"Kystfiskerne har mistet deres rettigheder til at fiske, fordi regeringen har solgt fiskekvoterne til store trawlere. Dermed har de mistet deres traditioner og kultur. De kan ikke på lovlig vis forsørge sig selv. Vi vil have, at kystfiskerne får deres rettigheder tilbage!"

Håbløshed, stoffer og kriminalitet har længe floreret i de små fisker-townships på den Sydafrikanske vestkyst. Siden fiskerne på grund af en nyliberal lovgivning fik frataget deres ret til at fiske i 2001 har det været en daglig kamp for fiskerne at opretholde livet.

Kystfiskerne har nu organiseret sig i Coastal Links, og gennem denne organisation har de nu fået en stemme. Costal Links har et tæt samarbejde med Masifundise, som har eksisteret siden kampen mod apartheid i 1970’erne. Afrika Kontakt har samarbejdet med Masifundise og Coastal Links siden 2004. 

I fem små film præsenterer Afrika Kontakt sine erfaringer med partnerskabet til inspiration for andre danske organisationer. Læs også Afrika Kontakts forslag til spørgsmål på kurser og workshops i forbindelse med at filmene bliver vist.

Filmene er produceret af CYRK Film for CISU.

1. Partnerbesøg - det første møde med virkeligheden: "Når Afrika Kontakt tager på projektbesøg, er der et princip om, at der altid skal være én med solid erfaring og viden om projektet, som rejser sammen med én der måske er helt ny og rejser for første gang".

2. Partnerskabet: Afstemning af forventninger: "I kom fra Danmark med en masse ideer om, hvad vi skulle gøre. Men de passede ikke med vores måde at tænke på".

3. Kapacitetsopbygning - de menneskelige ressourcer: "Evnerne og kompetencerne findes ude i småbyerne. De er derude. Hvad vi skal gøre, er at finde den rigtige måde at sætte dem fri".

4. Monitorering og evaluering: Nye systemer: "Vi kunne ikke lide den stivhed, som rapporteringskravene fra Afrika Kontakt og Danida kom med, fordi vi følte, at de tilsidesatte vores erfaringer. Men vi har lært meget af processen. Fx er 'indikatorer' blevet en del af vores sprogbrug".

5. Netværksarbejde - både lokalt og globalt: "Vi er blevet klar over, at vi også skal bygge netværk. At vi ikke er den eneste organisation, eller det eneste land, eller det eneste fiskersamfund, som har de problemer, vi oplever (...) Vores politiske problemer er globale politiske problemer. Mange har deres rod i Europa og Nordamerika. Så selv om vi kæmper for at gøre tingene rigtigt i Sydafrika, vil det ikke være til megen hjælp, med mindre der er partnere i Nord, som begynder at gøre et tilsvarende arbejde der".

Løn på kontoen til Sierra Leones lærere

Sierra Leones lærere kan ånde lettet op efter Sierra Leones Teachers Union har været med til at sikre, at 10.000 lærere, der var forsvundet i de officielle systemer, er kommet på lønningslisterne. På den måde sikrer de kvalitetsuddannelse til børn og unge i Sierra Leone.

Af Camilla Bøgelund

Problemer med at få udbetalt sin løn, som i forvejen er lav, gør det svært for Sierra Leones lærere at forsørge deres familier. Og når der ikke er styr på økonomien på hjemmefronten, er det svært for lærerne at finde menneskeligt overskud til at levere den kvalitetsuddannelse til Sierra Leones børn og unge, som er altafgørende for landets fremtid. Det ved Morris Conteh som overlærer, tillidsmand og medlem af Sierra Leones Teachers Union alt om:

“Tidligere var der lærere på min skole, som gik flere måneder uden at få løn. Nu får de løn hver måned,” fortæller han.

Lønnen udeblev, fordi undervisningsministeriet anklagede dem for at være såkaldte ‘spøgelses-lærere,’ som er et fænomen, der desværre stadig er udbredt i Sierra Leone. Morris Conteh forklarer fænomenet:

Beviste at lærerne ikke eksisterer
Men det var ikke tilfældet med de 10.000 lærere, som ikke fik deres løn udbetalt. Sierra Leones Teachers Union mobiliserede deres medlemmer og lykkedes med at dokumentere over for undervisningsministeriet, at hver og en af de 10.000 nyuddannede lærere, som ikke fik løn, eksisterer. Kun på den måde kunne de få ministeriet til at oprette dem i lønsystemet.

