Eksempler på samarbejde med virksomheder
Lavet af Jeanette Frank Nielsen
Flere af CISUs medlemsorganisationer har begivet sig ud i forskellige former for samarbejder med privatsektoren. Ovenstående video fortæller om samarbejdet mellem Ingeniører Uden Grænser, Rambøll og Rambøll Fonden og giver et par gode råd med på vejen til organisationer som ønsker at samarbejde med virksomheder.
Herunder kan I lade jer inspirere af nogle af CISUs medlemsorganisationers samarbejde med virksomheder:
Medarbejderne bygger bro mellem Rambøll og Ingeniører Uden Grænser
Hos Ingeniører Uden Grænser (IUG) har organisations frivillige flere gange åbnet dørene for, at større samarbejder er kommet i stand med de virksomheder, hvor de til daglig er ansat. Det har blandt andet været tilfældet i Tanzania, hvor IUG og Rambøll nu arbejder sammen om at renovere en SOS Børneby.
“Vi kan se på de virksomhedsmedlemsskaber, der bliver tegnet ved IUG, at det ofte er enkeltpersoner eller grupper af medarbejdere, der har fået vækket ledelsens interesse for os.” Ordene er Dorte Lindegaard Madsens. Hun er generalsekretær hos IUG, hvor man har en lang tradition for at samarbejde med andre foreninger såvel som med det danske erhvervsliv. Samarbejder, der i flere tilfælde er blevet hjulpet på vej af “virksomhedsambassadører”, som hun kalder dem. Det vil sige frivillige, der med deres personlige fortællinger om at være en del af IUG formår at få deres arbejdspladser engageret i organisationen.
“Det er en længere proces at indgå et samarbejde, men det er de frivillige, der nævner vores navn og spørger, om virksomheden på en eller anden måde kan blive engageret i IUG - og så tager vi på sekretariatet dialogen med virksomheden derfra,” fortæller Dorte Lindegaard Madsen.
Inspiration fra andre virksomhedssamarbejder
Ole Torp Aundal, der er frivillig i IUG, er et klassisk eksempel på en virksomhedsambassadør. Til daglig arbejder han som senioringeniør hos Rambøll, og her har han været med til at gøre opmærksom på IUGs arbejde, ligesom han har været aktivt involveret i, at Rambøll Fonden i dag er engageret i et større renoveringsprojekt i en SOS Børneby på Zanzibar i Tanzania.
Projektet på Zanzibar, hvor den 25 år gamle SOS Børneby trængte til en massiv renovering, begyndte oprindeligt som et samarbejde mellem fire forskellige parter: SOS Børnebyerne, Siemens, Nordisk Solar og IUG. Som frivillig på projektet blev Ole Torp Aundal mere og mere inspireret af at opleve, hvordan specielt Siemens og IUG samarbejdede.
“Siemens var ret gode til at engagere deres medarbejdere. Her blev IUG for eksempel inviteret ud til en hel temadag, hvor vi kunne fortælle medarbejderne om vores projekt,” fortæller Ole Torp Aundal. Han bemærkede desuden, at Nordisk Solar og Siemens aktivt brugte deres samarbejde med IUG til at promovere sig, både internt og eksternt. Da Nordisk Solar og Siemens efter nogle år havde gennemført deres del af projektet, var Ole Torp Aundal derfor med til at skabe en intern snak i Rambøll om at gå ind i en runde to af projektet. En snak der snart førte til en ansøgning til – og senere en bevilling fra – Rambøll Fonden til at gå videre med yderligere renovering, teknisk træning af det lokale personale og vedligehold af børnebyen.
Mens IUG står for alt det praktiske, kører projektet dermed videre i anden fase takket være donationen fra Rambøll Fonden, og mindst lige så vigtigt er det, at Rambøll som virksomhed er begyndt at promovere IUG overfor deres medarbejdere. Blandt andet har IUG, ligesom det var tilfældet ved Siemens, været inviteret forbi for at holde et oplæg om organisationens arbejde.
Dansk knowhow og ekstra til CV’et
Både hos Rambøll og IUG er der stor tilfredshed med samarbejdet, og Rambøll Fonden støtter generelt op om flere forskellige projekter under moderorganisationen Engineers Without Borders International rundtom i verden.
“Vi er generelt glade for at kunne støtte tekniske projekter, hvor der er ingeniører involveret, og hvis der er Rambøll-medarbejdere engageret i projekterne, tæller det med som et ekstra plus,” fortæller Mogens Nielsen, der er formand for Rambøll Fondens donationskomité. Han fremhæver, at samarbejdet specielt giver de yngre ingeniører en mulighed for hurtigt at bringe deres evner i spil i større internationale projekter. På den måde får de noget ekstra på CV’et, der både kommer dem selv og Rambøll til gavn. Derudover påpeger han, at samarbejdet med IUG også er noget, som Rambøll kan profilere sig på internt over for medarbejderne: “De unge medarbejdere tilhører jo den her Z-generation, der hellere vil frelse verden end nødvendigvis at være i det samme firma i lang tid. Så det her samarbejde er også en måde, vi kan fange dem ind på,” fortæller han.
Hos IUG fremhæver Dorte Lindegaard Madsen, at Rambøll’s engagement er med til at sikre frivillige, der kan byde ind med førsteklasses knowhow i de udviklingsprojekter, som IUG indgår i. “Det er en enorm platform og ressourcebase, der åbner sig for os, ved at vi har den her dialog med virksomhederne. Det er en fantastisk mulighed,” siger hun.
Planer om at udvide samarbejdet
Og alt tyder på, at samarbejdet mellem Rambøll og IUG kun er på vej til at blive endnu større. Udsigterne for efteråret er nemlig, at samarbejdet med IUG skal indskrives i vedtægterne for Rambølls humanitære forening. Ifølge Mogens Nielsen og Ole Torp Aundal er planen, at IUG herefter skal komme forbi Rambøll med et oplæg til forskellige projekter – både i Danmark såvel som uden for landets grænser – hvor Rambølls ansatte vil kunne bidrage som frivillige. Herefter vil de ansatte kunne søge midler til projekterne gennem Rambøll Fonden.
“Så den humanitære forening skal fungere som en paraplyorganisation, hvor vi for eksempel vil kunne donere penge til specifikke projekter under IUG, hvor IUG står for rammerne for projekterne og er dem, der har skabt kontakterne til samarbejdspartnerne,” forklarer Mogens Nielsen. “Og så er håbet, at de Rambøll-ansatte, der går med i det, også kan bruge det som teambuilding,” siger han.
Det er med andre ord ingen tvivl om, at både IUG og Rambøll sætter pris på samarbejdet. Fra virksomhedsambassadøren Ole Torp Aundal lyder den sidste besked da også: “Jeg kan kun opfordre andre, der arbejder med frivillige projekter, til at gøre deres arbejdsplads opmærksom på de muligheder, der er for et samarbejder – som for eksempelvis for Ingeniører Uden Grænser – og på den værdi, som det kan give virksomheden.
Om IUG, Rambøll og Rambøll Fonden
Ingeniører Uden Grænser (IUG) er en teknisk-humanitær organisation, der arbejder for verdens fattigste ved at tilbyde tekniske ydelser og rådgivning. Organisationen har omkring 1300 medlemmer i Danmark, hvoraf godt 200 er aktive i et eller flere projekter - enten direkte på projekterne eller via faglig sparring og supervision. IUG fokuserer specielt på adgang til rent vand, sanitet og hygiejne. IUG arbejder altid gennem en lokal partner og indgår generelt gerne i samarbejder med andre organisationer, så de sammen kan dække flere ekspertområder. Du kan læse mere om SOS Børneby Projektet, som IUG vandt CSR prisen for i 2015, her: http://www.ramboll.com/media/rgr/engineers-without-borders
Rambøll er en international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger Rambøll over 13.000 medarbejdere, heraf mere end 3.000 medarbejdere i Danmark. Rambøll har 300 kontorer i 35 lande og arbejder inden for byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt managementrådgivning.
Rambøll Fonden uddeler hvert år donationer indenfor tre områder: 1) Forskning, studier og uddannelse, 2) økonomisk hjælp til nuværende og tidligere medarbejdere og 3) humanitære formål. I år 2017 uddelte Rambøll Fonden over 10 millioner kroner til i alt 25 projekter.
Artiklen er udviklet af Jeanette Frank Nielsen i samarbejde med CISU. Foto: Ingeniører Uden Grænser.
Økologisk Landsforening arbejder for at udbrede økologi i Uganda ved at samarbejde med privatsektoren
I Uganda er Økologisk Landsforening indgået i et samarbejde med virksomheden Sulma Foods for at bane vejen for mere og bedre økologi i landet.
For godt 10 år siden besluttede medlemmerne af Økologisk Landsforening, at foreningen også skulle arbejde konkret og aktivt for at udbrede økologi uden for Danmarks grænser. De oprettede derfor et ulandsnetværk på omkring 100 medlemmer, nedsatte et decideret ulandsudvalg på otte personer og ansatte en international konsulent i foreningen.
Som en del af indsatsen har Økologisk Landsforening de seneste fem år arbejdet aktivt med og gennem privatsektoren i Uganda, blandt andet via et samarbejde med virksomheden Sulma Foods. En virksomhed, der producerer og indkøber certificerede økologiske landbrugsvarer fra mindre, lokale landbrug med henblik på videresalg til hjemmemarkedet, Mellemøsten og til Europa. Og det er et samarbejde, der har vist sig at være en stor succes.
En virksomhed med en klar problemstilling
Samarbejdet mellem Sulma Foods og Økologisk Landsforening begyndte som en del af et større projekt med flere forskellige partnere i Uganda om at udbrede et princip, der kaldes Farmer Family Learning Group, eller forkortet: FFLG.
“Vi valgte at samarbejde med Sulma Foods, fordi det er en privatsektorvirksomhed, og fordi virksomheden havde nogle helt konkrete udfordringer i deres forretningsmodel med kommunikationen til og stabiliteten i leveringerne fra de landmænd, der leverer til dem,” fortæller Per Rasmussen, der er international konsulent i Økologisk Landsforening. Ved at indgå i et samarbejde med Sulma Foods om de specifikke udfordringer, virksomheden oplevede, kunne Økologisk Landsforening med andre ord se, at de også ville kunne arbejde aktivt med at styrke de over 450 lokale, økologiske landbrug, som Sulma Foods havde et samarbejde med.
For Sulma Foods, på den anden side, var rationalet, at eventuelle besværligheder ved at skulle samarbejde med og lade sig monitorere af en dansk organisation ville blive opvejet af at få løst virksomhedens udfordringer.
Farmer Family Learning Group-princippet
FFLG-princippet er et princip, der går ud på, at de lokale landmænd bliver delt ind i mindre grupper, og at hver gruppe vælger en fælles gruppe-facilitator. I Uganda tæller hver gruppe 20-30 landmænd, der besøger hinanden på skift. Hvert besøg, der bliver ledet af værtslandmanden og faciliteret af den valgte facilitator, består af en rundvisning og præsentation af bedriften. Derefter følger nogle timers fælles arbejde i marken med opgaver, værten har behov for hjælp til, og til sidst en feed back til landmanden fra hans gæster i forhold til at løse bedriftens udfordringer.
FFLG-princippet bygger med andre ord på en tankegang om, at de lokale landmænd optimerer deres landbrug mere ved at drøfte deres udfordringer med hinanden, end de ville kunne gøre ved at inddrage eksterne konsulenter. På samme tid er det en bæredygtig model, da den, når den først har vundet indpas, kan køre videre uden ekstern hjælp, fordi det egentlige arbejde og ansvar ligger hos landmændene selv.
Rollefordelingen i samarbejdet mellem Sulma Foods og Økologisk Landsforening er, at Økologisk Landsforening er ansvarlig for at søge midler til projektet, at monitorere økonomien og at stå for at uddanne de valgte facilitatorer i økologisk landbrug, samt i FFLG metoden. På den anden side står Sulma Food for den generelle opfølgning blandt grupperne. Blandt andet ved at tilbyde råd og vejledning og ved at besøge grupperne en gang om måneden.
Flere positive effekter af samarbejdet
Godfrey Bogere, der er production manager i Sulma Foods, fortæller, at indførelsen af FFLG-princippet har ført til, at de landmænd, virksomheden samarbejder med, nu endda producerer mere, end hvad Sulma Foods selv kan aftage.
“Så landbrugene og Sulma Foods får begge noget ud af samarbejdet,” siger han. Han fortæller videre, at indførelsen af princippet har forbedret kommunikationen mellem Sulma Foods og landbrugene, øget udbyttet og nedsat omkostningerne hos de enkelte landbrug og dermed stabiliteten i deres leveringer.
Derudover beretter både Godfrey Bogere og Per Rasmussen om, at samarbejdet internt i grupperne har vist sig at have en lang række afledte, positive effekter. Godfrey Bogere peger blandt andet på, at der er kommet større social tryghed blandt gruppernes medlemmer, og at kvinderne har fået en styrket position i landbrugene, samt at grupperne har fået et stærkere, fælles stemme i lokalområder.
Planer om nye samarbejder
I projektet i Uganda er næste skridt at finde ud af, hvordan Økologisk Landsforening og Sulma Foods kan sikre, at grupperne fortsat bliver ved med at udvikle sig. Derudover er det vigtigt for Økologisk Landsforening fortsat at forsøge at forbedre monitoreringen af projektet fra Danmark samt kommunikationen med Sulma Foods.
“Monitoreringen og dokumentationsdelen er en klar udfordring, fordi vi er så langt væk. Ja, hele kommunikationsdelen er en udfordring, også fordi skriftligheden ikke er så stærk,” fortæller Per Rasmussen. “Men, nu er vi også begyndt at bruge WhatsApp – og det hjælper klart på det,” griner han.
På grund af de gode resultater vil Økologisk Landsforening gerne udbrede FFLG-metoden endnu flere steder og generelt indgå flere samarbejder som det med Sulma Foods. For nyligt inviterede Økologisk Landsforening derfor en gruppe fra Zimbabwe til Uganda for at de her kunne se nærmere på projektet. “Det skal generelt være lokale partnere, der skal kunne drive flere nye projekter frem,” siger Per Rasmussen, der fremhæver vigtigheden af at tage sig tid til at vælge de helt rigtige, nye partnerorganisationer ud fra kriterier som stabil økonomi, en klar struktur og en vis erfaring for derefter at kunne samarbejde på afstand.
For Sulma Foods har samarbejdet med Økologisk Landsforening om at indføre FFLG-metoden generelt været så virkningsfuldt, at de nu har udvidet fra 15 til 36 landbrugsgrupper.
Om Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening arbejder for at fremme økologi i Danmark og i verden. Foreningen er et fællesskab for økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere.
Sulma Foods Ltd. er et agrobaseret selskab i Uganda, der arbejder med dyrkning, forarbejdning, pakning og eksport af honning, friske og tørre frugter og grøntsager og sælger til både hjemmemarkedet og til eksport.
Artiklen er udviklet af Jeanette Frank Nielsen i samarbejde med CISU. Foto: Økologisk Landsforening.
Hent to gode eksempler på virksomhedssamarbejde:
Gode guides til virksomhedssamarbejde:
- Uddannelsesnetværket, 2013
- Danske Røde Kors, 2016, Guideline
- Danske Røde Kors, 2016, Erfaringsopsamling