ForsidePuljerEngagementspuljenInspirationsmaterialeGode råd til at engagere danskere

Folkeligt engagement er selve fundamentet for CISU, medlemsorganisationerne og deres partneres arbejde med at skabe en bedre verden. For eksempel havde medlemsorganisationerne i 2019 sammen over 1.800.000 medlemmer og mere end 320.000 frivillige. 

 

Derfor har CISU spurgt en række af medlemsorganisationerne om deres bedste råd til at engagere danskere i udviklingssamarbejdet, så andre kan blive inspirerede af deres erfaringer. 

 

Medlemsorganisationernes fem råd til at engagere: 
Skab et trygt, lokalt fællesskab blandt de engagerede og hav faste traditioner, som folk forbinder med organisationen. Det skaber genkendelse, dedikation og loyalitet.

Engagér ved at gøre globale problematikker konkrete gennem lokal forankring og det personlige møde.

Praktisér medlemsdemokrati i organisationen.

Giv mulighed for, at de frivillige kan engagere sig kortvarigt i et projekt, når det giver mening. Det øger sandsynligheden for, at den frivillige vender tilbage.

Skab gode, fysiske rammer, hvor folk kan mødes, dyrke fællesskabet og udleve deres projektdrømme.

 

Rådene uddybes i casene nedenfor fra efteråret 2020

 

Tandsundhed Uden Grænser sender frivillige tandsundhedsfaglige ud i verden for at skabe bedre lokal og global tandsundhed. CISU har talt med en af organisationens frivillige om, hvordan man kan bruge hygge og faste traditioner til at skabe opmærksomhed på en global problematik.

 

Går man på Tandlægeskolen i Aarhus eller København, er der stor sandsynlighed for, at man har mødt Tandsundhed Uden Grænser i en frokostpause i skolens fællesrum. Her gør Morten Juhl Andersen og hans medfrivillige de studerende opmærksomme på muligheden for at engagere sig i organisationen.

 

Morten er tandlægestuderende og formand for frivillignetværket i København. Sidste år var han to uger i Rwanda på dentalmission.

 

- Jeg hjalp med at trække tænder ud og uddele tandbørster og tandpasta. Vi var en del af et team af frivillige tandlæger og tandplejere, som underviste børn og forældre i SOS Børnebyerne, fortæller Morten og fortsætter:

- Der stod tandbørster på lærerens bord, og så børstede børnene tænder om morgenen, når de mødte ind. Det var virkelig en stor oplevelse.

 

Udover at lave dentalmissioner arbejder Tandsundhed Uden Grænser langsigtet ved at søge mest muligt indflydelse på at få tandsundhed på den lokale sundhedslov. Lige nu arbejder organisationen i Rwanda, Guatemala og på Vestbredden. 

 

Fællesskab, hygge og engagement
For Morten og de andre frivillige er netværket et fællesskab. Mortens råd til andre organisationer er at danne en kultur blandt de frivillige, hvor der er hyggeligt at være, hvor man kender hinanden, og hvor der er faste traditioner.

 

- Jeg ser det som en succes, at vi er så gode til at holde fast i vores traditioner – for eksempel med kagedag og den årlige julebanko. Sidste år fik vi samlet 15.000 kroner ind til julebanko på de to tandlægeskoler. Folk forbinder efterhånden banko med Tandsundhed Uden Grænser, fortæller Morten med et smil.
 

Opbakning blandt tandlæger
Nye studerende bliver introduceret til muligheden for at være frivillig og komme på dentalmissioner allerede i rusugen. Ifølge Morten er det for mange en stor drøm at komme ud og hjælpe folk. For Tandsundhed Uden Grænser giver det mening at mobilisere de kommende tandlæger tidligt i deres uddannelse:

 

- Vi vil gerne engagere de studerende i organisationen, så de vil med på dentalmissioner. Når de bliver færdiguddannede og kommer ud i klinikkerne, håber vi, at de vil donere for eksempel tandpasta eller bedøvelse, som de ikke får brugt, fortæller han.

 

- Tandsundhed Uden Grænser er en forholdsvis ny organisation, som startede i 2002. Derfor er det ikke alle klinikejere, der kender os. Vi håber, at man snart kan se frivillignetværkets arbejde ude i tandlægeklinikkerne, fordi der er kommet en masse unge tandlæger ud, som kender organisationen – enten fordi de har været frivillige, eller bare fordi de har været til julebanko.


 

Organisationens gode råd:
Skab et trygt, lokalt fællesskab blandt de engagerede og hav faste traditioner, som folk forbinder med organisationen. Det skaber genkendelse, dedikation og loyalitet.

Foto: Thomas Flensted-Jensen

 

Hvordan kan folkeligt engagement se ud i organisationer, som arbejder for at fremme menneskerettigheder, demokrati og global lighed? CISU har talt med Oxfam IBIS og Global Aktion om, hvordan deres frivillige og aktivister sætter globale problematikker på den danske dagsorden.

 

Oxfam IBIS og Global Aktion arbejder for en mere lige og demokratisk verden gennem politiske kampagner. Oxfam IBIS’ ansatte og cirka 75 frivillige fokuserer på at mindske økonomisk ulighed og at sætte fokus på verdens mest ulige region, Latinamerika.

 

- Vores frivillige er tændt af kunne gøre noget konkret i Danmark for at ændre den globale ulighed, fortæller Amanda Thorhauge Blaabjerg, frivilligkoordinator i Oxfam IBIS.

 

Drivkraften i Global Aktion er sekretariatets og de omtrent 150 frivilliges ønske om en global anti-kapitalistisk dagsorden, hvor mennesket sættes over profit. Ann Langwadt arbejder med medlems- og ressourcemobilisering i Global Aktion, hvor hun har været aktivist i mange år.

 

- Vi udspringer af den sydafrikanske anti-apartheidbevægelse. Nu kæmper vi mod den globale apartheid og den lille elite, der sidder på verdens ressourcer, siger hun.

Ulige magtrelationer, uretfærdige handelsaftaler og mangel på arbejdstagerrettigheder i landbrugs- og tekstilindustrien er blandt de emner, Global Aktion tager op.

 

Bringer lokalt og globalt sammen
Ann fra Global Aktion og Amanda fra Oxfam IBIS er enige om, at det er den lokale forankring og relevans, der skaber det bedste fundament for folkeligt engagement.

 

Med Amandas ord skal der være en dansk krog på en global problematik for at kunne mobilisere danskerne. Ifølge Ann er det vigtigt at reagere på emner, danskerne allerede går op i:

 

- Hvad kommenterer de på på Facebook, hvilke borgerforslag skriver de under på, og hvad køber de i Kvickly? Hvis man kan svare på det, kan man få rigtig mange med i kampagnerne.


 

Organisationernes gode råd:
Engagér ved at gøre globale problematikker konkrete gennem lokal forankring og det personlige møde.

 

Foreningsdemokrati og medbestemmelse er helt essentielt, når man skal engagere danskerne i internationalt udviklingssamarbejde. Det mener NOAH, Danmission og Global Aktion. CISU har talt med dem om, hvad de lægger fokus på i arbejdet med internt demokrati.

 

Organisationer, der arbejder for demokrati i verden, skal også selv være demokratiske. Så enkelt kan det siges, mener Ann Langwadt, som arbejder med medlems- og ressourcemobilisering i Global Aktion. Som solidaritetsbevægelse arbejder Global Aktion sammen med folkelige bevægelser verden over for at gøre op med den globale ulighed.

 

- Når vi for eksempel arbejder for at styrke demokratiet i Zimbabwe, skal den organisation, vi arbejder med, også være demokratisk. Det nytter ikke noget, at der sidder en direktør og bestemmer det hele. På samme måde skal vi selv være demokratiske herhjemme. Vi skal være det gode eksempel og handle på vores værdier, siger Ann og tilføjer:

 

- I praksis betyder det, at vi har en meget flad struktur med et stort forretningsudvalg på nitten medlemmer og et lille sekretariat. Det er aktivisterne, der styrer, og de føler stort ejerskab over organisationen. Selvom det er mere tidskrævende, gør det også vores arbejdsgange enormt spændende!
 

Lyt og lær
Danmission arbejder internationalt for at forbedre menneskers levevilkår med fokus på blandt andet sundhed, rettigheder og interreligiøst samarbejde. Organisationen bruger medlemsbaseret demokrati og samskabelse til at sikre, at organisationen følger med tiden, fortæller netværkskonsulent Tom B. Hansen.

 

- Danmission har eksisteret i snart 200 år. Derfor har vi mange traditioner og måder, vi plejer at gøre tingene på. Vi har rigtig mange ældre frivillige, som har været engagerede hele deres liv, men for at holde organisationen i live, er det vigtigt, at vi hele tiden finder nye måder at inddrage unge, fortæller Tom.

 

Han fremhæver vigtigheden af at tilpasse organisationens aktiviteter til de frivilliges ønsker og interesser:

 

- Som ansatte kan vi godt sige, at det vil være helt fantastisk, hvis du engagerer dig i dét eller dét, fordi det står i vores strategi. Men det virker kun, hvis vi er enige om, at det er en god idé.

- For eksempel mødtes jeg for nyligt med en gruppe unge i Aarhus. De vil gerne starte en bar eller café i en af vores genbrugsbutikker. Det ser vi i øjeblikket på, om vi kan hjælpe dem med, selvom det ikke var, hvad vi selv havde i tankerne, siger Tom.

 

På samme måde har Danmissions 100 år gamle kvindekreds i Hvide Sande selv afgjort, hvordan de vil mødes. De mødes til kaffe og boller, taler om Danmissions arbejde og, som Tom formulerer det:

- Minder hinanden om, at der er noget, der er større end én selv, og at man skal tænke på andre.

- Danmission nedlagde egentlig de her små grupper for mange år siden, men det er de her kvinder ligeglade med. For dem giver det mening at mødes. Det, synes jeg, er meget charmerende!

 

Toms råd til organisationer, der arbejder med at engagere danskerne i det internationale udviklings-samarbejde, er derfor at tage udgangspunkt i det sted, folk er i livet, og lytte til dem og deres ønsker.

 

- Vi ser gerne et livslangt engagement, men det vigtige for os er, hvordan og hvor meget folk er engagerede, og generelt at mennesker engagerer sig i Danmissions sag. Derfor er det essentielt, at vi lytter til, hvordan den enkelte gerne vil og kan give en hånd med i vores arbejde. Det kan være en større eller mindre hånd, bare det er meningsfuldt for dem, afslutter Tom.

 

Praktisér langsomhed
I miljøorganisationen NOAH er det afgørende at lytte og praktisere demokrati. NOAH kæmper for et sundt og levende miljø for kommende generationer. Her hænger princippet om internt demokrati sammen med det princip, at der ikke findes nogen hurtige løsninger på verdens problemer:

 

- Det er et stort problem i verden, at lokalbefolkninger ikke tages med på råd i løsningen af de grønne problematikker. Vi ser helhedsorienteret på verdens udfordringer og kæmper for, at alle skal involveres. Derfor er vi også nødt til at praktisere demokrati i vores egen organisation,” fortæller Anna Baastrup Rønne, projektmedarbejder i NOAH.

 

I NOAH er det en værdi, at alle bliver hørt for at nå de bedste beslutninger. Derfor praktiserer NOAH konsensusdemokrati, så der stemmes ikke om beslutninger. Det har ifølge Anna både fordele og ulemper, for eksempel at demokrati tager tid, og at nogen falder fra i processen.

 

- I vores højeffektive samfund er det langt fra alle, der kan komme ned i tempo, fordi vi vil se handling nu og her. Jeg er sikker på, at verden ville være et sted med mindre uretfærdighed og overudnyttelse af ressourcer, hvis alle tog sig tiden til at forstå forskellige behov og ønsker frem for at arbejde med snævre og hurtige løsninger, siger Anna og fortsætter:

 

- Demokratiet er den langsomme samtale, og hvis man er langsom, udleder man ikke så meget CO2, som hvis man er hurtig. Prøv at dedikere dig og skru lidt ned for tempoet - det er sundt og grønt.

 

 

Organisationernes gode råd:
Praktisér medlemsdemokrati i organisationen.

 

Hvad kan vi lære af Rajo Organisation om at engagere frivillige i humanitært arbejde? CISU har spurgt Hafsa Jama, som er frivillig i Rajo, om, hvordan herboende somaliere engageres i at forbedre levevilkårene i Somalia og Somaliland.

 

Diasporaorganisationen Rajo Organisation har længe arbejdet målrettet med humanitært nødhjælpsarbejde i Somalia og Somaliland. På grund af klimaforandringerne er området i stigende grad hårdt ramt af naturkatastrofer. Organisationen hjælper derfor de lokale med adgang til mad, vand og frø til dyrkning af egne afgrøder. 
 

Rajo Organisation er en frivilligdrevet organisation med 10-15 aktive frivillige og yderligere 10-15 løst tilknyttede. 32-årige Hafsa Jama er en organisationens ildsjæle. Siden 2017 har hun taget del i organisationens administrative arbejde.
 

Temposkift fastholder frivillige
Rajo Organisation har ingen medarbejdere. Derfor kan man som frivillig lave alt fra kommunikationsarbejde til projektudvikling og -implementering og afsluttende monitorering og evaluering.
 

Arbejdsmængden er meget svingende, fordi organisationen med nødhjælpsprogrammerne reagerer hurtigt og effektivt på humanitære kriser.
 

- Når krisen rammer, og vi skal lave en nødhjælpsindsats, skal vi kunne indkalde vores frivillige hurtigt til projekter, der varer to-tre måneder. De frivillige ved på forhånd, at det er en periode, hvor de skal sætte alle sejl ind, efterfulgt af en pause inden næste projekt.
 

Hafsa fortæller, at det giver stor udskiftning i organisationen, men at det også har fordele:
 

”De frivillige brænder virkelig for at skabe udvikling i Somalia og genopbygge landet efter kriser og katastrofer ved at støtte familier og sårbare grupper. De synes, arbejdet er spændende, meningsfuldt og sjovt, og de vil gerne følge med i udviklingen. Derudover er der mange, som alligevel kun har mulighed for at engagere sig i et par måneder,” siger Hafsa og fortsætter:
 

”Vi oplever, at mange vender tilbage efter deres korte frivilligperioder – halvdelen faktisk. Det er en stor succes i sig selv, og jeg er utroligt stolt af de frivilliges engagement. Vores navn, Rajo, afspejler også engagementet. Rajo betyder håb på somalisk.
 

Bruger de frivilliges kultur
Hafsa fortæller, at Rajo som en mindre, frivilligdrevet organisation trækker på fordelene ved at være en diasporaorganisation – en organisation drevet af emigranter fra et bestemt område eller land.
 

- De fleste af os frivillige har somalisk baggrund, men ikke alle. Somaliere i Danmark har altid været meget involverede i at støtte Somalia, særligt kriser og katastrofer. Det er det hjælpearbejde, vi organiserer og formaliserer, fortæller Hafsa og tilføjer, at det er en stor fordel for effektiviteten, at mange af de frivillige kan tale somalisk med partnerne i Somalia.

 

 

Organisationens gode råd:
Skab mulighed for, at de frivillige kan engagere sig kortvarigt i et projekt, når det giver mening. Det øger sandsynligheden for, at den frivillige vender tilbage.

 

Hvilken rolle spiller gode, fysiske rammer for frivilligt engagement, fællesskab og globalt udsyn? Det spurgte CISU en aktiv i KFUM og KFUK om over en kop kaffe på deres frivilligdrevne café og ølbar, Fairbar.

 

På Klostertorvet i Aarhus sørger 120 frivillige på Fairbar for, at du kan slukke din tørst med god samvittighed. Her går overskuddet nemlig til KFUM og KFUK’s internationale samarbejde, som styrker udsatte unges handlekraft og livsmod i Sydafrika, Cameroun og Danmark, så de unge kan handle ansvarligt som globale medborgere i civilsamfundet.

 

Jesper Bonde Hansen er driftsansvarlig på Fairbar, som siden 2008 har dannet rammerne for et lokalt fællesskab med globalt perspektiv og for hundredvis af events hvert år.

-Vi skaber et rum til fællesskab, debatter, refleksion og gode oplevelser. Et rum, hvor det ikke handler om at præstere, men om at være sammen, og hvor folk føler sig velkomne og møder nye mennesker, fortæller han.
 

- Vi siger til nye frivillige, at her er lidt som en legeplads fyldt med muligheder: man kan være bartender, engagere sig i musikudvalget og lave lyd og booke koncerter eller være med i øl- eller kunstudvalget - eller man kan starte sit eget udvalg, hvis man har gode idéer.

 

God stemning smitter af
For Jesper er gode, fysiske rammer altafgørende for, at fællesskabet blomstrer:

Har man gode rammer og tillid til frivillige, er der rigtig mange muligheder for udfoldelse og læring. Så er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser, siger han og fortsætter:

 

- For eksempel er der en frivillig på Fairbar, som har stået for lyden til vores koncerter de sidste 7 år. Hun er lige fyldt 60 og havde aldrig lavet lyd før, men hun syntes, det kunne være sjovt at prøve. Hun kastede sig ud i det, og nu styrer hun det bare. Det er mega-fedt, at man kan komme herned og få nye kompetencer.

 

Formålet med caféen er at støtte organisationens internationale samarbejde ude i verden, og det er ifølge Jesper også en vigtig del af fortællingen. Alligevel fremhæver han det lokale fællesskab som det, der tiltrækker og fastholder de frivillige:

 

- Her er et fantastisk fællesskab. Det gør mig simpelthen så glad, at vi har skabt et rum, hvor folk har det godt sammen og er glade. Det smitter af på gæsterne og giver dem lyst til at være med, fortæller Jesper med et stort smil.
 

 

Organisationens gode råd:
Skab gode, fysiske rammer, hvor folk kan mødes, dyrke fællesskabet og udleve deres projektdrømme.