Gode råd til virksomhedssamarbejde
Ovenstående model viser, hvordan virksomhedssamarbejde kan forme sig, og at behovet for involvering og afstemning afhænger af typen af samarbejde.
Tre niveauer af samarbejde
- Donationer: Virksomheden kan fx give penge, købe støtteannoncer, levere gratis varer/produkter eller bidrage med medarbejderes arbejdskraft og faglige viden, fx gennem gratis revision, hjælp til projektudvikling eller produktion af oplysningsmaterialer.
- Projektsamarbejder: Virksomheden og civilsamfundsorganisationen forsøger i fællesskab at opnå mål som ikke nødvendigvis er ens, men heller ikke modstridende.
- Partnerskab: Virksomheden og civilsamfundsorganisationen går sammen om at udvikle nye projekter eller elementer i udviklingsarbejdet og får dermed fælles ejerskab til processen og resultaterne. Her er der tale om løsning af en fælles problemstilling.
Læs mere om andre former for ressourcemobilisering her
Hvordan finder man en partner i erhvervslivet?
Erfaringen viser, at personlige kontakter er den bedste indgang til sponsorater og samarbejde med virksomheder. Brug jeres personlige netværk: Spørg medlemmerne, familien, naboerne, de gamle skolekammerater, kollegerne og de andre i sportsklubben. Før eller siden rammer I en person, som har interesse og indflydelse.
Tjekliste til et godt samarbejde
Et godt samarbejde mellem en virksomhed og en forening skal være baseret på gensidig respekt, et jævnbyrdigt og åbent samarbejde samt en anerkendelse af, at begge parter skal have noget ud af det. Dette betyder også at der skal være risikovillighed hos begge parter.
- Win-win: Begge parter skal have noget ud af samarbejdet, og føle det er en succes.
- Afstem forventninger: Tal åbent om, hvad I ønsker og kræver af hinanden og af samarbejdet. Klare forventninger og klare aftaler giver grobund for et godt og langsigtet samarbejde.
- Fælles verdensbillede: Ser I nogenlunde ens på, hvad der er godt udviklingsarbejde? Er I enige om de grundlæggende værdier - fx i forhold til solidaritet, rettigheder eller religion?
- Skriftlige aftaler: Skriv ned, hvad samarbejdet går ud på, og hvilke forpligtelser og rettigheder hver part har. Hvordan må I fx bruge hinandens logo og navn? Skal den anden part godkende pressemeddelelser og markedsføringsmaterialer? Hvordan skal I gensidigt informere hinanden?
- Gensidig tillid: Et samarbejde indebærer, at I 'smitter af' på hinanden - på godt og ondt. Virksomheden kan styrke sit brand med en humanitær dimension, men den vil også blive ramt, hvis der fx sker svindel i NGO'en. Omvendt kan NGO'ens image blive skadet, hvis virksomheden fx forurener eller bruger børnearbejdere.
- Tænk kommunikation fra starten: Aftal på skrift, hvordan I hver især kan og skal kommunikere om samarbejdet. Gode historier og resultater skal frem - men I må omvendt ikke 'snylte' på hinandens gode navn og rygte, og I skal være enige om, hvad I vil fortælle.
- Balance mellem bidraget og reklamen for den: Begge parter virker utroværdige og useriøse, hvis fx virksomheden puster sig urimeligt op på baggund af et beskedent bidrag, eller hvis man bruger millioner på en kampagne, som kun kaster småpenge af sig til udviklingssamarbejdet.
- Gå sammen om de virkelige behov. I skal ikke 'opfinde' projekter og aktiviteter, blot for at tiltrække eller tilfredsstille en donor.
Bliv inspireret af andre organisationers gode råd til virksomhedssamarbejde herunder:
- Det er vigtigt, at man som organisation stiller sig til rådighed, er fleksibel og sørger for at pleje samarbejdet med virksomheden, for at den kan blive ved med at se værdien i samarbejdet.
- Det er en fordel, hvis man som organisation klart kan definere sin force/sit nicheområde og derudfra kan undersøge, hvilke danske sektorer og virksomheder, der arbejder inden for det samme område. På den vis vil man kunne opbygge en fælles fortælling, der matcher virksomhedens identitet og styrker dens CSR-profil.
- Det er vigtigt, at man sørger for at forventningsafstemme med sine frivillige, så de ikke kommer til at tage flere opgaver ind, end de reelt har tid til at kunne føre helt ud i livet - ellers er der fare for, at de hurtigt mister motivationen igen, og at samarbejdet generelt lider skade.
- Ligeledes er det vigtigt, at man også fra NGO’ernes side ser hver enkelt virksomhed grundigt an, inden man indgår i et samarbejde. Et fælles værdifællesskab med virksomheden skal med andre ord altid vægtes højere end muligheden for donationer.
- Det er vigtigt, at man tager partnerskabsdelen alvorligt i et samarbejde med en privatvirksomhed - med andre ord at man lægger klare planer med delmål og følger løbende op på processen. Heriblandt også, at man for eksempel hjælper til med rapporteringsdelen, hvis den volder problemer.
- Det er vigtigt, at man investerer tid og kræfter i opstartsprocessen af et samarbejde - herunder at man sørger for at udvælge de helt rigtige samarbejdspartnere ud fra kriterier som stabilitet, erfaring osv. Derudover er det vigtigt, at man plejer relationen ved at mødes ansigt-til-ansigt.
- Det er vigtigt at give plads til og at have tillid til hinanden og at være fælles om at diskutere de udfordringer, der måtte være, så man kan komme frem til fælles løsninger på dem. I Uganda har det for eksempel været helt afgørende, at der blev opbygget tillid mellem Sulma Foods og landmændene, ved at landmændene ikke følte, at de konstant blev kontrolleret af Sulma Foods, men selv var ansvarlige for at optimere deres landbrug.
Inspirationskilder
Hent to gode eksempler på virksomhedssamarbejde:
Gode guides til virksomhedssamarbejde:
- Uddannelsesnetværket, 2013
- Danske Røde Kors, 2016, Guideline
- Danske Røde Kors, 2016, Erfaringsopsamling