/ Forside / Puljer / Civilsamfundspuljen / Begreber i Civilsamfundspuljen

Herunder finder du nogle af de centrale begreber, der anvendes i Civilsamfundspuljens retningslinjer. Listen opdateres løbende. 

 

Den rettighedsbaserede tilgang tager udgangspunkt i fire principper for udviklingsarbejdet; deltagelse og inddragelse, ansvarlighed, ikke-diskrimination og transparens – de såkaldte PANT principper (participation, accountability, non-discrimination and transparency).

 

Deltagelse handler om at sikre, at civilsamfundet og særligt udsatte målgrupper har mulighed for at få indflydelse på beslutninger, som vedrører deres liv. Dette indebærer også at civilsamfundet har adgang til oplysninger, som danner grundlag for beslutningerne. Dette er med til at skabe et stærkt og uafhængigt civilsamfund.

 

Ansvarlighed indebærer både at ansvarshavere (duty bearers) stilles til ansvar, men også at organisationer som arbejder på vegne af bestemte målgrupper kan stilles til ansvar for det arbejde de udfører. Rettighedshavere, herunder ekskluderede grupper, som er afhængige af CSO’ers arbejde, skal derfor have adgang til oplysninger om organisationernes arbejde for at kunne holde dem ansvarlige.

 

Ikke-diskrimination handler om at sikre, at alle grupper bliver inkluderet i beslutningsprocesser, særligt de mest udsatte grupper af mennesker. Det kræver ofte et stærkt civilsamfund at kæmpe for og være talerør for de grupper af mennesker, som er mest ekskluderede. Princippet om ikke-diskrimination gælder desuden også for organisationers eget arbejde – at dette ikke er med til at diskriminere.

 

Transparens sikres ved at understøtte en mere gennemsigtig praksis hos alle interessenter – hos ansvarshavere, som hos organisationer selv. Det inkluderer en åbenhed omkring tilgængelige ressourcer (herunder økonomi), beslutningsprocesser, handlinger og resultater. Her er det centralt, at der er nem adgang til information for nøgleinteressenter og for særligt udsatte grupper. Transparens skal derfor være med til at sikre at ansvarshavere og organisationer handler på en gennemsigtig måde og sikrer medlemmer og/eller målgruppers interesser.

Hvis civilsamfundsaktører vil sikre implementeringen af principperne i den rettighedsbaserede tilgang, er disse principper essentielle at anvende i eksempelvis organisationer.

 

Vil man vide mere om den rettighedsbaserede tilgang og PANT principperne har CISU udviklet et temapapir som uddyber vigtigheden af tilgangen og hvordan man kan arbejde med det i sin egen organisation. Man kan finde temapapiret her: www.cisu.dk/værktøj-metoder/cisus-temapapirer

CISU forstår partnerskab som et samarbejde mellem to eller flere civilsamfundsorganisationer, der på et fælles aftalt grundlag bringer hinanden i stand til dels at gennemføre aktiviteter og dels til at udvikle hinandens kompetencer og styrker som civilsamfundsorganisationer. Dette betyder, at målet med partnerskaber både er at gennemføre aktiviteter sammen og at udvikle hinandens organisationer og arbejde.

 

Partnerskaber står helt centralt i CISUs strategi såvel som Verdensmål #17, Danidas Verden 2030 strategi og Civilsamfundspolitik. De fremhæver alle vigtigheden af partnerskaber mellem civilsamfundsorganiseringer, som i samspil med stater og den private sektor engagerer sig i at fremme folks rettigheder og livsvilkår gennem udviklings- og humanitære indsatser.

 

Vil man vide mere om partnerskaber har CISU udviklet et temapapir som uddyber vigtigheden af partnerskaber, kendetegn ved forskellige typer af partnerskaber og hvordan man kan udvikle dem over tid. Man kan finde temapapiret her: www.cisu.dk/værktøj-metoder/cisus-temapapirer

 

Man kan også læse meget mere og hente nyttige ressourcer på CISUs hjemmeside her: www.cisu.dk/værktøj-metoder/partnerskaber

 

Udviklingstrekanten viser, hvordan strategiske ydelser, organisatorisk kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed i samspil kan adressere de grundlæggende årsager til fattigdom og undertrykkelse af menneskerettigheder.

 

Den er et redskab til at udvikle indsatser som balancerer mellem disse elementer for at skabe størst muligt effekt.

 

Erfaringer viser, at udviklings- og humanitære aktiviteter har de største og varige effekter, når fortalervirksomhed kombineret med kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer (CSO’er) er understøttet af relevante strategiske ydelser. Denne sammenkobling af fortalervirksomhed, kapacitetsudvikling og strategiske ydelser indgår i Udviklingstrekanten. Det vil altid være forskelligt for indsats til indsats hvordan der prioriteres imellem de forskellige elementer.

