan I med fordel være bevidste om, når I designer jeres indsats.

1.2.4. Bæredygtighed

Civilsamfundspuljen definerer bæredygtighed på denne måde: En indsats er bæredygtig, når den lokale partner og/eller målgruppen som følge af indsatsen opnår varige og bæredygtige forbedringer. Definitionen indebærer to ting:

  1. Forbedringerne skal kunne videreføres efter indsatsen er afsluttet (dog ikke nødvendigvis uendeligt). Omfanget og varigheden af forbedringer vil blive vurderet i forhold til indsatsens beløbsstørrelse og indsatsens mål.
  2. Forbedringerne skal være i balance, så indsatsen ikke fremmer social retfærdighed på bekostning af klima, miljø og natur. Og omvendt at indsatser, der fremmer klima, miljø og natur, ikke forringer forholdene for de fattigste og mest udsatte grupper.

Når bevillingsudvalget vurderer en ansøgning til Civilsamfundspuljen, vil de både vurdere omfang og varighed af forbedringen og ansøgningens refleksion over balancen mellem hensynet til social retfærdighed og til klima, natur og miljømæssig ansvarlighed – begge dele i forhold til indsatsens mål og beløbsstørrelse.

 

à Læs mere om bæredygtighed og Bæredygtighedsmodellen i CISUs temapapir og find begrebsafklaringer på www.cisu.dk/begreber. Modellen illustrerer CISUs tilgang til bæredygtighed og viser, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed for mennesker og planeten med udgangspunkt i to dimensioner på tre niveauer.

1.2.5 Ligeværdige partnerskaber

Civilsamfundspuljen støtter partnerskaber mellem én eller flere danske organisationer og én eller flere partnere. Partnerskaber skal være baseret på gensidig forståelse, bidrag og udbytte. Det vil sige, at I udveksler og deler værdier, inspiration og faglig viden begge veje i partnerskabet, så partnerskabet ikke blot handler om at give og modtage økonomisk støtte. Indsatser i Civilsamfundspuljen skal være bygget på samarbejde i partnerskabet, både i forhold til ansøgningen, implementeringen og den løbende justering af indsatsen.

Civilsamfundspuljen ønsker at understøtte lokalt ledede indsatser, som bygger på den forståelse for de lokale behov, som partnere(n) i samarbejdslande har. Partnere i samarbejdslandet varetager primært den konkrete gennemførelse af indsatsens aktiviteter, men I opfordres til sammen løbende at justere indsatsen for at sikre, at den bedst muligt retter sig imod de lokale behov og den kontekst, den foregår i.

Civilsamfundspuljen ønsker at understøtte styrkelsen af de deltagende partnere. Det kan være i forhold til kapacitetsopbygning af partnere til at kunne implementere og administrere indsatser eller øget faglig viden og ekspertise inden for et tematisk område eller tilgange i arbejdet. Det kan også være i forhold til at skabe stærkere relationer til myndigheder, den private sektor, netværk og alliancer, eller andre, der kan øge partnernes synlighed og legitimitet i deres arbejde samt skabe bredere og stærkere samarbejder.

Alt dette kan være med til at øge effekten og bæredygtigheden af indsatserne, partnerskabet som helhed såvel som de individuelle partnere.

à Læs mere om partnerskaber på cisu.dk/begreber

En forudsætning for at skrive en ansøgning til Civilsamfundspuljen er at forstå de begreber, der bruges i retningslinjerne. De næste punkter uddyber de begreber, du støder på i kapitlerne om de enkelte støtteformer.

Hvordan I som ansøger konkret skal forholde sig til begreberne, fremgår af kravene og vurderingskriterierne for den enkelte støtteform.

 

1.3.1. Civilsamfund

Begrebet civilsamfund bruges som en fællesbetegnelse for de grupper, bevægelser og aktiviteter i samfundet, som hverken er en del af den offentlige eller private sektor. Civilsamfundet opererer snarere mellem stat og marked.

Civilsamfundet omfatter alle former for frivilligt etablerede civile organiseringer som for eksempel interesseorganisationer, landsbyfællesskaber, lobbygrupper, kooperativer, fagforeninger, erhvervssammenslutninger, ikke-kommercielle medier, ungdomsbevægelser, aktivistgrupper, idrætsorganisationer, trossamfund, faglige foreninger, politiske foreninger som partiforeninger og mange andre folkelige organiseringer.

Civilsamfundet består både af formelle organiseringer og af mere uformelle organiseringer uden fast struktur. Nogle uformelle organiseringer udvikler sig med tiden til formelle organisationer, mens andre fortsætter med at være uformelle, enten fordi de involverede ønsker dette eller fordi undertrykkelse af myndigheder eller andre gør det umuligt at drive en formel organisation.

Civilsamfundet er ofte den ramme, som får mennesker til – i fællesskaber – at kæmpe for rettigheder, bedre levevilkår og en mere retfærdig fordeling af samfundets ressourcer. Det er et vigtigt modspil til statens autoritet og markedets privatinteresser, idet civilsamfundet stiller både staten og markedet til ansvar for deres handlinger og prioriteringer. Samtidig er civilsamfundet også en vigtig medspiller og samarbejdspartner i forhold til stat og marked for at finde løsninger på udfordringer i samfundet. Det gælder overalt i verden.

1.3.2. Målgrupper

En målgruppe er de personer, grupper, organisationer eller institutioner som en indsats arbejder med. En indsats kan have en eller flere målgrupper:

• Primær(e) målgruppe(r): de personer der direkte er involveret i indsatsen og/eller personer som deltager i indsatsens aktiviteter.

• Sekundær(e) målgruppe(r): de personer der indirekte er påvirket af indsatsen. Dvs. personer som er påvirket af indsatsens aktiviteter uden at deltage i dem.

CISU opfordrer desuden til, at I så vidt muligt spørger repræsentanter for målgruppen om relevansen og behovet for indsatsen, inden ansøgningen sendes ind. Samtidig opfordres I til at skrive i ansøgningen, hvordan de inkluderede målgrupper kan give feedback i løbet af indsatsen.

Begge dele målretter indsatsen, demonstrerer respekt for målgruppen, og skaber ejerskab, der er en af forudsætningerne for bæredygtige forandringer.

1.3.3. Fortalervirksomhed

Fortalervirksomhed er en proces, hvor man med en målrettet indsats søger indflydelse på politiske, økonomiske, kulturelle, sociale og klima- og miljømæssige processer og beslutninger. Målet er ofte at skabe strukturelle forandringer og midlet er at påvirke magthavere, ofte med henblik på menneskerettigheder og bedre livsvilkår. Det kan for eksempel være et mål at ændre lovgivningen eller at sikre, at gældende lov bliver overholdt, eller at ændre formelle eller uformelle strukturer i samfundet.

Fortalervirksomhed retter sig mod de formelle lovgivere og beslutningstagere, mod offentlige instanser og personer, mod den brede offentlighed, eller et udsnit af offentligheden, eller mod traditionelle ledere, virksomhedsejere eller andre personer, som udøver en magt eller myndighed.

Fortalervirksomhed kan ske på flere niveauer:

  • Lokalt – det kan for eksempel være overfor lokale traditionelle ledere, kommuner eller en lokal virksomhed
  • Nationalt – det kan for eksempel være overfor et bestemt ministerie eller politiet
  • Internationalt – det kan for eksempel være overfor institutioner der er ansvarlige for internationale aftaler

 

1.3.4. Udviklingstrekanten

 

Et redskab til at arbejde med udvikling er modellen ”Udviklingstrekanten”. Hvert partnerskab er unikt, og det udvikler sig over tid. Når I udtænker jeres indsats i partnerskabet, er det vigtigt, at I har et blik for, hvordan de tre elementer i udviklingstrekanten spiller sammen i forhold til konteksten og målene for indsatsen.

 

Modellen illustrerer, hvordan strategiske ydelser, organisatorisk kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed i samspil kan adressere de grundlæggende årsager til undertrykkelse af menneskerettigheder, fattigdom eller andre problemer.

 

•  Strategiske ydelser kan være håndfaste varer og services som for eksempel en mindre renovering af bygninger eller levering af udstyr, der er nødvendig for indsatsens succes. Og det kan være faglige kurser eller træning af målgruppen. Strategiske ydelser skal være et middel til at fremme bæredygtig forandring, ikke et mål i sig selv.

•  Organisatorisk kapacitetsopbygning styrker den lokale partner på to måder: Den giver legitimitet i forhold til målgruppen, og den giver kapacitet i forhold til at planlægge og gennemføre aktiviteter. Kapacitetsopbygning er ofte en forudsætning for at skabe en bæredygtig forandring.

•  Fortalervirksomhed er målrettede indsatser, der påvirker beslutningstagere og offentlighed for at skabe varige forbedringer for målgruppen.

 

  • Læs mere om udviklingstrekanten i CISUs temapapir og find begrebsafklaringer på www.cisu.dk/begreber.

 

1.3.5 Skrøbelighed

Flertallet af de lande, som Civilsamfundspuljen kan støtte indsatser i, er præget af skrøbelighed i større eller mindre grad. Civilsamfundspuljen anvender OECD’s Fragility framework som baggrund for puljens forståelse af skrøbelighed. Skrøbelighed har fem dimensioner: politisk, social, økonomisk, klima- og miljørelateret samt sikkerhedsmæssig skrøbelighed. Nogle lande er præget af skrøbelighed på et af disse parametre, mens andre er skrøbelige på flere eller alle parametre.

 

Skrøbelighed inddrages som led i vurderingen af, om indsatsen er relevant i den kontekst, den finder sted i. Det er muligt at arbejde med skrøbelighed i indsatser under alle Civilsamfundspuljens støtteformer.

 

Hvis man arbejder i en kontekst præget af skrøbelighed, bør man analysere skrøbeligheden grundigt, beskrive det i kontekstanalysen og tage højde for denne i planlægning og udførelse af indsatsen. Vurderingen af indsatserne tager højde for denne analyse. Jo højere grad af skrøbelighed og desto flere parametre, som er skrøbelige, desto større fleksibilitet gives der på følgende punkter:
 

  • Større mulighed for at inkludere strategiske serviceydelser i en indsats: levering af serviceydelser kan være et vigtigt redskab til at skabe et råderum, hvor civilsamfundsorganisationer kan arbejde med følsomme emner som beskyttelse af sårbare målgrupper, konflikthåndtering og rettigheder. Derfor gives der større mulighed for dette i ekstremt skrøbelige lande.
  • Generelt højere omkostningsniveau: Dette dækker både særlige udgifter, eksempelvis til sikkerhed for partnere og målgruppen og transport, såvel som et generelt højere omkostningsniveau.
  • For udviklingsindsatser gælder større fleksibilitet i forhold til kravet om at indsatsen skal inkludere fortalervirksomhed. Det kan ofte være svært eller i nogle tilfælde umuligt at udføre fortalervirksomhed i ekstremt skrøbelige lande, og derfor vil det her være tilstrækkeligt at indsatsen arbejder med potentialet for fremtidig fortalervirksomhed

 

Sammenhæng mellem udvikling, nødhjælp og fredsarbejde
En indsats i en skrøbelig kontekst foregår typisk i krydsfeltet mellem udvikling, nødhjælp og fredsarbejde. Derfor skal den i videste omfang også bidrage til at skabe sammenhæng mellem disse. Det vil sige, at indsatsens mål og aktiviteter skal skabe sammenhæng mellem udvikling, nødhjælp og fredsarbejde (også kaldt nexus). Som civilsamfundsaktør kan man bruge sine fordele og styrker til bedst muligt at skabe synergi og sammenhæng i den konkrete kontekst.

I analysen og design af indsatsen, bør I inddrage tre fokusområder:

•  Resiliens/modstandskraft, der beskriver et menneskes, et lokalsamfunds eller et systems evne til at modstå, forebygge og komme sig efter en krise eller i en skrøbelig situation.

•  Beskytte særligt sårbare mennesker. I en krisesituation, eller når civilsamfundets råderum bliver indskrænket, er der brug for et øget fokus på at beskytte menneskers rettigheder. Lokalt forankrede civilsamfundsorganisationer kan bidrage til at udpege sårbare grupper og til gå i dialog med myndighederne om deres ansvar for beskytte de udsatte.

•  Forebygge og håndtere konflikter. Det kan for eksempel ske ved at skabe rammer for dialog mellem borgere og myndigheder eller ved at sikre sårbare gruppers mulighed for at deltage og blive hørt. Civilsamfundet spiller også her en vigtig rolle i forhold til at fremme dialog, fred og forsoning.

 

Analysen af konteksten afgør sammen med organisationens og partneres erfaringer og kompetencer, hvilken tilgang der er bedst egnet.

 

Civilsamfundspuljen dækker ikke humanitære indsatser eller indsatser med overvejende fokus på opbygning eller genopbygning af infrastruktur.

De danske organisationer har ofte omfattende netværk og kontakter i de samfund og lokalsamfund, hvor de og deres samarbejdspartnere er aktive. Det er gode forudsætninger for at opnå en enorm viden og erfaring, som kan kommunikeres ud til forskellige målgrupper i Danmark med oplysning om både aktiviteter og bredere globale emner. Ved at danske organisationer og deres partnere fortæller personlige og nuancerede historier om mennesker, lokalsamfund og levevilkår andre steder i verden, og ved at sætte historierne ind i en større sammenhæng, kan det vise konkrete lokale oplevelser af globale sammenhænge.

 

Det giver mulighed for at informere og engagere endnu flere danskere som globale medborgere og aktører i udviklingssamarbejdet i opfyldelsen af FN’s Verdensmål. Derved bliver information om en indsats, en partner eller forhold i et bestemt land ikke bare et tillæg til ”det egentlige” udviklingsarbejde, men en ligeværdig og vigtig del af udviklingsarbejdet, der kan være med til at skabe betydningsfulde forandringer på længere sigt.

 

Når man søger Civilsamfundspuljen om støtte til Små Indsatser, Medborgerindsatser eller Udviklingsindsatser, kan man søge op til to procent af aktivitetsbudgettet til information i Danmark om indsatsen. Hvis I søger om midler til informationsaktiviteter, skal I beskrive aktiviteternes formål, målgruppe og virkemidler. CISU vurderer ikke de foreslåede aktiviteter, men forventer, at I beskriver aktiviteterne i den afsluttende rapport for indsatsen og vedhæfter billeder, videoer eller artikler om aktiviteterne, som kan offentliggøres af CISU.

