Vand og Sanitets-relateret Sundhed i 24-Parganas, West Bengal

Projektperiode:

01.12.2007 - 31.03.2013

Beviliget beløb:

2.875.215,- DKK

Organisation:

Udviklingssamarbejde for bæredygtig udvikling (UBU)

Partnere:

Joygopalpur Gram Vikash Kendra (JGVK) Kishalaya Taruntirtha(KTT)

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt D (1 - 3 mio)

Indsatser foregår i:

India

Overordnede mål

At forbedre livskvaliteten for de fattigste gennem reduktion af vand- og sanitetsrelateret sygdomsbelastning og organisering og kapacitetsopbygning af kvinderne til selvhjælp.

Umiddelbare mål

A. Der er øget kapacitet hos CBOer og lokale autoriteter til at supportere befolkningen i forbedring af levevilkår med hensyn til sundhed, vand og sanitet B. Flere mennesker i projektområdet har kendskab til og kapacitet til deltagelse i projektrelatede aktiviteter om sundhedforbedringer gennem selvhjælpsaktiviteter til forbedring af vand og sanitet. C. Flere mennesker i projektområdet har viden om og adgang til drikkevand med mindre arsen, mindre bakteriologisk forurening og bedre adgang til adækvat sanitet.

Målgrupper

Hovedmålgruppen er de lokale organisationer og selvhjælpsgrupper som skal have hovedfokus på kapacitetsopbygning og udførelse af aktiviteterne hos befolkningen. Den anden målgruppe er skolerne med skolelærer og børn, hvor bevidsthed om problemerne og disses implikation skal skabes. Den tredje målgruppe er lokal regering, som egentlig har ansvar for udviklingsopgaverne i landdistrikterne. Projektet involverer både mænd og kvinder. Hos CBO’erne findes en blanding af begge køn. SHG’er består udelukkende af kvinder som her repræsenterer deres familier. I skolerne og blandt lærerne vil kønsfordelingen være ca. 50/50.

Resume

Projektet arbejder i North og South-24-Parganas med at forbedre levevilkårene for de fattigste med fokus på at begrænse sygdomme relateret til dårlig vandforsyning, sanitet og hygiejneviden. Projektet sker i samarbejde med nogle lokale kerneorganisationer og inddrager i øvrigt andre lokale CBO’er i det omfang de er interesserede og villige til at arbejde med projektets bæredygtige tilgang. Særlige emner som adresseres er arsenik og bakterier i drikkevandet og toiletter. Alle løsninger udvikles lokalt til priser, der kan betales af de fattige. Projektet arbejder gennem organisering af befolkningen i selvhjælpsgrupper og informationsspredning i grupperne og gennem skoler. Brug af mikrofinans til lån medvirker til mere generelle forbedringer i livskvaliteten.