Naboskabspuljen støtter civilsamfundsindsatser i de seks østlige naboskabslande: Ukraine, Moldova, Belarus, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Naboskabslandene oplever pres på demokratiet, og overordnet er der et behov for at styrke civilsamfundet, demokratiske institutioner og medborgerskab i naboskabsregionen. Ydermere er der et akut og langsigtet behov for at understøtte demokratiske genopbygningsindsatser i Ukraine.

Målet for naboskabspuljen er at bidrage til demokratisk udvikling og et stærkt og mangfoldigt civilsamfund i naboskabsregionen gennem mobilisering af medborgere baseret på en rettighedsbasseret tilgang og til at indgå i demokratisk dialog med lokale og centrale myndigheder. Desuden kan der bidrages til at fremme medborgeres kritiske mediekendskab til at modstå desinformation og påvirkningskampagner. Og endeligt har Naboskabspuljen et særligt fokus på demokratisk genopbygning af Ukraine i form af at sikre dialog og civilsamfundsinddragelse i forhold til den langsigtede genopbygning af demokrati og anti-korruptionsmekanismer.

Der er store forskelle mellem de seks naboskabslande, og de står hver især overfor deres egne udfordringer. Men samtidig er der flere kontekstuelle og historiske fællestræk. Da de seks østlige naboskabslande Ukraine, Moldova, Belarus, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan for godt 30 år siden genvandt deres selvstændighed, og skulle (gen)etablere sig, skulle de erhverve sig de formelle kompetencer og institutioner, der kendetegner moderne, uafhængige stater, hvilket ikke har været uden udfordringer.

Deres territoriale suverænitet og stabilitet har siden været truet af Rusland, og overgangen til markedsøkonomi har i vid udstrækning været præget af vilkårlig lovgivning og hastig privatisering af de statsejede virksomheder og fælles værdier, hvilket skabte grobund for øget ulighed, korruption og magtkoncentration hos oligarker. De uligheder og oligarksystemer, der er udviklet i flertallet af landene, udgør fortsat en stor udfordring og vanskeliggør udviklingen af demokratiske 31 institutioner.

Uligheder og oligarksystemer har påvirket den demokratiske udvikling, og det varierer meget naboskabslandene imellem. Hvor udviklingen i Georgien og Moldova overvejende er positiv, er demokratiet til gengæld under pres i de resterende fire lande. Krigen mod Rusland har sat forfatning og valghandling ud af kraft i Ukraine, og tilliden til de politiske institutioner i Armenien er faldende. Der er demokratisk stilstand i Belarus og Aserbajdsjan, der samtidigt også er blandt deudemokratiske lande i verden ifølge V-Dem (2023). Det giver et meget forskelligt udgangspunkt for at arbejde med demokratisk udvikling.

Krigen i Ukraine har hidtil (december 2023) haft sit tyngdepunkt i den østlige del af Ukraine, men det er reelt set hele Ukraine, som er ramt og påvirket af krigen og under beskydning af missiler og droner fra Rusland. Situationen kan med meget kort varsel eskalere og sætte flere områder af Ukraine under yderligere militært pres. Håbet er selvfølgelig, at konflikten nedskaleres, og der findes en fredelig løsning. Men som situation er nu, er den østlige del af Ukraine nær fronten særligt skrøbelig, hvor den vestlige del af Ukraine også er skrøbelig, men anses for relativt mere sikker, hvorfor flere internt fordrevne søger hen imod dette område.

Civilsamfundet er en grundpille i et demokratisk samfund, og kan bidrage til at skabe forandring, tænke nyt og udvikle fællesskaber. Et stærkt og velfungerende civilsamfund når i kraft af deres lokale forankring langt ud i samfundet, og er afgørende for udviklingen af et aktivt borgerdrevet demokrati – og til at påse og tilskynde til, at myndigheder og virksomheder overholder og fremmer respekt for menneskerettigheder og indfrielse af FN’s verdensmål. Et aktivt civilsamfund kan ydermere medvirke til at stabilisere regionen og gøre den modstandsdygtig over for anti-demokratiske påvirkninger.

