Gono Kendra Project, Phase 2

Projektperiode:

15.01.2011 - 31.12.2014

Beviliget beløb:

999.526,- DKK

Organisation:

Bandhab

Partnere:

Bangladesh Association for Community Education (BACE)

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt C (0,5 - 1 mio)

Indsatser foregår i:

Bangladesh

Overordnede mål

Målgruppen har øget kapacitet og styrket viden om deres rettigheder og kan tage initiativer, der medvirker til at skabe et mere retfærdigt samfund

Umiddelbare mål

Målgruppen: • har øget viden om rettigheder • har færdigheder til at øge deres levestandard • er organiseret i grupper og har etableret 2 organisationer • har kapacitet til at agere for det fælles bedste • ansatte og ledelse har øget kapacitet til at støtte målgruppen

Målgrupper

Målgruppen er 1000 fattige landsbybeboere (900 kvinder og 100 mænd) i 2 distrikter i Bangladesh. Omkring 60 af dem tilhører en kristen eller hinduistisk minoritet. Til målgruppen hører også 15 ansatte og 15 frivillige, hvoraf ca. 50% er kvinder.

Resume

Gono Kendra Projektet, fase 2, er en fortsættelse og en udvidelse af aktiviteter for fattige unge og voksne i 2 landdistrikter I Bangladesh for gennem undervisning og oplysning at styrke viden, deltage i korte faglige kurser for øget indtægt, udvikling af kompetencer inden for aktivt medborgerskab for at sikre adgang til offentlige serviceydelser og blive aktive i at advokere for ændringer til fælles bedste. Dette sker ved delvis støtte til de igangværende 20 GK centre med i alt 400 deltagere, og ved etablering af 30 nye GK-grupper med i alt 600 deltagere. Der vil være undervisning i grupperne 1 gang om ugen i 2 timer og derudover tilbud om praktisk teknisk træning og deltagelse i møder og kulturelle aktiviteter. Der vil være øget kapacitetsundervisning af ansatte for at styrket forståelsen af demokrati og demokratiske beslutningsprocesser. GK-medlemmerne vil involvere sig i aktiviteter for at påvirke beslutningsprocesser, holdninger og vaner i lokalsamfundet. Det vil blive etableret 2 lokale organisationer til langsigtet støtte af det fortsatte arbejde i Gono Kendra grupperne.