/ Forside / Værktøj & Metoder / Verdensmålene - et spadestik dybere

Flere og flere kender efterhånden verdensmålene. Nu er det tid til at tage et spadestik dybere og se på de bagvedliggende prinicpper og sammenhængen mellem målene. Find også inspiration til, hvordan man kan arbejde med verdensmålene - konstruktivt og kritisk, som det lyder i CISU's strategi. Har du brug for en introduktion til Verdensmålene, så kig i kolonnen til højre.
 


                Foto: Crossing Borders afholder verdensmålsworkshops for gymnasieelever.                                            

Èn af de ting, der adskiller Verdensmålene fra de tidligere 2015 udviklingsmål er sammentænkningen af udvikling og bæredygtighed. Erkendelsen af at menneskelig udvikling og hensyn til planeten, klimaet og miljøet bliver nødt til at gå hånd i hånd er nu tænkt helt ind i kernen af målene. 
 

Der er forskellige modeller, der illustrerer, hvordan forskellige aspekter/dimensioner af bæredygtighed tænkes sammen, og hvordan det er koblet tæt til de forskellige mål.
 

                                                   Credit: Azote Images for Stockholm Resilience Centre


Modellen fra Stockholm resilience center illustrerer en vigtig pointe om bæredygtighed og verdensmålene, nemlig at målene ikke skal forstås som adskilte områder, som skal løses en efter en, men at de hænger tæt sammen:

  •  Modellens nederste lag viser de mål, som handler om rammen for det hele - at menneskelig udvikling må og skal foregå inden for planetens rammer.
     
  • Det midterste lag samler de sociale mål, som sikrer et værdigt liv for alle.
     
  • Det øverste lag er de økonomiske mål, som samler sikrer en bæredygtig økonomisk udvikling.

Og tværs gennem det hele går mål 17  "Partnerskaber for handling" som illustration af, at det er partnerskaber, der skal binde det hele sammen.  


Tre dimensioner af bæredygtighed
En anden model, som blandt andet bruges i retningslinjerne for Civilsamfundspuljen, viser, hvordan bæredygtighed kan beskrives som tre dimensioner. Alle dimensioner og ikke mindst sammenspillet mellem dem skal tænkes med, når man skal sikre bæredygtig udvikling. Modellen med de tre dimensioner har været brugt i mange år, men nu arbejder førende forskere inden for området, bla. Katherine Richardson og Kate Raworth, med modeller, der tydeliggør, at økonomisk udvikling er et middel til de andre, ikke et mål i sig selv.


Uanset hvilken model man kigger på, er det en meget væsentlig pointe i forhold til Verdensmålene, at det er sammenhængen mellem målene, man skal have fat i, hvis man ønsker at komme et spadestik dybere i sit arbejde med målene.

I hjertet af målene ligger princippet om, at alle skal med (eller på engelsk "Leave No One Behind"). Det betyder, at intet verdensmål kan siges at være nået, hvis ikke det er nået for alle. Selvom der generelt har været stor fremgang globalt i forhold til fattigdom, uddannelse, sundhed og mange andre ting, er der stadig mange fattige, udsatte og ekskluderede befolkningsgrupper. Det kan være de fattigste i vækstlande, der ikke mærker væksten, de udsatte i landsbyer langt fra hovedstaderne, handicappede, minoriteter etc.
 

For CISU medlemmer og deres partners kan "alle skal med" princippet betyde, at man overvejer, om man når eller inkluderer dem, der har mest behov for det.  Planlægger man eksempelvis primært indsatser i de landsbyer, der er lettest tilgængelige? Har man overvejet, om der er lige adgang til projektaktiviteterne for piger og drenge? For minoriteter? Baserer man sine indsatser på partnerskaber med virksomheder, som kun vil investere der, hvor det er muligt at få et afkast? Det vil sige ikke i de allerfattigste lande? Alle indsatser kan ikke altid nå de allermest udsatte, men det kan være relevant at overveje, om man kan gøre mere i forhold til "alle skal med" princippet. 
 

Læs mere om, hvad "Leave No One Behind" betyder i rapporten her.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

Verdensmålene er universelle. Det betyder, at de gælder for alle lande i hele verden, og at alle skal arbejde med dem, hvis de skal nås. Og gerne helst med de mål, man hver især er længst fra at nå. For et land som Burkina Faso kan det betyde, at det største fokus er på at bekæmpe fattigdom, sikre adgang til rent drikkevand og måske arbejde med ulighed mellem kønnene. For et land som Danmark betyder det eksempelvis fokus på vores klimabelastning og CO2 aftryk, da vi nok er foregangsland ift. klima teknologier, men samtidig også er et af de lande i verden, der udleder mest CO2 per indbygger.
 

