ForsidePuljerCivilsamfundspuljenHøring 2020: Civilsamfundspuljens retningslinjer


Hermed sendes udkast til opdaterede retningslinjer for Civilsamfundspuljen i åben, offentlig høring. Alle med interesse for civilsamfundsstøtte, inklusiv nuværende bevillingshavere og andre CISU-medlemsorganisationer opfordres til at give deres input og kommentarer til retningslinjerne. De nye, reviderede retningslinjer lanceres i april 2020.

 

 

Udkastet til reviderede retningslinjer indeholder disse væsentlige ændringer:

  • I kapitel 2 (side 12) om krav til ansøgere og ansøgninger er der kommet en præcisering, at organisationen skal have mindst 50 årligt betalende medlemmer eller bidragsydere i Danmark.
  • ​Afsnittet om bæredygtighed er opdateret (side 9). Den tilrettede model for bæredygtighed integreres i de opdaterede vurderingskriterier; Små Indsatser (side 21), Medborgerindsatser (side 28) og Udviklingsindsatser (side 31).
  • Afsnittet om indsatser i en skrøbelig situation er opdateret, og indbefatter Nexus som tilgang til arbejde i en skrøbelig kontekst (side 13-15).
  • Små Indsatser (side 20) blev indført i den forrige opdatering af CSP retningslinjer #2.0 som et forsøg, og fortsætter i de opdaterede CSP retningslinjer #3.0 som en integreret støtteform.
  • Afsnittet om katalyserende rolle er slettet, og begrebet er blevet opdateret, således at det udelukkende relaterer til partnerskabet; det at øge effekten og bæredygtigheden af indsatserne og partnerskabet, eksempelvis i form af stærkere relationer til myndigheder, ny og anden finansiel støtte, og/eller opnåelse at være del af nye netværk og alliancer. Katalysatorrolle indgår ikke længere som del af vurderingskriterie for Udviklingsindsatser.
  • Afsnittet om hvem der kan tage initiativ til kapacitetsanalyse (side 36) er opdateret.
     

Det er naturligvis muligt at komme med høringssvar, som vedrører alle dele af retningslinjerne, også elementer, som ikke er nævnt her. Vi modtager også meget gerne kommentarer om andre dele af ansøgningsprocessen. Korte kommentarer er også meget velkomne.
 

Der gøres opmærksom på, at udkastet endnu mangler grafiske tilretninger og endelig korrekturlæsning, ligesom der kan komme tilføjelser relateret til den nye støtteform "Indsatser for Folkeligt Engagement". Ligeledes arbejder vi fortsat med sproglig forenkling.
 

Ny støtteform: Indsatser for Folkeligt Engagement

CISU arbejder i øjeblikket på højtryk for at færdiggøre retningslinjerne for en ny støtteform "Indsatser for Folkeligt Engagement", som bliver lanceret sammen med de reviderede retningslinjer i april 2020. Støtteformen er del af civilsamfundspuljen, men har egne kriterier for ansøgere, andre aktører mm.

Høringsmaterialet for den nye støtteform består af en præsentation af de væsentligste elementer og ikke egentlig retningslinjetekst. Høringsprocessen er den samme som for de samlede retningslinjer og er beskrevet nedenfor.
 

Høringsproces

Alle har mulighed for at indgive skriftlige høringssvar frem til 4. marts 2020 kl 24.00. Svarene vil vi forsøge løbende at lægge op på denne side. Angiv derfor i mailen, hvis I ikke ønsker, at jeres høringssvar bliver offentligt tilgængeligt. Angiv meget gerne sideantal og afsnit i jeres høringssvar.
Høringssvar sendes til Maria Haahr på mha@cisu.dk.

Støtteformen Program har særskilte retningslinjer, som ikke opdateres på nuværende tidspunkt, og derfor heller ikke sendes i høring. Program-støtteformen berøres dog af ændringer i retningslinjernes kapital 1, "Introduktion til Civilsamfundspuljen".

 

Høringsmøde d. 4. marts 

CISU inviterer også til høringsmøde om de nye retningslinjer for civilsamfundspuljen d. 4. marts fra kl. 15.30-17.30 i København med særlig vægt på nexus, bæredygtighed og folkeligt engagement.


Læs mere og tilmeld dig på her.