Det var heller ikke muligt uden at Sierra Leones Teachers Union indgik et samarbejde med the National Social Security Insurance Trust om at sætte infrastrukturerne for at lærerne kan hæve deres løn direkte. Partnerskabet har gjort det muligt at rydde op:

“Nu går lønnen direkte til de 10.000 lærere, fremfor til et mellemled i form af en overlærer. På den måde bliver det også automatisk afsløret, hvis nogen så rent faktisk har oprettet lærere som er døde, for så hæver de jo ikke deres løn,” siger han.   
 

Bedre løn giver bedre uddannelse

Resultaterne har Sierra Leones Teachers Union opnået i tæt samarbejde med Danmarks Lærerforening, der også interesserer for, at lærere får deres løn. De to organisationer har haft et partnerskab siden 1990’erne, som startede med at Danmarks Lærerforening tilbød træning til lederne i Sierra Leones Teachers Union. Det har desuden ledt til samarbejde med lærerforeninger i andre vestafrikanske lande samt internationalt med lærerforeningens verdensorganisation, Education International, som koordineres af Danmarks Lærerforening.

De trækker derfor på mange års fælles erfaring, når de sammen arbejder for at nå verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, 10 om mindre ulighed, 5 om ligestilling mellem kønnene og 8 om anstændige jobs i Sierra Leone, som verdens ledere og civilsamfund har sat kursen imod. Det bidrager de to organisationer til. De har i samarbejde sikret bedre lønninger, en stærkere fagforening og mere kompetente tillidsfolk til Sierra Leones lærere.

I centrum for det arbejde har de seneste år været bedre lønninger. En lærer i Sierra Leone får cirka 100 dollars i løn om måneden

Det skal ifølge Tore Asmussen, international sekretær i Danmarks Lærerforening, ses i lyset af, at den af FN fastsatte fattigdomsgrænse er 2 US dollars om dagen, og at en lærer typisk har mindst to børn, som de er ansvarlige for:

”Således lever det store flertal af uddannede, fuldtidsbeskæftigede lærere og deres børn langt under fattigdomsgrænsen i Sierra Leone,” forklarer han.

Salimatu Koroma, der er tidligere lærer, aktivist og nu Gender Officer i Sierra Leones Teachers Union, mener også, at den løn er for lav:

“Med den løn kan man ikke forsørge en familie. Det betyder, at mange lærere er nødt til at tage et andet job ved siden af, og det kan have konsekvenser for kvaliteten af undervisningen,” siger hun.

Partnerskaber for uddannelse
Sierra Leones Teachers Union samarbejder også med andre civilsamfundsaktører, der fokuserer på uddannelse, som tidligere nævnt Education International og Education for All Coalition. Det giver ifølge Salimatu Koroma god mening for dem, fordi lærernes arbejdsforhold har stor betydning for kvaliteten af den uddannelse, børn og unge i Sierra Leone får. Som hun siger afslutningsvist:

“Man kan ikke gøre noget som helst uden en partner. Hverken på arbejdspladsen, i foreningen eller i sit hjem. Alt starter med partnerskaber.”

“Når en lærer stopper eller dør, er der nogle rektorer, som ikke indrapporterer det til undervisningsministeriet. Enten for at beholde lønnen selv, eller fordi det er nemmere for rektoren selv at overføre lønnen til en nyansat lærer end at vente på, at få den nye lærer oprettet i lønningssystem igen. For det kan tage flere måneder og nogle gange år,” siger han.

Unge i Sierra Leone bliver klar til uddannelse og job

Hundredvis af unge sierraleonere, som tidligere blev nægtet adgang til uddannelse, får nu gratis uddannelse af høj kvalitet, som sætter dem i stand til at søge ind på en formel uddannelse eller skabe deres eget job.

Af Camilla Bøgelund

I Sierra Leone dropper 52% af alle børn og unge ud af folkeskolerne, og kun 57% af lærerne er uddannede i at undervise.  Det viser tal fra Human Development Index, som måler og sammenligner velstand og udvikling i forskellige lande.  Unge mennesker må kæmpe sig vej tilbage i uddannelsessystemet ved at finde deres egne penge til at betale for uddannelse.  Det kan tage lang tid og for nogen være umuligt.   

Derfor støtter organisationen Dreamtown og deres lokale partner Youth Dream Centre unge i Makeni Magburaka og Freetown i det vestafrikanske land Sierra Leone i at få adgang til uformel uddannelse. 

Bedre fremtidsmuligheder

Resultatet af projektet er, at flere unge nu har fået et bedre fundament for at gå ud og skabe sit eget job. 

En af eleverne er 21-årige Jenebah  Fofanah,  som  var  droppet  ud  af  folkeskolen,  fordi  hendes  familie  ikke  havde  råd  til  at  betale  skolepenge.  Efter hun droppede ud af skolen, blev hun mor, og det blev endnu sværere at komme tilbage i skolen:  

“Før sad jeg bare derhjemme med min datter og bekymrede mig over, hvordan jeg skulle kunne brødføde os,” fortæller Jenebah  Fofanah.

Som hun sidder der på skolebænken og ihærdigt syr perler på sandaler, hun regner med at sælge, og på en tavle viser, hvordan hun har lært at løse matematiske formler, er det svært at tro, at hun for få måneder siden brugte det meste af sin tid på gaden i Freetown. Ifølge hende selv har hendes fremtidsmuligheder ændret sig drastisk til det bedre:

“Med et certifikat herfra kan jeg få dobbelt så høj løn, hvis jeg for eksempel søger et job på et hotel. Og får jeg ikke det, kan jeg lave mad eller tøj, jeg kan sælge,” fortæller hun.  

Bygger bro til arbejdsmarkedet
Gennem arbejdet på Youth Dream Centre med verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, sikres det, at flere unge sierraleonere kommer på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, hvis det skal lykkedes også at nå nogle af de øvrige verdensmål som f.eks. verdensmål 1, afskaffelse af fattigdom, og verdensmål 8, anstændige job og vækst.

Og det er lykkedes flere af de unge at komme job efter træningen på centeret.

“Nogle arbejder på internetcaféer, en er ansat i sundhedsministeriet og andre går på videregående uddannelser,” fortæller Patrick A. Kanneh, økonomimedarbejder på Youth Dream Centre.

Unge holder regeringen til ansvar

Selvom der er begrænset adgang til uddannelse for børn og unge i Sierra Leone, fordi mange ikke kan betale for det, og der ikke er nok skoler og lærere, er der blandt befolkningen en stærk fortælling om, at uddanelse for unge er vigtigt. Derfor er der ifølge Youth Dream Centre håb for, at Sierra Leones egen regering en dag selv kan sikre den kvalitetsuddannelse til unge, centret på nuværende tidspunkt erstatter.

Det baserer de på, at landets politikere ofte udtaler, at unge er vigtige for Sierra Leones fremtid. Det afspejles desværre ikke i virkeligheden i dag:

“Når det kommer til reelle investeringer og initiativer for unge, er resultaterne meget svære at få øje på, siger Joseph F.S. Kaitibie, stifter af Youth Dream Centre. “Der er masser af politikker, men ingen implementering.”*
 

Som et modsvar understøtter Youth Dream Centre de unge på centeret i at organisere sig i en elevforening med en bestyrelse. Her undervises de i, at adgang til uddannelse er en menneskeret, hvordan de kan holde deres lokale myndigheder ansvarlige og mobilisere deres lokalsamfund til at deltage i fortalervirksomhed om retten til uddannelse.

Partnerskaber for bedre uddannelse

Youth Dream Centre har siden 210 haft et partnerskab med Foreningen Retro, der senere blev overtaget af Dreamtown. De er ikke alene om at arbejde for at sikre kvalitetsuddannelse til Sierra Leones unge eller styrke deres deltagelse i demokratiet. Med 2,4 millioner unge mennesker mellem 0-14 år, ud af en befolkning på 5,7 millioner, er mange aktører enige om, at netop uddannelse er afgørende for, at de unge kan være de nye kræfter, der sikrer landet en bedre fremtid.

Derfor har Youth Dream Centre og Dreamtown også samarbejdet med Oxfam Ibis og Masanga DK om etableringen af et lokalt uddannelsescenter og samarbejder med lokalt baserede organisationer om at udvikle deres lokalmiljø og fremme unges muligheder for uddannelse.

Kroo Bay kvinder giver fattigdommen et spark

I Kroo Bay og andre lokalsamfund i Sierra Leone har FANTs fodboldforeninger forbedret kvinders status og givet unge kvinder stærke rollemodeller, som støtter dem i at løfte sig selv ud af ekstrem fattigdom.

Af Camilla Bøgelund

KROO BAY, Freetown, Sierra Leone - Lidt nede af en bakke til højre for en trafikeret hovedgade i Freetown løber et afløb, hvor grise svømmer rundt i knæhøje søer af spildevand, mens kvinder vasker tøj et par meter derfra. I området rundt om afløbet er 17.000 mennesker stuvet sammen i små huse, der er bygget ovenpå bunker af skrald.

Slumområdet er kendt og berygtet for at være belastet af ekstrem fattigdom, høj kriminalitet, børneprostitution, kriminalitet, udbredt analfabetisme og høj børnedødelighed og for at rumme 17 etniciteter. Men det er også kendt for det, der foregår på en stor grusbane i hjertet af Kroo Bay, som kan samle de forskellige etniske grupper på tværs. Fodbold.  

Holdkaptajnen på Sierra Leones kvindelandshold, Marta Conteh, er en af dem, der spiller på banen. Udover at være en af det fodboldgale lands bedste fodboldspillere er hun træner for et fodboldhold, hvor fodbolden som det eneste sted i hendes liv kun kommer i anden række. Lige i hælene efter arbejdet med at udrydde ekstrem fattigdom og skabe ligestilling mellem kønnene, som er beskrevet i verdensmål 1 og 5.

Kampen for kvinders rettigheder
“Gennem fodboldforeningen lærer de unge kvinder og mænd på holdene at indgå i fællesskaber på tværs af social status, køn, alder og religion og bliver uddannet i menneskerettigheder, herunder kvinders rettigheder,” siger Marta Conteh og fortsætter:

“På den måde er fodbold noget helt særligt, fordi det kan skabe forståelse på tværs af samfundsgrupper og nedbryde barrierer og fordomme mellem mennesker.”

 Det er Football For a New Tomorrow (FANT) Danmark og FANT Sierra Leone, der har startet det fodboldhold, hun træner i Kroo Bay.  De to organisationer har samarbejdet i Sierra Leone siden 2012

Fodbold er klart den største sportsgren i Sierra Leone, men det er oftest drenge og mænd, man ser på banen. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er interesse for fodbold blandt kvinder, men kulturelle normer har gjort, at kvinder ikke på samme måde dyrker idræt som mænd. Derfor starter kampen for kvinders rettigheder allerede ved at få kvinderne på banen:

“Hjemme hos mig sagde min mor, at fodbold er for drenge - ikke piger. Men en dag hviskede min far til mig, at jeg skulle tage hen og spille uden at fortælle min mor det,” fortæller Isata Sesay, der er en af fodboldspillerne i Kroo Bay.

“Og flere af de andre piger var nødt til at gå hen til banen i bare fødder, så deres forældre ikke opdagede, hvad de skulle,” fortsætter hun.   

Sådan er det ikke mere. Gennem FANTs ti idrætsforeninger i Sierra Leone inkluderes kvinderne nu i aktiviteter, som består af fodbold og undervisning i rettigheder og demokratiske aspekter, som de kan få gavn af i mange forskellige aspekter i livet. I hver af de sierraleonske foreninger er en af de tre ledere en kvinde. Lederansvaret styrker den enkelte træners rolle i lokalsamfundet, og den kvindelige leder fungerer som rollemodel, der kan tale om rettigheder i lokalsamfundet.
 

“Efter træningerne taler jeg med pigerne om, hvordan de kan tackle de udfordringer, de møder i deres hverdag. Det kunne for eksempel være, hvordan man siger fra overfor vold og diskrimination, og hvordan man kræver sin ret til uddannelse og sundhed”, siger træner og landsholdsspiller Marta Conteh. 
 