 

Vil man vide mere om Udviklingstrekanten har CISU udviklet et temapapir som uddyber vigtigheden af strategiske ydelser, organisatorisk kapacitet og fortalervirksomhed og hvordan det kan anvendes i praksis.

 

Man kan finde temapapiret her: www.cisu.dk/værktøj-metoder/cisus-temapapirer

 

Man kan også læse meget mere og hente nyttige ressourcer på CISUs hjemmeside her: www.cisu.dk/værktøj-metoder/fortalervirksomhed

 

Danida definerer fortalervirksomhed som; "målrettede indsatser, der gennem påvirkning af beslutningstagere og borgere lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, søger at forme og påvirke politiske, økonomiske, kulturelle og sociale processer og beslutninger med henblik på at forbedre livsvilkår for et betragteligt antal mennesker".

 

Formålet med fortalervirksomhed er at skabe forandringer gennem påvirkning af ansvarshavere – også kaldet duty bearers. Ansvarshavere er aktører (personer eller institutioner) som har et særligt ansvar for at sikre realiseringen af bestemte rettigheder og at de ikke overtrædes. Dette kan for eksempel være myndigheder, virksomheder, arbejdsgivere, traditionelle ledere eller borgere.

 

Fortalervirksomhed er en proces, hvor man med en målrettet indsats søger indflydelse på, hvordan politiske, økonomiske, kulturelle og sociale beslutninger tages og udføres. Fortalervirksomhed har fokus på at påvirke ansvarshavere vedrørende fordeling af ressourcer inden for politiske, økonomiske og sociale systemer og institutioner.

 

Fortalervirksomhed kan rette sig mod de formelle lovgivere og beslutningstagere, men det kan også rette sig mod eksempelvis offentlige instanser og personer, traditionelle ledere, virksomhedsejere og andre personer som udøver myndighed. Fortalervirksomhed kan ske på alle niveauer: Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

 

Vil man vide mere om fortalervirksomhed har CISU udviklet et temapapir som beskriver hvorfor fortalervirksomhed er vigtigt og hvordan man kan arbejde med det i praksis. Man kan finde temapapiret her: www.cisu.dk/værktøj-metoder/cisus-temapapirer

 

Man kan også læse meget mere og hente nyttige ressourcer på CISUs hjemmeside her: www.cisu.dk/værktøj-metoder/fortalervirksomhed

 

Positionspapir nr. 1: 
CISU vil bl.a. fremme en nuanceret opfattelse af bæredygtighed, hvor bæredygtigheden ses i et samlet perspektiv og vurderes i forhold til den konkrete udviklingsindsats karakter, størrelse og egne målsætninger - således at det ikke et enkelt aspekt (f.eks. finansiel eller teknologisk eller miljømæssig bæredygtighed), der alene er afgørende.

 

Hent på dansk og læs mere om bl.a. definitioner, de forskellige aspekter af bæredygtighed samt konsekvenser for ansøgninger og projektarbejde.

Hent på engelsk
 

NB: Positionspapiret opdateres i løbet af 2019.

Innovation kan defineres på mange forskellige måder. Definitionerne har det til fælles, at de ser innovation som noget helt eller delvist nyt, der skaber værdi for nogen. Innovation er altså ikke bare en ny idé, men nærmere en idé der er blevet gjort noget med, sådan at den skaber værdi for andre ved at løse et problem eller afdække et behov.

 

De fleste af os får mange idéer hver dag. Spørgsmålet er, om idéerne kommer ud af hovedet, ud i virkeligheden og skaber værdi. Man skelner derfor ofte mellem opfindelse – skabelsen af en ny idé – og innovation, hvor det både handler om at skabe en ny idé, men også hvordan denne kan blive realiseret for at skabe værdi ude i verden.

 

En kort definition på innovation lyder: innovation som noget nyt, nyttigt og nyttiggjort eller noget nyt som skaber værdi. Innovation skal på en måde være succesfuld før, at man kan kalde den for en innovation – det nye skal skabe værdi; ikke nødvendigvis værdi i form af penge, men værdi for de mennesker, som har et problem eller udækket behov.

 

I forhold til Civilsamfundspuljen kunne det dreje sig om implementeringen af en ny eller forbedret metode, tilgang eller aktivitet som kan bidrage til at løse en problemstilling og skabe bæredygtig udvikling. Dette må gerne være af eksperimenterende karakter og kan tage udgangspunkt i ny viden, teknologi eller samarbejder.

