ForsidePuljerCivilsamfundspuljenProgramHøring 2021 program-retningslinjer #2.0

Her på siden er materiale vedr. høring af opdatering af programretningslinjer #2.0.

 

Retningslinjerne vil være gældende for ansøgere fra 2021 ansøgningsrunden. Der er mulighed for at indsende høringssvar i perioden 6.-11. januar 2021 kl. 11.

 

Alle høringssvar anmodes venligst begrænset til etsides notat (så vidt muligt), og skal sendes til jt@cisu.dk senest den 11. januar kl. 11.

 

Høringsdokumenterne består af (klik på link for at downloade):

 

 

Dokumenterne forventes at være tilgængelige både på engelsk og dansk efter høring.

 

Når der indsendes kommentarer, skal det specificeres hvilken side/afsnit/linjenummer der kommenteres på. Vi ønsker kommentering på det indholdsmæssige; ikke grammatiske, stavefejl, slåfejl, kommatering m.v. Vi behandler ikke dokumenter med ”track changes”.

 

Husk at udgangspunktet for retningslinjerne fortsat er de generelle retningslinjer for hele civilsamfundspuljen, som findes her. De nuværende programretningslinjer og bilag findes her.  

 

Spørgsmål og svar vil efterfølgende blive offentliggjort her på siden (se nedenfor).

 

Væsentlige ændringer i opdaterede programretningslinjer #2.0:

  • Grundig sproglig gennemskrivning og strømlining med øvrige CSP støtteformer (fremgår ikke nødvendigvis af draftet af hensyn til læsevenlighed)
  • Fjernelse af forældet indhold vedr. perioden 2017-2020
  • “Components” laves om til “outcomes” for at strømline med M&E og budget formuleringer.
  • Nyt afsnit om nexus og Covid-19
  • Nyt afsnit om bæredygtighed
  • Ændret ansøgningsproces for hhv. førstegangsansøgere og eksisterende programansøgere
    • Ingen appraisal af konceptnote for eksisterende programmer men større fokus på review og opnåede resultater
    • Lempeligere kriterier for førstegangsansøgere
    • Ingen score/konkurrenceudsættelse af førstegangsansøgere
  • Tydeliggørelse af kravsafstemthed og forventning om progres
  • Konsultation hvert andet år (år 2 og 4), ellers skriftligt svar og evt. fælles tematisk konsultation.
  • Krav om midterm review

NB! Budgetafsnit samt budgetformater afventer dialog med UM omkring krav hertil.

 

Væsentlige ændringer i opdateret Bilag 1 vurderingskriterier:

  1. Opsætning/strømlining med resten af CSP:
    1. Strategic relevance à Formål og relevans // Vores omverden
    2. Capacity à Partnerskabet/samarbejdspartnere // Vores udgangspunkt
    3. Programmatic approch à Målgrupper, mål, strategi og forventede resultater // vores indsats
  2. Strategic relevance:
    1. Forskel i krav på nye og eksisterende programmer:
      1. Nye: synergi, katalyst, professionel
      2. Eksisterende: katalyst, innovation, professionel
  3. Capacity:
    1. ”Popular involvement and engagement” i stedet for at adskille kriteriet fra krav om folkeligt engagement i kriterie 12
    2. Lempelse af krav for nyansøgere under kriterie 5: “Analytical capacity and learning”: Learning and innovation: Learning and knowledge management for generation of evidence-based learning and innovation from programme implementation (including learning from failures/non-achievements), reviews, capacity assessments, evaluation and research (only applicable for existing programme applicants).
    3. Skærpet kravsafstemthed i kriterie 6: ”Delivering and documenting results”:

…ability to deliver results incrementally at outcome level…

  1. Programmatic approach:
    1. Lempelse af krav for nyansøgere under kriterie 7: ”ToC and program synergy”: 

Policy link: Approach to and relevant track record in bringing operational experience and objectives to bear in relevant national, regional and/or global policyprocesses (only applicable for existing programme applicants).

