Kapacitetsopbygning af blindenetværk

Projektperiode:

01.04.2005 - 30.09.2006

Beviliget beløb:

199.020,- DKK

Organisation:

Dansk Blindesamfund

Partnere:

National Institute of the Disabled & Ministry of Education

Pulje:

Civilsamfundspuljen

Indsatsområde:

Projekt A (under 0,2 mio)

Indsatser foregår i:

Bhutan

Overordnede mål

At forbedre levevilkårene for synshandicappede i Bhutan gennem personlig udvikling (empowerment) og øge kapaciteten for at tale på egne vegne

Umiddelbare mål

At styrke kapaciteten for NID gennem udvikling af læseplan og værksted for faglig træning, at øge mængden af tilgængelig information om syns-handicappedes forhold og muligheder og at styrke kapaciteten i det uformelle netværk af synshandicappede i Bhutan gennem træning.

Målgrupper

Projektets målgruppe udgøres af synshandicappede børn/unge og voksne i Bhutan. Der fokuseres i første omgang på synshandicappede der allerede er i kontakt med enten skolen for blinde eller andre offentlige instanser. Talmæssigt udgøres denne gruppe af omkring 50 - 100 børn/unge og voksne synshandicappede. Der vil især blive fokuseret på også at inddrage kvinder for at sikre en mere ligelig kønsfordeling.

Resume

Projektet sigter mod at styrke det uformelle netværk af synshandicappede i Bhutan. På grund af den politiske situation i Bhutan, hvor ngo’er ikke er tilladte, gøres dette med fokus på individuel kapacitetsopbygning. Med udgangspunkt i Bhutans eneste uddannelsessted for synshandicappede, skabes et informations- og ressourcecenter samt et værksted for faglig træning. Ressourcecenteret får to vigtige funktioner som trænings- og samlingssted for synshandicappede fra hele landet og som informationscenter hvor synshandicappede og pårørende kan søge råd og vejledning. Projektet gennemføres i samarbejde med det bhutanske undervisningsministerium og lærerkræfter fra National Institute for the Disabled (skolen for synshandicappede). Ressourcepersoner fra mere etablerede blindeorganisati-oner i nabolande inddrages i træningsworkshops, for at sikre nye inputs og kvalitet i træningen.