Det er muligt at søge om midler til dækning af omkostninger til frivillige hos den danske organisation og partner i udviklingslandet. I alle typer af indsatser er det dog vigtigt, at de frivilliges roller og opgaver beskrives, og tydeligt tager afsæt i konkrete indsatser hos partneren i udviklingslandet. I forlængelse af dette, skal der i budgettet angives, hvor mange midler der anvendes hos hhv. partner i udviklingslandet og den danske organisation. 

I selve projektindsatsen skelnes der ikke, hvorvidt det er frivillige eller lønnede ansatte, som implementerer eller er involveret i indsatsen. I budgettet skal det anføres, hvis der er afsat lønninger til hhv. den danske organisation og den udenlandske partner. 

I ansøgninger kan der ikke selvstændigt søges til afsluttende forberedelse af nye indsatser. Der vil i mindre omfang og evt. som del af en anden indsats, og typisk som del af organisatorisk styrkelse af partneren, kunne søges til aktiviteter som omfatter en finpudsning af en planlagt kommende indsats. 

Ved ansøgninger der indbefatter anden funding, er det det ansøgte beløb hos CISU der afgør, hvilke vurderingskriterier der anvendes (beløb under DKK 500.000 medborgerindsatser/beløb over DKK 500.000 udviklingsindsatser).

Det kan man godt. Der kan ikke ansøges om midler til ”forglemmelser” eller ”mangler” i et eksisterende projekt. I retningslinjer er angivet specifikt, hvordan man skal forholde sig til flere indsatser med samme partner.

Ja, der kan i budgettet allokeres midler til løn hos den danske organisation og hos partneren. En lønanalyse foretaget af CISU i sommeren 2020 viste, at anvendelse af lønmidler ofte ikke var tilstrækkelig begrundede i ansøgninger, og ansøgere opfordres derfor til i større grad at begrunde anvendelsen af danske lønkroner.

Princippet om kravsafstemhed gælder også her; dvs. desto større midler som allokeres til danske lønkroner, desto større er kravet til at det kan begrundes i ansøgningen. Det er muligt at søge danske lønkroner ifm. indsatsen til aktiviteter, projekttilsyn, ekstern evaluering samt oplysning i Danmark. I ansøgningen er det vigtigt at være opmærksom på følgende:

• At behovet for dansk timeanvendelse er begrundet i behov fra partneren eller målgruppen.
• At lokale personer ikke med fordel kunne have udført opgaven.
• At dansk input i bevillingen ikke skaber afhængighed af den danske partner.

Læs budgetvejledning hvor det mere detaljeret er angivet bredden af hvad lønmidler kan anvendes til, samt hvordan danske lønmidler skal opstilles i budgettet.

Bevillingsudvalget for Civilsamfundspuljen afgør, hvorvidt en ansøgning godkendes eller får et afslag.

Hvis I får afslag på jeres ansøgning, og beslutter jer for at søge igen, vil vi opfordre jer til at søge rådgivning hos CISU, før I indsender genansøgningen.

I forbindelse med genindsendelse skal I være opmærksomme på følgende:

• Når I skriver den nye ansøgning, opfordrer CISU til, at I forbedrer ansøgningen efter bevillingsnotatets (BU-notatets) observationer og anbefalinger. I skal også opdatere ansøgningen, hvis der er sket ændringer i konteksten eller hos partnere, som påvirker indsatsen.

• ​Det maksimale sideantal for genansøgningen er det samme som for den oprindelige ansøgning.

• I Vores CISU skal I:
  • ​Uploade et følgebrev på højst to sider, hvor I overordnet beskriver, hvor I har ændret i den nye ansøgning og/eller budget, og kort hvordan I har adresseret afslagsbegrundelserne.
  • På ansøgningssiden skal I sætte kryds ved, at ansøgningen er en genansøgning og vælge journalnummeret på den oprindelige ansøgning.
•  

For nogle omkostninger kan det være relevant kun at ansøge om, at en del af omkostningerne dækkes af det givne projekt støttet af Civilsamfundspuljen. Det vil typisk være omkostninger relateret til organisationens drift såsom husleje, løn til bogholder og kontorhold – altså omkostninger, der ikke kun er direkte relateret til projektet. I sådanne tilfælde kan I enten anvende en fordelingsnøgle som viser udgifternes fordeling på tværs af indtægter/projekter, eller forklare i skrift hvordan I er kommet frem til dét beløb, som projektet skal støtte.

Læs mere i Budgetvejledning, hvordan Fair Share beregnes i et budget.

De specifikke krav er ved at blive udarbejdet sammen med Udenrigsministeriet, men allerede nu kan bevillingshavere med fordel forholde sig til PSHEA. CISU opfordrer alle til at udvikle og implementere tilgange til og systemer for safeguarding. CISU tilbyder kurser, rådgivning eller organisationsudviklingsforløb om at etablere procedurer og politiker på området. Introduktion og uddybning af PSHEA relevant for danske organisationer og deres internationale partnere findes her.

Indberetning af seksuel krænkelse, udnyttelse eller magtmisbrug kan ske af alle, der måtte have observeret noget i forbindelse med CISUs arbejde og/eller med det arbejde, der udføres af medlemsorganisationer, bevillingshavere og samarbejdspartnere. Personer udsat for seksuel udnyttelse og/eller magtmisbrug kan indberette sagen selv eller gennem en person de har tillid til. Se mere i CISUs Adfærdskodeks og klageadgang.

Civilsamfundspuljen støtter projekter med et langsigtet udviklingsperspektiv. Dvs. indsatser som fremmer lokale løsninger på lokale problemer, tager fat på de grundlæggende årsager til fattigdom, og skaber grobund for en langsigtet styrkelse af civilsamfund. Civilsamfundspuljen kan ikke give støtte til velgørenhed og investeringer alene, uden at det også indbefatter styrkelse af partnernes kapacitet og adresserer de grundlæggende strukturelle årsager til fattigdom.

Læs mere om udviklingstrekanten, som siger noget om hvordan man arbejder med at sikre balance i et projekt ift. kapacitetsopbygning, fortalervirksomhed og strategiske services.

Projekter til nødhjælp kan søges i DERF (Danish Emergency Relief Rund).