Fundraising - tips, værktøjer og regler

Udover de offentlige puljer er ​bidrag fra privatpersoner den største kilde til midler for danske organisationer. Nogle bidrager en enkelt gang, eksempelvis ved en kampagne eller et arrangement, mens andre støtter fast gennem en længere periode. 

Det handler om relationer

Tillid til en organisation er vigtig, for at en person vælger at støtte. Derfor er det for små organisationer ofte nemmest at samle penge ind blandt folk, der kender til organisationen i forvejen.

Derfor er det også vigtigt at pleje relationerne til organisationens bidragsydere. Jo bedre, organisationen informerer og behandler bidragyderne, jo mere sandsynligt er det, at de vil give penge til organisationen igen eller anbefale den til andre. 

Den stabile økonomiske støtte, som medlemmer og andre faste bidragsydere giver, er meget værdifuld for en organisation. Den gør det muligt at planlægge længere frem i tiden. Spørg derfor jeres bidragsydere, om de vil overføre et fast beløb om måneden eller om året.

Regler og vejledning

Den danske paraplyorganisation, ISOBRO, er ekspert på indsamling. På deres hjemmeside finder du en masse gode råd til indsamling og de regler, som gælder.

Nogle organistioner kan blive godkendt til, at deres bidragsydere kan trække bidragene fra i skat. Det kaldes §8A godkendelse. Du kan se, hvilke krav din organisation skal leve op til her. I skal bl.a. have mindst 300 medlemmer.

Hvis din organisation har fået §8A godkendelse, kan I blive godkendt til at blive fritaget for moms. Læs mere her.

OBS: Alle offentlige indsamlinger skal anmeldes til Indsamlingsnævnet. Det gælder også, hvis I opfordrer til at donere penge til organisationen på jeres hjemmeside. Det koster et gebyr på 1.100 kr. pr. år. Der gælder andre regler for organisationer, som er godkendt efter ligningslovens §8A.

Læs mere på Indsamlingsnævnets hjemmeside:

• Ofte stillede spørgsmål
• Ansøg om tilladelse til indsamling
   

Arv og testamente

Det er naturligvis værdifuldt for en organisation, hvis folk vælger at testamentere en del af deres arv til organisationens arbejde. I nogle tilfælde kan det faktisk være til fordel for både arvinger og organisationen på grund af sparet arveafgift. Det kan dog være besværligt og omkostningsfyldt for privatpersoner. Virksomheden Legal Desk har udviklet et gratis online værktøj, som gør det lettere. 

Vær opmærksom på, at hvis I henviser til værktøjet på jeres hjemmeside, betragtes det som en indsamling, som skal anmeldes til Indsamlingsnævnet.

Hvordan finder man fondene?

Der findes tusindvis af private velgørende fonde i Danmark. Det er derfor ikke muligt at give en meningsfuld guide til de fonde, som er værd at søge. Det afhænger også helt af den forening, som søger om penge. Der er flere veje at gå, når I skal finde frem til relevante fonde:

• Lær af andre: Se på årsberetninger og hjemmesider fra organisationer, der arbejder med samme tema eller land som jer. 
• Brug jeres eget netværk: Spørg medlemmer, familien, naboer, kolleger og folk i sportsklubben. Før eller siden rammer I en virksomhed, advokat eller kontorassistent, som kender til den helt rigtige fond for jer.
• Brug hjemmesiden www.fonde.dk. Fonde.dk er et online værktøj til at søge efter fonde, puljer mv. i Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Deres nyhedsbrev er gratis, men brug af hjemmesiden kræver et abonnement. Medlemmer af CISU kan gratis få adgang. Skriv til info@fonde.dk med dit fulde navn samt din forenings navn. I emnefeltet skal der stå "CISU". Derefter vil I modtage loginoplysninger direkte fra fonde.dk med anvisninger til, hvordan I kommer godt i gang med funktionerne.
• Brug hjemmesiden www.legatbogen.dk, som viser alle fonde og legater i Danmark. Siden er gratis at bruge.

Hvordan kommer man i betragtning hos en fond?

• Skil jer ud: Jeres ansøgning ligger sammen med måske hundrede andre. Skriv kun helt kort om hvorfor I søger penge. Læg vægt på hvad I vil gøre, og hvordan det adskiller sig fra, det alle andre gør.
• Tænk over, hvem I skriver til: Kender de jer i forvejen? Ved de noget om jeres arbejdsfelt? Hvad plejer de at støtte? Passer jeres idé til deres retningslinjer? Skriver I til en sagsbehandler? Til bestyrelsen? Til giveren selv?
• Vær målrettede: Skriv kort og præcist. Jeres budskab og hovedargumenter skal stå i de første 10 linjer.
• Læs fondens formål grundigt: Overvej om der er dele af jeres projekt, som det giver særlig god mening at fremhæve over for den specifikke fond.

Vær tålmodige, grundige og vedholdende

• Send ikke den samme ansøgning til mange fonde. Brug tid på at undersøge hver enkelt fond og skriv en målrettet ansøgning. Brug fondens eget ansøgningsskema/ online-ansøgningsmodul, hvis det findes. 
• Vær indstillet på mange afslag. Der er stor konkurrence om pengene, men giv ikke op og hav gerne gang i flere ansøgninger på en gang.
• Ring tilbage, hvis I har fået et afslag. Spørg om I var tæt på, hvad I kan gøre bedre næste gang - eller om I helt skal opgive den pågældende fond.
• Plej de gode kontakter: Meld straks tilbage, hvis I får ja. Ring eller skriv, hvor glade I er. Vær omhyggelige med at sende den afrapportering fonden kræver - og spørg, om I kan gøre mere. Mange er glade for fotos til hjemmesiden, et takkebrev fra partneren i Syd, en invitation når jeres partner er i Danmark osv.

Nyttige erfaringer om fonde

• De store og kendte fonde giver som udgangspunkt helst til de helt store og kendte projekter/organisationer - dog har flere fonde også en ansøgningsmulighed målrettet mindre ansøgninger. Flere af de store fonde indskrænker desuden deres åbne puljer i disse år og prioriterer mere direkte partnerskaber.
• Mindre fonde vil ofte give til mindre organisationer/projekter - hellere end at 'drukne' i en stor organisations fundraising. Mange vil hellere give fast til nogen, de har tillid til og tror på end sprede sig på mange forskellige. Hold derfor fast og plej kontakten, hvis I har fået 'hul igennem'.
• Mange små fonde lever skjult og har ikke en egentlig organisation bag sig. En del af dem mangler gode ansøgninger og projekter. Find frem til fx advokater som administrerer mange små fonde og prøv at få et møde med dem.
• De fleste fonde er ikke specialister på udvikling. Gode referencer og god dokumentation gør derfor indtryk. Hvis Danida og et par kendte fonde har støttet jer, kan andre også trygt gøre det.

CISUs Verdenskort

CISU har de senere år indsamlet information om muligheder for at søge penge lokalt i de lande, hvor udviklingsarbejdet foregår. Danske organisationer kan støtte deres lokale partnerorganisationer i at søge penge lokalt. Vi har samlet informationerne på CISUs Verdenskort. Her kan du orientere dig om fundingmuligheder i de enkelte lande CISU opdaterer løbende oversigterne over fundingmuligheder, og du kan give os besked om flere via verdenskortet.

Lokal fundraising: Change the Game

I mange fattige lande er der en voksende middelklasse og privat sektor. Her kan det give mening af lave fundraising lokalt. Lokal ressourcemobilisering kan skabe ejerskab over projektet i lokalsamfundet og styrke den lokale partnerorganisation. Change the Game Academy tilbyder gratis e-læring om fordele ved lokal ressourcemobilisering, og hvordan det kan gøres. 

Wilde Ganzen Foundation (Holland), CESE (Brazil), KCDF (Kenya), Smile Foundation (Indien), Association Burkinabè de Fundraising (ABF), West Africa Civil Society Institute (WACSI), The Uganda National NGO Forum (UNNGOF), The Foundation for Civil Society (Tanzania), Development Expertise Center (Etiopien) og en række andre partnerorganisationer står bag siden.

International database og guides: FundsforNGO

Der findes et hav af fonde og andre kilder til finansiering rundt om i verden.

Et sted at starte med finde dem er FundsforNGOs, som også tilbyder forskellige vejledninger, fx om at inddrage frivillige i arbejdet med fundraising. Siden har en blanding af gratis og betalingsindhold.

International database: TrippleFunds

Et andet sted  kan være databasen TrippleFunds, som drives af et konsulenthus i Østrig. Der er brugerbetaling, og prisen starter ved €20 per måned.