Civilsamfundets muligheder for at gøre en positiv forskel afhænger i høj grad af konteksten. I kølvandet på naboskabslandenes selvstændighed, er der sket en stigende civilsamfundsorganisering, hvilket har bidraget væsentligt i forhold til demokratisk udvikling, at fremme sårbare og udsatte gruppers rettigheder og at holde myndigheder ansvarlige. I den aktuelle situation i Ukraine har civilsamfundet spillet en vigtig rolle i den akutte humanitære situation og i forhold til psykosocial støtte til internt fordrevne.

Mangelfuld eller restriktiv lovgivning og manglende statslig anerkendelse af civilsamfundsorganisationer er en udfordring i særligt Belarus og Aserbajdsjan, ligesom råderummet for civilsamfundets ageren begrænses fra statslig side, hvorfor mange civilsamfundsaktører må arbejde i eksil. Civilsamfundets råderum er således forskelligt i de seks naboskabslande; fra lukket i Belarus og Aserbajdsjan, til begrænset i Ukraine pga. krigen mod Rusland, og indskrænket i Moldova, Armenien og Georgien (CIVICUS Monitor, 2023). Derfor er udfordringerne for civilsamfundet også forskelligartede landene imellem.

Den skrøbelige og volatile situation i flere af naboskabslandene udfordrer mulighederne for formel civilsamfundsorganisering, og i mange situationer er det derfor sociale bevægelser og uformel organisering, som er drivkræfterne i arbejdet med de mest sårbare og udsatte grupper. Naboskabspuljen vil kunne støtte både formelle og mere uformelle eller løst organiserede aktører 71 i civilsamfundet. 72
I flere af naboskabslandene nyder civilsamfundsorganisationer høj grad af tillid i civilbefolkningen, 73 og udfylder flere steder en vigtig rolle i forhold til at tale og repræsentere de mest sårbare og 74 udsatte grupper. I Naboskabspuljen er der forståelse for, hvordan kontekst og nationale 75 udfordringer indvirker på mulighederne for organisering omkring civilsamfundsindsatser, men

Civilsamfundspuljens generelle retningslinjer er også gældende for Naboskabspuljen. Indsatser under Naboskabspuljen skal adressere konkrete udfordringer i konteksten gennem partnerskaber mellem danske organisationer og civilsamfundsaktører fra naboskabslandene. Det er en forudsætning for støtte, at alle indsatser er baseret på lokale behov, og rettighedshavere og ansvarshavere så vidt muligt tænkes ind og involveres i indsatsen.

Den særligt skrøbelige og volatile situation i flere af naboskabslandene skaber særlige udfordringer i forhold til partnernes sikkerhed og organisering, og stiller derved også særlige krav til overblik, ordentlighed og transparens, som partnerskaber og indsatser også skal tage højde for.

Naboskabspuljen kan søges om Små Indsatser op til 200.000 kr., Medborgerindsatser op til 116 500.000 kr. og Udviklingsindsatser op til 4,5 mio. kr. Støtteformerne er beskrevet i retningslinjerne for Civilsamfundspuljen kapitel 4, 5 og 6.

I tillæg til de tre støtteformer rummer Naboskabspuljen også støtteformen Genopbygning Ukraine, der kan støtte indsatser op til 4,5 mio. kr. Støtteformen beskrives i afsnit 4.2.

Ansøgningerne vil blive vurderet efter vurderingskriterierne for de pågældende støtteformer, samt om indsatsens formål er i overensstemmelse med det overordnede formål for Naboskabspuljen.

Ansøgninger om indsatser i et af de seks naboskabslande indsendes på ansøgningsskemaerne til hhv. Små Indsatser, Medborgerindsatser, Udviklingsindsatser og Genopbygning Ukraine.

Krigen i Ukraine har skabt et særligt behov for støtte til demokratisk genopbygning. Med sin brede forankring og forskellighed i kompetencer og fokusområder er civilsamfundet godt positioneret til at deltage i genopbygningen og agere demokratisk vagthund på både lokalt og nationalt niveau.

Naboskabspuljens bidrager til genopbygningen ved at fremme mangfoldig deltagelse, transparens, demokratisk kontrol og ansvarlighed i anvendelsen af midler og gennemførelse af planer for genopbygningsarbejdet. Det kan f.eks. ske gennem indsatser, som etablerer ansvarlighedsstrukturer eller styrker borgernes mulighed for at følge med i statslige, private og andre aktørers arbejde med genopbygning, eller indsatser som styrker rammerne for civilsamfundet i fremtidens Ukraine. Indsatser kan også adressere akutte sociale behov eller (gen)etableringen af kritiske demokratiske funktioner og institutioner, der kan stabilisere situationen på lokalt og nationalt niveau og dermed bidrage til et mere demokratisk og bæredygtigt samfund.

Genopbygning: Naboskabspuljen støtter genopbygningen af kritiske samfundsmæssige funktioner og indsatser, der kan stabilisere situationen på lokalt og nationalt niveau. Støtten målrettes styrkelse af civilsamfundets rolle og bidrag til en mere demokratisk genopbygning med fokus på ansvarlighed, transparens og folkelig deltagelse.

Støtte til bygninger m.v.: Der kan ikke gives støtte til infrastruktur, byggeri eller andre projekter, hvor (gen)etablering af fysiske forhold udgør hoveddelen af projektet. Mindre investeringer i f.eks. udstyr, renovering af faciliteter eller indkøb af digitale løsninger kan godt støttes, hvis det er nødvendigt for at gennemføre indsatsen. Se i retningslinjerne kapitel 1.3.4 ”Udviklingstrekanten”, hvordan I sikrer sammenhæng mellem investeringer/strategiske ydelser, organisatorisk kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed.

Skrøbelighed: Jo højere grad af skrøbelighed i den kontekst indsatsen implementeres, desto større fleksibilitet er der for at inkludere strategiske ydelser ift. de andre støtteformer, hvis de har et strategisk sigte, som bidrager til den demokratiske genopbygning i Ukraine. Ydermere kan der allokeres flere midler til sikkerhed og beskyttelse af partner og målgruppe ifm. implementering af indsatser. For indsatser som implementeres i en kontekst præget af meget høj skrøbelighed, kan det være svært eller umuligt at arbejde med fortalervirksomhed, og det vil her være tilstrækkeligt, at indsatsen arbejder med potentialet for fremtidig fortalervirksomhed. Læs mere om skrøbelighed i retningslinjerne kapitel 1.3.5.

Lokale behov: Alle indsatser skal være styret af lokale behov og være lokalt forankret hos den ukrainske partner. Når danske og lokale aktører aktiveres, sætter de redskaber og viden i spil som gavner genopbygningen og bidrager til, at Ukraine kan genopbygges til noget endnu bedre.

Anden finansiering: Naboskabspuljen kan bruges som delfinansiering i indsatser som får midler fra virksomheder eller andre fonde.

Fleksible midler: I støtteform Genopbygning Ukraine er der mulighed for at allokere op til 25% af aktivitetsbudget til fleksible midler. Det betyder, at midlerne kan bruges til aktiviteter og idéer, som opstår lokalt, mens implementeringen af indsatsen foregår. I skal ikke beskrive, hvad pengene skal bruges til i ansøgningen, men aktiviteterne skal understøtte projektets mål. I skal ikke søge om forhåndsgodkendelse hos CISU, når I bruger de fleksible aktivitetsmidler, men I skal beskrive, hvad de fleksible aktivitetsmidler er brugt til i den afsluttende rapport.

Vurderingskriterierne for Genopbygning Ukraine tager udgangspunkt i vurderingskriterierne for Udviklingsindsatser. Kriterier i tillæg til disse er fremhævet med fed.

Vurderingskriterier for Genopbygning Ukraine

1. Formål, relevans og kontekstanalyse

1.1 Indsatsen formål er i overensstemmelse med Civilsamfundspuljens formål og principper, og det særlige formål for støtteformen Genopbygning Ukraine:

• Sikre dialog og civilsamfundsinddragelse i langsigtet genopbygning af demokrati og anti-korruptionsmekanismer.
• Fremme mangfoldig deltagelse, transparens og ansvarlighed i forhold til anvendelse af midler til gennemførelse af planer for samt demokratisk kontrol med genopbygningen af Ukraine.

1.2 Indsatsen er relevant i forhold til den kontekst, den finder sted i og tager udgangspunkt i de lokale behov.

1.3 Kontekstanalysen afdækker krigens indvirkning på indsatsen og det sikres, at indsatsen komplementerer og koordineres, hvis andre organisationer arbejder med samme målgruppe og/eller tematik.

2. Partnerskabet

2.1 De deltagende partnere har erfaring, kapacitet og ressourcer til at udføre indsatsen, og har planlagt den i fællesskab.

