Forslag til nye kurser
Forslå emner til CISUs kurser
CISU arbejder løbende med udvikling og planlægning af kurser, fyraftensmøder og workshop. Vi tager imod forslag til emner til både den halvårlige kursusplan og løbende aktualitetsbaserede kurser og møder. Læs mere og find formlen til indsendelse af forslag nedenfor.
Forslag til kursuskatalog
Har du et forslag til et kursus, som kan have bred interesse for CISUs medlemsorganisationer, kan du sende det til os, og vi vil tage det med i prioriteringen af kurser for det kommende semester.
Deadline for indsendelse af forslag til kursuskataloget for foråret 2021 er 22. oktober 2020 og 15. april 2021 for efteråret 2021. Send forslaget via formularen nedenfor og gerne i god tid, så vi har mulighed for eventuelt at kontakte dig for uddybning.
Forslag til aktualitetsbaserede kurser og møder
Opstår der aktuelle emner, som du mener, CISU bør afholde et kursus eller møde om ud over de fastlagte kurser i kursuskataloget, tager vi gerne imod forslag. Det kan for eksempel være i forbindelse med aktuelt opståede tematikker eller begivenheder i et specifikt land. Vi tager løbende imod forslag, og er det muligt at prioriterer at afholde kurset/mødet, bestræber vi os på at afholde det på det tidspunkt I finder relevant. For aktualitetsbasserede kurser forventer vi at I kan bidrage aktivt til planlægningen af mødet/kurset. Forslag sendes via formularen nedenfor.