 

Entreprenørskab handler om at finde eller skabe muligheder og udnytte dem. Innovation og entreprenørskab hænger ofte sammen og handler om, at finde eller skabe muligheder og udnytte dem med det formål at skabe værdi på en ny måde.

 

En mere omfattende definition af entreprenørskab forbinder innovationen og det at skabe en organisation. Her skal entreprenørskab forstås som det at skabe en organisation, der iværksætter innovation. Entreprenørskab er dermed det at gennemføre innovationen til værdiskabelse.

 

Lande som er i kategorien very high risk (nov. 2018) på INFORMs Risiko Indeks: 

  • Afghanistan
  • Den Centralafrikanske Republik
  • Chad
  • Den Demokratiske Republik Congo
  • Ethiopien
  • Haiti 
  • Irak
  • Myanmar
  • Niger
  • Nigeria
  • Somalia
  • Sydsudan 
  • Sudan
  • Syrien
  • Yemen

Læs mere om risikoindekset herunder. 

 

I skrøbelige kontekster er menneskers grundlæggende rettigheder under særlig pres, enten fordi staten ikke vil beskytte sine borgeres rettigheder, og i den situation kan staten være med til at forårsage krænkelserne, eller ikke kan beskytte sine borgeres rettigheder grundet manglende kapacitet hertil. Ekstrem fattigdom er et grundvilkår for størstedelen af befolkningen, som lever uden adgang til basale serviceydelser og oplever store sikkerhedsrisici og vidstrakte krænkelser af deres menneskerettigheder. Flere skrøbelige lande er ydermere særligt udsatte overfor naturkatastrofer og pandemier, særligt hvis staten er svag og fejlslagen, og dermed ikke har ressourcer og handlemuligheder til at understøtte dens civilbefolkning i at håndtere farer, eksponering og sårbarhed. De særlige forhold ved skrøbelige kontekster udgør specielle udfordringer til civilsamfundsindsatser i deres arbejde for at sikre fattige menneskers rettigheder. Se mere herom i CISUs positionspapir 7 om udviklingsarbejde i skrøbelige situationer.  

 

På trods af fælles karakteristika er de enkelte skrøbelige kontekster, såvel som graden af skrøbelighed, forskellig. Med udgangspunkt i INFORM model, som er udarbejdet af Europa Kommissionen og Inter-Agency Committee Task Team (IASC) for Preparedness and Resilience, er det muligt at vurdere hvilke lande. der befinder sig i så skrøbelige en kontekst, at der er risiko for udviklingen af en decideret krise.

 

Lande, som er kategoriseret Risk Class Very High på INFORMs Risiko Indeks, vurderes i CISU som værende i en så skrøbelig kontekst, at ansøgninger til civilsamfundsindsatser i disse lande forventes at have fokus på skrøbeligheden i deres indsatser og vil blive vurderet efter civilsamfundspuljens kriterier for skrøbelige kontekster, medmindre ansøgere med sin analyse kan sandsynliggøre, hvorfor dette ikke skulle være tilfældet.

 

I skrøbelige lande, som ikke fremgår i øverste risikogruppe på risikoindekset, vurderes den samlet grad af skrøbelighed ikke til at være alarmerende høj, selvom der godt kan være høj skrøbelighed indenfor specifikke tematikker, hvilket har indvirkning på civilsamfundsorganisering og udviklingsarbejde. Arbejdet med LGBT rettigheder i Østafrikanske lande, kristne gruppers rettigheder i det nordøstlige Nigeria, eller rettighedsbaseret fortalervirksomhed i Etiopien er eksempler herpå. Derudover kan en relativ lav grad af skrøbelighed i en ellers stabil kontekst intensivere efter en naturkatastrofe, en pludselig og større tilstrømning af flygtningene fra nabolande, eller andre påvirkninger. Det er ved i sådanne tilfælde  muligt at få ansøgningen vurderet efter kriterierne for skrøbelige kontekster.

 

Modellen nedenfor demonstrerer de forskellige muligheder ansøger har for at få vurderet sin ansøgning til Civilsamfundspuljen i henholdsvis stabile og skrøbelige kontekster.

 

CISU forstår en skrøbelig kontekst sådan, at der overordnet er tre dimensioner, der har indvirkning på graden af skrøbelighed og risici i det pågældende land: farer og eksponering (hazards and exposure), sårbarhed (vulnerability) samt begrænsede handlemuligheder (lack of coping capacity). INFORM modellen nedenfor viser disse tre dimensioner.

 

 

Ønskes det at få ansøgningen vurderet efter kriterierne for skrøbelige kontekster, hvor pågældende land ikke er på listen over skrøbelige lande, kan CISUs positionspapir nr. 7 om skrøbelige situationer og INFORM model med fordel anvendes til at beskrive hvorfor indsatsen skal vurderes efter kriterie for skrøbelig kontekst.

