ForsidePuljerCivilsamfundspuljenNexus og skrøbelige kontekster

Civilsamfundspuljen kan støtte indsatser, der foregår i både stabile og skrøbelige kontekster. Nødhjælpsindsatser kan dog ikke støttes af Civilsamfundspuljen, men for eksempel af Danish Emergency Relief Fund (DERF). Ved ansøgning af Civilsamfundspuljen skal ansøger krydse af, om indsatsen foregår i en stabil eller skrøbelig kontekst.

(CISU har udgivet et temapapir om enmet, der kan downloades på linket.)

 

Hvad er en skrøbelig kontekst?

Overgangen mellem en stabil og en skrøbelig kontekst er flydende. For en ansøger til Civilsamfundspuljen kan det være svært at beskrive, hvad skrøbeligheden består af. Her kan man benytte følgende fem dimensioner til at analysere, hvordan skrøbelighed kommer til udtryk på forskellig vis i en konkret kontekst:

 

Forskellige dimensioner af skrøbelighed

 

Politisk skrøbelighed

Omfatter sårbarhed forbundet med politiske konflikter og undertrykkelse. Inkluderer også risici ved politiske begivenheder og mangel på inddragelse i beslutningsprocesser.

Social skrøbelighed

Omfatter sårbarhed overfor risici, der påvirker samfundets samhørighed. Udspringer fra ulighed i samfundet og begrænset adgang til menneskerettigheder.

Økonomisk skrøbelighed

Omfatter blandt andet sårbarhed overfor økonomiske risici, arbejdsløshed og ulig vækst.

Klima- og miljørelateret skrøbelighed

Omfatter sårbarhed over for klima og miljømæssige risici, herunder udsathed for naturkatastrofer og konsekvenser af klimaændringer.

Sikkerhedsmæssig skrøbelighed

Omfatter blandt andet borgers sårbarhed over for sikkerhedsrisici herunder krige, konflikter og terror. Udspringer fra social eller politisk vold.

 

Læs mere om dimensionerne i en skrøbelig kontekst på OECD’s hjemmeside om Fragility Framework.

 

 

Når en indsats opererer i en skrøbelig kontekst, kan man ikke bruge de samme tilgange som i en stabil kontekst. Civilsamfundet er ofte svagt, fragmenteret og mindre veldefineret i en skrøbelig kontekst. Tilgangen til at styrke civilsamfund skal derfor tilpasses.

Nexus kan defineres som en indbyrdes forbindelse mellem udviklingsorienterede og nødhjælpsorienterede tilgange, det vil sige en tilgang, der skaber sammenhæng og synergi mellem udvikling og nødhjælp. En nexustilgang refererer ifølge OECD til formålet om at styrke samarbejde og komplementaritet. Det vil sige, at hver civilsamfundsaktør bruger sine fordele og styrker til bedst muligt at styrke lokale civilsamfundsaktører og sikre deres råderum. Samtidig skal ens egen indsats ses i sammenhæng med andre indsatser i konteksten.

Udover sammentænkning af udvikling og nødhjælp er fred og forsoning det tredje ben i nexusbegrebet, som kan inddrages. Det kan for eksempel være i en konfliktsituation eller til forebyggelse af en konflikt.

Læs mere om nexus i temapapiret.

 

 

Nexus ligger i midten af de beskrevne krydsfelter. Derfor er det vigtigt, at man analyserer skrøbeligheden grundigt, inden man vælger en passende tilgang til at styrke civilsamfundets rolle. CISU har identificeret tre fokusområder, der kan bidrage til at adressere den skrøbelige kontekst og konsekvenserne af den for de mennesker, der er berørt af den:

  • Resiliens: beskriver et menneskes eller systems evne til at modstå, forebygge og komme sig efter en krise eller i en skrøbelig situation. Det bygger på en anerkendelse af menneskers og lokalsamfunds modstandskraft og sammenhængskraft i netop skrøbelige situationer og kriser. I skrøbelige kontekster spiller civilsamfundsorganisationer en vigtig rolle i at styrke lokalsamfunds kapacitet til at handle.

 

  • Beskyttelse af særligt sårbare mennesker. I en krisesituation, eller når civilsamfundets råderum bliver indskrænket, er der brug for et øget fokus på at beskytte menneskers rettigheder. Lokalt forankrede civilsamfundsorganisationer kan bidrage til at sætte følsomme emner såsom beskyttelse af sårbare grupper på dagsordenen, inklusiv en dialog med myndigheder om deres ansvar for dette.

 

  • Forebyggelse og håndtering af konflikter og styrkelse af bæredygtig fred, f.eks. ved at skabe rammer for dialog mellem borgere/rettighedshavere og myndigheder eller ved at sikre sårbare gruppers mulighed for deltagelse og blive hørt. Civilsamfundet spiller også her en vigtig rolle forhold til at fremme dialog, fred og forsoning.

 

Analysen af konteksten afgør, hvilken tilgang der er bedst egnet. Her kan hver civilsamfundsaktør bruge sin viden, erfaring og sine fordele, sammenlignet med andre aktører. For eksempel kan en civilsamfundsaktør, der allerede arbejder med menneskerettigheder, inkludere en rettighedsbaseret tilgang i sin nexustilgang.

Når man søger Civilsamfundspuljen, skal man være opmærksom på, at nexus kan omfatte tilgange, som giver mening i en skrøbelig kontekst, men som Civilsamfundspuljen ikke dækker. Dette er, udover humanitære indsatser, når der fokuseres for meget på opbygning/genopbygning af infrastruktur.

 

Man kan søge alle støtteformer under Civilsamfundspuljen til en indsats i en skrøbelig kontekst.  Ansøger skal opfylde civilsamfundspuljens overordnede formål og de særlige formål formuleret for den støtteform, de vælger at søge. Indsatser med en nexustilgang skal reflektere kriterier for den valgte støtteform, samtidig med at der er følgende muligheder for fleksibilitet, der er tilpasset den skrøbelige kontekst:

 

Fleksibilitet ved vurdering af indsatser i skrøbelige kontekster

Formål og relevans

I lyset af puljens overordnede formål om at styrke lokalt forankrede civilsamfundsaktører og den ansøgte støtteforms særlige formål, lægges der vægt på analysen af skrøbelighed, og at nexustilgange bidrager til at adressere denne skrøbelighed ved at prioritere resiliens, beskyttelse og/eller konflikthåndtering/forebyggelse.

Partnerskabet / samarbejdspartnere

Der lægges vægt på, at partnerskabet har et godt netværk med kapacitet til civil mobilisering og deltagelse, for eksempel via uformelle netværk. Det vurderes, om partnerskabet har kapacitet til i nexustilgange at sikre, at princippet om do-no-harm overholdes.

Målgruppe, mål, strategi og forventede resultater

Der lægges vægt på, om partnerskabet har adgang til målgrupperne, inklusiv særlig sårbare grupper, samt kendskab til lokale og traditionelle strukturer relevante for den skrøbelige kontekst og de valgte nexustilgange.

Der lægges vægt på, hvorledes strategiske ydelser understøtter kapacitetsudvikling og etablerer potentiale for fortalervirksomhed. Ved nexustilgange kan levering af serviceydelser være et vigtigt redskab til at skabe et råderum, hvor civilsamfundsorganisationer kan arbejde med mere følsomme emner som beskyttelse af sårbare grupper, konflikthåndtering og fortalervirksomhed for menneskerettigheder. Det vurderes også, hvordan partnerskabet bidrager til at opbygge menneskers og lokalsamfunds resiliens til at forebygge og afhjælpe kriser.

Der lægges desuden vægt på beskrivelse af risici og muligheder for at håndtere disse.

Omkostningsniveau

Der tages højde for særlige omkostninger og et muligt højere omkostningsniveau hos indsatser med nexustilgange.

 

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies