I CISUs puljer skelnes der mellem aktører og partnere, når man søger en bevilling. Andre aktører kan spænde over alt fra en større privat virksomhed til en social bevægelse, en socialøkonomisk virksomhed, et kultur center, fagforening eller en offentlig institution.

Når man søger en bevilling hos CISU, så er en partner tænkt som den/de partner/e, som indsatsen skal implementeres sammen med. Partnerne skal bl.a. være en del af civilsamfundet i det pågældende land. Partnerne må ikke være enkelt personer, familier, landets regering, politiske partier, offentlige myndigheder eller institution eller privat virksomhed.

Indsatser kan også inkludere direkte samarbejde med andre aktører. Andre aktører kan spænde over alt fra en større privat virksomhed til en social bevægelse, en socialøkonomisk virksomhed, et kultur center, fagforening eller en offentlig institution. De kan indgå i en indsats med en konkret rolle, der er relevant for indsatsen – og skal være koordineret af den ansvarlige partner.

CISU opfordrer til at man i sin kontekstanalyse laver en grundig overvejelse af hvilke aktører, der kunne spille en rolle i indsatsen.

Civilsamfundsorganisationer spiller en række forskellige roller i forbindelse med udvikling og fattigdomsorienteret vækst. I den ene ende af spektret er der overlap og samarbejdsrelationer mellem den private sektor og civilsamfundet. Det er fx indenfor træning i start af egen virksomhed, produktudvikling eller adgang til værdikæder.

I den anden ende af spekret arbejder civilsamfundsorganisationer med rammebetingelser for fattigdomsorienteret vækst, fx som vagthund overfor virksomheder og stat.

I den anden ende af spekteret arbejder civilsamfundsorganisationer med rammebetingelser for fattigdomsorienteret vækst – fx som vagthund overfor virksomheder og stat og som forsvarer for jord- og arbejdstagerrettigheder.

Civilsamfundet bidrager på forskellige måder til vækst gennem blandt andet: 

• At nå bredere bredere ud til fattige og marginaliserede grupper;
• At tage udgangspunkt i målgruppen og kan skabe dialog om muligheder og begrænsninger i en lokal kontekst;
• At skabe et lokalt helhedsperspektiv der kan kombinere økonomisk vækst med udvikling af civilsamfundet;
• At tage udgangspunkt i den lokale kontekst og mennesker frem for profit.

Der kan være forskellige former for samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer og privatsektoren og/eller socialøkonomiske virksomheder, eksempelvis kan samarbejdet handle om følgende:

• Foreningens fundraising via privatsektor og sponsorater.
• Samarbejde med erhvervsliv i DK omkring formål med indsatser i syd.
• Samarbejde med erhvervsliv i syd omkring formål med indsatser i syd.
• Samarbejde med formål om at stå sammen i Danmark, f.eks. omkring opnåelse af Verdensmålene.

Der er flere måder at beskrive forskellige typer af samarbejde, som man kan læse mere om i denne guide om partnerskaber, udarbejdet ad Uddannelsesnetværket: http://www.globaltfokus.dk/images/Pulje/Arkiv/Uddannelsesnetvaerket/Partnerskabsmanual.

I relation til civilsamfundets arbejde med fattigdomsorienteret vækst, har CISU en række anbefalinger: 

• Husk at basere indsatser på grundige analyser af markedet; 
• Arbejde med simple formater for forretningsplaner der skaber transparens i forhold til investering og indtjening; 
• Måle den forandring der sker, dvs. at sætte kroner og ører på den økonomiske vækst indsatsen har bidraget til; 
• Samarbejde og gå i dialog med stat og virksomheder og synliggøre hvad der er civilsamfundets særlige kompetencer i forhold til at skabe fattigdomsorienteret vækst. 

Her på siden vil vi dele links til relevante steder, man kan søge viden omkring partnerskaber; inspiration omkring andres samarbejde med andre aktører; guidelines; netværk, og meget andet. CISUs medlemsorganisationer er også velkommen til at søge rådgivning omkring samarbejdet med andre aktører (bestil på rådgivningsbestillingssiden her). Vi afholder også kurser og fyraftensmøder med temaer, der omhandler samarbejdet med andre aktører – man kan holde øje på kursuskalender siden og i nyhedsbrevet.

Vi vil gerne opfordre medlemsorganisatoiner til at dele erfaringer omkring partnerskaberne og samarbejde med andre aktører. Vi vil i starten af 2018 her på siden inkludere nogle eksempler på samarbejde mellem en medlemsorganisation og en privat sektor partner.

Herudover er der her på siden en liste over andre samarbejder, som vi er bekendt med. Vi vil gerne holde listen løbende opdateret, ved at CISUs medlemmer indsender en kort beskrivelse af samarbejdet samt giver tilladelse til at vi bruger partnernes navne samt en overskrift over samarbejdet. Således kan andre også søge inspiration hos jer. Send os en mail med nedenstående information på: lm@cisu.dk, og vi vil behandle den hurtigst muligt.

access2innovation er en forening, der arbejder for god forretning i Afrika. De samler virksomheder, forskere og humanitære organisationer for at lave bæredygtige projekter i Afrika, http://www.access2innovation.com/

ILO konventioner: Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO er med til at lave regler om gode og sikre vilkår for alle mennesker, der arbejder.

http://www.ilo.org/global/standards/introduction-to-international-labour-standards/lang--en/index.htm

CSR LINK er et netværk, hvor virksomheder og interessenter kan udveksle viden om løsninger til at skabe værdi på CSR og inspirere hinanden – og hvor ambitiøse virksomheder også møder hinanden, knytter kontakter og indgår i netværk – gerne også med ngo’er, forskere og andre organisationer. http://www.csr-link.dk/

Danida Market Development Partnerships: En pulje I Udenrigsministeriet til fremme af markedsdrevet økonomisk vækst og beskæftigelse i udviklingslande (2017: 60 mill. kr.): http://um.dk/da/danida/danida-business/danida-market-development-partnerships/

Dansk Forum for Mikrofinans er et fagligt netværk af danske NGOer, virksomheder og institutioner, der arbejder med mikrofinans i udviklingslande. http://www.mikrofinans.dk/

Dansk Industris hjemmeside om CSR indsatser: https://di.dk/Marked/CSR/Pages/Forside.aspx

Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) er den danske alliance for etisk handel, der samler førende virksomheder, NGO'er, erhvervs- og brancheorganisationer, offentlige instanser og fagbevægelsen i et unikt netværk. https://www.dieh.dk/

Et konsulent- og research hus, der arbejder med og om business modeller for og med fattige folk med udgangspunkt i ”inclusive business” modeller: http://www.endeva.org/

FN's Global Compact blev introduceret i 1999 af FN. Det er et sæt retningslinjer for virksomheders brug af samfundsansvar. Virksomheder behøver ikke at følge retningslinjerne, men de kan dog vælge at formelt tilslutte sig dem. Hvis en virksomhed har tilsluttet sig Global Compact skal den årligt rapportere, hvordan de ti principper er blevet implementeret i virksomheden. https://www.unglobalcompact.org/what-is-gc/mission/principles

Global Opportunity network: – a network of organizations and individuals that demonstrate ability to see opportunities where others see only risks: finding markets in global risk areas.

http://www.globalopportunitynetwork.org/

http://www.sustainia.me/

Et konsulthus, der giver organisationer viden og værktøjer til at skabe forretning med CSR, http://greennetwork.dk/

En arbejdsgiverorganisation og en interesseorganisation for danske kooperative virksomheder: http://kooperationen.dk/forside/

Sociale Entreprenører i Danmark er en forening for alle med interesse for socialt iværksætteri, samproduktion og andre former for innovative løsninger på samfundsudfordringer på tværs af civilsamfund, markedet og det offentlige. 

https://socialeentreprenorer.dk

U-landssekretariatet er den danske fagbevægelses udviklings- og bistandsorganisation. De arbejder for at fremme demokrati, arbejdstagerrettigheder og arbejdsmiljø, styrke arbejdsmarkedet og bekæmpe fattigdom i udviklingslandene.

http://www.ulandssekretariatet.dk/content/ulandssekretariatet-1