Støtte til bønderne til udvikling af en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i Coripata

Projektperiode:

01.01.2010 - 30.04.2011

Beviliget beløb:

450.299,- DKK

Organisation:

Caritas, Danmark

Partnere:

Caritas La Paz

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt B (0,2-0,5 mio)

Indsatser foregår i:

Bolivia

Overordnede mål

Det overordnede mål er at sikre familiernes livsgrundlag for fremtiden i Coripata.

Umiddelbare mål

Det specifikke mål er at støtte bønder i at deltage aktivt i beskyttelse af miljøet gennem bevidstgørelse om forvaltning af naturressourcer og udvikling af alternative bæredygtige produktionsmetoder

Målgrupper

Den direkte målgruppe omfatter ca. 512 kokaproducenter, heraf 128 kvinder og 382 mænd.

Resume

Projektet foregår i 12 landsbyer i Coripata kommune i Los Yungas, hvor kokaproduktionen siden 1980´erne har udgjort den væsentligste indtægtskilde for de fleste af indbyggerne med store miljøproblemer med erosion og ørkendannelse til følge. Den direkte målgruppe omfatter ca. 512 kokaproducenter, heraf 128 kvinder og 382 mænd. Projektet støtter bøndernes ønske om udvikling af en fælles strategi for bæredygtig forvaltning af naturressourcerne gennem en større bevidsthed om problemerne og deres omfang, ændring til mere bæredygtige dyrkningsmetoder samt etablering af en fælles norm. I hver landsby vælges en repræsentant til fagforeningen som miljøsekretær, som skal bistå i formuleringen af fælles regler for at forhindre forurening og fremme en hensigtsmæssig brug af jord, vand, planter og dyr. Reglerne vil blive udviklet med respekt for lokal skik og brug med henblik på, at de senere udvides til at omfatte hele kommunen. Projektet bygger på et tæt samarbejde mellem bønderne, deres fagforeninger, kommunen og Caritas La Paz.