 

  • Læs mere om nuanceret og engagerende oplysning på www.cisu.dk/oplysning

Civilsamfundspuljen kan søges af folkelige danske organisationer, der opfylder Udenrigsministeriet minimumskrav for at opnå støtte:

  • Organisationen skal være privat og have juridisk hjemsted og aktiviteter i Danmark.
  • Forpersonen eller hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne skal være danske statsborgere eller udlændinge med fast bopæl i Danmark, medmindre der gives dispensation om dette fra Udenrigsministeriet.
  • Organisationen skal have godkendte vedtægter.
  • Organisationens regnskaber, inklusiv årsregnskabet for organisationen, skal være underkastet revision.
  • Hvis organisationen søger op til 500.000 kr., skal den have mindst 25 betalende bidragsydere. Hvis organisationen søger over 500.000 kr., skal den have mindst 50 betalende bidragsydere. Det kan være medlemmer, frivillige i foreningen eller andre personer, som yder økonomisk bidrag. Bidragene skal være givet i indeværende eller seneste regnskabsår. Der stilles ikke krav til størrelsen af bidraget. For paraplyorganisationer skal kravet være opfyldt af minimum ét af paraplyorganisationens medlemmer.
  • Hvis organisationen har eksisteret i mindst et år, kan den søge over 500.000 kr. Hvis organisationen har eksisteret i under et år, kan den højst søge 500.000 kr.

 

Ansvar:

  • Den ansøgende organisations bestyrelse skal kunne påtage sig det fulde ansvar for ansøgningen og en efterfølgende
    bevilling.
  • Hvis flere danske organisationer søger sammen, skal der altid være én ledende organisation, som er forvaltningsmæssigt og juridisk ansvarlig for bevillingen og kontrakten med CISU. Det er kun den ledende organisation, der skal leve op til ovenstående krav.
  • Hvis den ledende organisation er en paraplyorganisation, skal mindst én af medlemsorganisationerne leve op til ovenstående krav.
  • Læs mere om bestyrelsens ansvar i Forvaltningsvejledningen. Find den på www.cisu.dk/skemaer.

 

De kan ikke søge:

  • Civilsamfundspuljen kan ikke støtte indsatser, som kan opnå støtte i andre puljer finansieret af Udenrigsministeriet, som for eksempel puljer forvaltet af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer, Dansk Flygtningehjælps Diasporaprogram eller Dansk Institut for Flerpartisamarbejde.
  • Civilsamfundspuljen kan ikke søges af organisationer, som har en strategisk partnerskabsaftale, puljeaftale eller tilsvarende aftale med Udenrigsministeriet.
  • Civilsamfundspuljen kan ikke søges af erhvervsdrivende fonde, konsulentvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, eller organisationer nedsat ved lov, herunder højskoler.

2.2.1. Hovedpartner

Alle indsatser skal foregå i samarbejde med partnere i de lande, der kan ansøges til (se afsnit 2.5). Det er som udgangspunkt deres ansvar at gennemføre de lokale aktiviteter.

Der skal altid være udpeget mindst én hovedpartner i samarbejdslandet, som kan påtage sig det nødvendige forvaltningsmæssige og økonomiske ansvar for bevillingen, som er beskrevet i Forvaltningsvejledningen.

Hovedpartner skal eller kan være

Hovedpartner må ikke være

  • Partnere SKAL være en del af civilsamfundet i det pågældende land.
  • Partnerens ledelse SKAL være lokalt forankret. Det vil sige, at hvis organisationen har en bestyrelse, skal forpersonen eller hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne være statsborgere eller udlændinge med fast bopæl i det pågældende land.
  • Partnere KAN være netværk med rod i civilsamfundet.
  • Partnere KAN være registreret i det pågældende land.
  • Partnere KAN være lokalt forankrede afdelinger af internationale civilsamfundsorganisationer, herunder organisationer som den danske organisation er en del af. Denne type partnere SKAL være registreret i det pågældende land og skal have sin egen bestyrelse, som beskrevet under punkt to.
  • Enkeltpersoner og familier
  • Landets regering og politiske partier
  • Offentlige myndigheder eller offentlige institutioner
  • Private virksomheder
  • Opført på FN’s eller EU’s terrorlister, som opdateres løbende. Det er den danske organisations ansvar at sikre dette.

 

2.2.2 Flere partnere i en indsats

CISU ser det som en styrke, at flere partnere og andre aktører arbejder inden for samme indsats. Et samarbejde mellem flere aktører både i Danmark og i samarbejdslande kan sikre relevante og nødvendige kompetencer og perspektiver i forhold til konteksten eller et bestemt tema.

Et partnerskab kan sagtens bestå af mere end to organisationer. I kan for eksempel gå sammen med andre civilsamfundsorganisationer og bevægelser. Eller med fordel samarbejde med andre strategiske aktører som medier, virksomheder, myndigheder og uddannelses- eller forskningsinstitutioner i begge lande.

Der skal dog altid være mindst én hovedpartner (som beskrevet i 2.2.1) og en klar rolle- og ansvarsfordeling i implementeringen af indsatsen – en fordeling, der er aftalt i fællesskab og er tydelig for både partnere og indsatsens målgrupper.

 

2.2.3 Andre aktører som en del af en indsats

Indsatser kan inkludere direkte samarbejde med andre aktører såsom uformelle organiseringer, myndigheder, forsknings-og læringsinstitutioner eller den private sektor. De kan indgå i for eksempel aktiviteter, opgaveløsning, træning, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed, der er konkret relevant for – og fremmer – Civilsamfundspuljens og indsatsens mål. Roller og arbejdsdeling skal være relevante for indsatsens mål, og alle aktiviteter skal være koordineret af hovedpartneren. Aktiviteter der udføres af andre aktører, kan således indgå i budgettet. For eksempel kan indsatser, der er rettet mod økonomisk udvikling, inkludere relevante private eller socialøkonomiske virksomheder som aktører så længe det ikke er i konflikt med reglerne om statsstøtte. Aktiviteter med offentlige institutioner kan ligeledes indgå i budgettet, hvis de indgår strategisk for at sikre målgruppers rettigheder.

 

Uformelle organiseringer og bevægelser

Det uformelle civilsamfund er organisationer eller grupper som ikke formelt er registrerede eller har en bankkonto. Nogle vil have en bestyrelse, hvor andre vil have organiseret deres lederskab på anden vis. Det kan også være sociale- og/eller protestbevægelser, som arbejder for en fælles sag. Disse former for organiseringer eller aktører vil ofte indgå som en del af en indsats under Civilsamfundspuljen, enten som en del af indsatsens målgruppe eller som en partner.


Hvor hovedpartneren er en uformel organisering, for eksempel en social bevægelse, eller på anden måde er forhindret i at kunne modtage og forvalte midler i henhold til CISUs krav til økonomistyring, kan en anden organisation – selv hvis den ikke er del af civilsamfundet – fungere som bindeled til den ledende danske organisation og de andre partnere. Den anden organisation skal kunne forvalte midlerne i henhold til CISUs krav til økonomistyring. Det kan eksempelvis være i lande, hvor civilsamfundsorganisationer generelt, eller særlige grupper, underlægges lovgivning, der begrænser deres ret til organisering eller adgang til international finansiering eller for organiseringer der er nødt til at arbejde under jorden.

Myndigheder

Det er muligt at samarbejde med myndigheder, der som ansvarshavere kan være nøglen til at nå i mål med en indsats og at skabe bæredygtige forandringer. Dog skal formålet med indsatsen være målrettet civilsamfundet og civilsamfundet skal spille en tydelig rolle i dette samarbejde. Hovedmålgruppen for indsatsen kan ikke være myndighedsansatte. I mere skrøbelige kontekster hvor staten er meget svag, kan civilsamfundet levere services, men de ansøgende organisationer skal have en klar ide og strategi for hvordan de vil forsøge at få staten/myndighederne til at overtage ansvaret for levering af services på sigt.

 

Forsknings- og læringsinstitutioner

Samarbejde med forsknings- og læringsinstitutioner kan understøtte indsamling af viden og dokumentation; dels i forhold til egen monitorering og læring, men også med henblik på at underbygge indsatser og fortalervirksomhed med evidensbaseret viden. Ofte har denne type af viden større legitimitet, fordi den baserer sig på fakta en tredjepart kan verificere, og har derved større tyngde i arbejdet med cases, politikudvikling, rapporter og statistisk materiale. Dette er også brugbart, når der skal etableres relationer med lokale, nationale og internationale stakeholders og myndigheder. Ofte er forsknings- og læringsinstitutioner positive overfor samarbejder med civilsamfundsorganisationer, idet de herved får adgang til empiri, som kan anvendes ifm. udvisning og forskning.

Privatsektor

En hovedpartner under Civilsamfundspuljen kan ikke være en privat virksomhed. Dog kan private og socialøkonomiske virksomheder indgå som en strategisk partner i indsatsen. Det kan eksempelvis være for at understøtte med faglig ekspertise, adgang til den private sektor eller andet, der vil fremme indsatsens mål. Indsatsen må ikke direkte have det formål at virksomheden kan profitere på baggrund af indsatsen, med mindre at profitten bliver anvendt til nye indsatser eller aktiviteter, der kommer civilsamfundet til gode.

Indsatser må også gerne være med til at understøtte oprettelsen eller styrkelsen af kooperativer.

 

Det er muligt at bygge videre på resultaterne af et vellykket samarbejde med samme partner(e). Det kan ske ved at udforme en ny indsats, som ligger i forlængelse af det tidligere samarbejde. Langvarige samarbejder med samme partner(e) er derfor mulige men indsatser, der ligger i forlængelse af tidligere samarbejde, vil blive vurderet ud fra:

At der ikke er tale om en gentagelse af en tidligere indsats. En ny indsats, som ligger i forlængelse af en tidligere indsats, skal bygge på resultater og erfaringer, og indeholde nye mål, en ny eller justeret strategi eller en ny eller udvidet målgruppe.

At indsatser, som ligger i forlængelse af en tidligere indsats, bygger på resultater og erfaringer herfra.

Det kan Civilsamfundspuljen finansiere:

Det kan Civilsamfundspuljen IKKE finansiere:

  • Omkostninger til aktiviteter og lokale lønninger hos partnere og andre deltagende aktører.
  • Lokale partneres administration i forbindelse med indsatsen.
  • Mindre investeringer i udstyr til brug i indsatsen.
  • Istandsættelse af lokaler og faciliteter, som anvendes i indsatsen.
  • Omkostninger til digitale og teknologiske løsninger som kan være med til at understøtte opnåelsen af indsatsens mål. Dette kan f.eks. også være licenser til bogføringssystemer.
  • Støtte til sikkerhedsforanstaltninger relateret til implementeringen af indsatsen, for eksempel i tilfælde af særligt udsatte målgrupper eller organisationer.
  • I begrænset omfang løn til personale udsendt af den danske organisation i forbindelse med faglige inputs eller monitorering.
  • Projektrelateret oplysning i Danmark (højst 2 %).
  • Dansk administration (højst 7 %)
  • Budgetmargin (mellem 6 % og 10 %).
  • Revision lokalt og i Danmark.
  • Opbygning af uhensigtsmæssige parallelstrukturer, hvorved eksisterende strukturer (typisk statslige) ikke anvendes og styrkes. Det kan for eksempel være indenfor sundhed eller uddannelse.
  • Større byggeprojekter eller køb af bygninger.
  • Træning eller uddannelse af enkeltpersoner, som kun kommer individet til gode. Aktiviteterne skal i sin helhed komme civilsamfundet til gode.
  • Indsatser der har som helt eller delvist mål at sprede et partipolitisk eller religiøst budskab. Målgrupper må ligeledes ikke afgrænses af et partipolitisk eller religiøst tilhørsforhold.
  • Nødhjælp eller humanitære indsatser.
  • Identifikation af samarbejdspartnere i et samarbejdsland idet det forudsættes, at den danske organisation allerede har en partner.

 

Budgetvejledningen for Civilsamfundspuljen beskriver, hvad der kan søges støtte til, ligesom vejledningen beskriver krav til budgetopstilling. Det er derfor et krav, at I læser budgetvejledningen, inden I søger puljen. Find den på www.cisu.dk/skemaer.

 

I kan søge støtte til indsatser i alle lande på OECD/DACs oversigt over modtagerlande af udviklingsbistand.
 

è  Find listen på www.cisu.dk/puljer/civilsamfundspuljen.

 

I kan søge Civilsamfundspuljen sammen med en anden finansiering på to forskellige måder:

2.6.1. Anden finansiering kan supplere en indsats i Civilsamfundspuljen

I Civilsamfundspuljen kan I søge fuld finansiering til alle typer af indsatser, men I må gerne supplere med en anden finansiering og dermed øge indsatsens samlede budget. Det kan være gennem egenfinansiering (den danske organisations og/eller partners eget finansielle bidrag til indsatsen) eller andre eksterne bidrag.

I skal kun medtage en anden finansiering i ansøgning, budget og afrapportering, hvis finansieringen understøtter ansøgningens konkrete aktiviteter i budgettet.

Hvis den anden finansiering er en forudsætning for at gennemføre aktiviteterne, kan CISU først endeligt godkende ansøgningen, når I har dokumenteret, at finansieringen er sikret.

 

2.6.2. Civilsamfundspuljen kan supplere ansøgninger til andre donorer

To af Civilsamfundspuljens støtteformer kan bruges til at supplere ansøgninger til andre donorer: Støtteformen ”Udviklingsindsatser” kan være en del af en fastlagt og aftalt delfinansiering af større projekter og programmer, og med støtteformen ”Samfinansiering” kan der ansøges om støtte til større indsatser og programmer med en anden hoveddonor, der ikke finansieret af Udenrigsministeriet.

 

  • For støtteformen Program gælder særlige regler om samfinansiering og egenfinansiering. Læs mere i retningslinjerne for Støtte til Programwww.cisu.dk/program.

 

Civilsamfundspuljen har følgende støtteformer:

 

De følgende afsnit i retningslinjerne beskriver kravene til og vurderingskriterierne for de enkelte støtteformer.

 

Støtteformen Program har særskilte retningslinjer, der ligger på www.cisu.dk/program.

 

Det er CISUs bestyrelse, der fordeler Civilsamfundspuljens midler imellem de forskellige støtteformer – i dialog med Udenrigsministeriet. Når en ny finanslovsbevilling er vedtaget, fastsætter bestyrelsen beløbsgrænserne for hver støtteform for det kommende år

For at sikre, at nye ansøgere har den fornødne erfaring, gælder følgende beløbsgrænser for Civilsamfundspuljen:

  • Som FØRSTEGANGSANSØGER kan man maksimalt søge om INDSATSER OP TIL 500.000 KR.
  • For at ansøge om INDSATSER OVER 500.000 KR., skal den ansøgende organisation have gennemført     mindst ÉN INDSATS MED EN BEVILLING OVER 200.000 KR., eller GENNEMFØRT EN INDSATS AF TILSVARENDE KARAKTER med rapporteringskrav, der svarer til CISUs og/eller Udenrigsministeriets.

 

Årligt loft for bevillinger

Den enkelte organisation kan maksimalt opnå bevillinger for tilsammen op til 6 mio. kr. i løbet af et kalenderår (dette gælder for Små Indsatser, Medborgerindsatser og Udviklingsindsatser).

 

        Tjek, at I skriver jeres ansøgning med udgangspunkt i den seneste version af retningslinjerne.

        Læs retningslinjerne grundigt – særligt under de forskellige støtteformer, men også afsnit 1-3, som beskriver de overordnede retningslinjer for Civil samfundspuljen.

        Tjek, at I bruger den seneste version af ansøgnings- og budgetformatet.

        Tjek, at I har besvaret alle spørgsmål i ansøgningsformatet.

        Begynd på budgettet i god tid. Brug budgetvejledningen, når I laver budgettet.

        Sørg for at stamdata om jeres organisation er opdateret i Vores CISU.

        Bed i god tid jeres partner om deres stamdata, så I kan skrive det ind i Vores CISU.

        Læs forvaltningsvejledningen igennem, når I skriver jeres ansøgning – her er mange nyttige informationer om de krav, I skal opfylde.

 

Alle dokumenter nævnt ovenfor kan findes www.cisu.dk/skemaer.

 

HUSK at man som medlemsorganisation altid kan anmode om rådgivning på flere tidspunkter i løbet af ansøgningsprocessen. Rådgivninger bestilles på cisu.dk/rådgivning. Husk at booke i god tid.

 

Ansøgere, der ikke er medlemmer af CISU, har ret til konkret vejledning om ansøgningsprocedurer. Kontakt CISU tlf. 86120342 eller cisu@cisu.dk.

Op til 200.000 kr.

 

Små Indsatser skal være i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens overordnede formål og principper (se afsnit 1.1 og 1.2)


Små Indsatser giver organisationer mulighed for at få erfaring og prøve idéer af i samarbejde med en partnerorganisation og andre aktører. Små Indsatser er derfor oplagt at søge for ansøgere, der kun har lidt eller ingen er faring med indsatser i udviklingslande.

Små Indsatser egner sig også til mere erfarne organisationer, som ønsker at afprøve nye ideer, igangsætte kampagner, fremme netværk eller på anden vise drage fordel af, at Små Indsatser er enklere at søge end andre støtteformer.

Små Indsatser kan være:

 

•  Aktiviteter med sin partner for at styrke partnerens organisering internt eller til at styrke partnerskabet med den danske organisation. Der vil, typisk som del af organisatorisk styrkelse af partneren, kunne søges til aktiviteter, som styrker partnerens kapacitet til ressourcemobilisering. 

 

•  Enkeltstående aktiviteter for eksempel faglige kurser, træning af målgruppe, folkelig mobilisering, kulturelle aktiviteter eller en mindre kampagne. Aktiviteterne skal have perspektiv for andre end dem, der deltager. Som strategisk ydelse kan der i begrænset omfang indgå køb af varer og services som istandsættelse af bygninger, levering af udstyr, osv.

 

•  Afprøvning af nye idéer for eksempel test af en ny tilgang eller metode inden for eksisterende arbejdsområde, opstart af nye partnerskaber eller udvidelse af partnerskabets arbejdsområde.

 

•  Netværksaktiviteter der kan indbefatte studiebesøg og udvekslingsaktiviteter, der inviterer til aktivt medborgerskab ved at styrke samarbejdet mellem lokale partnere og andre organisationer i samarbejdslandene.

 

CISUs bevillingsudvalg vurderer ansøgningen ud fra fem vurderingskriterier:

 

1. Formål og relevans

  Indsatsens formål er i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens formål og principper.
  Indsatsen er relevant i den kontekst, den finder sted i, og tager udgangspunkt i de lokale behov.

 

2. Partnerskabet

  De deltagende partnere har erfaring, kapacitet og ressourcer til at udføre indsatsen, og har planlagt den i fællesskab.

 

3.Målgruppen

  Partnerne har kendskab til målgruppen og forståelse for målgruppens behov.

 

4.Beskrivelse af indsatsen

  Indsatsens aktiviteter har en tydelig sammenhæng med indsatsens formål. Det skal være tydeligt, hvilke resultater indsatsen forventer at opnå.

Partnere og andre aktørers ansvarsområder og faglige bidrag er klare og relevante

Indsatsen bidrager til at skabe bæredygtige forbedringer for målgruppen.

 

5.Omkostningsniveau

  Indsatsens omkostningsniveau og det samlede budget er velbegrundet og står mål med indsatsens aktiviteter og forventede resultater.

 

I vurderingen bliver kravene til indsatser altid afstemt med ansøgningens størrelse, organisationernes erfaring, kontekst
og formål. I forhold til andre støtteformer er kravene til Små Indsatser mindre, da budgettet er mindre, og fordi det er muligt at søge Små Indsatser uden megen erfaring.

 

è  Læs mere i afsnit 11.1 om kravsafstemthed.

 

 

CISU modtager løbende ansøgninger og behandler dem hurtigst muligt, normalt indenfor fire uger. Alle støtteværdige ansøgninger får som udgangspunkt en bevilling, så længe der er flere penge i puljen.

 

I ferieperioder kan det tage længere at behandle en ansøgning – i juli måned op til tre uger mere og i juleferien, påskeferien og vinterferien op til én uge mere.

 

Sagsbehandlingstiden starter, når ansøgningen opfylder alle administrative krav og kan videresendes til CISUs eksterne bevillingssystem. Se tjeklisten Er I klar til at indsende jeres ansøgning?

è  Husk at du også kan indsende din ansøgning som video for Små Indsatser. Læs mere om, hvordan du indsender din ansøgning i afsnit 9.1 Hvordan ansøger man?

 

 

Støtte til nystartet ungdomsforening

 

En dansk organisation har i mange år støttet en skole og et børnehjem i Tanzania.

Nu har nogle af de unge, som har gået på skolen, dannet en forening. De vil gerne inspirere og hjælpe andre børn og unge med at komme videre i uddannelsessystemet, fordi de selv har oplevet, at det kan være svært, når ens egne forældre ingen uddannelse har.

De unge besøger deres egen gamle skole og andre skoler, hvor de holder motiverende foredrag, og så er de også mentorer for nogle af de ældste elever.

En stor udfordring for foreningen er dog at finde penge til transporten fra storbyen, hvor de unge bor og studerer til dagligt, og til de landsbyer, hvor skolerne ligger. De unge drømmer også om at kunne besøge andre ungdomsorganisationer sammen.

Den danske forening vil gerne bakke op om de unges initiativ.

De søger derfor om penge til at dække udgifterne til drift af den nystartede forening i det første år og til en læringstur til Dar es-Salaam, hvor de unge skal besøge andre ungdomsorganisationer.

 

Budget: 80.000 kr. som dækker transport til skolerne og udgifter til læringsturen.

 

Varighed: 9 måneder.

 

Organisationen valgte at indsende ansøgningen på en video, som blev lavet i samarbejde mellem de tanzanianske unge og de danske frivillige under deres seneste partnerbesøg.

Nyt liv i tidligere samarbejde

 

En dansk forening arbejder sammen med en lokal landbrugsorganisation i Bolivia for at forbedre indtægterne for bønderne i højlandet.

Der har tidligere været et større projekt i gang om undervisning i nye landbrugsmetoder, men i de seneste år er samarbejdet droslet ned pga. mangel på frivillige i den danske organisation og udfordringerne med corona-epidemien.

Men nu er der kommet en ny aktiv projektgruppe i gang, og de vil sætte gang i nye aktiviteter.

Den bolivianske partner har længe efterspurgt støtte til at kunne genoptage undervisningen, da efterspørgslen er stor blandt bønderne. Samtidig er der kommet ny viden til, som de gerne vil give videre.

Sammen drømmer partnerne om at kunne lave et stort uddannelsesprogram, men i første omgang vil de rejse rundt til de forskellige landsbyer, hvor bønderne bor, og holde korte genopfriskningskurser. Målet er også at undersøge mulighederne for at understøtte bønderne i bedre organisering og dermed danne bedre basis for fremtidige aktiviteter.

 

 

Budget: 117.500 kr. som dækker løn til en lokal medarbejder, transport mellem de forskellige landsbyer, kursusmaterialer og mad til deltagerne i genopfriskningskurserne.

 

Varighed: 12 måneder.

 

 

Afprøvning af en ny idé

 

Et partnerskab bestående af en dansk og en vietnamesisk organisation har igennem mange år arbejdet med natur og miljø i Vietnam.

De har de seneste år fokuseret mere og mere på bekæmpelse af plastikforurening i havet, da det udgør et stigende problem.

Partnerskabet ønsker nu at afprøve en ny tilgang, hvor de samarbejder med turismeindustrien om at reducere brugen af engangsplastik.

Det vil de gøre gennem oplysning om alternativer til engangsplastik og ved at forsøge et etablere lokale partnerskaber mellem de store hoteller og de lokale fiskere og andre, som bruger havet.

Tilgangen afprøves med denne indsats i et lille lokalsamfund. Håbet er senere at kunne brede den ud til flere steder efterfølgende.

 

Budget: 180.000 kr., som dækker løn til den vietnamesiske projektkoordinator, som skal arbejde deltids med dette projekt, produktion af enkle oplysningsmaterialer og afholdelse af fire community møder.

 

Varighed: 9 måneder.

 

 

 

Konference og kampagne om rettigheder

 

En dansk organisation har et samarbejde med en organisation i Palæstina om udveksling af unge, både volontører og praktikanter. De danske unge bidrager til partnerorganisationens forskellige aktiviteter, som alle har til formål at sætte fokus på rettighedskrænkelser i Palæstina.
Samarbejdet har kørt i mange år kun på frivillige kræfter, hvoraf mange er lærere og unge, som selv har været på udveksling.

Nu spørger den palæstinensiske organisation, om den danske organisation kan hjælpe dem med at kunne lave aktiviteter i forbindelse med International Handicapdag for at gøre opmærksom på de rettighedskrænkelser, som mennesker med handicap oplever i Palæstina med særligt fokus på manglende adgang til uddannelse.

Planen er at holde en international konference, som skal danne udgangspunkt for en kampagne, der skal skabe opmærksomhed om problemet.

Samtidig vil organisationen lave et uddannelsesforløb for unge med handicap i Palæstina som eksempel på den slags tiltag, der er behov for.

 

Indsatsen sker i samarbejde med en anden NGO, som særligt arbejder med uddannelsesprogrammer for unge, og palæstinensisk universitet.

 

Budget: 195.000 kr. som dækker forberedelse og afholdelse af konferencen, mediekampagne og uddannelsesforløb for 20 unge med handicap.

 

Varighed: 15 måneder.

 

Fra 200.000 til 500.000 kr.

 

Medborgerindsatser skal være i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens overordnede formål og principper (se afsnit 1.1 og 1.2)

 

 

Medborgerindsatser kan være traditionelle projekter eller mere eksperimenterende. Medborgerindsatser giver mulighed for at afprøve nye metoder og tilgange eller for at inddrage andre og utraditionelle aktører i udviklingssamarbejdet for at afprøve nye elementer i samspil med et større projekt som for eksempel en Udviklingsindsats. Medborgerindsatser kan fremme aktivt medborgerskab ved at give mulighed for, at mennesker mødes og fælles skaber forandring.

 

àMedborgerindsatser har fået sit navn fra CISUs arbejde med aktivt medborgerskab, engagement og frivillighed. Du kan læse mere om medborgerbegrebet på www.cisu.dk/begreber.

 

Medborgerindsatser kan for eksempel være:

 

  Partnerskabsaktiviteter hvor omdrejningspunktet er kapacitetsopbygning og styrkelse af organisering, samarbejde og partnerskaber. Partnerskabsaktiviteter kan være relativt kortvarige og fokuserede, og der er mange muligheder for, hvordan indholdet i partnerskabsaktiviteter sættes sammen. Det kan være træning og kurser for lokale partneres personale og frivillige, med eller uden deltagelse af den danske organisation, som styrker partneres kapacitet til fundraising og ressourcemobilisering.

 

  Indsatser med traditionel projektstruktur, der har til formål at støtte folkelig organisering og aktivt medborgerskab, som bidrager til forbedrede vilkår for fattige og udsatte målgrupper. Indsatserne kan indbefatte undersøgende og pilotprojekter, eksempelvis samarbejde med nye civilsamfundspartnere, privatsektor, registrerede socialøkonomiske virksomheder, vidensinstitutioner eller lignende.

 

  En serie af enkeltstående aktiviteter som eksempelvis en lokal kampagne eller kulturelle og kunstneriske aktiviteter, der stimulerer refleksion og debat om livsvilkår, ulighed, fattigdom, FN’s Verdensmål og borgernes rettigheder. Aktiviteterne kan inkludere træning af danske frivillige inden partnerbesøg, med det formål efterfølgende at gennemføre oplysningsarbejde for at engagere borgere i Danmark i udviklingssamarbejdet. De forventede resultater og forandringer skal sandsynliggøres, men der kræves ikke en fuldt udfoldet strategi.

 

  Netværksaktiviteter hvor formålet er at give mulighed for møder eller anden form for konkret erfaringsudveksling mellem partnere, aktører i netværk eller målgrupper (unge, ældre, faggrupper, udsatte grupper, iværksættere, etc.). Netværksaktiviteter kan foregå fysisk såvel som digitalt, og kan også inddrage mere uformelle grupper af borgere. Indsatserne kan eksempelvis være aktiviteter, der med afsæt i lokale problemstillinger linker op med nationale og/eller internationale fora og kampagner, som er med til at dagsordensætte globale udfordringer inden for rammerne af FN’s Verdensmål.

 

Mulighederne er ikke begrænset til de fire typer. Der kan være andre relevante indsatser, ligesom indsatser kan kombinere de forskellige elementer.

 

Medborgerindsatser kan i begrænset omfang indeholde strategiske ydelser til eksempelvis udstyr, sundhedshjælp, eller mindre renoveringer af fysiske rammer, hvis de klart bidrager til indsatsens formål.

 

CISUs bevillingsudvalg laver en samlet vurdering af ansøgningen ud fra fem vurderingskriterier:

 

1. Formål og relevans

  Indsatsens formål er i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens formål og principper.
  Indsatsen er relevant i den kontekst, den finder sted i, og tager udgangspunkt i de lokale behov.

 

2. Partnerskabet

  De deltagende partnere har erfaring, kapacitet og ressourcer til at udføre indsatsen, og har planlagt den i fællesskab.

  Indsatsen styrker partnerne og/eller relationen mellem dem.

 

3.Målgruppen

  Partnerne har kendskab til målgruppen og forståelse for målgruppens behov.

  Målgruppen inddrages i planlægning og løbende tilpasning af indsatsen.

 

4.Beskrivelse af indsatsen

  Indsatsens strategi viser en tydelig sammenhæng mellem indsatsens mål, forventede resultater, aktiviteter og indikatorer. Det skal være tydeligt, hvilke resultater indsatsen forventer at opnå.

                             *Indsatser, som ligger i forlængelse af en tidligere indsats, bygger på resultater og erfaringer herfra, og indeholder nye mål, en ny eller justeret strategi eller en ny eller udvidet målgruppe.

