/ Forside / Aktivitetskalender
Startdato: 14-10-2019
Slutdato: 16-10-2019
Sted: Genève, Schweiz

Kom med FN-forbundet på studietur til Genève Oplev FN indefra. Få et unikt indblik i FN’s opbygning og arbejde, herunder særligt FN’s arbejde med udbredelsen af universelle menneskerettigheder, når FN-forbundet inviterer dig med til FN’s hovedkvarter i Genève, Schweiz 14.-16. oktober 2019. I anledning af Danmarks medlemskab af FN’s Menneskerettighedsråd (UNHRC) sætter studieturen fokus på FN’s arbejde med menneskerettigheder. Udover UNHRC vil vi besøge menneskerettighedskommissærens kontor, generaldirektøren for FN i Genève, International Organization for Migration (IOM), den danske FN-mission, Verdenssammenslutningen af FN-forbund (WFUNA) med flere. Da 2019 markerer 100-året for oprettelsen af ILO (International Labour Organization), vil vi også høre mere om ILO’s indsats for at fremme arbejdstagerrettigheder. Igennem et forberedende seminar og selve studieturen vil deltagerne få et unikt indblik i FN’s opbygning og arbejde, herunder særligt FN’s arbejde med udbredelsen af universelle menneskerettigheder. Studieturen er forbeholdt medlemmer af FN-forbundet. Ikke medlem endnu? Skynd dig ind på fnforbundet.dk/engager-dig/bliv-medlem/ og bliv medlem i dag. Bemærk, at der er et begrænset deltagerantal, og at afslag på deltagelse følgelig kan forekomme. Praktiske detaljer Dato: 14.-16. oktober 2019 (vi anbefaler ankomst 13. oktober og afrejse 17. oktober) Pris: 1.200 kr. Prisen inkluderer: Forberedelsesseminar, inkl. forplejning; dansk– og engelsktalende rejseledere; 3 dages fuldt mødeprogram i FN. Ikke inkluderet: Fly, overnatning, kost, lommepenge og lokal transport Tilmelding skal foretages via NemTilmeld senest 19. september 2019: https://fnforbundet.nemtilmeld.dk/131/

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies