Støtte til Association Kologh Naba - Uddannelse og udvikling af solenergi som forretningsområde

Projektperiode:

01.10.2016 - 20.02.2018

Beviliget beløb:

192.295,- DKK

Organisation:

Støtteforeningen i DK for Association Kologh Naba, Saaba, Burkina Faso

Partnere:

Association Kologh Naba

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt A (under 0,2 mio)

Indsatser foregår i:

Burkina Faso

Overordnede mål

Det overordnede mål med projektet er at bidrage til udvikling af AKN som en økonomisk bæredygtig virksomhed, der spiller en rolle i forbedring af levevilkårene i såvel AKN som i lokalsamfundet og som dermed er med til at skabe håb og stabilitet i området.

Umiddelbare mål

1. Kapacitetsopbygning på følgende områder: - generel alfabetisering af de af AKN's medlemmer, der ikke kan læse, skrive, regne; - træning af 3-4 murere i plantegning; - uddannelse af medlemmer fra hver aktivitetsgruppe i ledelse og organisation samt regnskabsforståelse og budgetlægning; - lederuddannelse og faglig udvikling på solenergiområdet af forretningsfører. 2. Større indsigt i AKN's solenergsystemer og dermed et grundlag for beslutninger vedrørende anvendelse af disse fremover.

Målgrupper

Den primære målgruppe er de i alt 55 medlemmer af AKN, som alle bor i nærheden af Associationen. Heraf er 38 kvinder i aldersgruppen 20-45 år. Hovedparten af de mandlige medlemmer er i aldersgruppen 30-40 år. De tilhører alle (med en enkelt undtagelse - en peulh) Mossi-stammen, der er Burkina Fasos største etniske gruppe. Sekundært vil landsbyen Saaba, som ligger i udkanten af hovedstaden Ouagadougou, nyde godt af projektet, idet AKN bidrager positivt til Saabas økonomi ved at skabe arbejde til byens håndværkere (smede, elektrikere, skrædder, etc.) og ved at skabe omsætning på det lokale marked.

Resume

Formålet med projektet er, at bistå Association Kologh Naba (AKN), Saaba, Burkina Faso i at blive økonomisk selvkørende og uafhængig af donationer fra Danmark og andre lande. I forbindelse med gennemførelse af et tidligere projekt (14-1455-MP), hvor fokus var på organisation, økonomi og regnskaber, fandt vi barrierer for fortsat udvikling af AKN i det generelt meget lave uddannelsesniveau. Endvidere fandt vi behov for at skaffe flere indtægter til AKN. Projektet vil derfor dels bestå i kapacitetsopbygning af AKN's medlemmer (både generel alfabetisering, lederudvikling m.m.), og dels i undersøgelse af hvordan den overskydende solenergi kan udnyttes kommercielt.