Partnere og andre aktørers ansvarsområder og faglige bidrag er klare og relevante

Indsatsen bidrager til at skabe varige og bæredygtige forbedringer for målgruppen.
Tilgangen til monitorering viser tydeligt, hvordan der undersøges og følges op på, om indsatsen når de forventede mål.

 

5.Omkostningsniveau

  Indsatsens omkostningsniveau og det samlede budget er velbegrundet og står mål med indsatsens aktiviteter og forventede resultater.

 

I vurderingen bliver kravene til indsatser altid afstemt med ansøgningens størrelse, organisationernes erfaring, kontekst
og formål. Det vil sige, at kravene til en organisation, som har søgt flere Medborgerindsatser og søger det maksimale beløb, er større end til en organisation, som søger en mindre Medborgerindsats for første gang. Kravene til en indsats, som foregår i en stabil kontekst, er ligeledes større end til en indsats, der finder sted i et land præget af skrøbelighed på et eller flere områder.

 

àLæs mere i afsnit 11.1 om kravsafstemthed.

 

CISU modtager løbende ansøgninger og behandler dem hurtigst muligt, normalt indenfor fire uger. Alle støtteværdige ansøgninger får som udgangspunkt en bevilling, så længe der er flere penge i puljen.

 

I ferieperioder kan det tage længere at behandle en ansøgning – i juli måned op til tre uger mere og i juleferien, påskeferien og vinterferien op til én uge mere.

 

Sagsbehandlingstiden starter, når ansøgningen opfylder alle administrative krav og kan videresendes til CISUs eksterne bevillingssystem. Se tjeklisten Er I klar til at indsende jeres ansøgning?

 

 

Skolehaver fremmer indlæring og elevinddragelse

 

En dansk frivilligbaseret organisation har i mange år støttet en organisation i Burkina Faso, der arbejder med uddannelse af børn.

Bestyrelsen i partnerorganisationen og de lokale skoleledere har længe talt om behovet for at styrke elevernes ernæring, da mange møder sultne i skole og derfor har svært ved at lære noget.

Den danske frivillige projektgruppe er klar til at bakke op, og sammen bliver partnerne nu enige om at søge penge til en indsats med skolehaver, hvor eleverne skal lære at dyrke en ny og næringsrig afgrøde. Høsten fra skolehaverne vil samtidig gøre det muligt at give alle elever et måltid mad i skoletiden.

Partnerorganisationen har hørt om den nye afgrøde via en anden organisation, som med succes har introduceret den i naboregionen.

 

Eleverne får selv ansvar for at dyrke haverne og organisere salget af afgrøderne med støtte fra lærerne.

Målet er at lære eleverne om god ernæring og sætte dem i stand til at handle på deres viden og sammen forbedre deres liv ved at dyrke den nye plante.

Samtidig styrker indsatsen elevinddragelse og skaber bånd mellem skolerne, elevernes hjem og lokalsamfund.

 

Budget: 499.000 kr. som bruges på at uddanne skolelederne og lærerne i dyrkning af den nye afgrøde, købe materialer til skolehaverne og afholde workshops, der er åbne for alle i landsbyerne.

Derudover finansieres udgifter til løn og drift af partnerorganisationen.

 

Varighed: 24 måneder

 

Ny app styrker lokale landmænd

 

Gennem deltagelse i et internationalt netværk af landbrugsNGO’er har en dansk organisation (en halvtidsansat og ca. 10 aktive frivillige) og dens partner i Myanmar hørt om en app, der gør det nemmere for lokale bønder at koordinere priser, advare om skadedyrsudbrud og meget andet.

Idéen er god og kan potentielt løse et af de store problemer i partnernes igangværende landbrugsprojekt, hvor opkøbere presser priserne individuelt, fordi bønderne ikke er organiserede.

Samtidig fører skadedyrsangreb til, at nogle bønder gentagne gange får ødelagt deres høst, mens andre bruger store mængder pesticider, som skader miljøet.

Appen vil styrke civilsamfundet ved at gøre det nemmere for lokale bønder at organisere sig og forhandle ordentlige priser for deres varer. Samtidig styrker det kampen mod forkert brug af gødning og pesticider.

 

Appen kan dog ikke overføres direkte til Myanmar, og derfor søger partnerne nu om penge til at få udviklet en lokalt tilpasset app i samarbejde med et IT-firma i Yangon.

Projektet løber over 18 måneder; først udvikling af appen, dernæst test i et område af Myanmar efterfulgt af udbredelse til alle deltagende bønder.

 

Budget: 300.000 kr. som udover udvikling af appen også indeholder penge til feltbesøg og evaluering.

 

Varighed: 18 måneder

 

 

Familieplanlægning til gavn for klimaet

 

En dansk organisation med ca. 20 ansatte og en række større projekter vil gerne prøve at koble deres nationale og internationale aktiviteter bedre inden for rammen af FN’s Verdensmål.

Sammen med deres sydafrikanske partner forbereder de nu en fælles kampagne med frivillige i både Sydafrika og Danmark (med vægten på indsatsen i Sydafrika).

Kampagnen skal oplyse de unge begge steder om:

-          Deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.

-          Hvordan dette er en del af Verdensmålsdags-ordenen.

-          Hvordan eksempelvis god familieplanlægning globalt kan være med til at forebygge klimaforandringer.

Balancen mellem de tre punkter skal tilpasses de to lande hver især, og der vil indgå erfaringsudveksling mellem de unge fra begge lande.

Indsatsen løber over i alt to år med først træning af frivillige og dernæst implementering af kampagnen på skoler, festivaler og sociale medier.

 

Budget: 499.000 kr. som dækker træning af frivillige begge steder, udvikling af budskaber og materialer, transport til skoler og festivaler samt koordinering og administration.

 

Varighed: 24 måneder.

 

 

Borgermobilisering: Vi har ret til vores jord!

 

En mozambiquisk organisation har fået nys om, at deres provinsregering er ved at indgå aftale med et kinesisk tømmerfirma om rettighederne til et stort stykke land.

Tidligere erfaringer med kinesiske tømmerfirmaer er, at de hverken overholder miljømæssige eller sociale standarder, og mange folk vil med stor sandsynlighed miste retten til deres jord og blive forflyttet.

Organisationen kontakter nu sin danske partner (tre ansatte, 30 frivillige), og sammen bliver de enige om akut at mobilisere lokalbefolkningen til at protestere mod den forestående aftale via lokal presse, sociale medier og demonstrationer.

Den mozambiquiske organisation prøver også at få andre organisationer i området med i en koordineret indsats.

Formålet er at få provinsregeringen til at stoppe eller genforhandle aftalen med det kinesiske firma.

Den danske organisation bruger samtidig indsatsen til at sætte fokus i danske medier på det generelle problem med uretmæssig udbytning af ressourcer i samarbejdslandet.

 

Budget: 280.000 kr. som dækker tryk af plakater og andre kampagnematerialer, lokal transport, koordinering, køb af radiospots samt tilskud til pressearbejde i Danmark.

 

Varighed: 6 måneder.

 

Fra 500.000 kr. til 4.5 mio. kr.

Udviklingsindsatser skal være i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens overordnede formål og principper (se afsnit 1.1 og 1.2)


Udviklingsindsatser fremmer stærke, folkeligt funderede civilsamfund, og skaber varigt forbedrede levevilkår for udsatte befolkningsgrupper. Indsatserne implementeres i partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og ofte også i samarbejde med andre aktører. En Udviklingsindsats bygger videre på erfaringer fra tidligere indsatser og gør det muligt at nå bredere ud og skabe dybere, mere bæredygtige forandringer.

 

Udviklingsindsatser kan for eksempel være:

 

  Udvikling af organisationer og bevægelser som stærke, uafhængige og legitime civilsamfundsaktører, der via langsigtede udviklingsindsatser gennemfører fortalervirksomhed inden for deres geografiske eller tematiske område.

 

  Styrke partneres og andre aktørers kapacitet til at samarbejde på tværs af fagligheder, aktører og sektorer i arbejdet med at fremme fattige og udsatte gruppers rettigheder. Det kan for eksempel styrke myndigheders vilje, ansvarlighed og evne til at sikre adgang til basale ressourcer – eller til at skabe et inkluderende samfund, øget lighed eller grundlæggende menneskerettigheder.

En Udviklingsindsats kan opbygge partnerens kapacitet til at arbejde med nye områder eller til at lave stærkere fortalervirksomhed ved at lave undersøgelser, samle dokumentation, og videreudvikle anvendte metoder, så målgruppens synspunkter bliver hørt på lokalt og nationalt niveau.

Indsatsen kan også være netværksaktiviteter, der med afsæt i lokale og nationale problemstillinger kobler sig til internationale fora og kampagner og dermed sætter globale udfordringer på dagsordenen, eksempelvis indenfor rammerne af FN’s Verdensmål.   

 

  Indsats, som tager udgangspunkt i partnerens strategiske plan. Denne type indsats kan tage afsæt i dele af partnerens organisatoriske strategi og dermed være med til at understøtte partnerens implementering og opnåelse af deres strategiske plan. Dermed fremmes lokalt ejerskab og lokal ledelse af indsatserne.

 

  Skabe større synergi mellem partnere. Nogle danske organisationer har flere partnere med forskellige fagligheder, kapaciteter og erfaringer. En indsats kan derfor fokusere på at bringe disse partnere sammen for at understøtte erfaringsudveksling, kapacitetsopbygning og styrkelse af indsatser på tværs af regioner og lande.

 

  Mobilisere og styrke grupper i civilsamfundet. Det kan være for at styrke sårbare og udsatte gruppers menneskerettigheder, deres ret til demokratisk deltagelse eller deres evne til at modstå radikalisering og voldelig adfærd. Indsatser kan eksempelvis opbygge netværksgrupper, hvor medlemmerne kan udvikle sig som enkeltindivider og gruppe og dermed forbedre deres levevilkår økonomisk, socialt og kulturelt. Andre indsatser mobiliserer og styrker unge, så gør sig gældende som aktive medborgere i lokalsamfundet. Det kan være en ung-til-ung metode, hvor unge ledere gennemgår træning i, hvordan man fremmer en ikkevolds kultur blandt unge.

 

  Klimaindsatser. Det kan være indsatser, der fokuserer på at styrke civilsamfundet i at lave effektivt fortalerarbejde på vegne af klimasårbare grupper. Det kan også være partnerens arbejde med at påvirke lokale og nationale klimapolitikker. Eller indsatser der opbygger lokale samfunds evne til at tilpasse sig klimaforandringer, øge modstandsdygtigheden og hermed reducere sårbarhed overfor klimaforandringerne. I sådanne indsatser kan arbejdet med reduktion af drivhusgasser også indgå som strategisk element.  

 

  Forebygge humanitære kriser eller genopbygge sociale strukturer. Det kan være indsatser, der medvirker til at opbygge humanitært beredskab i et lokalsamfund. Eller indsatser for dialog, fred og forsoning før, under eller efter en konflikt, så også sårbare og udsatte grupper deltager og bliver hørt.

 

Mulighederne er ikke begrænset til de syv typer. Der kan være andre relevante indsatser, ligesom indsatser kan kombinere de forskellige elementer.

 

Alle Udviklingsindsatser skal inkludere fortalervirksomhed som en del af indsatsens aktiviteter. Mulighederne vil være meget forskellige, afhængig af den kontekst indsatsen foregå i. Derfor vurderer bevillingsudvalget kravet i forhold til de konkrete muligheder.

 

à Læs mere om fortalervirksomhed i sektion 1.3.3 og 1.3.4 om Udviklingstrekanten.

 

Bevillingsudvalget vurderer ansøgningen ud fra fem vurderingskriterier:

 

1. Formål og relevans

  Indsatsens formål er i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens formål og principper.
  Indsatsen er relevant i den kontekst, den finder sted i, og tager udgangspunkt i de lokale behov.

 

2. Partnerskabet

  De deltagende partnere har erfaring, kapacitet og ressourcer til at udføre indsatsen, og har planlagt den i fællesskab.

  Indsatsen styrker partnerne og/eller relationen mellem dem.

 

3.Målgruppen

  Partnerne har kendskab til målgruppen og forståelse for målgruppens behov.

  Målgruppen inddrages i planlægning og løbende tilpasning af indsatsen.

 

4.Beskrivelse af indsatsen

  Indsatsens strategi viser en tydelig sammenhæng mellem indsatsens mål, forventede resultater, aktiviteter og indikatorer. Det skal være tydeligt, hvilke resultater indsatsen forventer at opnå.

  Der er balance mellem elementerne i udviklingstrekanten, og det er klart hvordan man vil arbejde med fortalervirksomhed

                         *Indsatser, som ligger i forlængelse af en tidligere indsats, bygger på resultater og erfaringer herfra, og indeholder nye mål, en ny eller justeret strategi eller en ny eller udvidet målgruppe.

Partnere og andre aktørers ansvarsområder og faglige bidrag er klare og relevante

Indsatsen bidrager til at skabe varige og bæredygtige forbedringer for målgruppen.

Indsatsens strategi tager højde for de forhold og risici, som kan hindre eller forsinke opfyldelsen af indsatsens mål.

Tilgangen til monitorering og evaluering viser tydeligt, hvordan der undersøges og følges op på, om indsatsen når de forventede mål.

 

5.Omkostningsniveau

  Indsatsens omkostningsniveau og det samlede budget er velbegrundet og står mål med indsatsens aktiviteter og forventede resultater.

 

I vurderingen bliver kravene til indsatser altid afstemt med ansøgningens størrelse, organisationernes erfaring, kontekst
og formål. Det vil sige, at kravene til en stor Udviklingsindsats, som bygger videre på andre indsatser, er større end til en udviklingsindsats under en million, som måske er den første større indsats i et partnerskab. Ligesom kravene til en indsats i en stabil kontekst er større end til en indsats i et land præget af skrøbelighed på et eller flere områder

 

àLæs mere i afsnit 11.1 om kravsafstemthed.

 

 

Der er ansøgningsfrist til Udviklingsindsatser hvert halve år: den anden onsdag i marts og den anden onsdag i september. Ansøgere får normalt svar indenfor to måneder.

 

Husk at tjekke, om ansøgningen opfylder alle administrative krav, før I indsender jeres ansøgning (se tjeklisten Er I klar til at indsende jeres ansøgning?).

 

CISUs bestyrelse har besluttet, at ansøgninger om Udviklingsindsatser scores og rangeres, så CISU kan prioritere imellem ansøgningerne, såfremt der ikke er midler til at imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.

 

Indsatser på op til 1 mio. kr. friholdes dog fra prioritering, så alle støtteværdige ansøgninger under 1 mio. kr. får bevilling.