2.3 Indsatsen styrker partnerne og/eller relationen mellem dem, herunder deres egen demokratiske praksis ift. deres tyngde og legitimitet i deres repræsentation og arbejde med målgrupper.

3 Målgruppen

3.1 Antallet og sammensætningen af målgruppen er relevant.

3.2 Målgruppen inddrages i planlægning og løbende tilpasning af indsatsen.

4 Beskrivelse af indsatsen

4.1 Indsatsens strategi viser en tydelig sammenhæng mellem indsatsens mål, forventede resultater, aktiviteter og indikatorer på målniveau (outcome-indikatorer). Det skal være tydeligt, hvilke resultater indsatsen forventer at opnå.

• Indsatser, som ligger i forlængelse af en tidligere indsats, bygger på resultater og erfaringer herfra, og indeholder nye mål, en ny eller justeret strategi eller en ny eller udvidet målgruppe.

4.2 Risikoanalysen afdækker situationen lokalt, og indsatsens strategi tager højde for de forhold og risici, som kan hindre eller forsinke opfyldelsen af indsatsens mål.

4.3 Der er balance mellem elementerne i udviklingstrekanten, og det er klart hvordan man vil arbejde med fortalervirksomhed.

• For indsatser som implementeres i en kontekst præget af særlig høj skrøbelighed, er det tilstrækkeligt, at indsatsen arbejder med potentialet for fremtidig fortalervirksomhed.
• For indsatser under 500.000 kr. er der ikke krav om fortalervirksomhed.

4.4 Partnere og andre aktørers ansvarsområder og faglige bidrag er klare og relevante.

4.5 Indsatsen bidrager til at skabe varige og bæredygtige forbedringer for målgruppen.

4.6 Tilgangen til monitorering og evaluering viser tydeligt, hvordan der undersøges og følges op på, om indsatsen når de forventede mål.

5 Omkostningsniveau

5.1 Indsatsens omkostningsniveau og det samlede budget er velbegrundet og står mål med indsatsens aktiviteter og forventede resultater.

4.3 Ansøgningsrunder
Naboskabspuljen følger samme ansøgningsrunder som Civilsamfundspuljen. Dvs. Små Indsatser og Medborgerindsatser kan ansøges løbende, mens Udviklingsindsatser og Genopbygning Ukraine skal ansøges til ansøgningsfristerne i marts og september. Naboskabspuljen åbner for ansøgninger den 13. marts 2024.

5. Behandling af ansøgninger
Indsatser på op til 1 mio. kr. friholdes fra prioritering, så alle støtteværdige ansøgninger under 1 mio. kr. får bevilling.

Ansøgninger over 1 mio. kr. scores og rangeres, så CISU kan prioritere mellem ansøgninger, hvis ikke der er midler til at imødekomme alle støtteværdige ansøgninger.

Hvis der ikke er midler nok til at give samtlige støtteværdige projekter bevillinger, bevilliges de ansøgninger med højst score. Hvis flere ansøgninger deler den ”nederste score” og ikke alle kan få bevilling, får ansøgningerne med de mindste budgetter bevillingen.

Det samlede beløb en dansk organisation maksimalt kan søge Naboskabspuljen om årligt er 5 mio. kr. uanset antallet af ansøgninger.

Bevillinger fra Naboskabspuljen medregnes i Civilsamfundspuljens bevillingsloft på 6 mio. kr. om året. Dog er bevillinger gennem den særlige støtteform Genopbygning Ukraine undtaget herfra.

CISU programorganisationer kan søge Genopbygning Ukraine. Dog indgår det bevilgede beløb ikke som beregningsgrundlag for fremtidige programbudgetter.

Overordnet set mener RAISE at det er vigtigt at puljen også har fokus på sociale og økonomiske rettigheder, og ikke kun civile og politiske rettigheder. Der er en tendens til at sidstnævnte prioriteres i bistanden til de lande der er omfattet af puljen, og det vil være uheldigt, hvis den nye pulje fortsætter denne tendens.

De sociale og økonomiske rettigheder, herunder adgang til beskæftigelse, sociale sikkerhedsnet, velfærdsydelser, sundhed og uddannelse, spiller en central rolle for forholdet mellem borgere og stat, og hænger dermed tæt sammen med de politiske og civile rettigheder.

