Status & Perspektiver 2024

En stigning i antallet

I 2023 afholdt CISU 108 arrangementer, og der er en stigning på 24 pct. i forhold til året før.

- Det skyldes, at vi blandt andet har haft en en række nye puljer og andre nye ting, så der er flere af de her aktuelle events, der tæller med, forklarer kursusansvarlig Søren Asboe Jørgensen

I alt deltog 1.842 personer på kurserne. Det er væsentlig flere end året før, men det er på niveau med 2021.

Cirka halvdelen af kurserne var online, og 750 af deltagerne var med online.

CISU har 292 medlemsorganisationer, og cirka 250 af dem har været repræsenteret på et kursus. Det er et flot tal, medgiver Søren Asboe Jørgensen.

- Ja, det er klart, men vi har også en forpligtelse til at ligge deroppe. Et af vores væsentligste formål er at hjælpe medlemsorganisationerne med at blive bedre til det, de gør. Og her er kurserne en kerneydelse, siger han.

Ifølge en medlemsundersøgelse er deltagerne meget tilfredse med kurserne og oplever at få et stort udbytte, men Søren Asboe Jørgensen vil ikke tilskrive sine kolleger hele æren for det.

- Noget af det vigtigste på kurserne er at møde andre organisationer. Især de fysiske kurser, hvor vi kan prioritere det relationelle, er det vigtigt, fortæller han.

Derfor vil CISU i 2024 også prioritere for eksempel højskoleweekender højt.

Dykker man ned i tilmeldingerne, kan man se to tendenser for de organisationer, der har flest deltagere: De er enten nye eller meget erfarne i at bruge CISUs ydelser, fortæller Søren Asboe Jørgensen.

- Der er organisationer, der bruger vores kurser meget strategisk til enten at få nye medlemmer på kursus eller har mange tilmeldte, og så er der nye medlemsorganisationer, som melder sig til mange forskellige kurser, fortæller han.

Lyt til podcasten Status & Perspektiver, hvor Søren Asboe Jørgensen også forklarer, hvordan sydpartnere spiller en stadig større rolle.

Større efterspørgsel

Med næsten 500 rådgivninger skete der et lille hop i antallet af rådgivninger hos CISU i 2023 i forhold til året forinden.

Ifølge Rune Vinter, der er rådgiver i CISU, skyldes den voksende interesse for rådgivningen blandt andet den øgede mængde puljer hos CISU.

- Vi oplever generelt en stigende interesse for vores puljer, og vi får flere og flere modaliteter. Vi har fået OpEn-puljen, vi har fået Naboskabspuljen. Så vi oplever jo et stigende antal ansøgninger til vores puljer, siger han.

Rådgivninger har tilmed været spredt godt ud. Blandt CISUs næsten 300 medlemsorganisationer har 188 af dem fået rådgivning hos CISU. Det er en stigning på 25 flere organisationer sammenlignet med året forinden.

- Jeg synes, det er dejligt, når vi møder medlemsorganisationerne i rådgivningen. Det er jo ofte der, man lærer hinanden at kende rigtig godt. Så det ser jeg som værende meget positivt, siger han.

Han opfordrer ligeledes til at man som medlemsorganisation bruger rådgivninger til mere end udarbejdelsen af ansøgninger.

- Det er sådan lige nu, at mellem 60 og 70 procent af vores rådgivninger handler om udarbejdelsen af en ansøgning, altså sparring på en decideret ansøgning. Men man kan jo anmode om rådgivninger, som relaterer sig til mange forskellige temaer. Det kunne være organisationsudvikling. Det kunne være i forhold til ressourcemobilisering. Det kunne være i forhold til forvaltningen af bevillinger. Altså, listen er lang. Men lige nu er det formuleringen af ansøgningen, der fylder klart mest, siger Rune Vinter.

Man skal altså som medlemsorganisationer ikke holde sig tilbage fra at bede rådgivning til mere end blot ansøgninger. Det kan man roligt gøre, da rådgivningerne er et trygt rum, hvor det der bliver talt om, ikke får betydning for ens muligheder for at få bevillinger fremadrettet. 

For at styrke deres evner til rådgivning har CISUs rådgivere lavet nogle principper for rådgivning. Dem kan du læse om i dokumentet her.

Du kan høre Rune Vinter forklare om principperne i podcasten om Status & Perspektiver.