Og Verdensmålene hænger sammen. Det betyder, at vi skal være opmærksomme på, om vi ved at arbejde med ét mål samtidig modarbejder et andet. Arbejder vi med mål 2 om at bekæmpe sult, men gør det på måder, som ødelægger livet i havet (mål 14) eller livet på land (mål 15)? Arbejder vi med mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst, men gør det på måder, der modarbejder mål 12 om bæredygtig forbrug og produktion? Eller arbejder vi med mål 13 om klima på måder som samtidig er med til at øge fattigdommen for de mest udsatte i verden (mål 1)? 
 

Det er spørgsmål, man kan stille til sit arbejde som organisation (eller som borger, politiker, skolebestyrelsesmedlem, virksomhedsejer eller hvad som helst andet)
 

Se mere inspiration til, hvordan man kan arbejde med principperne i verdensmålene i dette debat indlæg fra CARE (Januar 2019). 

I 2018 viste undersøgelsen Civilsamfundets arbejde med Verdensmålene, at 9 ud af 10 af de medvirkende danske NGOer havde forholdt sig til Verdensmålene, men i forskelligt omfang. Nogle arbejdede med målene som en krog for deres eksisterende arbejde, andre som anledning til justering, mens nogle havde nytænkt deres arbejde efter at de havde taget fat i at forholde sig til Verdensmålene. Denne opdeling kan bruges som inspiration til at overveje, hvordan I i jeres organisation har forholdt jer til Verdensmålene indtil nu - og om det måske er tid til at tage det næste skridt.
 

Krog: Verdensmålene anvendes til at rammesætte og beskrive det arbejde, man allerede gør.

Justering: Verdensmålene er udgangspunkt for at justere organisationens arbejde.

Nytænkning: Verdensmålene er udgangspunktet for en gennemgående nytænkning af organisationens arbejde.
 

Overvej fx.: Hvordan arbejder I med Verdensmålene i dag? Er det ved at være tid til at tage næste skridt - gå fra krog til justering eller justering til nytænkning og på den måde komme et spadestik dybere? Har I den nødvendige viden til at kunne tage disse skridt?
 

Husk også jeres svage sider
Et godt sted at starte, hvis man ønsker at arbejde mere i dybden med Verdensmålene, er at lave en kortlægning af aktiviteter og indsatser i forhold til alle 17 mål og de tilhørende delmål. Virker det uoverskueligt, så start med at identificere 1-2 mål, hvor I er stærke og gør en indsats i dag, og kig nærmere på, hvordan I bidrager til delmålene der. Og mindst lige så vigtigt: Identificer også 1-2 mål, hvor I står svagere eller potentielt kan have en negativ indvirkning. Og gå så I gang med at arbejde på begge fronter. På den måde tager I verdensmålsagendaen alvorligt.
 

Se mere om principperne i verdensmålsagendaen ovenfor under "Fælles plan - fælles ansvar". 

 

I denne korte video kommer vi med et par bud på:
 

1) Hvordan man som organisation kan arbejde med verdensmål sammen med sine partnere udenfor Danmark 
 

2) Hvilke udfordringer, der kan være
 

3) Og hvordan man kommer i gang eller videre i sit arbejde
 

I CISU har vi valgt at sige, at vi arbejder konstruktivt og kritisk med verdensmålene.
 

Det gør vi,  fordi verdensmålene er en fantastisk global plan, som alle FN's lande har vedtaget sammen, og som derfor giver en helt exceptionel fælles global ramme for at arbejde med bæredygtig udvikling.
 

Samtidig er verdensmålene resultat af en lang process med mange aktører involverede. Det er et forhandlet dokument fuld af kompromisser og nogen steder modsætninger, som modarbejder hinanden på tværs af målene.


Et par eksempler: 

  • Bekæmp fattigdom (Mål 1), og økonomisk vækst (mål 8) kan på nogen områder være i modsætning til bæredygtigt forbrug (mål 12) og klima hensyn (mål 13).
     
  • Øget landsbrugsproduktion være vigtigt i opfyldelsen af mål 2 om at stoppe sult, men samtidig udfordre opfyldelsen af mål 15 om at stoppe udpining af jord/beskyttelse af livet på land.
     

Verdensmålene er brede nok til, at mange (hvad enten det er borgere, institutioner, virksomheder eller organisationer) kan fortsætte som hidtil - nu blot med mærkaten "verdensmål" som ramme (såkaldt "SDG washing"), og målene er samtidig ambitiøse nok til, at de kan bruges til at skabe radikal forandring, hvis alle principperne bag tages alvorligt. 


Principperne, som uddybes i overskrifterne ovenfor på siden, er:

1) Universalitet - alle skal handle på målene,
2) Alle skal med - vi må ikke efterlade de fattigste og mest udsatte på vejen
3) Bæredygtighed - menneskelig udvikling skal ske i balance med klima, miljø og biodiversitet 
4) Målene hænger sammen. Arbejdet med ét mål må ikke underminere de andre


Civilsamfundsorganisationer kan tænke over disse principper i deres arbejde med målene - og være opmærksom på de dilemmaer, der gemmer sig, når man prøver at tænker målene sammen. 

 

 

 

INTRO TIL VERDENSMÅLENE
Kurser og events

Find de aktuelle kurser og events her.

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies