- Intro til CISUs puljer
- Civilsamfundspuljen
- Climate Change Adaptation Modality (CCAM)
- DERF - Den Danske Nødhjælpspulje
- Engagementspuljen og OpEn
- CISUs Oplysningspulje
- Program
- Sådan søger man CISUs puljer
- Hent formater, vejledninger og retningslinjer
- Se bevillinger fra CISUs puljer
- Styrkelse af Civilsamfundets Råderum
- Indberetninger og klager
Forebyggelse af seksuelle krænkelser, udnyttelse og overgreb
Arbejdet med at forebygge seksuelle krænkelser, udnyttelse og overgreb kendes også under forkortelsen PSHEA, der står for ”preventing sexual harassment (chikane), exploitation (udnyttelse) and abuse (overgreb).”
Som ansat eller frivillig i danske og lokalt forankrede civilsamfundsorganisationer vil man komme i direkte kontakt med udsatte børn og voksne i de samfund, man arbejder i. Tit vil man være i en magtposition, fordi man har adgang til særlige ydelser og services. Desværre bruger nogle mennesker denne magtbalance til at udnytte, misbruge og chikanere andre.
At være udsat for seksuelle krænkelser, udnyttelse eller overgreb kan have store konsekvenser for den enkelte og for de pårørende. Ofte undlader de berørte at fortælle om overgrebet eller oplevelsen, som for nogle kan være traumatiserende for livet.
I CISU vil vi støtte vores medlemmer og bevillingshavere i at forebygge og håndtere seksuelle krænkelser, udnyttelse og overgreb. Både internt i de enkelte organisationer, i samarbejdet med de lokale partnere og i relationen til de målgrupper, som projekterne retter sig imod.
Kom i gang med at forebygge seksuelle krænkelser, udnyttelse og overgreb i jeres forening og i partnerskabet:
Meld jer til ét af CISUs kurser om PSHEA - og lær mere om hvad PSHEA er og hvordan I kan arbejde med området
Besøg læringssitet ”Preventing Sexual Misconduct” – her kan I og jeres partnere få mere viden om seksuelle krænkelser, udnyttelse og overgreb (sexual misconduct), og få værktøjer til at komme i gang med det forebyggende arbejde
Tjek "PSHEA ressources" - siden er et supplement til læringssitet og samler en lang række materialer, øvelser, træninger og videoer om PSHEA
Søg videre i CHS Alliancens samling af fælles PSHEA ressourcer - og få mere viden om PSHEA, online træningsmaterialer og meget mere
Kontakt os
Har I spørgsmål til, hvordan I kan gribe arbejdet an, er I altid velkomne til at kontakte CISU.