 

Indsatser for Folkeligt Engagement

Vi har to bekymringer ift den nye indsatstype under civilsamfundspuljen. For det første mener vi mener at den bør have samme ansøgerskare som de øvrige indsatser under civilsamfundspuljen. Vi mener at det er unfair konkurrence hvis støttemuligheden åbnes op for de store NGOer mv. - og mener at vi som små folkeligt forankrede organisationer kan løfte opgaven med at skabe folkeligt engagement lokalt over hele landet.

For det andet ser vi det som en svaghed at indsatstypen er så kortsigtet. Gode aktiviteter tager tid at udvikle og gennemføre og ofte vil man skulle samarbejde med målgrupperne i længere perioder og evt. over flere omgange. Ligesom i andre civilsamfundsindsatser burde der tænkes i flerårige indsatser, hvor det er muligt at arbejde med mere langsigtede mål.

Indsatser for Folkeligt Engagement

Colombia Solidaritets høringssvar går på den nye mulighed, Indsatser for Folkeligt Engagement, som vi mener bør have samme ansøgerskare som de øvrige indsatser under civilsamfundspuljen. Vi mener at det er unfair konkurrence hvis støttemuligheden åbnes op for de store NGOer mv. - og mener at vi som små folkeligt forankrede organisationer kan løfte opgaven med at skabe folkeligt engagement lokalt over hele landet.

Begrænsningen i krav til ansøger i retningslinjerne, der lyder ”Civilsamfundspuljen kan ikke søges af organisationer, som har en strategisk partnerskabsaftale, puljeaftale eller tilsvarende med Udenrigsministeriet” er et problem for IWGIA som organisation. Vi har en rammebevilling hos Danida, men af mindre størrelse end de fleste strategiske partnerskabsorganisationer. Før i tiden kunne vi søge penge ud over vores rammebevilling gennem andre Danida puljer – dette kunne for eksempel være til vores arbejde i Rusland, til Klimaindsatser eller CSR-arbejde.

Nu har UM lagt alle ekstrabevillinger over til CISU, og det betyder at vi ikke har adgang til disse midler længere, hverken igennem UM eller CISU (et tab for IWGIA på omkring 10 mio. DKK årligt – mere end en tredjedel af vores samlede bevilling fra DK). Det er en meget alvorlig udfordring for os. Vi vil derfor foreslå, at der bliver lavet en ændring så mellemstore/mindre organisationer med rammebevillinger får adgang til at søge CISU midler. Vi har ikke nogen intentioner om at fratage de mindre medlemsorganisationer deres ’del af kagen’, og da bevillingen, de har adgang til ikke er blevet mindre – men tværtimod får tilført flere midler løbende, mener vi heller ikke, der er nogen risiko for, at de mister noget ved at CISU åbner op for andre mellemstore organisationer.

Tak for udkast til opdaterede retningslinjer for Civilsamfundspuljen.

 

Vi bemærker, at bæredygtighedsafsnittet er opdateret og ser positivt på den udfordring, som er opstillet mellem social retfærdighed og hensynet til klima- og miljømæssig ansvarlighed.

 

Som en børne- og ungdomsorganisation, der til stadighed introducerer bæredygtig udvikling til nye generationer, er det positivt, at der nu kan søges til “Små Indsatser”, hvor korterevarende aktiviteter kan fungere både som noget i sig selv, men også som katalysator for at understøtte vores mulighed for at skabe ungdommeligt engagement og flere former for frivillighed i vores globale arbejde.

 

Folkeligt engagement

Vi hilser CISUs definition af folkeligt engagement velkommen, da vi som en børne- og ungdomsorganisation hele tiden forsøger at skabe aktiv deltagelse for unge, så de oplever en sammenhæng mellem globale udviklingsspørgsmål og lokale handlemuligheder.

Det folkelige engagement suppleres af principperne om rettighedsbaseret tilgang, stemmer fra vores partnerorganisationer og konstruktiv kommunikation etc. Det muliggør det konkrete at arbejde med uddannelse og dannelse af unge til at finde nye former til -  i samarbejde med unge fra hele verden -   at skabe folkeligt engagement i Danmark.

 

Hvis der åbnes op for en “bredere kreds af ansøgere og aktører” bør det være et opmærksomhedspunkt, at det ikke de facto betyder vanskeligere vilkår for mindre organisationer.

 

Med venlig hilsen

Lea Vad Brændgaard

Formand

Udvalget for Globale Fællesskaber
 

Tak for et fint møde i dag og tak for muligheden for at indgive høringssvar ifm. udviklingen af den nye pulje for Folkeligt Engagement.

 

I ADRA Danmark vil vi gøre opmærksom på en uheldig formulering under Dette kan ikke finansieres:

 

  • Indsatser med et helt eller delvist mål om at udbrede et partipolitisk eller religiøst eller missionerende budskab og/eller målgrupper afgrænset heraf. (Indsigelsen gælder kun den sidste del af sætningen, understreget).

 

Som trosbaseret organisation med et kirkeligt bagland kan formuleringen opfattes således, at indsatsen/målgruppen ikke må være kirkelige/kristne i bred forstand. Det er fuldt forståeligt, at det ikke alene må være vores eget kirkelige bagland (i vores tilfælde Adventistkirken), men det er uheldigt, hvis det udelukker indsatser målrettet kirker, menigheder og kristne i bred forstand. Det er bredt anerkendt, at religion og tro er en væsentlig faktor for engagement og mobilisering ude og hjemme qua et fælles værdisæt og udgangspunkt. Man kan derfor som kirkelig/trosbaseret organisation netop have en fordel ved at kunne engagere og mobilisere kirkelige grupperinger ved aktivt at bruge religion og tro som udgangspunkt. Derfor bør sætningen fjernes eller omformuleres til fx ’målgrupper, som rækker ud over eget bagland’. ADRA indgår gerne i en dialog om mulig formulering.

 

--

 

Som eksempel til at forstå problemstillingen, vil jeg henvise til vores nylige udgivelse Verdensmålsbogen, som kan findes på www.verdensmaalsbogen.dk. Her bruger vi netop den kristne tro og teologiske refleksioner til at engagere kirker, menigheder, spejdere mv. i verdensmålene, uden at være missionerende, men som en ’added value’. Målgruppen er bredt, lige som udgiverne bag, som dækker en lang række kirker i Danmark; fra Folkekirken til frikirker.

Danmission har bemærket nedenstående formulering i høringsmaterialet under afsnittet om, hvilke indsatser, der ikke kan finansieres.

”Indsatser med et helt eller delvist mål om at udbrede et partipolitisk eller religiøst eller missionerende budskab og/eller målgrupper afgrænset heraf.”

 

Som trosbaseret organisation er vi særligt opmærksomme på den nærmere fortolkning af denne formulering. Vi går ud fra, at formuleringen vil blive fortolket ud fra samme præmisser om en rettighedsbaseret tilgang, der ligger til grund for Danmission’s øvrige aftaler med Udenrigsministeriet, herunder SPA, DAPP og Kontoret for Religions- og Trosfrihed. Såfremt dette er tilfældet, har vi ikke yderligere bemærkninger til høringsmaterialet. I modsat fald skal vi opfordre til en præcisering af dette punkt i de endelige retningslinjer.

 

Derudover kan vi nævne, at vi bakker op om det indsendte høringssvar fra ADRA.

Høringssvar fra Dansk Folkehjælp:

Dansk Folkehjælp anerkender hermed udkastet til de nye retningslinjer for Civilsamfundspuljen og Puljen for Folkeligt Engagement og dermed det gode arbejde, der ligger bag. Det noteres, at der blandt de fremhævede ændringer fra den tidligere udgave af retningslinjerne er mange gode præciseringer (f.eks. af bæredygtighedstanken), ligesom der også er mange gode muligheder i ”begejstrings-puljen”.

Der er således kun anledning til enkelte kommenterer – hvoraf flere blev afklaret under mødet dd., men stadig fremsendes på skrift.

Særligt i.f.t. afsnit 2.4: Indsatser i en skrøbelig kontekst, s. 13-16 (fejlagtigt i indholdsfortegnelsen benævnt ”Stabil eller skrøbelig kontekst”):

Dansk Folkehjælp er naturligvis fortaler for, at Civilsamfundspuljen med stor fordel kan og skal bruges som løftestang for udvikling i skrøbelige situationer/kontekster. Alligevel synes der fortsat at være brug for at afgrænse indsatsen fra nødhjælp og/eller mere systematisk service delivery, ligesom der i endnu højere grad er brug for at præcisere de omkostningsmæssige implikationer (omkostningsniveauet).

Der er stor anerkendelse af forsøget på at opdele definitionen af ”skrøbelighed” – om end man bør være opmærksom på, at man hermed risikerer at bevæge sig ind på andre problematikker, som ikke nødvendigvis udspiller sig i skrøbelig sammenhæng i traditionel forstand. Det kan være forhold for marginaliserede/udsatte grupper (personer med handicap, fængselsindsatte, slumbeboere etc. Derfor bør man overveje, at kvalificere de 5 nye kriterier i forhold til den ”konventionelle” definition af ”skrøbelighed, som knytter sig til svage institutioner.

Der ønskes nærmere bestemt en afklaring af:

  1. De formelle krav til koordinering med nødhjælpsaktører i indsatsområdet.
  2. En konkretisering af niveauet for anvendelse af strategiske serviceydelser – herunder vægtning i budget.

Det vil dog være fint med yderligere afklaring af ovenstående i det særlige tema-papir. Det vigtigste er, at ansøgende organisationer får en vejledning i, hvad der kan forventes i forhold til de to aspekter.

Der foreslås en tilføjelse på s. 14, idet

  1. OECDs nexus definition for så vidt er fin, men i den praktiske udviklingsbistand er fokus erfaringsmæssigt mere konkret: Hvordan sikrer man et så lille gap som muligt mellem den akutte nødhjælp og den langsigtede levering af service ydelser fra landets egne myndigheder? Det er ”nexus” for en praktiker. Her vil et konkret samarbejde mellem lokale partnere, nødhjælpsorganisationerne i indsatsområdet og f.eks. kommunen være helt afgørende. Et sådant samarbejde har helt klart et konfliktforebyggende potentiale og det foreslås derfor, at der på s. 14 under punktet ”Forebyggelse og håndtering af konflikter tilføjes ”….gruppers mulighed for deltagelse og at blive hørt – ved etablering af dialog platforme mellem borgere og myndigheder, f.eks. baseret på tematisk samarbejde (uddannelse, sundhed, vand etc.). Platforme, som potentielt også kan have en rolle i forhold til lokal konflikthåndtering”. Som det står nu er der fokus på dialog mellem ”konfliktens” modparter, hvilket i mange tilfælde til være uden for lokale partneres rækkevide.

Endelig en mere ”politisk” forespørgsel, der handler om, hvorvidt

  1. Der fra politisk side er støtte til nexus tilgangen? Det er(?)/var der ikke i.f.m. den nye DERF – og det er jo logisk. Dansk Folkehjælp har mundtligt rejst spørgsmålet over for CISU og fået et fyldestgørende svar. Ikke desto mindre understreger det betydningen af ”signal-politikken” over for CISUs medlemmer, som - i et vist omfang – naturligvis lytter efter politiske signaler. Her har nexus dagsordenen over de sidste par år ikke været et mønstereksempel.

Ellers ganske få – og helt uformelle – bemærkninger baseret på dagens høring:

Kapacitetsanalyse: Det er fornuftigt at Bevillingsudvalget kan forlange en kapacitetsanalyse som betingelse. Det er dog for vidtrækkende, Man bør anerkende, at en kapacitetsanalyse er ten emmelig ressourcekrævende proces for de fleste organisationer og ikke bare bør være en standard betingelse fra udvalget. Det foreslås derfor at der indføjes, at en sådan kan betinges ”….hvis den ikke har fundet sted inden for de seneste 3 år” (her kan antallet af år naturligvis diskuteres.

Bæredygtighed: Klima-tillægsbevilling guidelines og rapport fra 2019 bør tjekkes i.f.t. om de I tilstrækkeligt omfang er kompatible med Civilsamfundspuljens bæredygtighedsdefinition og tilgang. På lidt længere sigt bør både klima og bæredygtighed naturligvis integreres i de overordnede retningslinjer for puljen.

Folkeligt engagement: Initiativet bør involvere aktiviteter omkring mobilisering af potentielt frivillige (altså ikke finasiering af frivilliges udsendelse, men oplysningsaktiviteter i relation til sådnanne udsendelser. Herved realiseres et stort potentiale, hvor får muligheden for at engagere sig – før, men også efter en udsendelse. Der bør i den sammenhæng ikke være tale om enkeltstående arrangementer, men en mere målrettet indsats for at skabe et længerevarende – måske livslangt -  engagement.

Ubumi Prisons Initiative og 100 % for Børnene – høringssvar til de nye retningslinjer for civilsamfundspuljen

Ubumi og 100% har følgende indsigelser:

Generelt om løn

Det er stærkt bekymrende, at trenden med ’begrænsede’ lønmidler til den danske organisation fortsætter. Som en pulje med statsmidler har staten efter vores mening et ansvar for at NGO’erne kan tilbyde bare nogenlunde fair lønmidler. Puljerne under CISU er strikket således sammen, at de små organisationer, ikke kan få tilstrækkelige lønmidler. Det er først når man når op til at blive strategiske partnere, at man får rimelige rammevilkår. Det er ikke under de nuværende rammer muligt at drive en lille, men professionelt stærkt faglig organisation. Vi er nødt til at behandle vores ansatte dårligt med usikre ansættelser og utilstrækkelige lønmidler eller afhænge af frivillig arbejdskraft som ikke kan levere en indsats på tilstrækkeligt fagligt niveau. På sigt vil det medvirke at de små fagligt stærke organisationer ødelægges. Det skal der rettes op på, hvis man ønsker et mangfoldigt civilsamfund, og man i øvrigt vil støtte organisationer med særlige kompetencer og skill sets.

Den nye indsatstype

I enighed med Spor Media har vi to bekymringer ift den nye indsatstype under civilsamfundspuljen. For det første mener vi mener, at den bør have samme ansøgerskare som de øvrige indsatser under civilsamfundspuljen. Vi mener at det er unfair konkurrence hvis støttemuligheden åbnes op for de store NGOer mv. - og mener, at vi som små folkeligt forankrede organisationer kan løfte opgaven med at skabe folkeligt engagement lokalt over hele landet.

For det andet ser vi det som en svaghed at indsatstypen er så kortsigtet. Gode aktiviteter tager tid at udvikle og gennemføre og ofte vil man skulle samarbejde med målgrupperne i længere perioder og evt. over flere omgange. Ligesom i andre civilsamfundsindsatser burde der tænkes i flerårige indsatser, hvor det er muligt at arbejde med mere langsigtede mål.

Nexus, lønmidler og service delivery

Man vil ikke støtte danske lønmidler i tilstrækkelig grad – og endda i særligt sårbare kontekster. Særligt her er der ofte brug for den danske organisations støtte. Hertil kommer, at man som vanligt gerne vil holde støtte i form af service delivery så lavt som muligt. Vi vil opfordre til, at man tænker mere i retning af, at service delivery kan være en stærkt katalyserende faktor. Advocacy og kapacitetsopbygning kan hurtigt blive næsten ligegyldigt, hvis ikke der er basale fornødenheder. Eksempel: I fængslerne i Zambia render der NGO’er rundt og underviser indsatte og ansatte i menneskerettigheder, HIV-forebyggelse og AIDS-behandling. Her taler man om væsentligheden af sund mad og hygiejne. Så snakker man i medier, til events og til møder med staten om, at staten har et ansvar for at levere dette. Og folk dør stadig af sult og infektionssygdomme. Her havde et minimumsniveau af hygiejneforanstaltninger og mad gjort en afgørende forskel. Hermed en opfordring om at tænke dette ind i retningslinjerne.

Forslag til ændringer i CISU´s retningslinjer

Forum for International Cooperation (FIC) stiller herved følgende forslag til ændring I CISU´s retningslinjer:

Baggrund for forslaget.

CISU har i dag ikke specifikke regler for klager over bevillingsafgørelser indeholdt i retningslinjerne.

Det fremgår alene af retningslinjerne 9.3.2.:

CISUs procedurer for feedback og klage fremgår af CISUs Adfærdskodeks.

 

OG i adfærdskodekset 7.1.4

 

Klager over sagsbehandlingen i bevillingsafgørelser Som udgangspunkt kan klager ikke føre til ændringer af afgørelser foretaget i bevillingssystemerne. Der kan dog henvises til fornyet behandling af sagen, hvis der er tale om substantielle og påviselige formelle fejl i sagsbehandlingen. Der kan således ikke ændres ved vurderinger og skøn foretaget i bevillingssystemet. Eventuelle klager over behandlingen af en ansøgning bliver behandlet jævnfør afsnit 8. En repræsentant fra det pågældende bevillingsudvalg deltager i oplysningen af sagen. Alle klager over bevillingsafgørelser vil under alle omstændigheder blive formidlet videre i systemet og anvendt konstruktivt i den løbende vurdering af faglig praksis, der gennemføres i CISU i et samspil imellem bestyrelse, bevillingskonsulenter, bevillingsudvalg og sekretariat.

Det fremgår således at CISU´s bevillingsudvalg er ufejlbarlige jvf.

 

Der kan således ikke ændres ved vurderinger og skøn foretaget i bevillingssystemet.

 

Ved en klage over en sag som CISU beslutter kan genoptages er det samme bevillingsudvalg som én gang har afvist klagen, som genbehandler sagen. Med andre ord skal bevillingsudvalget beslutte ikke blot om den pågældende sag, men også at tage stilling til om de selv har taget fejl.

 

I praksis betyder det at CISU i sin nuværende form har følgende funktioner:

 

  • Medlemsorganisation for mange tilskudsberettigede organisationer
  • Rådgivende instans i forbindelse med ansøgninger
  • Bevillingsmyndighed i forbindelse med ansøgninger iht. Civilsamfundspuljen m.v.
  • Ankeinstans som afgør om ansøgninger kan tages op til ny behandling
  • I tilfælde af en anke kan tages op til ny behandling er det samme bevillingsudvalg som én gang har afvist en ansøgning der genvurderer ansøgningen og dermed også skal vurdere egen afgørelse.

 

Det forekommer, efter vores opfattelse direkte i strid med almindelige forvaltningsretlige princippet om en åben og uafhængig behandling af klagesager.

 

På andre tilskudsområder har man for længst ændret denne form for ankesystem, hvor man vurderer og beslutter på baggrund af egne tidligere afgørelser. Et godt eksempel på dette er støtten til ungdomsarbejde i Danmark.

 

Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) behandler og afgør – ligesom CISU – f.eks.  ansøgninger primært fra egne medlemsorganisationer.

 

  • I alt forvalter og fordeler DUF op imod 150 millioner kr. årligt til ungdomsorganisationer og ungdomsinitiativer, men i modsætning til CISU afgør DUF ikke evt. klager over afgørelser.
  • Klager afgøres af et særligt nedsat Tipsungdomsnævn (i medfør af § 6 C, stk. 2, i lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 8. maj 2002, som ændret ved lov nr. 204 af 26. marts 2003).
  • Tipsungdomsnævnet skal i henhold til Udlodningsloven § 4, stk. 3, bestå af et juridisk uddannet medlem, en statsautoriseret revisor og et ungdomssagkyndigt medlem, som udpeges for en fireårig periode ad gangen og sammenlagt højst for otte år. Kulturministeren udpeger Tipsungdomsnævnets formand blandt de tre medlemmer.
  • Der er således tale om et af DUF uafhængigt nævn som udpeges af Kulturministeren og som det fremgår skal der i nævnet være et juridisk uddannet medlem – i øjeblikket Professor Linda Nielsen, som er formand for nævnet.

 

Denne sikring af en uafhængig instans har vi indtrængende anmodet CISU´s bestyrelse om at arbejde for at få etableret forhold til CISU´s forvaltning af de over 1 milliard i støttemidler (CISU’s årsrapport 2017), så man som ansøgende organisation kan være helt sikker på en uafhængig og kompetent behandling.  

Fra CISU´s side har man anført at en jurist har sagt god for en eksisterende ordning.

Tilsvarende har vi fra jurister hørt det modsatte synspunkt.

Det virker for os helt uforståeligt at CISU ikke ser det som en styrke af sin forvaltningsmæssige indsats at undgå at man kan blive kritiseret for fejlvurderinger og skøn, som objektivt set kan være forkerte.

Vi skal derfor foreslå at der i CISU´s retningslinjer – efter aftale med Udenrigsministeriet – for indføjet et afsnit, hvor man kunne anvende den model – eller tilsvarende – som DUF anvender.

Det kunne som mulighed være:

Klager over afgørelser i CISU´s Bevillingssystem kan påklages til et uafhængigt Nævn nedsat af Udviklingsministeren, hvoraf et medlem har en juridisk baggrund.

Eller på en tilsvarende måde.

 

Carsten Andersen

Direktør

Forum for International Cooperation (FIC)

 

Hermed sender jeg PlanBørnefondens kommentarer til Høringssvar Nexus:

 

  1. PlanBørnefonden vil anbefale at nexus tilgangen også gøres tilgængelig fra DERF finansiering, og ikke kun fra CISU finansiering.

Uddybende:

  • CISU benytter OECDs definition af nexus, men OECDs operationalisering følges ikke. I OECDs nexus dokumenter beskrives det tydeligt at nexus tilgangen skal benyttes både i udviklings- og humanitære indsatser.
  • Da CISU financiering ikke må være nødhjælp, og DERF først bliver aktiveret, når der er sket dødsfald, kommer der stadig til at være et hul mellem de to støttemuligheder.
  • Det er PlanBørnefondens erfaring at man oftere bevæger sig fra nødhjælp til stabilisering, end den anden vej.  Derudover kræves der et helt andet institutionelt sikkerheds-setup, organisatorisk kapacitet og implementerings-tempo at operere i nexus/humanitære situationer, sammenlignet med udviklingsprojekter i stabile kontekster.

 

  1. Hvad muliggør tilføjelsen af nexustilgangen helt konkret i et CISU projekt under civilsamfundspuljen? Det er svært ud fra de reviderede retningslinjer at forstå hvordan nexustilgangen operationaliseres som ansøgende og implementerende organisation. Kan man f.eks.:
  • Inkludere aktiviteter der har en højere grad af service delivery, som man ellers ikke ville få godkendt? (Fx uddeling af mad under beskyttelses-komponenten)

 

  • Fastholde implementering i et område, der bliver mere og mere skrøbeligt, hvor man før ellers ville have stoppet interventionen?

 

  • Søge om et højere beløb til et projekt, hvis man kan argumentere for at kan arbejde med nexustilgangen?

 

  • Arbejde i mere skrøbelige lande med midler fra civilsamfundspuljen?

 

  • Skal nexustilgangen skrives ind i projektansøgningen, eller kan den tilføres undervejs ved revision? Det kan i mange kontekster være svært at forudse om der er behov for en nexustilgang som udgangspunkt i et projekt, da skrøbeligheder kan udvikle sig hurtigt og uforudsigeligt.

 

  1. I skemaet over ’Dimensioner Skrøbelighed’ er der under sikkerhed nævnt ’krige, konflikter og terror’. Det er kontekster, hvor der arbejdes ud fra nødhjælpsprincipper, ikke med nexus tilgangen. Er det tænkt, at civilsamfundspuljen nu kan dække interventioner i sådanne kontekster?

 

  1. Det er uklart hvordan beskrivelsen af nexustilgangens tre ben: Nødhjælp, udvikling og fred og forsoning er linket til de tre fokusområder: beskyttelse, resiliens og konflikthåndtering. Hvordan hænger de sammen, og på hvilken baggrund er de 3 fokusområder udvalgt? De tre fokusområder er typisk hvad man ville arbejde med i et nødhjælpsprojekt, ikke i en nexustilgang.  

 

  1. Vi finder det bekymrende at ansøgende/implementerende partnere involvere sig i ’fred og forsoning’, da det i princippet kan betyde at de bliver en del af konflikten, ved at arbejde med eller støtte dagsordner fra eks militæret, politiet, lokale sikkerhedskomiteer/vagtværn. I PlanBørnefonden har vi klare politiker på at undgå dette.

 

  1. I teksten nævnes at ’Core Humanitarian Standards’ kan kombineres med verdensmålene for arbejde med nexustilgangen. Verdensmålene er langt fra så konkrete og operationelle, som Core Humanitarian Standards er og desuden mangler der henvisning til ’the humanitarian principles’.

 

  1. I skemaet der viser ’Dimensioner’ anbefales det at CISU forholder sig fleksibelt til hvilke dimensioner, der støttes under de forskellige skrøbeligheder. Alle dimensioner, burde være støtteværdige i nexustilgangen, da situationens udvikling, og de konsekvenser befolkningen påføres ofte er uforudsigelige.

Uddybende:

  • Hvis økonomisk skrøbelighed, kan der hurtigt opstå et akut behov for konflikthåndtering. Det samme med klima og miljø relateret skrøbelighed. Et eksempel på det er konflikten mellem kvægdyrkere og landbrugere i det tørkeramte og fattige Vestafrika.
  • Hvis politisk skrøbelighed, kan der hurtigt opstå akut behov for at opbygge resiliens. Et eksempel på det er volden, der fandt sted i urbane områder i Zimbabwe i begyndelsen af 2019. 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies