Styrkelse af kompetencer og partnerskab gennem erfaringsudveksling vedr. indsatser over for udsatte børn og familiære netværk

Projektperiode:

01.02.2004 - 31.12.2005

Beviliget beløb:

562.494,- DKK

Organisation:

AC Børnehjælp

Partnere:

Fundacion Oriéntame Fundacion San Gabriel Makanisa School for the Deaf

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Partnerskabsaktivitet

Indsatser foregår i:

Bolivia Colombia Ethiopia

Overordnede mål

At forbedre opvækstvilkår for udsatte børn og unge, både hvad angår børn og unges muligheder og rettigheder.

Umiddelbare mål

Kompetencer: Sikre en vedvarende udvikling af faglige kompetencer gennem opsamling, udveksling og systematisering af erfaringer med forbedring af opvækstvilkårene for udsatte børn og unge. Partnerskab: Igangsætte en proces, der sikrer fortsat udvikling af et ligeværdigt partnerskab gennem analyse af styrker og svagheder og udvikling af partnerskabsmålsætning.

Målgrupper

Den endelige målgruppe er de omkring 1.200 - 1.800 familier (gennemsnitligt ca.4 personer), 150 - 200 faglige institutioner, organisationer og enkeltpersoner, samt en lokalbefolkning på omkring 150.000, som er involveret i partnernes projektaktiviteter. Det forventes at effekten af dette projekt vil være til en forbedring af indsatsen overfor den endelige målgruppe. De konkrete målgrupper for indsatsen udgøres af: 1. Det projektfaglige personale i de 5 involverede organisationer 2. En række personer fra forskellige andre organisationer og institutioner i samarbejdslandene 3. Danske fag- og ressourcepersoner, der arbejde med marginaliserede børn og unge. Alle involverede organisationer, arbejder kønssensitivt og forholder sig aktivt til de kønsbarrierer som målgruppen oplever, både i formulering af mål og indikatorer, i valg af metoder og tilgange og i sammensætningen af personale.

Resume

Projektet tager udgangspunkt i partnernes (AC International Børnehjælp i Danmark, Fundacion San Gabriel i Bolivia, Orièntame i Colombia, Makanisa School for the Deaf og IFSO i Etiopien) erfaringer med indsatser for marginaliserede børn og deres familiære netværk. Målet med projektet er at undersøge og dokumentere om og hvordan de sociale indsatser i de forskellige projekter, fører til forbedrede levevilkår og bæredygtige fremtidsudsigter for børn og unge. Ligeledes ønsker vi at styrke partnerskabet mellem AC og de vore partnere og forbedre vore partneres muligheder for at gøre brug af hinanden uden at behøve AC som mellemmænd.Projektet forløber i 4 faser med forberedelse, casebeskrivelser og analyser af partnerskabet, fælles workshops i Danmark og afsluttes med omsætning af den nye viden til det daglige arbejde i de 5 organisationer. Projektet er procesorienteret, således at alle har mulighed for at tilpasse det til de enkelte organisationers virkelighed og behov.