ForsideVærktøjerKommunikation Værktøjskasse:
Fortæl med din smartphone

CISU har udviklet en lær-det-selv værktøjskasse, som giver dig et overblik over en række gratis eller meget billige app's og nettjenester, som kan bruges af både iPhone, Android- og Windowsbaserede telefoner. 

 

 

 

  Brug din smartphone: Dokumentation, afrapportering og oplysning på en ny måde

 

Din smartphone er en digital schweizerkniv, som kan blive dit vigtigste redskab til at fastholde og formidle det, du oplever fx på besøg hos jeres forenings partnere og projekter i Syd. Det giver dig mulighed for at lave dokumentation, afrapportering og oplysningsarbejde på en ny måde.

 

Få overblikket her og klik dig videre til eksempler og detaljerede skridt-for-skridt vejledninger:

  Slideshow via Flickr - direkte til hjemmesiden

 

Send fotos fra telefonen til Flickr.com. Her kan du redigere og organisere billederne fx til et diasshow - direkte via din telefon, tablet eller computer.

 

Du kan dele slideshowet via Facebook, e-mail og link på  hjemmesiden. Du kan også  'indlejre' diasshowet på jeres hjemmeside eller blog. Opdateringer og nye fotos vil automatisk blive vist.

 

Se hvordan du gør og se flere eksempler her

 

 

 

   Videofilm via Youtube: Klip, rediger og del dine film

 

På videotjenesten Youtube kan du klippe i enderne af en film og klippe flere små film sammen til en samlet film - alt sammen on-line fra din telefon eller din pc. Ikke avanceret redigering, men en god mulighed i marken.

 

Den færdige film kan deles via Facebook, e-mail og links på hjemmesiden. Den kan også indlejres på jeres hjemmeside eller blog.

 

Se hvordan du gør og se flere eksempler her.

 

Sådan skræller man majs. Filmen er optaget med en iPhone og klippet sammen på Youtube

   360 graders foto - se hele vejen rundt

 

Med nettjenesten Dermandar kan du tage et 360 graders foto med din smartphone og give andre en rumlig oplevelse af dit projekt. Når fotoet kommer på din hjemmeside kan man "dreje" motivet rundt i begge retninger, og se hvad der sker ved siden af og bagved. Og det er super nemt!

 

Igen kan billedet deles via Facebook, e-mails ellers links på hjemmesiden, eller det kan indlejres direkte på hjemmesider og blogs.

 

Se hvordan du gør og se flere eksempler her.

 

 

 

 Fortæl en 'rejsehistorie' med Everytrail

 

Med nettjenesten Everytrail kan du få din mobil til at registrere, hvordan du bevæger dig - og koble fotos og videoer til din rute via geodata. Dermed kan du fortælle en historie i lyd og billeder, som brugeren kan følge som et spor i landskabet. 

 

Everytrail-spor kan ' kan indlejres direkte på hjemmesider og blogs.

 

Læs mere og se eksempler her

 

 

 

Se instruktionsvideo her

  Lav en tidslinje over det, du vil fortælle

 

Tidslinjer kan være meget effektive til at formidle projekter og begivenheder, der løber over tid, specielt hvis man har mulighed for at supplere med fotos, video og lyd.

 

En tidslinje kan bruges til at få overblik over alle projekter og processer - fra et projektbesøg til hele jeres organisations historie.

 

Læs mere og se eksempler her

 

 

Se instruktionsvideo her

 Tips og tricks: God lyd og spændende video med smartphone

 

Kvaliteten af lyd og billede på smartphones varierer meget, men der er nogle tips og tricks, som kan gøre dine videooptagelser bedre. Det drejer sig både om det rent tekniske og om den måde du filmer på.

 

Brug en ekstern mikrofon og et godt håndtag - og gå helt tæt på motivet. Det er de vigtigste råd.

 

Læs mere og se eksempler her

 

 

Interview med iPhone

 Tips & tricks: Gode fotos med smartphone

Alle nyere telefoner har et glimrende kamera indbygget. Men der skal mere til, før dine fotos bliver gode. Her er en række tips og tricks, som kan hjælpe dig til at tage spændende og varierede fotos med mobilen.

 

Det handler også om at få personerne, som skal fotograferes, til at slappe af og spille med.

 

Læs mere og se videoinstruktion her

 

 

Gode råd om fotos med mobilen

 
   

 

 

Om CISUs værktøjskasse

CISUs værktøjskasse om brug af smartphones i oplysnings-arbejdet er udarbejdet i samarbejde med freelance-journalist Claus Leick og journalist Annegrete Skovgaard fra UPDATE, Danmarks Medie og Journalisthøjskoles kursusafdeling. Desuden har ADRA medvirket med cases, sparring og ideer.

Send os eksempler og kommentarer

Vi linker meget gerne til medlemsforeningernes egne eksempler. Skriv til Kim Jensen kj@cisu.dk, hvis I har et godt eksempel på jeres hjemmeside/blog - eller hvis du har gode ideer og forslag.

Smartphones i praksis: Lær mere

CISU gennemfører i 2013-2015 et EU-støttet projekt 'Refraiming the Message', som skal styrke de danske u-landsorganisationers oplysningsarbejde i Danmark. 


Som led i projektet inviterer vi til en række kurser og workshops i praktisk brug af nye medier i kommunikationen.

 

Læs mere om projektet her