FANT afholder også i samarbejde med andre organisationer og aktører, som f.eks. Campaign for Good Governance, Stand Up for Justice og politiet, kurser og seminarer om rettigheder. Her bliver pigerne blandt andet undervist intensivt i, hvordan de kan klage til myndigheder, hvis de oplever misbrug i hjemmet eller af andre i samfundet.

Sunde fællesskaber
Da foreningerne startede i 2012, havde de fleste af kvindeholdene træning én gang om ugen, og 10-14 piger deltog hver gang. I 2018 er antallet af træninger steget til to til fire gange om ugen, og der dukker stadig flere piger og kvinder op til træningerne. 

Inklusion i det sunde fællesskab i fodboldforeningerne forbedrer de unge kvinders kompetencer og dermed chancer for at få et job betydeligt. Det fortæller Seidu Turay, bestyrelsesformand i FANT Sierra Leone: 
 

“Gennem sporten lærer de unge kvinder at arbejde i teams, hvilket de også kan bruge i andre aspekter af livet. Der dannes også relationer, de senere kan trække på.”
 

Bestyrelsesformand Seidu Turay bor også selv i Kroo Bay, og følger derfor pigernes udvikling på tæt hold: 

“Nogle af pigerne var droppet ud af skolen, og vi så dem meget sjældent foretage sig noget fornuftigt. Nu ser vi dem ændre deres livsstil fra en negativ til en mere positiv, mens de går stolte rundt i gaderne i Freetown. De er stolte af at være trænere og spillere,” siger han. 
 

Også forældrene og resten af lokalsamfundet har ifølge Seidu Turay forandret sig. Kvindefodboldholdene har startet en proces, hvor fordomme og stereotype kønsbilleder sættes på prøve. Det er også med tli at sikre, at kvinderne kan deltage i aktiviteter, hvor de føler sig frie.
 

“Folk i Kroo Bay mente ikke, at piger skulle spille fodbold. Nu kommer forældrene og ser deres kampe, når de spiller og hepper på dem,” siger Seidu Turay.
 

Pigerne på FANTs fodboldhold fortæller også selv, at de igennem det sportslige fællesskab har fået bedre sociale kompetencer, større fysisk velvære, har lært at sætte og nå mål og nogle af dem siger, at de nu føler sig i stand til at kunne lede andre.

Pigerne bliver mere selvsikre
Også Marta Conteh er meget optaget af, hvad kvinderne har fået ud af at spille på hendes hold. Hun spørger Fiodiyatu Conteh, som er den af hendes spillere, der brænder mest for at spille fodbold. Alligevel fremhæver hun alt det, hun har fået med ved at spille på holdet, som ikke handler direkte om fodbold:

“Jeg har lært om kvinders rettigheder og ved, at jeg kan blive alt det, en mand også kan. Jeg kan blive præsident eller advokat. Eller jeg kan blive professionel fodboldspiller. Det er ikke alle kvinder, der gerne vil det, men det vil jeg. Der ikke så mange, der kender mig endnu, men måske er der det en dag,” svarer hun.  
 

Ifølge FANT er pigernes øgede selvtillid og forbedrede sociale kompetencer afgørende for, om de får et job. Og det hvad end de skal igennem nåleøjet som professionelle fodboldspillere eller forsørge sig gennem mere traditionelle jobs.

FANT engagerer mange danskere
Resultaterne og metoderne i FANTs projekter vækker begejstring hos mange danskere, som ved fra deres eget foreningsliv, at idrætsforeninger er en god indfaldsvinkel til at skabe organisering, fællesskab og glæde. Derfor får FANT støtte af mange danske superligaklubber og almindelige fodboldforeninger rundt omkring i Danmark. De samarbejder også med en række forskellige højskoler, produktionsskoler og folkeskoler. Eksempelvis hjælper Randers Produktionshøjskole med logistikken, når der er indsamlinger af brugt idrætsudstyr.

 

Rent vand giver liv til stærke civilsamfund

Vi kan ikke nå verdensmål 6 om rent vand og sanitet uden civilsamfundsorganisering og samarbejde på tværs af sektorer. Det erfarer Ingeniører Uden Grænser og Engineers Without Borders i Sierra Leone.