Det vil ofte være mere effektivt at mobilisere brede civilsamfunds-bevægelser omkring sociale og økonomiske rettigheder end civile og politiske rettigheder, idet det er førstnævnte, der ofte rammer brede dele af befolkningen hårdest. Derudover er sikring af sociale og økonomiske rettigheder afgørende for at ”stabilisere regionen og gøre den modstandsdygtig over for anti-demokratiske påvirkninger”, som det hedder linje 53-54.

Civilsamfundspuljens formål er således i bred forstand at skabe ”bæredygtige forbedringer af fattige menneskers levevilkår, rettigheder, samfundsmæssige deltagelse og lige muligheder.” Formålet med naboskabspuljen fremstår i øjeblikket med et snævrere fokus på politiske og civile rettigheder. Det bør skrives ind i afsnit 2: Formål, at puljen kan støtte initiativer der styrker civilsamfundets kapacitet til at arbejde for bedre beskyttelse af både sociale og økonomiske samt civile og politiske rettigheder.

• Linie 123 ”Ansøgninger om indsatser i et af de seks naboskabslande…”: Amnesty foreslår, at puljen også støtter projekter, der implementeres i mere end ét land eller har regionalt sigte, bl.a. på baggrund af fællestræk mellem landene (se l. 22), bevægelse på tværs af grænser og behov for at kunne adressere udfordringer fra et cross-border/regionalt perspektiv. Samtidig foreslår vi også, at arbejde med civilsamfundsaktører i eksil (se l. 64) er omfattet af støtten.
   
• L. 191 ”Bevillinger fra Naboskabspuljen medregnes i Civilsamfundspuljens bevillingsloft på 6 mio. kr. om året”: Amnesty anmoder om, at midlerne betragtes som reelt additionelle midler (i lighed med Danidas call for proposals målrettet SPA-partnere) og derfor ikke medregnes i bevillingsloftet. For organisationer, der er på vej mod at ansøge om at blive programorganisation med andet geografisk fokusområde end Naboskabslandene, og som skal demonstrere, at de projekter, vi søger om, skal underbygge vores kommende program, vil det mudre programstrategierne, hvis vi søger puljen, selv om vi har relevante projekter at byde ind med.

Høringssvar til CISU ang. Retningslinjerne til Naboskabspuljen
November 2023

Den Ny Demokratifond bemærker, at CISUs Naboskabspulje har mange ligheder med Demokratifondens to puljer Flexible Response Mechanism og New Cooperation Mechanism. Helt overordnet har de to puljer til formål at støtte civilsamfundet i de Østlige Nabolande gennem partnerskaber mellem danske civilsamfundsorganisationer og civilsamfundsorganisationer i regionen. Fonden har siden sin oprettelse i 2020 og frem til november 2023 støttet mere end 55 projekter fra disse puljer med mere end 6,5 mio. dkr.

Den Ny Demkoratifond ser altid positivt på tiltag, der er med til at fremme fondens målsætninger om at støtte udviklingen af et stærkt og uafhængigt civilsamfund i de Østlige Nabolande samt at styrke samarbejdet mellem danske civilsamfundsorganisationer og civilsamfundsorganisationer i disse lande. Med Naboskabspuljen har danske civilsamfundsorganisationer, der er medlemmer af CISU, fået endnu en vigtig støttemulighed til at etablere partnerskaber med civilsamfundet i De Østlige Nabolande.

Vi mener samtidig, at det er vigtigt at Demkoratifonden og CISU så tidligt som muligt i forbindelse med udrulningen af Naboskabspuljen koordinerer med hinanden i forhold til vores puljer for at udnytte de kompetencer og erfaringer, vi hver især besidder, og dermed bruge vores ressourcer bedst muligt. Men allervigtigst fordi det er vigtigt at vi samarbejder om at skabe klarhed overfor puljernes potentielle ansøgere om deres støttemuligheder – både i Danmark og de Østlige Nabolande.

Vi vil gerne starte denne dialog med en åben samtale om jeres forventninger til Naboskabspuljens målgrupper og snitfladerne mellem Naboskabspuljen og Demokratifondens puljer. Vi ser frem til at starte denne dialog på mødet med Dansk Kulturinstitut d. 7. december.

Med venlig hilsen
Den Ny Demokratifonds Sekretariat på vegne af Demokratifondens konsortiepartnere (Dansk Kulturinstitut, 3F – Fagligt Fælles Forbund, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, International Media Support)