  1. Inkludering af risk analysis i kriterie 7: Theory of Change and program synergy (alignment med UI’er)
  2. Integration af bæredygtighedskrav i kriterie 10: Sustainability:

…including how the intervention strengthens civil society entities that promote social justice and has reflected on responsible climate and environmental conduct in line with the Sustainability Model (presented in the Guidelines for the Civil Society Fund).

 

Vi forventer at udsende de endelige retningslinjer i uge tre. Der vil være et møde om retningslinjerne mandag d. 25. januar 2021 om formiddagen for kommende programansøgere. Ansøgningsrunde for kommende programansøgere forventes efter høringen lanceret med indsendelse af konceptnote den 14. april 2021, umiddelbart efter det eksterne review februar-marts 2021.

 

Vi håber, at mange vil tage sig tid til at se på materialet og sende os inputs.

 

 

Høringssvar

Kommentarer programretningslinjer 

 

Linje 75, (88 – 92)                   

Strategiske ydelser vil stadig være relevante, når målgrupper er med i fortalervirksomhed. Disse vil løbende blive udskiftet, så nye skal aktiveres. Strategiske ydelser vil også være relevante i forhold til nye partnere og nye lande.

Til det efterfølgende arbejde med budgetter:

 

Linje 459                                   

Det kan styrke den økonomiske ansvarlighed og bæredygtighed, at der er mulighed for at arbejde med et dynamisk budget i en programfase (stigende eller faldende over de 4 år) ved opbygning eller udfasning af komponenter eller lande.

 

Derudover                                

Det ville være gavnligt med mere fleksibilitet i forhold til no-cost forlængelse/brofase og skift af programgruppe i tilfælde af, at en programorganisation kommer ud i en uventet situation som følge af markante ændringer i den politiske og sociale kontekst i et land, hvor det er nødvendigt at omlægge indsatsen.

 

Kommentarer på Vurderingskriterier

 

Kriterie 3 og kriterie 12          

Popular engagement kommer let til at overlappe hinanden, da de ligger meget tæt op af hinanden.

 

Kriterie 6 og 8                          

Indeholder begge resultater (M&E) – og det kan også her blive svært at skelne, hvad, der skal stå hvor.

Side 3, Linje 69: Her står:  ”(f.eks. mobilisering af landarbejdere eller støtte til handicappede børns særlige uddannelsesbehov)” 

Ændres til politisk korrekt italesættelse af personer med handicap og ikke omvendt. Så det bliver således: ”… mobilisering af landarbejdere eller støtte til børn med handicap og deres særlige uddannelsesbehov”

 

Side 14, Linje 421 + 422: Står der således: For ansøgere, som har et program men får afslag på en ny programbevilling, kan der søges om støtte til projekter med projektstart, når den eksisterende programperiode er afsluttet.

Der burde kunne søges tidligere, til deadline før programmets ophør, da det i princippet kan give organisationer et hul i økonomien, fordi man udelukkes fra finansiering i nogle måneder.

 

Side 16, Linje 481-485: her står: Basisbevilling (hvert fjerde år). Ved ansøgning om et fireårigt program vil en konkret programansøgning blive vurderet ift. de 12 vurderingskriterier i konkurrence med de øvrige programansøgninger det pågældende ansøgningsår. Her gælder, at man maksimalt kan stige eller beskæres med op til 20 procent baseret på scoring foretaget ifm. vurderingen af ansøgningen.

På fire år er en stigning på 20% ikke meget. Hvis man gør det super godt og gerne vil udvide programindsatsen til et andet land i en ny fase – så kan det blive svært med reelt udvikling og fleksibilitet. Herudover kommer også muligheden for at vokse til CISU max bevilling. Det vil jo så foregå over rigtig, rigtig mange år, et halvt menneskeliv. Er det muligt at finde en anden model, evt. gennem kapacitetsanalyse, at organisationen kan forøge sin portefølje væsentligt? 

Vi synes som udgangspunkt, at de nye retningslinjer ser rigtigt fine ud.

 

Vi er glade ved den forøgede nexus/Covid 19 fleksibilitet, hvis man kan sige det sådan. Det giver god mening. Covid er jo desværre nok hos os en rum tid endnu - ikke mindst på det afrikanske kontinent, og følgevirkningerne af pandemien er i hvert fald. Nexus er en vigtig ”størrelse” i kampen om at sikre, at så lidt som muligt falder mellem to stole.

 

Ligeledes er vi tilfredse med det forøgede fokus på bæredygtighed. Det er selvsagt super vigtigt, at tilstræbe bæredygtighed i det omfang det overhovedet er muligt, også selvom det alle dage vil være en ”svær størrelse” i vores branche. Det er nu engang lettere sagt end gjort.

 

Vi synes, at de foreslåede ændringer til ansøgningsprocessen, særligt for førstegangsansøgere giver god mening, og ligger fint i tråd med anbefalingerne i UM’s ”review and capacity assessment af CISU i 2020” tænker jeg. Vi ville ønske, at vi selv havde haft de foreslåede retningslinjer som førstegangsansøger. Det synes ligeledes at give mening, at eksisterende programansøgere ikke får nogen decideret appraisal af konceptnote, og at der sættes større fokus på review og opnåede resultater.

 

Umiddelbart er vores eneste (men tillader vi os at mene ikke uvæsentlige) anke, at vi fortsat vurderer konkurrenceudsættelsesreglerne som værende til (stor) fordel for de store organisationer, som så tilfældigvis alle er placeret i runde 2 (med bl.a. os). Vi er helt på det rene med, at der ift. kravsafstemthed bl.a. står, at et program altid vil blive vurderet i forhold til budgettets størrelse og anciennitet. Det er bare en yderst utaknemmelig opgave (og det er diplomatisk formuleret) for de konsulenter som sidder med scorings arkene til sidst.

 

Faktum er, at vi med den score vi fik, ikke var blevet skåret (nok tværtimod - og indrømmet vi blev ikke beskåret voldsomt) havde vi været scoret oppe imod de andre organisationer fra runde 1, som alle er på nogenlunde tilsvarende niveau som os. Vi tror et stykke af vejen på, at konkurrence er sundt og er ingenlunde skræmte af tanken om lidt konkurrenceudsættelse, så længe man konkurrerer på lige vilkår og ikke sammenligner æbler og pærer. Det er naturligvis rasende svært (måske umuligt) at gøre alle tilfredse i en sådan proces. Jeg frygter i den grad, at vi om 3 år er i præcis samme situation som sidst, og at vores meget dygtige kolleger i de finansielt største organisationer, scorer tæt ved top karakterer i det meste (de blev også sidst vurderet ift. størrelse og anciennitet) , og at vi og andre af de små organisationer, selv hvis vi får en score som vi vil være stolte af, bliver skåret i et eller andet omfang. En i min optik retfærdig måde at omgå dette på, kunne være at tage de store ud af ligningen, og lade os konkurrere med de øvrige små i runde 2 (og så kan de store konkurrere med hinanden), men helst så jeg opfundet et system, hvor vi konkurrerede med alle de små. Det må være det mest retfærdige.

DOF er overordnet tilfreds med udformningen af udkastet til reviderede retningslinjer og takker for muligheden for at indgive høringssvar. Vi har flg. specifikke kommentarer:

 

Linje 297-357: Disse afsnit forsøger at beskrive vurderingskriterier (med link til disse), kravsafstemthed og vurdering og scoring, men er ikke ret præcise mht. udmøntningen af disse. I linje 313-314 sættes der en slags overskrift på, hvordan CISUs bevillingsudvalg rent faktuelt bruger kriterierne i praksis med sætningen: ”Det helhedsorienterede skønsprincip, der anvendes i de øvrige støtteformer i Civilsamfundspuljen, vil også gælde i vurderingen af programmer, hvor vurderingen også vil være kravsafstemt”. Det introducerer en uheldig uklarhed, i stedet for at signalere at man udelukkende forholder sig til de scoringer som den enkelte ansøgning opnår gennem bevillingsudvalgets vurdering samlede vurdering.

