Gulu Rural Women Vocational training and Network development

Projektperiode:

01.01.2012 - 31.07.2014

Beviliget beløb:

787.000,- DKK

Organisation:

Dansk-Ugandisk Venskabsforening

Partnere:

Dioce of Northern Uganda Mothers Union

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt C (0,5 - 1 mio)

Indsatser foregår i:

Uganda

Overordnede mål

At forbedre de sociale og økonomiske levevilkår for kvinder i Gulu-området, som har haft begrænset eller ingen adgang til uddannelse.

Umiddelbare mål

At skabe et forum, hvor unge kvinder kan mødes og forbedre deres levevilkår økonomisk, socialt og kulturelt. At styrke, opbygge og synliggøre Women Development Center, WDC, som uddannelses- og støtteinstitution for dårligt stillede kvinder

Målgrupper

Primær målgruppe: Ca. 100 dårligt stillede kvinder i Gulu-området, som pga. krigen har begrænset skolegang bag sig, forventes at gennemføre den 1-årige uddannelse på WDC i løbet af projektperioden. Desuden ca. 150-200 tidligere studerende på WDC, som er eller vil blive medlemmer af netværksgrupperne i lokalområderne. Sekundær målgruppe: Kvindernes familier, andre kvinder i lokalsamfundet, fx medlemmer af Mothers’ Union eller andre kvinder, som kan blive inddraget i og få udbytte af netværksgrupperne.

Resume

• At støtte kvinder, når de efter endt uddannelse på Women Development Center etablerer sig i lokalsamfundet, ved at opbygge netværksgrupper, hvor kvinderne kan udvikle sig yderligere som enkeltindivider og i grupper og dermed forbedre deres levevilkår økonomisk, socialt og kulturelt. • At opbygge WDC’s kapacitet som uddannelses- og støtteinstitution for dårligt stillede kvinder, ved at udvikle uddannelsen på centret kvalitativt med henblik på at give kvinderne en praktisk orienteret uddannelse, der udruster dem til at iværksætte indkomstskabende aktiviteter. • At opbygge centrets administrative og indkomstskabende kapacitet og styrke organisationens rolle som civilsamfundsaktører i et post-conflict område.