Our right - our claim

Projektperiode:

01.08.2013 - 30.10.2016

Beviliget beløb:

1.834.863,- DKK

Organisation:

Global Aktion - Mennesker & miljø før profit

Partnere:

Health Rights Action Group (HAG)

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt D (1 - 3 mio)

Indsatser foregår i:

Uganda

Overordnede mål

Hiv-smittede i Kibaale distriktet i det vestlige Uganda deltager i lokalsamfundet på lige fod med alle andre uden at blive stigmatiserede eller diskriminerede.

Umiddelbare mål

'- 24 støttegrupper med 30 medlemmer i hver gruppe er etableret og står sammen om at bekæmpe stigmatisering og diskrimination af hiv-smittede i Kibaale diskriktet. - HAG og den lokale CBO MIRUDAs kapacitet til at arbejde hånd i hånd med hiv-smittede er blevet styrket. - Støttet af HAG, udøver hiv-smittede fra Kibaale distriktet deres nationale politiske indflydelse til at kæmpe for bedre vilkår for Ugandas hiv-smittede.

Målgrupper

Primær målgruppen er 720 hiv-smittede i Kibaale distriktet, fra 12 dele af distriktet. Sekundær målgruppen er familierne til de 720 hiv-smittede samt lokalsamfundet i Kibaale distriktet, herunder særligt; lærer, sygeplejersker samt lokale og religiøse ledere, og nationale politikere.

Resume

”Our right – our claim” projektet har til formål at støtte og styrke hiv-smittede i Kibaale distriktet i Uganda. Projektet implementeres i samarbejde med Health Action Rights Group (HAG), som er baseret i Ugandas hovedstad Kampala og en lokal CBO i distriktet (MIRUDA). Den primære målgruppe består af 720 hiv-smittede, som mobiliseres og organiseres i støttegrupper. Grupperne bliver trænet i deres rettigheder, samt i hvordan disse rettigheder udøves via social og politisk indflydelse både på distrikt- og nationalniveau. Grupperne bliver endvidere trænet i etablering af køkkenhaver eller indkomstskabende aktiviteter. Som en del af oplysningsarbejdet i distriktet afholdes møder og workshops med relevante målgrupper (fx lærere og sygeplejersker) med fokus på at minimere stigmatisering og diskrimination af de hiv-smittede. Projektet bygger på medinddragelse af målgruppen og søger at gøre de marginaliserede hiv-smittede i Kibaale distriktet til forandringsagenter.