Skriv et læserbrev
Et læserbrev er en effektiv måde at aflevere et budskab, og en af de få kommunikationskanaler, der er afholdt af både afsender, kanal og modtager.
Modtageren kan lide læserbreve. Det er noget af det mest læste i aviser. Især de korte. Et læserbrev er holdningspræget og uden det journalistiske mellemled. Det giver nærhed og troværdighed. Desuden vækker et link til et læserbrev større opmærksomhed end blot at skrive det, man kunne have skrevet i et læserbrev.
Medierne kan lide læserbreve. Kunderne - altså læserne - kan lide dem. Så bliver de også nødt til at kunne lide dem. Men deruover er der gode grunde til at kunne lide dem: Her får de en holdning serveret, og mange gode historier bygger på forskelle i holdninger. Mange journalister fanger en god historie i i et læserbrev.
Afsenderne kan lide læserbreve. Her kan vi (næsten) uredigeret aflevere et budskab. Når budskabet så er leveret i en avis eller på nettet, kan man med endnu større troværdighed linke til det.
Men hvordan skriver man så et læserbrev?
Det er heldigvis let. Det sværeste er faktisk at komme i gang. Et godt læserbrev er oftest et kort læserbrev, så det er da et godt udgangspunkt, når man skal til tasterne.
Tænk over, at
- skrive kort. Gerne helt kort.
- gå direkte til pointen. I et læserbrev skal man sige sin mening. Så gør det først.
- brug gerne opbygningen: pointe, fordi, pointe.
- modtageren ved måske ikke så meget om emnet. Så skriv gerne det i dit "fordi"
- husk din modtager i dit sprog og argumenter. Tommelfingerregel: Når man kommunikerer med en, man er enig med, kan man bruge stærke ord og spille på følelser. Skal nogen overtales til noget, skal man være mere logisk argumenterende.
- brug eksempler fra din egen organisation. Det kan være grunden til, at man netop skal lytte til dig
- tænk i alternative mediebaner. Gerne lokale og regionale aviser. Her er en liste over medier i Danmark.
- send kun læserbrevet til et medie ad gangen. Spørg om de kan bruge det eller du skal gå videre. Ring gerne og ryk. Det viser, at det er et unikt læserbrev og ikke produkt af en større læserbrevs produktion.
Her et eksempel på et forholdvist langt indlæg:
Overskrift:
(Pointe:) Det er et moralsk skred at kæde udviklingsbistand og asylsøgere sammen.
(Fordi) Som formand i foreningen Udviklingsorganisationer Uden Grænser (UUG) er jeg overrasket over regeringens forslag om at tage endnu flere penge fra udviklingsbistanden og bruge dem på asylsøgere i Danmark.
De stakkels asylsøgere, der flygter fra krigens rædsler skal naturligvis støttes og hjælpes, men det skal ikke være på de fattigstes regning. Det er nemlig konsekvensen af tage yderligere 2,5 mia kroner fra udviklingsbistanden, så 21. pct af vores bistand til verdens fattige lande fremover går til asylsøgere i Danmark. Det er en ulogisk sammenblanding af to grupper, der kun har det til fælles, at de har brug for dansk støtte og solidaritet. Det er ulogisk og i nogle tilfælde endda med den helt modsatte effekt, fordi udviklingsarbejde netop gør livet bedre for mennesker i de lande, hvor mennesker flygter fra. Det er i hvert fald tilfældet for vores arbjejde i UUG, hvor vi samarbejder med vores søsterorganisation SYDPART, der netop har opnået at ændre lovgivningen, så kvinder fremover kan arve. Det kunne de ikke før.
(pointe) Sammenkædningen er ikke kun ulogisk. Den er også udtryk for et moralsk skred, som jeg gerne vil advare imod.
Det kan endda gøres endnu kortere:
(pointe/overskrift) Fattige skal ikke betale regningen
(fordi) Når regeringen kan ikke være bekendt at sende regningen for flere asylsøgere videre til verdens fattigste. Det er konsekvensen af at bruge penge fra udviklingsbistand på asylsøgere og dermed tage penge fra udviklingsprojekter, når udgifterne til asylsøgere stiger.
(pointe) Det ødelægger gode projekter i fattige lande og spiller fattige ud mod svage.
Ind i mellem skriver man alligevel et langt og fint læserbrev, hvor det hele kommer i avisen. Læserbreve bliver dog næsten altid redigeret - og ganske ofte kortet. Så det kan betae at gøre det selv.
Forkortelser skal man ikke afvise. Det bliver oftest gjort professionelt.
Her kan du se et eksempel på et forkortet læserbrev af Louise Hindenburtg, tidligere formand i CISU.