Åbenhed om klager

Ifølge CISUs adfærdskodeks skal der være åbenhed om antallet af klager, og det skal kommunikeres gennem Status & Perspektiver på en måde, hvor man ikke kan identificere den enkelte.

Da klager ikke er præsenteret før, bliver klager fra de seneste tre år lagt frem, og der har været 12. De fordeler sig primært på klager over bevillingssystemet og en enkelt klage fra en sydpartner og en dansk organisation. Den har CISU ikke haft mulighed for at gøre noget ved, men klager over bevillingssystemet bliver taget meget alvorligt, forklarer sekretariatsleder Jeef Bech.

- Vi tager alle klager ind, og har der været en procedurefejl, bliver bevillingen genbehandlet, og de er sket i enkelte tilfælde. I resten kan vi konstatere, at der ikke er sket fejl, fortæller Jeef Bech.

Han hæfter sig ved, at tallet er relativt lavt. 

- Det kan være svært at måle, og vi har ikke en målsætning om 0 klager, for en klage kan være så utroligt mange ting. Når man tænker på antallet af støtteværdige afslag og lukkede modaliteter, er det ikke mange, siger han.

En del af foreningens arbejde er at påvirke 

Udover at arbejde med puljer og kapacitetsopbygning har CISU også et hjørne af opgaver, der har med interessevaretagelse at gøre. Den del er finansieret af foreningen selv, uden statslige midler, og skal arbejde for forbedrede vilkår for civilsamfundet og CISUs medlemsorganisationer.

I 2023 og 2024 handler det meget om den kommende strategi på området og i første omgang Afrika-planen, der kommer senere i år.

- Vi arbejder med debatindlæg i for eksempel Altinget og Globalnyt og direkte med politikere. Sidste år havde vi foreksempel besøg af udviklingsminister Dan Jørgensen, fortæller sekretariatsleder Jeef Bech.

- Derudover har vi kontakt med ordførerne og har særskilte møder om tematikker som klima eller Afghanistan, siger han.

Jeef Bech har dig en kraftig opfordring til medlemsorganisationerne. 

- Vi står i en tid med opbrud, og der skal vores stemmer høres, og det er vigtigt, at vores medlemsorganisationer også er en del af arbejdet. Vi er meget stærkere, når vi står sammen om det, siger han.

Ledelsen står på tre ben

I efteråret 2023 fik CISU en ny ledelsesstruktur, så der i dag er tre ledere i CISU. 

- I fællesskab forsøger vi i samarbejde med CISUs bestyrelse og de dygtige kollegaer på sekretariatet i Aarhus at tilgodese medlemmernes interesser, implementere CISUs strategi og positionere CISU, så vi er interessante og relevante, fortæller leder af kapacitetsydelser Nicolai Houe.

I det daglige er ansvaret for de forskellige områder i CISU fordelt ud på de tre ledere.

Iben Westergaard Rasmussen er leder af CISUs puljer. Hun har ansvar for udvikling og forvaltning af CISUs puljer. Herunder udarbejdelse af retningslinjer, formater, håndtering af ansøgninger og sagsbehandling. Hun har også ansvar for koordinering, kalibrering og kommunikation med bevillingssystemerne og C-sags håndtering hos CISU. Lige nu bruger hun en del tid på processen med at reformere civilsamfundspuljen.

Nicolai Houe er leder af CISUs kapacitetsydelser. Han har ansvar for CISUs rådgivninger, kurser, værktøjer og guides og den faglige formidling af CISUs materialer. Han har desuden ansvar for CISUs samarbejde med globale aktører, vidensinstitutioner, fonde og virksomheder. I 2024 bruger han en del tid på at positionere CISU i forbindelse med ressourcemobilisering, som er en del af CISUs strategiske fokus.

Jeef Bech er sekretariatsleder for CISU. Han har ansvar for alle stabsfunktioner, herunder økonomi, forening og kommunikation. Jeef har ansvar for strategisk udvikling af CISU og koordinering af samarbejde med CISUs bestyrelse. Jeef bruger en del af sin tid på at positionere CISU politisk og i forhold til Udenrigsministeriet og udvikle og følge op på aftaler og prioriteter i CISUs og ministeriets samarbejde.

- Hvis man skal i kontakt med CISUs ledelse, kan man bruge fordelingen til at pejle sig ind på, hvem man skal tale med, siger Nicolai Houe.

Han opfordrer alle til at ringe eller skrive med spørgsmål, kommentarer, ris eller ros samt forslag som ledelsen skal forholde sig til.