 

I sin indstilling til bevillingsudvalget (BU-notat) scorer bevillingskonsulenten ansøgningen fra 1-5 ud fra, hvordan ansøgningen opfylder vurderingskriterierne:

1. Opfylder vurderingskriteriet i ringe grad

2. Opfylder vurderingskriteriet i nogen grad

3. Opfylder vurderingskriteriet

4. Opfylder vurderingskriteriet i høj grad

5. Opfylder vurderingskriteriet udtømmende og/eller har en udbygget tilgang/et system, der støtter opfyldelsen af kriteriet

 

Scoringen for den enkelte ansøgning vil blive fremsendt til ansøger sammen med bevillingsnotatet. En ansøger, der ikke har fået bevilling, kan således benytte scoringen til at forbedre ansøgningen til næste runde.

 

Hvis der ikke er midler nok til at give samtlige støtteværdige projekter bevilling, bevilliges de ansøgninger med højst score.

 

Hvis flere indsatser deler den ”nederste score” og ikke alle kan få bevilling, sker fordelingen af midler i følgende rækkefølge:

1. Indsatser, der er i forlængelse af en tidligere indsats. Hvis der er flere af dem, prioriteres den indsats med lavest ansøgte beløb højst.

2. Hvis alle ansøgninger er nye indsatser, får ansøgningerne med lavest ansøgte beløb bevillingen.

 

Samarbejde med forskningsinstitutioner

 

En dansk organisation og deres bolivianske partner arbejder med at forbedre levevilkårene for lokalbefolkningen. Indsatsen finder sted i et landområde hårdt ramt af zoonoser, som er sygdomme overført fra dyr til mennesker.

Der er meget begrænset viden om, hvordan disse sygdomme reelt overføres mellem dyr og mennesker. Der er brug for yderligere viden om emnet.

Derfor er der etableret samarbejde med et dansk og lokalt universitet for bedre at dokumentere og forske i sygdommenes oprindelse og udbredelse til lokalbefolkningen, og hvordan man kan helbrede og forebygge zoonoser.

Samarbejdet giver både vigtige, empiriske data til universiteterne til forskning og undervisning, og evidensbaseret viden til civilsamfundspartnerne, som kan bruges i forbindelse med oplysning og kampagner.

Den evidensbaserede viden giver større tyngde og legitimitet til den lokale partner og deres arbejde med målgruppen samt deres samarbejde med lokale og nationale myndigheder ift. deres håndtering af zoonoser og beslægtede sygdomme.

 

Udviklingsindsatsen bygger videre med på medborgerindsats, som dannede grundlag for dette længerevarende projekt.

 

Budget: 2.000.000 kr. som dækker udgifter til dataindsamling, løn til ansatte i partnerorganisationerne og delvis til medarbejdere ved universiteterne, som medvirker i indsatsen.

 

Varighed: 36 måneder.

 

 

Strategisk styrkelse af partneren

 

En dansk fagforening har igennem mange år støtte opbygningen af en fagforening inden for samme arbejdsfelt i Kenya.

Partnerskabet startede med flere mindre projekter med fokus på organisatorisk kapacitetsopbygning af partneren, og den kenyanske partnerorganisation er i dag en stærk organisation med mange medlemmer.

I løbet af det seneste år har den kenyanske organisation lavet en ny strategi med tre fokusområder: flere medlemmer, bedre beskyttelse af medlemmernes rettigheder, særligt sociale rettigheder, og bedre økonomi i organisationen.

Denne nye strategi danner udgangspunkt for dette projekt, hvor den kenyanske partner med støtte fra den danske fagforening arbejder med disse fokusområder.

Den danske organisation trækker sig mere og mere i baggrunden, men bidrager stadig væsentligt til partnerskabet gennem kapacitetsopbygning af medarbejdere og som sparringspartner for bestyrelsen.

Som led i indsatsen uddannes to nøglemedarbejdere i international fundraising og der udarbejdes en strategi for at øge medlemmernes kontingentbetaling.

 

Budget: 1.950.000 kr. som dækker kapacitetsopbygning for medlemmer og medarbejdere, træning, løn og drift.

 

Varighed: 24 måneder.

 

 

 

Længerevarende udviklingsprojekt

 

Igennem en årrække har en dansk organisation i partnerskab med lokale partnere og myndigheder arbejdet på at sætte tandsundhed på landkortet i Rwanda.

Arbejdet har indbefattet alt fra kapacitetsopbygning af partnere, interessenter og myndigheder, til udvikling af materiale tilpasset konteksten, identifikation af relevante samarbejdspartnere, og lobbyarbejde for at de lokale myndigheder tager ejer- og lederskab også fremadrettet.

Som årene er gået, er der høstet mange erfaringer fra tidligere indsatser. Tiden er nu kommet til et sidste konsoliderende projekt for at sikre forankring af projektet og dets forskellige komponenter hos relevante partnere og aktører.

 

Der arbejdes i denne sidste indsats målrettet på at sikre bæredygtighed, exit og udfasning af projekt.

 

Budget: 2.800.000 kr. som dækker fortsat kapacitetsopbygning, myndighedssamarbejde og løn.

 

Varighed: 30 måneder

 

Fokus på fortalervirksomhed

 

En dansk organisation samarbejder med flere vestafrikanske partnere om at fremme LGBT+ rettigheder med særligt fokus på at styrke lokale organiseringer for LGBT+ personer.

Målgruppen er meget udsat, og derfor er der stort fokus på sikkerhed i indsatsen, både digitalt og fysisk i forbindelse med møder og træninger og i målgruppens hverdag.

Partnerskabet består af en dansk organisation og de vestafrikanske netværksorganisationer og så arbejder man også sammen med flere mindre, uformelle organiseringer for LGBT+ personer.

 

Indsatsens mål er at styrke partnerorganisationerne og de uformelle organiseringer gennem kapacitetsopbygning og at styrke rettighedsarbejdet ved at indsamle eksempler på rettighedskrænkelser til brug i fortalervirksomhed.

 

Budget: 3.000.000 kr. som dækker kapacitetsopbygning, træning, sikkerhed, løn og drift.

 

Varighed: 36 måneder.

 

 

Støtte til Ansøgningsproces fra 20.000 kr. til 50.000 kr.

Den samlede ansøgning skal være i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens overordnede formål og principper (se afsnit 1.1 og 1.2)

 

Støtte til Ansøgningsproces understøtter, at partnerskaber kan opnå et bredere ressource- og finansieringsgrundlag. I kan få støtte til relevante udgifter til en ansøgningsproces, hvis I sammen med partnere søger støtte fra en donor, som ikke er finansieret af Udenrigsministeriet.

  I kan søge om maksimalt 50.000 kr. til at dække alle typer af relevante omkostninger.

  Ansøgningens samlede budget skal være på minimum 20.000 kr.

  Tilskuddet kan også finansiere lønninger og aktiviteter hos partnerne, hvor det er relevant.

  I skal skrive, hvad I konkret vil bruge støtten til, både i budgettet og i teksten.

 

Civilsamfundsrelevans. Den samlede ansøgning vurderes at være i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens formål og principper.     

  Partnerskabet. De omfattede partnere og aktører skal være inddraget i ansøgningsprocessen.

  Mulighed for succes. Den konkrete ansøgning skal have realistisk mulighed for at opnå støtte. Den mulige
    donors ramme for at modtage ansøgningen skal således kunne rumme den type indsatser, der støttes af Civil-
    samfundspuljen.

  Behov. Hvordan støtten styrker ansøgningsprocessen.

 

 

Udover at leve op til de generelle krav skal ansøger tidligere have modtaget og gennemført en bevilling i en af CISUs puljer eller en tilsvarende indsats.

 

-          Støtte til at søge en privat fond: en organisation har været i dialog med en dansk fond, som er interesseret i et modtage en ansøgning på et større projekt på 2 mio. kr. Organisationen søger om dækning af løn til den danske frivillige projektleder, som frikøbes fra sit normale arbejde i en måned for at kunne færdiggøre ansøgningen.

-          Støtte til at indgå virksomhedssamarbejde: en organisation har fået kontakt med en virksomhed, som ønsker at støtte organisationens arbejde med 500.000 kr. om året i tre år, produktsponsorater og udveksling af medarbejdere. Før aftalen kan endeligt indgås, ønsker virksomhedens CSR-chef dog at besøge organisationens partnerorganisation for at lære dem og deres aktiviteter nærmere at kende. Organisationen søger derfor om støtte til at betale en uges partnerbesøg for virksomhedsrepræsentanten og en repræsentant for organisationens selv.

-          Ansøgning til EU: en organisation ønsker sammen med partnerorganisationer fra to forskellige lande at søge støtte gennem et EU-program. Organisationen søger støtte til at kunne samle repræsentanter fra alle tre partnere i et af landene i en uge for at kunne færdiggøre ansøgningen i fællesskab.

 

CISU modtager løbende ansøgninger og behandler dem hurtigst muligt, normalt indenfor fire uger.

 

I ferieperioder kan det tage længere at behandle en ansøgning – i juli måned op til tre uger mere og i juleferien, påskeferien og vinterferien op til én uge mere.

 

Sagsbehandlingstiden starter, når ansøgningen opfylder alle administrative krav og kan videresendes til CISUs eksterne bevillingssystem. Se tjeklisten Er I klar til at indsende jeres ansøgning?

 

 

Støtte til Samfinansiering fra 100.000 kr. til 2 mio. kr.

 

Samfinansieringsbevillinger skal være i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens overordnede formål og principper (se afsnit 1.1 og 1.2)

 

«Støtte til Samfinansiering» understøtter, at jeres partnerskaber opdyrker forskellige kilder til at finansiere jeres fælles indsatser. Det kan skabe synergi og dermed øge effekten, hvis I har andre indsatser under Civilsamfundspuljen.

”Støtte til Samfinansiering” er målrettet ansøgere, der vurderer, at samfinansiering gør det muligt at rejse midler fra en anden hoveddonor. En samfinansiering behøver ikke at være et krav fra hoveddonoren, men skal fremme ansøgningen hos hoveddonor.  

I kan ikke søge ”Støtte til Samfinansiering”, efter I har sendt ansøgningen til hoveddonoren – kun før eller samtidigt med.  Hvis ansøgningsprocessen til den konkrete donor indeholder et første trin med indsendelse af konceptnote, kan I ansøge CISU på grundlag af konceptnoten.

 

 

• Puljen støtter kun samfinansiering, hvis det samlede projekt eller program er på minimum 400.000 kr.

  Støtte til Samfinansiering kan maksimalt udgøre 25 procent af det ansøgte program- eller projektbudget hos hoveddonoren.

  I kan maksimalt få støtte til én ansøgning pr. kalenderår.

  Et tilskud til samfinansiering vil ikke tælle med i Civilsamfundspuljens årlige bevillingstilsagnsgrænse i forhold til jeres organisations.

 

Støtteværdige ansøgninger vil først modtage en bevilling, når den ansøgte hoveddonor har givet endeligt tilsagn om at ville støtte jeres ansøgning til dem. Det er jeres ansvar som ansøger at give CISU besked om tilsagnet. Tilsagnet skal være modtaget senest 6 måneder efter, at ansøger har fået besked fra CISU om, at ansøgningen er vurderet som støtteværdig.

 

8.2 Vurderingskriterier for Støtte til Samfinansiering

  Civilsamfundsrelevans. Den samlede ansøgning vurderes generelt at ligge inden for Civilsamfundspuljens overordnede formål, principper og rammer.

Ansøger stilles bedre overfor hoveddonoren. Det vurderes, at ansøgeren vil have en bedre mulighed for at modtage en bevilling fra hoveddonoren, ved at indsatsen suppleres med samfinansiering fra Civilsamfundspuljen.

  Mulighed for succes. Den konkrete ansøgning vurderes at have en realistisk mulighed for at opnå støtte. Den mulige donors ramme for at modtage ansøgningen skal således kunne rumme den type indsatser, der støttes af Civilsamfundspuljen.

 

Udover at leve op til de generelle krav beskrevet i kapitel 1, 2 og 3, skal ansøger have gennemført et projekt finansieret af en af CISUs puljer eller tilsvarende med rapporteringskrav, der svarer til CISUs og/eller Udenrigsministeriets.

 

Hvis den danske organisation indgår i et konsortium, er det kun muligt at ansøge Støtte til Samfinansiering, hvis ansøger er kontrakthaver over for den mulige donor. Konsortier kan kun ansøge om den samfinansieringsandel, der vedrører den danske organisations budget.

 

CISU modtager og behandler løbende ansøgninger om ”Støtte til Samfinansiering”. I kan søge, uden at hoveddonor har givet sit endelige tilsagn.

 

Ansøgninger om Støtte til Samfinansiering behandles hurtigst muligt og normalt indenfor fire uger. I tilfælde af en omfattende ansøgning kan behandlingstiden udvides op til otte uger.

 

I ferieperioder kan det tage længere at behandle en ansøgning – i juli måned op til tre uger mere og i juleferien, påskeferien og vinterferien op til én uge mere.

 

Sagsbehandlingstiden starter, når ansøgningen opfylder alle administrative krav og kan videresendes til CISUs eksterne bevillingssystem. Se tjeklisten Er I klar til at indsende jeres ansøgning?

 

Kapacitetsanalyser skal være i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens overordnede formål og principper (se afsnit 1.1 og 1.2)


En kapacitetsanalyse er målrettet danske organisationer, der har brug for et udefrakommende professionelt blik på organisationens faglige, organisatoriske og administrative kapacitet og dens partnerskaber. En kapacitetsanalyse kan bidrage med værdifuld læring i forhold til strategi, ledelse og kapacitetsudvikling.

 

Kapacitetsanalysen tager udgangspunkt i et specifikt område eller flere områder, som organisationen ønsker belyst for at styrke og videreudvikle organisationen.

Hvis det er CISU, der anbefaler eller stiller krav om en kapacitetsanalyse, skal de konkrete anbefalinger/krav fremgår af ansøgningen (se 9.4, Hvem tager initiativ til en kapacitetsanalyse?).

Kapacitetsanalyser kan have fokus på:

·         Den danske organisations partnerskaber, herunder antallet og karakteren af eksisterende og planlagte samarbejdspartnere eller tilgange til at indgå i nye samarbejder

·         Den danske organisations strategiske og tematiske arbejde med partnere ude i verden

·         Den danske organisations folkelige forankring, interne beslutningsprocesser og arbejdet med oplysning om globale forhold i Danmark.

·         Andre behov som kan understøtte videreudviklingen af organisationen.

 

En ny strategi for organisationen: en organisation skal til at udvikle en ny strategi. Inden da har de brug for at få et eksternt blik på deres arbejde hjemme og ude i verden samt deres organisatoriske kapacitet. Analysen skal bruges til at komme med inputs til hvilken retning organisationen skal tage i de kommende år med dens kompetencer og ressourcer for øje.

En organisation i vækst: en organisation har de seneste år vokset meget i forhold til antal projekter, partnere, omsætning og mennesker, der er involveret. De har derfor brug for at få et eksternt blik på, om organisationen i sit hele kan følge med væksten og/eller om der er ting de skal være opmærksomme på og styrke.

 

Der foretages en samlet vurdering af ansøgningen ud fra tre vurderingskriterier.

  Civilsamfundsrelevans. Den samlede ansøgning og organisationens arbejde vurderes generelt at ligge inden for Civilsamfundspuljens overordnede formål, principper og rammer.

  Indhold: De foreslåede temaer bygger på en grundig analyse af behov, ønsker og muligheder for organisationen, dens partnerskaber og/eller indsatser.

 

 

  I kan selv som organisation ansøge om en kapacitetsanalyse som del af en langsigtet strategiudvikling eller forandringsproces.

  Bevillingsudvalget kan anbefale eller stille som betingelse, at en organisation gennemfører en kapacitetsanalyse. Det kan for eksempel være, hvis udvalget mener, det er nødvendigt at få en samlet vurdering af organisationens kapacitet i forhold til organisationens indsatser.

  CISUs sekretariat kan gennem rådgivninger eller i et rapportsvar anbefale en kapacitetsanalyse, som derved indgår i organisationens track record og i vurderinger af fremtidige ansøgninger fra den pågældende organisation.

 

Hvis I får bevillingen, vil CISU lave en kontrakt både med jer og med den eksterne konsulent, der skal lave kapacitetsanalysen. En af CISUs rådgivere og evt. bevillingsudvalget (hvis de har indstillet til kapacitetsanalysen eller har gode råd til ansøgningen) vil i samarbejde med jer formulere Terms of Reference (ToR), der beskriver fokus og omfang af opgaven. ToR skal godkendes af CISU

 

CISU afholder alle udgifter til konsulent og aktiviteter.

 

Selv om jeres organisation er i gang med en kapacitetsanalyse, kan I fortsat indsende ansøgninger til Civilsamfundspuljen, hvis de ligger inden for jeres demonstrerede kompetenceområde og i øvrigt ikke øger jeres omsætningen væsentligt.

 

Konsulenten laver et udkast til en rapport, som drøftes med organisationen og en af CISUs rådgivere. Først herefter skriver konsulenten den endelige rapport, der efterfølgende skal godkendes af den tilknyttede bevillingskonsulent, en af CISUs rådgivere og CISUs ledelse.

 

Som opfølgning skal jeres organisation skrive et svar på kapacitetsanalysens anbefalinger (et såkaldt management response), som skal godkendes af CISU. Herefter er det jeres bestyrelses ansvar og pligt at sørge for at følge op på kapacitetsanalysen.

 

CISU anbefaler dog, at I bruger læringen og kapacitetsanalysens anbefalinger i kommende ansøgninger til for eksempel Civilsamfundspuljen.

 

àLæs mere om kapacitetsanalyser på CISUs hjemmeside www.cisu.dk/puljer.

 

CISU modtager løbende ansøgninger og behandler dem hurtigst muligt, normalt indenfor fire uger.

 

I ferieperioder kan det tage længere at behandle en ansøgning – i juli måned op til tre uger mere og i juleferien, påskeferien og vinterferien op til én uge mere.

 

Sagsbehandlingstiden starter, når ansøgningen opfylder alle administrative krav og kan videresendes til CISUs eksterne bevillingssystem. Se tjeklisten Er I klar til at indsende jeres ansøgning?

Tilføjes senere pga. særskilt høringsproces.

 

Civilsamfundspuljens samlede størrelse fastlægger Folketinget gennem Finansloven.

Midlerne i Civilsamfundspuljen fordeles på denne måde:

1.        CISUs bestyrelse fordeler puljens samlede midler årligt mellem de forskellige støtteformer. I løbet af året monitorerer bestyrelse og sekretariat forbruget på støtteformerne og kan på den baggrund beslutte at omfordele midler mellem støtteformerne, udsætte behandling af ansøgninger eller overføre midler til det kommende år.

2.        Der er fastsat en maksimumsgrænse for størrelsen pr. indsats for de enkelte støtteformer.

3.        Der er fastsat en maksimumsgrænse for, hvor mange penge den enkelte organisation kan få bevilliget i et år (bevillingsloft, se afsnit 3.2).

4.        Ansøgninger om Udviklingsindsatser over 1 mio. kr. prioriteres efter graden af opfyldelse af vurderingskriterierne, hvis der ikke er midler nok til alle støtteværdige ansøgninger (prioriteringen er nærmere beskrevet i afsnit 6.5).

 

Ansøgningen sendes til CISU ved at udfylde online formular på Vores CISU (vores.cisu.dk), hvor I også skal uploade ansøgning, budget og underskrevet forside til ansøgningen.

 

Ansøgningsformater, budgetformater og vejledninger for alle støtteformer finder I på www.cisu.dk/skemaer.

 

Ansøgningsfrister kan I finde i afsnittene om de enkelte støtteformer.

 

Stamdata om dansk og partnerorganisation

Basisoplysninger om den danske hovedansøger og dens hovedpartner(e) er en del af ansøgningen. Før I indsender ansøgningen, er det vigtigt, at I tjekker, at stamdata om jer og jeres hovedpartner(e) er opdaterede i Vores CISU. Har I tidligere ansøgt gennem Vores CISU er stamdata gemt på siden, men hold øje med, at I har uploadet de seneste udgaver af vedtægter, årsberetning og årsregnskab, og at oplysningerne ikke har ændret sig siden forrige ansøgning.

CISU bruger blandt andet stamdata til at vurdere jeres kapacitet til at løfte den ansøgte indsats.

www.cisu.dk/online findes en guide til udfyldelse af stamdata.

 

Ansøgning på video

Særligt for Små Indsatser: Det er muligt at uploade sin ansøgning som video, så længe ansøger i videoen svarer på alle spørgsmål i ansøgningsformatet. Videoen skal være på dansk eller engelsk, må højst vare ti minutter, og kan for eksempel være optaget med en mobiltelefon.

Selvom ansøgningen er i videoformat, skal I stadig registrere ansøgningen på Vores CISU, uploade budgettet og opdatere stamdata om jeres organisation og hovedpartner.

 

 

 

 

Principper for forvaltning og bevilling

Grundlæggende principper for forvaltning og bevilling af midlerne i Civilsamfundspuljen er:

  Kravsafstemthed. Hver ansøgning vurderes individuelt, og bevillingsafgørelsen beror på et helhedsorienteret skøn, hvor vurderingen sættes i forhold til indsatsens mål, økonomiske omfang og kontekst, samt den ansøgende organisation og partners kapacitet og historik (track record) hos CISU og/eller Udenrigsministeriet. Jo større budget, desto større krav er der til de involverede organisationers kapacitet og indsatsens mål. Ligeledes stilles der større krav til organisationer med længere erfaring og flere bevillinger hos CISU og/eller Udenrigsministeriet end til organisationer, der har mindre erfaring og færre bevillinger.

  Gennemsigtighed og åbenhed i forvaltningen. Det vil blandt andet sige, at:

    o  Alle vurderingskriterier og processer er synlige og tilgængelige for alle ansøgere.

    o  Alle ansøgere får konkret begrundede godkendelser eller afslag.

    o  Alle godkendte ansøgninger er offentligt tilgængelige (man kan ansøge om anonymitet, hvis det kan begrundes).

  Ordentlighed i forvaltningen med anvendelse af de højeste standarder inden for god forvaltningsskik (for eksempel sikring af habilitet, afgørelser på et informeret grundlag, forståelige skrivelser, overholdelse af deadlines, begrundede afgørelser; er uddybet i blandt andet CISUs juridiske principper, som fremgår af CISUs Adfærdskodeks).

  Klar adskillelse af rådgivningsprocessen/rådgivere og bevillingsprocessen/bevillingssystem. Det vil sige, at CISUs rådgivere og øvrige sekretariat ikke på nogen måde indgår i processen, fra ansøgningen er indsendt, til beslutning om bevilling er taget.

  Bedst mulig sammenhæng mellem bevillingsudvalgets vurdering og CISUs rådgivning. Derfor sammenholdes afgørelser og rådgivning halvårligt, og der nedskrives en fælles praksis for vurdering af ansøgninger.

  Skøn sættes ikke under regel. Det betyder, at der altid er rum for bevillingssystemet til at foretage et samlet skøn, hvorved forstås en helhedsorienteret vurdering af ansøgningerne i forhold til formålet med puljen.

 

 

CISUs puljeforvaltere vurderer, om ansøgningen opfylder de formelle krav beskrevet i afsnit 2. Ansøgninger kan afvises administrativt, hvis de ikke opfylder de formelle krav.

 

CISUs puljeforvaltere sender alle indkomne ansøgninger til screening hos Udenrigsministeriet. Ansøgninger sendes også til screening hos puljeorganisationerne Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU) og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) for at sikre, at den samme indsats ikke får støtte fra to forskellige puljer. Hvis ansøgningen er over 1 mio. kr., indhenter CISU kommentarer fra den relevante danske ambassade.

 

Hvis ansøgningen opfylder de formelle krav, sender CISUs puljeforvaltere den videre til CISUs eksterne bevillingskonsulenter, som laver en helhedsorienteret vurdering af ansøgningen på baggrund af retningslinjerne for Civilsamfundspuljen og de vurderingskriterier, der knytter sig til hver enkelt støtteform.

 

Hvis bevillingskonsulenten undervejs i sagsbehandlingen har brug for supplerende oplysninger, bliver ansøgeren kontaktet direkte. Derudover er ikke muligt for ansøger at kommunikere med hverken bevillingsudvalget eller bevillingskonsulenterne under sagsbehandlingen.

 

Bevillingskonsulenterne skriver en indstilling (et såkaldt bevillingsudvalgsnotat - BU-notat) til bevillingsudvalget, som træffer den endelige afgørelse og skriver et begrundet svar til ansøgeren.

 

En ansøgning kan enten godkendes eller få afslag. Der findes flere variationer af afgørelserne:

-          Godkendt for indsatser, der lever op til retningslinjernes krav.

-          Godkendt med gode råd for indsatser, der lever op til retningslinjernes krav, men hvor Bevillingsudvalget giver et eller flere gode råd, som bevillingshaver i forbindelse med implementeringen af indsatsen skal forholde sig til.

-          Godkendt med betingelse for indsatser, der ikke umiddelbart kan bevilges, da de på få og konkrete – men ikke grundlæggende – områder ikke lever op til kravene i retningslinjerne eller til tekniske krav eksempelvis i forhold til budgetter.  Det skal være muligt indenfor en kort periode (højst to uger) at justere ansøgningen, så den lever op til de stillede betingelser.  

-          Afslag med opfordring til at søge igen gives til ansøgninger, der ikke falder indenfor puljens formål eller lever op til vurderingskriterierne, men hvor Bevillingsudvalget vurderer, at ansøgningen kan forbedres i et efterfølgende rådgivningsforløb og herefter vurderes støtteværdig.

-          Afslag med markante ændringer påkrævet gives til ansøgninger, der ikke falder indenfor puljens formål eller lever op til vurderingskriterierne. For disse ansøgninger vurderer Bevillingsudvalget, at der skal gennemgribende ændringer af ansøgningen til, før indsatsen kan vurderes støtteværdig.

-          Afslag pga. for få midler i puljen gives i tilfælde, hvor ansøgningen vurderes støtteværdig, men der ikke er tilstrækkeligt med midler i puljen til at imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.

 

Hvis I beslutter jer for at søge igen efter et afslag (genansøgning), opfordrer CISU til, at I forbedrer ansøgningen efter bevillingsnotatets (BU-notatets) observationer og anbefalinger. I skal også opdatere ansøgningen, hvis der er sket ændringer i konteksten eller hos partnere, som påvirker indsatsen. I Vores CISU skal I uploade et følgebrev til ansøgningen, hvor I forklarer, hvad der er ændret i genansøgningen. Hvis der er konkrete afslagsbegrundelser i BU-notatet, skal I forklare i følgebrevet, hvordan I har imødekommet disse.

 

CISUs procedurer for feedback og klage fremgår af CISUs Adfærdskodeks.

àLæs mere på www.cisu.dk/complaint

 

Regler for kontrakt med CISU, samarbejdsaftaler, udbetalinger, bankkonti, rapportering og regnskabsaflæggelse og meget andet er beskrevet i Forvaltningsvejledningen, som vi forudsætter, I har læst inden ansøgningen sendes ind.

 

         Er ansøgningens forside underskrevet af både den danske organisation og hovedpartner(e)?

         Overholder I det maksimale sideantal?

         Er stamdata for den danske organisation opdateret Vores CISU?

o    Tjek om I har uploadet de seneste udgaver af vedtægter, årsberetning og årsregnskab.

o    Tjek om oplysningerne har ændret sig siden den forrige ansøgning, for eksempel efter jeres seneste generalforsamling.

         Er stamdata for hovedpartner(e) opdateret Vores CISU?

o    Tjek om oplysningerne har ændret sig, siden sidst I indsendte en ansøgning sammen med partneren.

 

Budgettet

         Er budgettet udarbejdet i overensstemmelse med budgetvejledningen?

o    Er budgetmargin mellem 6 og 10 %?

o    Er oplysning i Danmark max 2 %?

o    Er dansk administration max 7 %?

         Er der udarbejdet budgetnoter (fane 2)?

         Er opgaven beskrevet, hvis der er budgetteret med dansk timeanvendelse (fane 3)?

Programretningslinjerne er ikke ændret i stor grad, men opdateret for at sikre sammenhæng med de opdaterede retningslinjerne for hele Civilsamfundspuljen.
 

Kapitel 1-3 i retningslinjerne for Civilsamfundspuljen, samlet kaldet portalen, danner udgangspunkt for alle støtteformer, også programretningslinjerne. Derfor har vi i programretningslinjerne sikret, at der er sammenhæng i tilgange, sprogbrug og terminologi med disse opdaterede kapitler.
 

De væsentlige ændringer for programretningslinjerne er:

  • Afsnit om nexus/skrøbelighed er taget ud af programretningslinjerne, idet det fremgår i portalen. Det nævnes dog i enkelte afsnit og vurderingskriterier.
  • Afsnit om bæredygtighed er taget ud af programretningslinjerne, idet det fremgår i portalen. Programmer har et særskilt vurderingskriterie 10, som fokuserer på bæredygtighed.
  • Lokalt lederskab er tilføjet som princip for programmer, og indgår også i vurderingskriterie 2 (under vurdering af strategisk relevans).
  • Katalysatorrolle som tilgang er skrevet ud af programretningslinjerne.
  • Synergier mellem partnere er skrevet tydeligere frem mhp. at sætte større fokus på syd-syd partnerrelationer og horisontal udveksling, samarbejder og gensidig kapacitetsopbygning partnere imellem.
  • Justeret krav til nye programansøgere. Den ansøgende organisation skal i gennemsnit have fået bevilget minimum 3 mio. årligt fra Civilsamfundspuljen i de seneste tre afsluttede finansår forud for ansøgning.
  • Justering af egenfinansieringskrav. Budget til og med 7,5 mio. årligt minimum 5%. Budget over 7,5 mio. årligt minimum 15%.
  • Indhold af forvaltningsmæssig karakter er flyttet til forvaltningsvejledning for program.
  • Formaterne for ansøgning mm. er opdateret
     

Du kan hente programretningslinjerne som pdf her

 

Amount from DKK 3 to 15 million per year.

 

Support for Programme is a funding modality in the Civil Society Fund (CSF). The introductory pages in the Guidelines for the CSF (paragraphs 1-3) also applies to Support for Programme.

 

Support for a Programme is available for organisations whose cooperation and projects with partners has a track record of results and proven capacity to manage large grants. A programme grant expands an organisation’s scope for engaging in focused, flexible, and long-term partnerships. This serves to ensure a far-sighted strategic approach to development cooperation.

 

The objective of Support for Programme is to assist the recipient Danish organisation and its partners in contributing constructively as active civil society actors in their respective contexts, drawing upon their proven professional capacity, while they make efforts towards greater financial sustainability by strengthening their financial capacity with diversified funding strategies.

 

This objective can be achieved through programme grants that pave the way for integrated interventions, leading to greater impact, and more synergy and cooperation with partners. Support for Programme is to be applied for by organisations whose work has a strategic focus (geographically, thematically and/or sector wise) that makes it relevant to combine their activities, or parts thereof, into a single programme rather than carrying out a string of piecemeal projects.

 

Thus, a programme is expected to have a strategic focus that brings together an array of specific interventions within a shared framework. For instance, a geographical focus may entail better utilisation of knowledge built about special conditions in a particular country or region. A thematic focus may aim to make the most of experiences and methods from special areas of intervention (e.g., mobilising rural workers or supporting and meeting the special educational needs of children with disabilities). This serves to improve activities, as it becomes easier to identify and use professional knowledge. Such a strategy may well be based on experiences and contacts accumulated in connection with previous individual project grants.

A programme approach allows for greater attention to innovate and deepen partnership and professional competencies and should encompass the following principles:

 

  • Partnership relations: enhancing the local partner’s role in civil society and/or expanding its web of relations together with and in favour of other civil society actors. This might consist of developing new approaches to advocacy or social accountability, or of entering new national or international networks or forums, where relevant authorities (duty bearers) can be held to account for the issue being addressed. Rather than devoting most of partnership energy to day-to-day project implementation, attention can be gradually shifted towards wider strategic subjects related to the role of civil society, as the partners have come to build mutual trust and understanding. A programme approach also makes it viable to work with a somewhat wider array of partners, some of which will have more experience and capacity, while others will take on a range of more fundamental tasks. A programme can enable dynamic learning across such a diversity of partners.

 

  • Local Leadership: a programme approach should strengthen the different dimensions of local leadership including ownership for southern partners, coordination, capacity development, and financial transfers to local partners. Read more about local leadership in CISU Guidance Note on local leadership.

 

  • New strategic approaches: developing new strategic, professional, and innovative approaches within the field of work to innovate methods and continuously improve programme endeavour.

 

  • Synergy: strengthening partnership synergies and collaboration should also encompass efforts to obtain complementary resources, including financial support. This applies both to the Danish organisation and to local partners around the to improve both the impact and the sustainability of the partnership and its activities. This also concerns the partners’ and other actors’ capacity to continue pursuing their goals and visions after an intervention has been completed.

 

  • Strategic focus: a programme will often be strategically focussed towards the 'organisational capacity' and 'advocacy' corners of the Development Triangle. Since the Danish organisations’ local partners typically have developed capacity to manage funds for projects and activities prior to the approval of a programme grant, it is quite possible that they can rely increasingly on other sources of finance and initiatives for their strategic deliveries.

 

  • Trust and track record: the approval of a programme grant is based on the Danish organisation and its partners having demonstrated, through their project and programme work, that donor funds are clearly managed as per the signed agreements and the guidelines in force. Accordingly, a programme grant is an expression of trust that fundamental working procedures and management systems are in place, thus sending an important signal to other donors who might want to co-finance the development work of the applicant organisation and its partners. Taking on a programme modality should therefore contribute to the applicant organisation assuming greater responsibility for planning its own development work, developing its own solid professional foundation, and forging strong partnerships. Similarly, the organisation in charge, must establish the systems required to administer, monitor, and report on the development interventions to be contained within the programme.

 

The Assessment Criteria looks into the capacity of the Danish organisation and its partners.

The ways in which programme support differs from project support include:

 

  • Predictability: Four-year strategic framework with annual funding commitments.
  • Flexibility: Ample scope for adjusting the strategic approach and parts of the budget in response to changes in the context.

 

A programme does not per se imply a higher amount of funding from the CSF, but the applicant organisation gets the opportunity to plan its interventions with partners in a more focused and flexible manner.

 

It is possible to apply for a programme either for the first time or as a continuation of an ongoing programme.

 

  • A first-time programme is for organisations that have administered a sizable project portfolio under the CSF for some years, largely with the same partners. Against the background of such experiences and a proven track-record, it is possible to apply for a programme with a four-year horizon. The programme must be based on a Theory of Change (ToC) that explains how the activities and partners involved are interconnected and synergistic. There is also a requirement for gradual phase-in of a certain level of self-funding. For first-time programme applications, CISU must be consulted one year prior to the programme application process for everyone to have sufficient time for preparations.

 

  • The continuation of an ongoing programme is for organisations that have a programme grant being implemented under the CSF and wish to continue the programme, building upon the experiences gained. It is possible to apply for a four-year extension of a programme based on a ToC that enhances and refines the activities, as well as documentation that the required self-funding has been phased in, in addition to a plan for future self-funding.

 

The following preconditions apply to Support for Programmes:

 

  • An average of at least DKK 3 million in annual CSF grants over three full financial years preceding the application.
  • Proven capacity to implement, monitor, and manage project grants by the CSF, or equivalent.
  • A financial plan on how to comply with own-financing.

 

Reflections prior to programme application

A programme application will often follow the structure presented in the chart below. A string of different interventions must fit within a single overall framework with clear and connecting goals. Sometimes they can be organised into a small number of outcomes, as illustrated in the figure.

 

Organisations that have implemented a sequence of individual projects, should consider whether there is a sufficiently strong common denominator that cuts across all of those. A programme application will typically contain several outcomes, and these will be expected to contribute clearly towards the overall programme objective pursued throughout the programme. Likewise, it must be evident how each of the participant partner organisations stand to gain professionally and strategically from the cooperation contained within the programme.

 

A clear strategic common denominator will make it easier to design meaningful indicators and a monitoring system, which – spanning the whole range of outcomes – can measure how the programme is advancing towards the overall programme objective. Furthermore, a programme approach makes it possible to apply for global and/or thematic interventions, where local activities are complemented by wider efforts to ensure that the interests of the poor and marginalised are represented in international forums. All programme partners are expected to be engaged at the overall programme level, though it must be acknowledged that partners differ in their strategic aims, geographical coverage, and capacity. Accordingly, it is natural if they get involved to varying extents.

 

Countries

A programme will primarily build upon existing experiences of partners and countries. This serves to ensure that the Danish organisation and its local partners can incorporate what they have learned from previous interventions, both in regard to the country context and intervention methodologies. This is a good starting point for designing a more strategic approach, but it is not obligatory to carry on all ongoing partnerships and countries of cooperation in a programme setup. In some cases, it makes sense to invite new partners to join in to improve outreach to priority target groups and to unleash new dynamics by drawing on other experiences and methods.

 

New countries and/or partners can thus be included in the programme application if the applicant can demonstrate good knowledge of the new context and/or partner. When breaking new ground in this manner, it is important to address the challenges regarding financial sustainability. If the share of spending on new countries/partners exceeds 25 percent of the total programme costs, special justification is required. Examining whether such an expansion is warranted must feature as a subject in the Terms of Reference (ToR) for the external consultancy to be conducted prior to the actual programme application, and the conclusion must have been in the affirmative.

 

The country context is a major factor in choosing the local partner and in designing the implementation of interventions. It is essential that the application demonstrates thorough knowledge of local conditions for civil society organisations, and that the programme strategy and ToC stems from the reflections that have preceded the choice of areas of intervention.

 

The Guidelines for the CSF as well as the thematic paper on Nexus elaborate on the special conditions that apply conducting interventions in fragile contexts, including greater flexibility in the assessment of interventions in fragile contexts, which is also explicitly stated in some of the Assessment Criteria.

 

Partners

The aspiration to take on a programme approach must start from the needs, capacities, and interests expressed by the partners. Programme organisations are expected to set outcomes for strengthening local leadership of local partners within the partnership period – see Guidance Note on Local Leadership on how to apply local leadership in a programme. A programme will typically encompass an assortment of partner organisations, who will often have varying capacities and whose organisational structures and areas of intervention will diverge. It is important that partners see the programme approach as beneficial to their own organisation and work, and that cooperation modalities have been thought through and designed to take account of partners’ differences, including how to settle disagreements and conflicts if they arise.

 

Unless the local partners have shared values and common interest in programme cooperation from the outset, there is a risk that their programme participation is primarily motivated by cooperation with the Danish organisation rather than by forging closer and wider contacts to the other programme organisations. This could be detrimental to the programme’s sustainability and chances of creating synergy. It is thus important that programme partners have discussed and clarified each other’s expectations, roles, and responsibilities beforehand, to be able to confront challenges and obstacles. All partners are expected to become engaged in the programme, complementing each other, each organisation with its unique contribution corresponding to its professional capacity and geographical coverage. Project implementing organisations that consider applying for a programme grant in the future have the option of applying for a Capacity Assessment or minor project intervention to prepare for a programme.

 

All programme organisations and partners are required to have incorporated and implemented Safeguarding (Prevention of Sexual Exploitation and Abuse (PSHEA), and child protection) policies and procedures/mechanisms, including training, and ensuring implementation at partner level and externally/internally.

Strategic framework and ToC

A programme involves an ambition to pursue new paths and try out more flexible methods regarding partnerships, strategy, and funding. Compared to projects, a programme approach calls for placing greater emphasis on how partners cooperate and on how the different interventions are interconnected so that the various individual contributions carry greater weight in pursuit of the programme objective. To confirm that the scope and direction match the ambitions, and to ensure connectedness and understanding of the logic throughout, a programme application must set out a strategic framework in terms of a ToC and a results framework (see Guidance Note on Theory of Change and Results Framework). A ToC starts from a thorough context and stakeholder analysis, and an outline to map out the cause-and-effect chain on how activities are foreseen to create immediate outputs which, in turn, lead to long-term outcomes.

 

The ToC must also clarify the roles of the various partners and stakeholders in each of the planned interventions. And it must be stated which resources (such as financial support and professional competencies) are at stake in each area, also with a view to securing greater donor diversification for partners. Moreover, a ToC can also help communicate the programme rationale to a wider audience.

 

A ToC must be in place both for the overall programme and for its sub-components. CISU does not insist on any format for a ToC but has drawn up a Guidance Note on Theory of Change and Results Framework to provide a framework for the application process. Regardless of how the programme’s strategic framework is presented, it is important that local partner organisations are involved and contribute to preparing it. It is also important to explain how the ToC can be periodically adjusted and updated taking experiences and lessons learned into account.

All programme applications will be assessed according to the same criteria, albeit with some variations for first-time applicants. The criteria revolve around three main areas, each of which has a professional focus. These derive from the assessment criteria for CSF Development Interventions and elements from the Danish DMFA of Foreign Affairs’ (DMFA) criteria for Strategic Partnerships.

 

Accordingly, they are, on the one hand, an extension of the criteria that first-time programme applicants will already know in relation to project grants, and, on the other, designed to match the DMFA criteria for a Strategic Partnership, which is of interest to those who, over time, want to become eligible for a Strategic Partnership with the DMFA.

 

AREA

PROFESSIONAL FOCUS

Strategic relevance

Why is the programme relevant for civil society? Assessment of strategic relevance of the programme and partnership approach.

Strategic relevance looks at what the programme seeks to achieve and how this is strategically relevant to civil society in the contexts it is implemented. Central to the relevance of partner organisations and networks is their ability to relate local priorities with the Sustainable Development Goal (SDG) agenda, and their efforts to build on the results achieved in previous projects and/or phases of the programme.

Capacity

What capacities already exist: Assessment of track record and proven and demonstrated organisational capacity by applicant organisation and partners.

Capacity assessment has a professional focus on the Danish organisation's competencies, popular engagement, practice, systems, and on learning and innovation, as well as the participating partners’ and other actors’ legitimacy, experience, capacity, and resources. In addition, it looks at what results have been achieved so far, either in relation to previous projects or in relation to previous programme phases.

Programme approach

How the programme will be implemented: Assessment of the programme content and the methods and approaches applied

The programme approach looks specifically at how the programme is expected to be implemented, and whether the use of Theory of Change (ToC) and the interventions that are planned to be implemented in an aggregated manner leads to partner synergies and fulfilment of programme objective (impact). There is a special focus on the strategy e.g., how the programme relates to the SDG agenda based on a human rights-based approach, and whether the development triangle has a relevant balance. In addition, it is also assessed how the programme is implemented in relation to target group composition, risk analysis, cost-effectiveness, and programme-related information work.

 

See detailed Assessment Criteria and explanatory notes for each criterion in a separate document.

 

 

 

 

Adaptable requirements

Adaptable requirements imply that the assessment will take account of the intervention’s financial scale, the capacity of the applicant organisation, local partners, and other actors, as well as the applicant’s track record of previous grants from CISU and the DMFA. Accordingly, a programme application will be assessed in view of the budget size. The larger the budget, the stricter the requirements. Likewise, more will be demanded of organisations that have longer experience and have administered more grants from CISU and the DMFA compared to those that have less experience and have received fewer grants from CISU and the DMFA.

 

Thus, the Assessment Criteria are in force for a first-time programme application as well as for an application to extend an ongoing programme, but the principle of adaptable requirements means that a less experienced applicant can, in principle, obtain a higher relative score than a more experienced applicant, even when their respective programme designs are assessed to have the same quality on a given criterion. First-time applicants are exempted from the scoring exercise, but the same criteria are used to assess and comment upon their applications.

 

Assesment and scoring system

The assessment and scoring are carried out based on the programme application, complemented, whenever relevant, by foregoing analyses/reviews and other documents such as progress- and final reports that have been drawn up in connection with the applicant’s previous interventions. Applications are assessed individually, and the final decision is based on looking at the proposal as a whole in view of the overall objective, outcomes, budget, and context, as well as the applicant organisation and local partners’ capacity and track record working with CISU and/or the DMFA.

 

The assessment is undertaken by CISU’s Assessment System. The Assessment Committee draws up an Assessment Note based on the criteria. A Recommendation Letter, based on the Assessment Note and Danida’s assessment format, is presented to the DMFA, which takes the final decision to approve or reject a programme grant.

