Bondeforeningsguiden
Klik her, og download bondeforeningsguiden.
Hvordan kan organisationer i Nord støtte småbønders organisering og stemme i Syd, så de har en chance i en globaliseret verden? Og hvordan kan fremskridtene måles, både i forhold til det organisationerne leverer til bønderne, hvor stærke organisationerne selv er og hvilke relationer de kan opbygge?
Dette er nogle af de spørgsmål, som Dansk Forum for Mikrofinans’ nye guide Democratic Rural Organisations – Market, Credit and Voice behandler. Guiden er tiltænkt som en støtte for organisationer, der arbejder med bonde- og andelsforeninger i Syd, og er nu frit tilgængelig her.
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har stået i spidsen for en læreproces for Dansk Forum for Mikrofinans, hvor organisationerne Caritas, Danmission, Økologisk Landsforening, Skovdyrkerne, Aktion Børnehjælp og Dansk Ugandisk Venskabsforening har arbejdet i dybden med, hvordan organisationer i Nord bedst kan støtte spirende andelsbevægelser i Syd.
Guiden er blevet skrevet på baggrund af afholdte workshops med partnerne i Syd og en læringskonference i november 2017 på Diakonissestiftelsen.
Arbejdsgruppen bag guiden har desuden skrevet et bidrag til bogen Democratic Rural Organisations. Thresholds for evolution in Africa and Asia.
Læreprocessen er støttet af Globalt Fokus.