OrganizArte

Projektperiode:

26.08.2020 - 30.11.2021

Beviliget beløb:

345.830,- DKK

Organisation:

Mellemamerika Komiteen (MAK)

Partnere:

Artefacto ONG

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Medborgerindsats

Indsatser foregår i:

Guatemala

Overordnede mål

Formålet for indsatsen er todelt: Styrke marginaliserede unge i Mixco og Villa Nueva’s evne til at organisere sig lokalt og påtage sig lederskab ved at indtage det offentlige rum i forstadskommuner til Guatemala City, gennem kulturel aktivisme og kreative udtryk. Kapacitetsopbygning af Artefacto, der styrker deres organisering og løfter det administrative niveau, så Artefacto bliver mere bæredygtig på sigt.

Umiddelbare mål

Projektets hovedformål består i af at styrke ungdomsorganiseringen i kommunerne Mixco og Villa Nueva samt at kapacitetsopbygge Artefacto som organisation. Projektets første fase har fokus på intern kapacitetsopbygning og udvikling af Aretfacto. Anden fase består af en workshoprække med 30 unge i hhv. Mixco og Villa Nueva, hvor de gennem kunstneriske og kulturelle metoder vil blive klædt på til at udøve aktivt medborgerskab og organisere sig lokalt og stille krav til magthavere. Som afslutning skal de unge skabe en festival, som skal være med til at styrke sammenhængskraft i deres lokalområde samt omsætte deres nyerhvervede viden til praksis og direkte handling.

Målgrupper

Indsatsens primære målgruppe er 60 unge fordelt i henholdsvis kommunerne Mixco og Villa Nueva, som består er 50 % piger og 50 % drenge i alderen 14-30 år. Den anden primære målgruppe i projektet er Artefactos medlemmer, der består af 7 mænd og 5 piger i alderen 20-40 år. Projektets sekundære målgruppe er omkring 600 deltagere (300 personer i henholdsvis Mixco og Villa Nueva), der vil deltage i projektets afsluttende festivaler.

Resume

Formålet med OrganisArté er todelt: 1. Styrke marginaliserede unge i Mixco og Villa Nueva’s evne til at organisere sig lokalt og påtage sig lederskab ved at indtage det offentlige rum grennem kulturel aktivisme. forstadskommuner til Guatemala City, gennem kulturel aktivisme og kreative udtryk. 2. Kapacitetsopbygning af Artefacto, der styrker deres organisering og løfter det administrative niveau, så Artefacto bliver mere bæredygtig på sigt. Projektets samlede varighed er på ni måneder. De første 3 måneder gennemføres kapacitetsopbygningen af Artefacto gennem workshop i bl.a. regnskabsførelse, bæredygtig organisering og evaluering. Efterfølgende vil 60 unge i Mixco og Villa Nueva blive uddannet i at agere som politiske aktører i deres eget lokalområde, gennem kulturel aktivisme og lokale festivaller. Projektet styrker de unges selvtillid gennem positive fællesskaber, og gør de unge bevidste om den strukturelle og politiske kontekst, der ekskluderer dem fra deltagelse i samfundet, og giver dem metoder til at udøve indflydelse i deres lokalsamfund.