 

Applicant’s remarks

As part of the assessment process, prior to the scoring, a draft of the assessment is presented to the applicant, who then gets a chance to submit written remarks to further substantiate the assessment. Such comments enter the overall body of material that is examined for the purpose of assessing the application. To the extent that these comments are relevant, they will also be considered in the final assessment of the application and in determining the final score for individual criteria.

 

Scoring procedure

The three overall areas (strategic relevance, capacity, and programmatic approach) are assessed with a score pertaining to each of twelve criteria on a scale from 1 to 5 according to the LEADS method. This has been developed by the World Bank and is used in an adapted version by Danida too.

 

Each of the twelve assessment criteria is broken down into various subpoints though these are not used for separate scoring. Thus, the assessment is expressed in terms of a general score for each of the twelve criteria, in which the corresponding subpoints are considered. The Concept Note and Programme Document application format outlines how applicants can make sure their application contains the information required to assess each criterion.

 

The Assessment Committee calibrates the scores to make it fair across the board, ensuring that scores are awarded based on a common interpretation of each criterion and of the standards that should be aimed for.

Programme applications are submitted together in groups and processed on a regular basis every two years. The idea behind everyone applying together in rounds is to avoid programme proposals being assessed one by one. Instead, the process favours simultaneous commencement and renewal of a number of programmes. This makes it possible to compare the programme proposals to one another and to ensure that applications are assessed according to uniform standards.

 

 

 

Since each programme phase lasts four years, individual programme holders need only to re-apply every two rounds. Programmes are thus divided into two groups (A and B) according to the time at which renewal of their four-year period is due. For newcomers, the timing of their first application will determine which group they belong to. The figure below shows the application process for first-time applicants and for current programme organisations, respectively.

 

Programme process in three steps

 

 

Step 1: preparations programme process (until February 1)

The preparation phase, running until February 1 in the year prior to planned programme commencement consists of two main elements:

 

  • The Track Record Document (TRD), which is prepared by CISU in cooperation with the applicant.
  • A draft Concept Note for the programme, which is drawn up by the applicant.

 

The TRD serves to substantiate the preparation of the ToR for either a Capacity Assessment for Programme (CapPro) for first-time applicants or Review for current programme organisations to be carried out by an external consultant in accordance with the ToR. The latter document is written by CISU with the possibility of comments from the applicant and from CISU’s Assessment System. The ToR must be approved by the CISU Head of Secretariat before a contract is signed with an external consultant. Moreover, CISU will examine the financial management capacity of the Danish organisation to let the conclusions inform the overall assessment of the programme proposal.

 

  • For first-time programme applicants, CISU must be consulted one year prior to the programme application process to have sufficient time for preparations. First-time applicants are encouraged to carefully consider all elements of the programme process timeline and prepare their programme application by means of advice from CISU to fit into one of the future application rounds. Applicants that meet the requirements should, at the very beginning of the programme process, become familiar with all elements of a programme application. Even though the actual application is not drawn up until later, it is recommended to enter a dialogue with partners early on about the programme contents, and possibly even prepare preliminary suggestions for individual chapters in a programme application. If a capacity assessment of the applicant organisation has been carried out within the past two years, but not fulfilling all areas to be covered by the CapPro, those areas will be included in the CapPro. CISU draws up a TRD and ToR for an external consultant who conducts a CapPro.

 

  • For organisations with a current programme grant, CISU draws up an up-to-date TRD and ToR for an external consultant, who conducts a Review of the ongoing programme. The Review includes an up-to-date capacity assessment of the Danish organisation and its partners.

 

Organisations engaged in a Strategic Partnership with the DMFA, due to be transferred to CISU, may enter into an ongoing application process towards a programme with an adjusted format and timeframe upon agreement with CISU and the DMFA.

 

Step 2: assessment programme eligibility (from February 1 to May/June)

An external consultant carries out the CapPro of first-time programme applicants or a Review of current programme holders wishing to prepare a new application. The draft Concept Note will used as a basis of information by the external consultant. Based on the recommendations from consultancy report, the applicant submits a Management Response, a final Concept Note, and Concept Note budget.

 

Subsequently, the Assessment Consultant conducts an overall assessment and issues a recommendation to the Assessment Committee, stating whether it is relevant for the organisation’s portfolio to turn into, or remain as, a programme. This is based on the consultancy report, the Concept Note, the Concept Note budget, and the Management Response. The decision made is, in principle, definitive as to whether the organisation is eligible to submit a final programme application in the coming round.

 

The Assessment Committee has the option of setting conditions as well as giving recommendations. The conditions refer to aspects of the Concept Note, which the applicant must remedy within maximum two weeks, to make the document comply with the conditions. The recommendations concern whatever ought to be enhanced in the programme concept and be set out in the final programme application.

 

Applicants who are turned down in their request for programme eligibility have the option of applying for new projects under the other support modalities of the CSF, or the possibility of an extension of ongoing Development Interventions.

 

Such applicants may choose to reapply for programme eligibility at a later stage. If so, they are encouraged to take advantage of the conclusion and recommendations from the CapPro/Review and from the Assessment Committee’s rejection of the last application for eligibility submitted.

 

Step 3: programme application assessment (from May/June to December)

If the applicant’s programme eligibility is approved, an actual programme application must be drawn up in terms of a Programme Document and Programme budget.

 

If the Assessment Committee has approved the applicant’s programme eligibility, giving one or several pieces of advice or recommendations, any shortcomings in adhering to this, may lead to a low score for one or several assessment criteria. If recommendations are not followed and/or the final program document deviates in significant respects from the approved Concept Note, the application may in very special circumstances lead to rejection. In other words, at the time of approval of programme eligibility, the organisation can start preparing for a programme, since the focus of the Assessment Committee’s subsequent processing of the actual programme document will be on deciding the size of the grant.

 

CISU’s Assessment System examines the final application and applies a score, using the twelve Assessment Criteria. The total score determines the size of the final grant, as it is compared to the scores of other programme applications from the same group of applicants. First-time programme applicants will not be exposed to this competitive exercise, as their total programme grant will remain equal to the average sum of total grants from the CSF over the preceding three years.

 

Processed and approved applications from the round are submitted together to obtain Danida’s final grant commitment. The programme will commence on January 1 the following year. If the final total amount granted to a programme has been changed because of the competitive scoring exercise, the programme organisation will draw up a new budget.

The funding of a programme can be increased, firstly, through the ‘basic grant’ that is approved (every four years) and, secondly, by means of ‘additional grants’ during the programme period. Accordingly, a programme can be gradually expanded or scaled back from its current level. The minimum amount for a programme under the CSF is DKK 3 million, and the maximum follows the minimum for Strategic Partnership agreements with the DMFA.

 

A programme is applied for with a four-year horizon. However, the binding funding commitment issued upon approval is limited to one financial year at a time. Applications are for an average amount per year, and it is possible to transfer up to 15 percent of funds from one financial year to another in case of underspending.

 

How much funding is available?

Every year, CISU’s Board determines, upon approval by the DMFA, what share of the total CSF can be allocated on programmes, as the following applies:

 

  • In principle, annual funding commitments for individual programmes will not be reduced if the total allocation to the CSF is unchanged in the new financial year.

 

  • If the total amount allocated to the CSF is reduced, or if the foundation for managing grant commitments undergoes radical change, all ongoing programmes will, in principle, have their budgets reduced by the same percentage as the overall cut.

 

When extending a programme, the applicant may request an annual budget equivalent to the average programme grant over the preceding financial years. Accordingly, in principle, the total amount is based on the size of the basic grant, not including additional grants or any grants from other CISU support modalities, unless something else has been in force for the additional grants. In the case of a new programme, it is possible to request an annual budget equivalent to the average amount granted in the three preceding financial years.

 

Programme grant recipients cannot apply for any other support modality under the CSF, except for Co-Financing, Support for Application Process, and special thematic funding modalities, such as OpEn and CCAM.

 

Organisations that have been awarded a programme and have unfinished projects under the CSF may choose to either carry on these projects in parallel with the phase-in of the programme period or terminate the project grants immediately and incorporate the corresponding activities into the programme as per the programme commencement date. If the first option is chosen, the amounts disbursed towards these project budgets will be deducted from the annual programme funding commitment.

 

Each basic programme grant is determined every four years. Programme proposals will be assessed in competition with one another within group A or B in view of the twelve Assessment Criteria. How much programme funding is applied for in competition with others depends on the total allocation to the CSF.

 

Each applicant’s score will be translated into a percentage of the average score, which will then serve to calculate the next basic grant. The rule in force is that the scoring from assessment of the application can only reduce or add up to a maximum of 20 percent of the grant. However, upward or downward regulation of grant size will also have to take place in view of the total CSF allocation available for programme grants. A revised budget with amendments must then be submitted to CISU. In the case of a large and profoundly changed budget, a revised application, showing track changes in the sections concerned, must also be submitted to CISU for re-approval. Significant changes in objectives, partnerships and target groups must be approved by the Assessment Consultant.

 

After each programme round, CISU will draw on analyses of the whole exercise and conduct a dialogue with users to assess if there is any need to adjust the principles and practices regarding competition between applicant organisations.

 

Additional grant

If CISU receives additional funding, it might enable programme organisations to apply for an increase in their programme budget in addition to their four-year basic grant. The amount available depends partly on decisions taken by CISU upon agreement with the DMFA, and partly on whether the CSF gets a raise in the overall allocation in the annual National Budget Act or has unspent funds left over from completed programmes. Since the availability of such resources is hard to foresee during the ongoing programme work, CISU wishes to set them aside to promote special priority measures. Requirements and assessment criteria apply to these funds, as in the case of basic grants, and additional grants will also be awarded in competition between applicants based on how well they live up to the criteria defined.

 

The additional grant will be an integral part of annual progress reporting as an annex to the progress report. All programmes can request an additional grant, though there is no obligation on the programme organisation to do so. The specific conditions and guidelines for each type of additional grant will be published in due time, including whether an additional grant will count towards the calculation of the basic grant in the next application round.

The budget must be drawn up in the corresponding format, adhering to the indications in Guide Programme Budget.

 

Self-funding is a requirement that will be phased in and increased along with the budget size of the programme. All programme applications must be accompanied by a self-funding plan for the Danish organisation. Furthermore, a list must be submitted of existing and expected co-funding for all partners.

 

Self-funding covers two types that can be combined:

  • Funds raised in Denmark (for example contributions from supporters, grants from foundations for relevant interventions under the programme, membership fees, private funds from collections or inheritance). This is called ‘self-funding’ in the budget format, and it is considered a part of the programme budget, to be included in reporting and management’s financial report.

 

  • Co-financing of activities (from other donors, foundations, the EU, or the organisation’s international partners) that are within the objective of the programme. In the case of joint interventions/programme/activities implemented by one of the local partners or within the applicant’s international alliance, such funds from other donors can be counted as co-financing too, provided that the Danish organisation is also playing a role as a partner, or otherwise cooperating in the undertaking. Co-financing must be set out in the self-funding plan and be subsequently documented.

CISU’s approach will be based on the same flexible practice as the DMFA in the assessment of which specific funding modalities can be included as, respectively, “funds raised in Denmark” and “co-financing”.

 

Self-funding is calculated as a percentage of the total budget for PPA (Programme and Project Activities). The required level of self-funding depends on the size of the total programme budget for the basic grant. The percentages express the minimum to be raised within each of the two types of self-funding: “funds raised in Denmark” and “co-financing”.

 

In the case of applicants meeting the self-funding requirement for the first time (first-time applicants) and of those who, due to receiving a grant higher than requested, pass on to a higher budget size category, self-funding can be gradually phased in over the first three years, so that the requirement is fully met in the fourth programme year.

 

Budget size category

Funds raised in Denmark

Co-financing

Combined minimum

Budget of DKK 4.5-7 million a year

0-5%

0-5%

5%

Budget above DKK 7 million a year

Min. 2,5%

Min. 7.5%

15%

Calculation of self-funding in relation to budget size category

  • Preparation of programme process and assessment programme eligibility. A standard format must be used for the (draft) Concept Note, the TRD, the Concept Note budget, the Management Response, and the ToR for either CapPro (first-time applicant) or Review (programme extension).

 

  • Final application. A Programme Document must be submitted with supplementary annexes. The Programme budget must be prepared in the standard format used for programmes.

 

The Concept Note and Program Document is a generic document used in the various stages of the programme process. A list of the obligatory formats used for programmes is available on CISU’s website www.cisu.dk/program.

 

Indkomne høringsbidrag

Det er fint, at lokalt lederskab er blevet et tema. Vi har dog et par spørgsmål til teksten under ’Partners’ afsnittet i de reviderede programretningslinjer. På s.7 står der følgende under ‘Partners’: Programme organisations are expected to set outcomes for strengthening local leadership of local partners within the partnership period. Hvad betyder det? Skal vi have flere flere outcomes som CISU skal godkende og tjekke? Hvordan skal de i så fald rapporteres? Hvorfor outcome niveau, som man jo ellers kun har ganske få af i et program, da det er på et højt niveau i resultatkæden. Kan man eventuelt nøjes med at skrive ‘Programme organisations are expected to strengthen local leadership within the program period’.

1.2.1. Menneskerettigheder
Vi værdsætter retningslinjernes rettighedsbaserede med udgangspunkt i FNs verdensmål 17. Med udgangspunkt i menneskerettigheder fokuserer Spedalskhedsmissionen især på globale, nationale og lokale sundhedskriser, der så vidt muligt imødegås ud fra evidensbaseret klinisk og sociologisk forskning. Vores tematiske tilgang tager i denne sammenhæng udgangspunkt i FNs verdensmål 3.

1.2.5. Ligeværdige partnerskaber
Vi værdsætter, at retningslinjernes med udgangspunkt i FNs verdensmål 17 fokuserer på lokalt ledede partnerskaber. Imidlertid mener vi, at fokus ikke blot skal være på den lokale partners implementeringsevne, men også adresserer partnerens kapacitet til at realisere strategiske mål. Ligesom støtten til lokale partnere skal fremme dennes generelle demokratiske grundlag og indflydelse og ikke kun lobbyisme på isolerede sagsområder.
Det er endvidere væsentligt, at finansiering tager sit udgangspunkt i den lokale partners strategiske behovsdrevet mål og ikke af eventuelle projekt præferencer hos den danske organisation.
1.3.5 Skrøbelighed
Vi anerkender, at skrøbelighedsperspektivet fremstår tydeligt i forslaget til nye retningslinjer. Bæredygtigheden i flere udviklingsprojekter forudsætter, at lokalsamfund, herunder civilsamfundsorganisationer, myndigheder og folkevalgte, har viden, kapacitet og kompetencer til at imødegå konsekvenserne af hændelser i skrøbelige samfund. Spedalskhedsmissionen fokuserer på udvikling af robuste lokalsamfund (resilient communities) med et stærkt beredskab til at undgå social eksklusion fx på baggrund af etnicitet, køn, social klasse eller tro. Vores erfaringer fra Bangladesh dækker blandt andet oversvømmelser, ligestilling og tros- og religionsfrihed