Af Camilla Bøgelund

Mohammed Dean fremviser leveforholdene i sin landsby Badoma i det vestafrikanske land Sierra Leone og gør holdt ved det, han er mest stolt af. En fuldt ud funktionel brønd. Han tager sine snavsede klipklapper af, inden han træder ind på fundamentet, der er lavet af cement, og pumper vand op i en balje. 

“Se, vandet er rent. Og der er nok af det til os alle!” siger han. 

Som “pumpeansvarlig” er det ham, der reparerer brønden, når noget går i stykker. Han var også med til at udgrave brønden, da de to organisationer Ingeniører Uden Grænser Danmark og deres lokale partner Engineers Without Borders Sierra Leone startede det projekt, der har støttet indbyggerne i Badoma i at have de bedste mulige vand- og sanitetsforhold en landsby i Sierra Leone kan have. Det kan lykkedes, fordi de to organisationer kender hinanden godt igennem elleve års samarbejde.

Stierne mellem de små lerhuse i Badoma er også helt rene, og skraldet ligger i en samlet bunke lidt væk fra husene. Der er en latrine til hver husholdning med en vandbeholder, der er forbundet med en snor til en pind, som ligger på jorden. Når man skal vaske hænder, træder man bare på pinden, og dråberne rammer hænderne uden man rører beholderen og spreder bakterier. Landsbyens dyr er hegnet ind, tallerkener og glas står til tørre på tørrestativer hævet over den støvede jord og rent vasket tøj i alle regnbuens farver svajer i vinden på tørresnore.

Færre syge og flere muligheder
Ikke alle har lige så gode forhold som indbyggerne i Badoma. På trods af at vand er en grundlæggende forudsætning for alt liv, og dermed en forudsætning for bæredygtig udvikling, havde kun 47,2% af Sierra Leones befolkning i år 2000 adgang til en vandkilde af god kvalitet. Men i 2015 var det tal steget til 62,2%. 

Bag tallene ligger konkret forandring: Når man får adgang til rent vand, bliver man sundere og rigere. Og det er bare en af de mange sideeffekter, sierraleonerne kan glæde sig over. Andre dokumenterede effekter er mindre sygdom og et længere liv: 

“Nu hvor vi har sikkert vand lige udenfor vores hoveddør og har lært om sanitet, er der ikke længere alvorlige udbrud af kolera. Alle ved, at vi skal passe på vores vand, og sundhed” fortæller Mohammed Dean. 

Han fortæller også, at de med adgangen til rent vand har etableret et betalingssystem, så lokalsamfundet kan spare op til at udvikle deres landsby yderligere. Pengene har de brugt til at købe batterier, så de kan oplade mobiltelefoner og komme i kontakt med resten af verden. Hver gang man benytter batteriet, betaler man også en lille udgift, som sættes ind på ens egen opsparing, så man til sidst har en stor nok opsparing til at købe ens eget batteri eller noget andet nyttigt.

Verdensmål 6 om vand kræver organisering
Selvom en brønd gør indbyggerne i Badoma rigere, er det ikke i sig selv nok til at sikre, at verdensmål 6 om rent vand og sanitet nås inden 2030. Det kræver en kombination af strategiske serviceydelser, som for eksempel vandpumper, kapacitetsudvikling i form af organisering i lokalsamfundene, samt vedligeholdelse af serviceydelserne. Det skaber tilsammen bæredygtig udvikling af lokalsamfundene. 

Ved at implementere en metode, hvor borgerne i landsbyerne selv er ansvarlige for at lave fælles regler for deres sanitet, har civilsamfundsorganisationer og de sierraleonske myndigheder været med til at understøtte forandringen. Og det er der er stadig brug for, så de sidste 35% af befolkningen, som ikke har adgang til rent vand og sanitet, får lige så gode forhold, som dem de har i Badoma. 
 

Mohammed Dean, som er en del af Ingeniører Uden Grænsers projekt i Badoma, er rigtig glad for den nye tilgang: 

 
“Der var også tidligere pumper i landsbyerne, men ingen vidste, hvordan man reparerede dem. Det ved vi nu, hvor vi er blevet trænet i det, og det er jeg meget stolt over. Det er ægte bæredygtighed,” siger han. 

Udover at vedligeholde brønden, laver lokalgruppen sine egne regler om, hvordan vandet skal deles mellem indbyggerne i Badoma.
 

 ”Hegnet rundt om brønden er bygget for, at børnene ikke skal lege med vandet og borgerne kun henter vand, når det er deres tur,” forklarer Mohammed Dean.

Lokal forankring om varige løsninger

Ingeniører Uden Grænser og Engineers Without Borders Sierra Leone arbejder ikke kun i lokalsamfundene. De tager også kampen for rent vand videre op på distriktsniveau, hvor de vigtige beslutninger om, hvor og hvordan der skal bygges brønde bliver taget: 

“Vi mødes regelmæssigt med de sundhedsansvarlige i distriktet for at opfordre dem til at lave nye initiativer. Inden møderne bruger vi megafoner og mobiltelefoner til at mobilisere så mange som muligt til at være med, så politikerne kan se, at det er vigtigt for os,” fortæller Mohammed Nabieli, et andet medlem af en af landsbygrupperne. 

Engineers Without Borders har også påtaget sig ansvaret med at være koordinerende sekretær for distriktets WASH-komité, som mødes hver måned for at planlægge vand- og sanitets-aktiviteter i distriktet.  De arbejder også sammen med organisationerne Silba, Moves og Goal for at sikre, at regeringen lever op til sit ansvar med at forvalte Sierra Leones vand- og sanitetssektor langt bedre, end de gør idag. 

 Det er ifølge Mohammed Nabieli fra landsbygruppen helt nødvendigt i Sierra Leone: 

 “Vandpumper er ikke nok, for vi bliver aldrig færdige med at udfylde behovet for vand- og sanitets projekter i Sierra Leone alene. Derfor må der flere og stærkere civilsamfundsaktører på banen. Også distriktet og regeringen,” siger Mohammed Nabieli.

Partnerskaber for vand
Nødvendigheden og styrken ved partnerskaber afspejles også i Ingeniører Uden Grænser Danmarks arbejde ved, at de har en lang række virksomhedsmedlemmer. Gennem samarbejde med danske virksomheder som blandt andet Lodam, COWI, Ramböll og Nira samt studerende ved Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus- og Aalborg Universitet, får Ingeniører Uden Grænser teknisk viden, medlemskaber og økonomisk støtte til deres vand-projekter i Sierra Leone, Tanzania, Bolivia, Palæstina, Kenya, Pakistan, Indien og Togo.

Lokalt engagement og indgående lokalt

kendskab har sikret bedre sundhed i Masanga

Ved at give rum for samarbejde mellem sierraleonere med lokalt kendskab og danske frivillige med stort og vedvarende engagement har Masanga DK bidraget til at fremme verdensmål 3 om sundhed og trivsel ved at forbedre sundheden i Tonkolili i Sierra Leone.

Af Camilla Bøgelund

En sundhedsplan, illustreret med tegninger af sierraleonske hverdagssituationer, hænger midt på væggen i et forsamlingshus i landsbyen Masokray i distriktet Masanga i Sierra Leone. En ung mand fra landsbyens sundhedskomité træder frem foran menneskemængden, som er samlet i forsamlingshuset. Med klar røst og rank ryg opremser han målene, og hvor langt de er fra at nå dem.

“Landsbyen skal være ren.” Opnået. “Vi skal promovere toilethygiejne.” Også opnået. ”Gravide kvinder skal på hospitalet i tide.” Undervejs. “Vi skal have rent drikkevand til alle i landsbyen.” Lang vej endnu.

Aminata Kanu, en 28-årig kvinde som er ansat på et outreach program på landsbyens nærmeste hospital, som er drevet af Masanga DK, klapper ham på skulderen efter fremlæggelsen.

Mindre sygdom og lavere børnedødelighed

Kadiatu Conteh, som er kvindelig leder i sundhedskomitéen i Masokray, fortæller også, at Masanga hospitalets opsøgende sundhedsprogram har forbedret sundheden i landsbyen markant. Tidligere gik der sjældent mere end tre måneder mellem, at et barn gik bort i landsbyen. Ofte på grund af sygdomme, der ellers er lette at behandle.

“Men det er længe siden, der sidst har været tilfælde af feber og kolera, og børnene er generelt mindre syge. Der er også flere gravide kvinder, som når på hospitalet i tide til at føde under sikre forhold,” fortæller hun.