 

Årligt udgiver INFORM en rapport, der giver et samlet overblik over skrøbelighed og risici på globalt, regionalt og nationalt niveau. CISU opdaterer årligt listen med lande kategoriseret som værende oppe i højrisikogruppen.
 

Positionspapir nr. 7: Udvikling i Skrøbelige Situationer (April 2015)

Hos CISU ser vi eksempler på, hvordan civilsamfunds handlinger og organiseringsformer spiller en væsentlig rolle i at understøtte og fremme positiv forandring i en skrøbelig situation mod et rettighedsbaseret samfund

Hent på dansk  (Version på engelsk følger)

Hent på spansk

Hent på fransk
 

NB: Positionspapiret opdateres i løbet af foråret 2019.

Hvad er en medborger?

I et velfungerende demokrati er deltagelse et nøgleord, hvor frie og lige mennesker har muligheden for aktivt at engagere sig i civilsamfund og fællesskaber. Her kan man sige, at det enkelte menneske bliver mere end sig selv – en medborger. I demokratier kan medborgere tænke, udtrykke og organisere sig, og handle med bevidstheden om eget ansvar, og at andre mennesker som medborgere på lige fod aktivt kan deltage.

 

Grundlæggende er der fire forhold, som er karakteristiske for en medborger:

 

1. At opleve et tilhørsforhold til det civilsamfund og fællesskab man er en del af i kraft af det sted man bor og det samfund, man lever i. At være medborger i et samfund indebærer, at man har en række rettigheder til at kunne udtrykke og organisere sig som medborger. Samtidig har man også en række forpligtelser til at respektere, at andre medborgere har de samme rettigheder som en selv, og at der dermed er fælles samfundsmæssige spilleregler.

 

2. At forstå og forholde sig kritisk og konstruktivt til de politiske, religiøse og sociale institutioner på lokalt, nationalt og globalt plan. I demokratiske samfund har statslige institutioner magt og mandat til at sikre borgeres rettigheder. Samtidig har man som medborgere retten til at holde disse institutioner ansvarlige for, at de arbejder for at opfylde borgeres rettigheder. Det er derfor vigtigt, at vi som medborgere både har viden om vores rettigheder og forpligtelser, samt hvordan vi sammen og demokratisk kan udvikle handlemuligheder for at kunne drage disse institutioner til ansvar, hvis vi finder det nødvendigt. Denne forståelse gælder ikke blot de forhold, som vedrører lokale og nationale forhold, men også for globale organisationer så som FN, Verdensbanken, WTO, osv., som har indvirkning på den enkelte borgers liv.

 

3. At kunne organisere sig med andre. For at skabe forandringer er det afgørende, at medborgere kan organisere sig i eksempelvis løsere digitale grupper, bredere bevægelser eller gennem etablering og udvikling af civilsamfundsorganisationer. Derved kan man på passende vis forvalte sine rettigheder og forpligtelser, eksempelvis gennem aktiv deltagelse i civilsamfundsorganisationer, lokale foreninger og grupper ved at lave kampagner, skrive aviskronikker, blogge på sociale medier, ytre sine holdninger og bruge sin stemmeret.

 

4. En medborger har blik for forbundenheden mellem det nære, det fælles og det fjerne, og hvordan at vi hver især i hverdagen kan skubbe udviklingen i en ønsket retning. Forandring kommer sjældent fra den enkelte organisering af medborgere, men kræver at forskellige former for medborgerorganiseringer samarbejder; ofte fra samarbejde i netværk hvor forskellige former for medborgerorganisering samarbejder omkring det samme emne lokalt eller med at forbinde lokale dagsordener med en national og international kontekst.

 

Medborgerindsatser kan finde sted på mange måder. Det vigtige at holde sig for øje er, at når vi organiserer os i fællesskaber, forstærker vi de bølger, som vores individuelle handlinger skaber. Det er kun ved at finde sammen med andre og skabe handlekraftige fællesskaber, at vi for alvor som medborgere kan påvirke den større samfundsudvikling og holde myndigheder og andre ansvarlige for beslutninger, som har indvirkning på os alle.

Positionspapir nr. 6:

CISU ønsker at fremme bevidstheden om, at indsatser i Nord kan være mindst ligeså vigtige for bekæmpelse af fattigdom globalt som indsater i Syd, og at danske organisationer i kraft af deres sydpartnerskaber har en særlig platform for at gøre dette. 

Hent på dansk

Hent på engelsk

Hent på spansk


NB: Positionspapiret opdateres i løbet af foråret 2019.

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies