Más Fuerza - Organisatorisk styrkelse af frivillige strukturer i CONIC, Guatemala

Projektperiode:

01.07.2013 - 31.03.2016

Beviliget beløb:

1.764.977,- DKK

Organisation:

Mellemamerika Komiteen (MAK)

Partnere:

Coordinadora Nacional Indígena y Campesina (CONIC)

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt D (1 - 3 mio)

Indsatser foregår i:

Guatemala

Overordnede mål

Oprindelige folks egne organisationer er styrket, og de udgør en base for demokratisk deltagelse i udviklingen i Guatemala.

Umiddelbare mål

? CONICs departementsråd i Huehuetenango, San Marcos og Verapaz er styrket som mellemled mellem landsbyorganiseringen og de nationale strukturer, gennemslagskraften af fortalervirksomhed på lokalt, departementalt og nationalt niveau er forøget. ? Ledere på departementalt niveau i de tre departementer,- med særlig vægt på kvinder og unge, har forøget deres viden om rettigheder, samt kapacitet til deltagelse og aktivt medborgerskab. ? Den opnåede kapacitet og erfaring i de tre departementer opsamles systematisk med henblik på senere udbredelse af erfaringer til CONICs øvrige departementsstrukturer.

Målgrupper

Primær målgruppe: CONICs departementsråd i de 3 dept. (i alt 36 ledere, heraf ca. 40 % kvinder) og de kommunalt funderede kvinde- og ungdomsråd (i alt 120 kvinder plus 120 unge, heraf ca. 50 % kvinder) i Huehuetenango, San Marcos og Verapaz; CONICs øvrige 9 departementsråd (i alt 108 ledere, heraf ca. 40% kvinder); CONICs Nationalråd (13 ledere, heraf ca. 60% kvinder); CONICs personale. Sekundær målgruppe: Landsbyer og lokale myndigheder i de tre dept, sidstnævnte er med- og modspillere.

Resume

Projektet skal styrke de frivillige strukturer i maya- og bondeorganisationen; CONIC med fokus på de tre departementer Huehuetenango, San Marcos og Alta Verapaz i Guatemala. Uddannelse af frivillige ledere, med særlig vægt på kvinder og unge, samt styrkelse af CONICs strukturer lokalt, kommunalt og departementalt danner grundlag for en øget aktivitet på disse niveauer. Ligeledes vil CONIC som organisation kunne bringe de vigtigste dagsordner op på nationalt niveau med en stærk forankring og kobling tilbage til det lokale og departementale. Erfaringerne i projektet indsamles systematisk og danner udgangspunkt for en efterfølgende vidensoverdragelse til de øvrige departementer samt integration i CONICs nationale strategi. Igennem styrkelsen af de frivillige strukturer og øget synergi mellem aktiviteterne på alle niveauer vil projektet styrke bæredygtigheden i CONIC og opbyggelsen af en organisation, der i videst muligt omfang tager udgangspunkt i oprindelige folks egne ønsker.