 

Desuden er DOF i lighed med høringssvar indsendt af andre programorganisationer enige i at der i praksis er en indbygget ulighed i konkurrenceforholdet mellem de organisationer med de budgetmæssigt mindst programmer og de organisationer med de budgetmæssigt største programmer i hver ansøgningsrunde. De største vil alt andet lige have en langt større kapacitet til at lave en ansøgning med høj sikkerhed for støtte (pga. høj scoring på alle parametre i vurderingskriterierne) end en af de budgetmæssigt små programorganisationer med tilsvarende lavere kapacitet. Det er ikke nemt, men CISU kunne forsøge at introducere mere fair konkurrenceforhold, så man f.eks. konkurrerer mod organisationer med omtrent samme budgetstørrelse og ikke de mindste mod de største.

 

Linje 470-471: Her skal det specificeres om denne udregning for de to seneste såkaldte ’to senest afsluttede finansår’ drejer sig om år 2 og 3 i et eksisterende program eller år 3 og 4 (det sidste og fjerde finansår vil ikke være afsluttet, men bevillingen vil ikke desto mindre være uforandret!). Desuden skal det specificeres om udregningen kun skal foretages på basisbevillingen eller på basisbevillingen + eventuelle tillægsbevillinger!

 

Linje 483-484: Her skal det specificeres om det betyder at man som programorganisation maksimalt kan søge om 20% mere eller 20% mindre ift. ens eksisterende programbudget. Det giver sig selv at CISUs bevillingsudvalg (og ultimativt UM/Danida) vurderer om ens ansøgte stigning eller formindskelse af det nye programbudget står mål med ambitioner, evner osv. af den ansøgende programorganisation og dens partnere!

 

Linje 491-498: Her bør det specificeres, hvordan CISU påtænker at fordele den samlede pulje af programmidler ifm. indfasningen af nye programorganisationer. Dvs. den nye tilgang med lettere adgang for nye organisationer til programstøtte (jf. CISU email: ’Lempeligere kriterier for førstegangsansøgere’ og ’Ingen score/konkurrenceudsættelse af førstegangsansøgere’) bør logisk medføre en tilsvarende forøgelse af bruttosummen af programmidler. Er dette IKKE tilfældet, bør det klart kommunikeres til alle CISUs medlemmer at CISU bevidst øger konkurrencen mellem de eksisterende programorganisationer for at få flere af CISUs medlemsorganisationer til at skifte fra at være projekt- til programorganisation, og ikke mindst at der dermed bevidst ønskes en vis turnover af programorganisationer. Det vil blive resultatet, hvis ikke programmidlerne forøges tilsvarende!

Afsnit om Ansøgnings- og bevillingsproces

 

Side/afsnit/linje

Kommentar

Side 12, linje 380

Det vil være hensigtsmæssigt at henvise til procesmodellen, som kommer på næste side. Første nævnelse af konkret dato (1. februar) virker ellers forvirrende.

Side 13, linjer 398 - 405

Linjer 399 – 403 nævner ikke, at der skal udarbejdes konceptnote for igangværende programorganisationer og det er fjernet i ’Opstart’ kolonnen, men det er en del af kolonne A i modellen.

Det er derfor pt. uklart om igangværende organisationer skal udarbejde konceptnote, og hvordan den indgår i BU stillingtagen i proces A.

Side 14, linje 413-416

I proces A er det svært at forstå, hvordan der kan gælde den to ugers frist for justering af ansøgning på baggrund af betingelser, da man ikke er nået til ansøgningsstadiet endnu.

Side 16, linje 460-468

Det er vanskeligt at gennemskue baggrunden for den ændrede formulering i afsnittet Hvor mange midler er til rådighed? Hvad dækker ”radikale ændringer i estimater og forudsætninger for tilsagnshåndteringen” over, og på hvilken måde adskiller disse sig fra en beskæring af den samlede bevilling til civilsamfundspuljen? Formuleringen skaber en usikkerhed, som ikke bidrager til fornemmelsen af forudsigelighed for programorganisationer.

 

 

 

Kommentarer til bilag 1, Vurderingskriterier

 

Kriterie 3

Det giver god mening at vurdere involvering og engagement som en del af organisationernes kapacitet.

Kriterie 11

Rettes dette kriterie til, når der er ændret i budgetafsnit i hoveddokumentet + i budgetformater?

 

Tak for muligheden at kommentere på udkast af de nye programretningslinjer.

 

Overordnet synes vi at de nye retningslinjer seer fint ud og giver et godt overblik over de krav der stilles til ansøger og hvorfor man skulle vælge at går fra projekt til program.

 

Vi har en bemærkning til scoring og kravafstemthed og vurdering (linje 312 -357). CISU har meget varierende programorganisationer (medlemsorganisationer) ift. deres ressourcer og programbudgetter. Mens førstegangsansøger, bliver fritaget for konkurrenceudsættelse, skal de små genansøgende organisationer (3-4 mio. kroner) dyste med de store og etablerede organisationer (up til 15 mio. kroner) om programmidler. Det anser vi for at være en ulige konkurrenceforhold, da de store organisationer med større human resurse, anciennitet og tyngde har bedre forudsætninger at score højt. Retningslinjer anfører at kravene vil være tilpasset ansøgt beløbsstørrelsen, men det vil ikke adressere dette kapacitets-mismatch mellem store og lille programansøger / organisationer.  En mulighed at adressere dette forholdt er at tage organisationsstørrelse / budgetstørrelse med i regnestykket og opdele ansøgerfeltet i forskellige grupper ift. deres anciennitet, budget størrelse ift. scoring. Vi synes det er fair at udsætte ansøgende programmer for konkurrence, men det vil være godt at finde mere balanceret måde at gøre det på. En måde der tager højde for medlemsorganisationernes diversitet.

 

I linje 491-498 bør retningslinjerne specificere, hvordan CISU påtænker at fordele den samlede pulje af programmidler ifm. indfasningen af nye programorganisationer (nedsættelse af minimum beløbsgrænse til 3 mio. kr.). Det antages at den nye tilgang med lettere adgang for nye organisationer til programstøtte vil medføre en tilsvarende forøgelse af bruttosummen af programmidler. Hvis det ikke er tilfældet, vil det være vigtigt at tydeliggøre den øget konkurrence for programmidler og en ønsket turnover af programorganisationer i retningslinjerne.

Dansk Folkehjælp er altovervejende tilfreds med de nye retningslinjer og benytter lejligheden til at takke CISU for høringsmuligheden, såvel som for inddragelsen af medlemsorganisationerne ved flere lejligheder op til denne.

 

Som genansøgende organisation er vi særligt begejstrede for den forenkling af procedurerne, som udtrykt i, at der ikke længere stilles krav om fornyet kapacitetsanalyse, men i stedet fokuseres på review af det eksisterende Program. Det sparer betydelige ressourcer – ikke mindst tid – og man må samtidig antage, at et review alligevel vil afdække (alvorlige) kapacitetsproblemer i den danske organisation.

 

Dansk Folkehjælp noterer også med tilfredshed det overordnede krav til alignment med FNs Verdensmål i udviklingen af konceptnote og ansøgning. Det står tydeligere nu end før og bør klart animere flere organisationer til at inddrage SDGernes delmål og indikatorer – både i interventionslogikken og i resultatrapportering. I den sammenhæng er det også positivt, at retningslinjerne har bevæget sig væk fra opdeling af aktiviteter i ”Komponenter” og over i det mere resultatorienterede ”Outcomes” – et princip Dansk Folkehjælp i forvejen benytter sig af.

 

Begreberne ”Bæredygtighed”, ”Skrøbelighed” og ”Nexus” har tydeligvis gennemgået grundige overvejelser i CISU, som også gennem de seneste par år har gjort et stort arbejde for at involvere medlemmer i debatten om begrebernes afgrænsning, definition og praktiske betydning i udviklingsarbejdet. Om det er lykkedes at bibringe en nogenlunde fælles forståelse af begreberne må ansøgningsprocessen vise.

 

Vurderingskriterierne er fornuftige og Dansk Folkehjælp har ikke yderligere til disse.

Tak for de opdaterede programretningslinjer.

 

Vi er glade for de kommentarer og læsevejledninger der er tilføjet i mailen.

 

Vi har noteret os, at førstegangsansøgere ikke skal igennem en score-vurdering, og kan ikke helt forstå logikken i at undlade dette.

 

Vurderingen fra bevillingsgruppen skal vel stadig bygge på de elementer der er i score-arket. At det gør førstegangsansøgninger lettere - er måske klart. Men kun måske.

 

Vi går ud fra, at genansøgninger stadig skal igennem score-vurdering.

 

Vi vil afslutningsvist ikke undlade at kommentere, at det er ærgerligt at I faktisk kun giver os 3 arbejdsdage til at samle svar på mailen. Det er ikke verdens mest rimelige arbejdsbetingelser.

 

CISU vender tilbage med svar spørgsmål/uklarheder.

Tak for udkastet til de nye programretningslinjer. Her et enkelt bidrag fra VedvarendeEnergi til høringsdokumentet:

 

Afsnit ’programkonsultationer’ s. 19

  1. I programperiodens andet år er organisationen forpligtet til at foretage et midterm review af programmet,
  2. der skal indsendes sammen med den statusrapport, der indleveres efter programperiodens andet år.
  3. Finansiering til midterm review skal indregnes i programmets budget i år to. Der er derimod ikke krav om
  4. afsluttende evaluering for programbevillinger, idet CISU initierer og finansierer et Review i programperiodens
  5. sidste år som del af organisationens ansøgning om ny programbevilling.

 

Afklaringspunkter:

 

Skal et sådant review være faciliteret og udført af eksterne konsulenter eller er det en egen mid-term selvransagelse af hvordan programmet forløber?

 

Hvis reviewet skal udføres af eksterne konsulenter vil ambitionsniveauet for reviewet så være højt (internationale konsulenter og større budget) eller lidt lavere (et lokalt konsulent hold med et lavere budget) – eller vil et desk review kunne gøre jobbet? Skriver program organisationen selv terms reviewet? Og efterfølgende kvalitetssikrer review findings? Er der et budget loft for hvad et mid-term review må koste?

 

Hvis reviewet er internt (udført af program partnere og program organisationen) er der så nogle minimumskriterier for hvad der skal sættes lys på og hvilket format der skal afrapporteres i? Hvad vil ambitionsniveauet være og hvordan adskiller et mid-term review sig fra en god program årsrapport som jo i forvejen kommer vidt omkring?

 

CISU vender tilbage med svar på spørgsmål.

Det er dog utroligt med disse korte svartider.

 

Det kan man da ikke kalde seriøst.

Side 16, linje 457 – 459:

De 15% af midler, der kan overføres fra et finansår til næste i tilfælde af, at der har været et underforbrug, er lavt sat og hæmmer den fleksibilitet, som programmet skulle fremme. Det foreslås at øge til 25%.

 

Side 16, linje 463 – 465:

Hvad er argumentet for, at der skal være proportionalitet i beskæringen? Proportionaliteten bliver skæv, da programmer i modsætning til projekter er længerevarende samarbejder mellem partnere, som har bevist, at samarbejdet fungerer og skaber resultater. Programmer bevilges, hvis kapacitet og samarbejde har nået et vist niveau, der ofte er højere, end det er tilfældet i projektsamarbejde. Beskæringer af programbevillinger bør derfor ikke være på samme niveau som projekter.

 

Side 16, linje 474 – 477:

Erfaringen er, at afslutning eller integration af igangværende projektbevillinger i programbevillingen giver anledning til store udfordringer for samarbejdet med partnere i Syd, da partnerne har planlagt aktiviteter, ansættelser osv. ud fra de forudsætninger, som var gældende, da projektbevillingen blev godkendt. Det foreslås at ændre til, at projektbevillinger fortsætter med samme bevilling til deres planlagte afslutning og ikke modregnes i programbevillingen.

 

Side 16, linje 483 – 484:

Justeringen i maksimal stigning eller beskæring til 20% udfordrer og demotiverer partnerskabet. Hvis ansøgningen ved bevilling i november (to måneder før programopstart) beskæres med 20% vil det i høj grad have negativ effekt hos samarbejdspartnere, som regner med at kunne gennemføre aktiviteter for det fulde beløb, efter konceptpapiret blev godkendt.

 

Side 17, linje 514 ff., Ang. manglende retningslinjer for budget

Det vil være at foretrække, at høringssvar afventer de kommende evt. ændringer i budgetretningslinjerne, idet de har væsentlige tyngde, og der tages stilling til retningslinjerne samlet set.