Det er sundhedskomitéen, som udgøres af 5-10 demokratisk valgte, der har ansvar for implementeringen af sundhedsplanen. De er linket mellem lokalsamfundet og Masanga hospitalet.

Civilsamfundsopbygning fremfor service
Sundhedsplanen, som samlet sætter mål for, hvordan verdensmål 3 om sundhed og trivsel og verdensmål 6 om vand og sanitet kan forbedres i Masokray, har sundhedskomitéen lavet med støtte fra netop Aminata Kanu og projektet, som er drevet af Masanga DK.

Aminata fortæller, at samarbejdet med landsbyerne tog lang tid, fordi hun og Masanga Hospitalet ikke lovede fysiske forbedringer i landsbyen, som de har været vant til, at andre organisationer gør.

”Vi har kun støttet dem i selv at skabe forandringer gennem sundhedsplanerne,” siger hun.

Hun mener, det er den bedste måde at skabe bæredygtige fremskridt i de landsbyer, hvor outreach programmet er. 

Unge frivillige fik idéen

Det var en håndfuld unge danske frivillige, som var udsendt til Masanga hospitalet i 2010, der så behovet for at oprette det opsøgende sundhedsprogram, Aminata Kanu idag er ansat til at udføre den daglige ledelse af.

I et land som Sierra Leone, hvor sundhedssystemet stort set ikke eksisterer, mente de danske frivillige, at sygdomsforebyggelse er altafgørende for at forbedre de generelle levevilkår. For trods fremskridt dør 1 ud af 8 mødre i Sierra Leone stadig i barselssengen. De fleste af dem fordi de ikke når frem til et hospital. Det er værre end noget andet sted i verden.

”Derfor har det opsøgende program i landsbyerne en vigtig rolle at spille i forhold til at sikre, at folk tager ansvar for deres hygiejne, så færre bliver syge og når på hospitalet i tide”, forklarer Aminata.

Lokal sygeplejerske går forrest

Gennem årtiers vedvarende engagement for at forbedre sundheden i Masanga, ved Masanga DK, hvor vigtigt lokalt kendskab er.

For at nå deres mål om at forebygge sygdomme og mindske børnedødeligheden ville Masanga DK derfor finde en kandidat til en stilling hos dem, som kunne hjælpe dem med arbejde endnu tættere sammen med lokale, og som havde stor forståelse for sundhedsforholdene i Tonkolili.

Den kandidat havde de til deres held allerede i deres netværk. Den nyuddannede sygeplejerske Aminata Kanu var nemlig uddannet fra Tonokilli District College of Health Sciences – en uddannelsesinstitution som Masanga projektet har skabt i samarbejde med distriktet, og som er fysisk beliggende sammen med Masanga Hospitalet, hvorfra alle Masanga DKs aktiviteter udgår. Udover at være en lovende sygeplejerske havde Aminata allerede fungeret som frivillig tolk på outreach programmet under sine studier og hun kendte til og med Tonkolili distriktet ud og ind.

“Jeg har boet i området hele mit liv og er selv vokset op i en landsby. Jeg ved, hvordan en stamme fungerer, og hvilke særlige regler man skal være opmærksom på. Den viden bruger jeg hver dag i mit arbejde,” fortæller hun og fortsætter:

”Siden jeg var ung, har jeg opbygget mod og øvet mig i at tale med forskellige mennesker, og hvordan man motiverer dem til at skabe forandring i deres liv.” Indbyggerne i Masokray fremhæver Aminta som en vigtig leder i forhold til den forandring, de har opnået, mens hun selv peger på, at forandringen blev startet af de danske frivillige: 

”Alt startede med, at unge frivillige ildsjæle så behovet for Masanga hospitalet, som er det eneste i mange kilometers omkreds, og stadig i dag knokler for at udvide det, så vi kan redde flere liv.”

Dansk engagement i Sierra Leone
Masanga Hospital Rehabilitation Project er blandt andet blevet til med mange års støtte fra frivillige, herunder en lang række sundhedsprofessionelle, i Danmark via foreningen Masanga DK. De står bag en lang række forskellige projektaktiviteter, der løbende er med til at sikre hospitalets- og særligt uddannelsesdelens kontinuerlige udvikling. CISUs civilsamfundspulje støtter outreach programmet.