ForsideVærktøjerKommunikation Bland digBrev til politikere

Når det drejer sig om den offentlige debat, kan den enkelte stemme drukne, men danner der sig et kor, må man lytte.

 

Derfor anbefaler CISU alle medlemmer at blande sig i debatten og klart give udtryk for afstandstagen fra at tage fra ulandsbistanden for at finansiere flygtningeområdet i Danmark. 

 

Et brev til politkere kan være den mest direkte måde at blive hørt i et demokrati, og det er heldigvis ikke svært at skrive bare 5-15 linjer og sende en mail.

 

Du kan som inspiration læse CISUs eget brev her på cisu.dk/brev.

 

Her er desuden en kort guide med ideer:

Indhold:

  • Skriv gerne kort, hvorfor du siger fra - søg evt inspiration til formuleringer på cisu.dk/blandjer.
  • Fortæl gerne, at du respekterer politisk uenighed - også om udviklingsbistand, men i dette tilfælde står man ikke ved prioriteringen.
  • Overvej, om du vil sende til alle folketingets politikere, kun dine lokale eller til et specifikt udvalg. Og henvend dig så enten direkte til personen eller mere overordnet.
  • Brug et eksempel fra din egen forening, i forhold til hvorfor udviklingssamarbejde er vigtigt.
  • Stil dig til rådighed for uddybende spørgsmål eller som eksempel.

Det praktiske

 

Gode råd fra Globalt Fokus

Netværket Globalt Fokus har også givet gode råd til medlemmerne.

 

Dem videregiver vi her:

 

Kære medlemmer af Globalt Fokus

 

Vi opfordrer jer at kontakte de relevante politikere fra regeringspartierne og SF og Enhedslisten. De skal kunne mærke at de danske udviklingsorganisationer ikke stiltiende vil acceptere at 2,5 mia. kr. vil blive flyttet fra verdens fattigste til flygtningemodtagelse i Danmark.

 

I kan evt. bruge disse pointer:

  • At 2,5 mia. kr. er en voldsomt beskæring af udviklingsbudgettet
  • At 2,5 mia. kr. kan gøre en konkret forskel for fattige mennesker
  • At sætte to så svage grupper som flygtninge og verdens fattigste over for hinanden er ikke rimeligt!
  • At det er en politisk beslutning at tage pengene fra udviklingsbistanden – pengene kunne findes andre steder
  • At Danmark har fået mere indflydelse i verden end vores størrelse berettigede, bl.a. pga. vores udviklingsbistand – en så stor omfordeling af bistanden, vil skade Danmarks ry og mulighed for at få indflydelse også på områder, der ligger udenfor bistanden

Her finder I en liste med de relevante politikeres mailadresser.